Sprog: Gammeldansk
Tingsvidne om, at hr. Predbjørn Podebusk på Fyns landsting i en strid med Otto Skinkel (Søblade) har fået vidne på, at Føns (i Vends herred), med undtagelse af en gård med to landbostavne, tilhører kong Erik 7. af Pommern og er kongens rette birk. Sagen blev stillet i bero (“mælt i kværstade”) i seks uger, således at ingen havde rådighed over godset, indtil begge parter havde forelagt sagen for kongen, men Otto Skinkel ville ikke acceptere kendelsen.
Magistraten i Malmø bevidner ved Svend Svendsen og flere borgere, at Uffe Ovesen, borgmester i Malmø, solgte og overdrog en gård i Malmø til Bent Skerping.
Elisabeth Kristiansdatter (Vendelbo), enke efter Aksel Jakobsen (Thott), giver to gårde i Beddinge magle (nu Stora Beddinge), Vemmenhögs herred, til Skt. Jakobs alter i Lunds domkirke for sin og sin mands sjæle, på det vilkår, at den præst som styrer eller tager vare på det pågældende alter, skal have hendes og hendes mands sjæle i minde også i sine bønner, når han siger messe.De to gårde havde Elisabeth Kristiansdatters mand, Aksel Jakobsen, købt efter deres bryllup og var nu hendes retmæssige pant. Den ene gård giver to pund korn i landgilde og den anden ét pund korn.Hvis de to gårde ikke tildeles hende ved skiftet, enten før eller efter hendes død, eller efter hendes datters død, skal hun eller hendes arvinger kompensere de to gårde med to lige så gode gårde af hendes del i skiftet og give dem til det samme alter.
Peder Mortensen erklærer, at han har fået forskelligt gods i forlening af kronen i Kirke Syv i Ramsø herred.
Hr. Henning (Hansen) Podebusk, ridder, erklærer at skylde Jens Terbernsen, bymand i Randers, 24 lødige mark med termin den førstkommende pinsedag. Hvis gælden ikke betales rettidigt, pantsætter han alt sit gods i Hvidsten sogn i Ommer syssel til Jens Terbernsen. Indtægterne af pantet skal ikke fratrækkes i gældens hovedstol. Indløsning skal ske til mikkelsdag, og panthaver skal have besked herom ved tre tingmøder før midsommer, samt oppebære det års indtægt af pantet. Det skal være tilladt for panthaver at pantsætte godset på samme vilkår uden nogen forlangender eller betingelser fra Henning Podebusks side.
Kong Erik 7. af Pommern gentager sin befaling til borgmestre, rådmænd og indbyggere i Århus om hvert år at betale de penge af byskatten til Eggert Gørse, som kongen har anvist denne. Kongen har tidligere bedt dem sende ham skatten, men det angik alene den del, der ikke var anvist til andre.
I sin egenskab af værge for børnene efter Galman (Pedersen) overdrager Niels (Knudsen) Byg, bymand i Slagelse, til hr. Hemming (Larsen), prior i Antvorskov, al den ret, der var tilfaldet disse børn ifølge et pantebrev på en gård i Gerlev fra Jens Jensen Sosadel (Dyre) til deres fader.
Skt. Agnete kloster i Roskilde skøder Haraldsborg med tilliggender til kronen.
Albrekt Hemmingsen (Krag) i Kyndby, væbner, erkender at skylde Niels Jensen (Sparre) i Sandby, væbner, 18 engelske nobler, for hvilke han pantsætter ham sin gård i Dalby, Fakse herred. Ved gårdens indløsning skal afgrøde og landgilde følge pantesummen, og indløsningsdagen skal være mortensdag.
Ingeborg Keldsdatter (Krognos) i Fjälkestad erklærer at have givet sin guddatter, Ellen, datter af hr. Aksel Pedersen (Thott) af Härlöv, alt sit gods i Fjälkestad, på den betingelse at hun frit må beholde det indtil sin død.
Hr. Hemming (Larsen), prior i Antvorskov kloster, overlader Tetz (Tetzesen (Rosengård)) af Kværkeby et pantebrev udstedt af Jens Jensen Sosadel (Dyre), der for ni lødige mark havde pantsat en gård i Gerlev til Galman (Pedersen), hvis arvinger siden havde overdraget pantet til prior Hemming. Prioren kvitterer tillige hr. Tetz for modtagelsen af fire lødige mark som betaling for et udestående på en mark korn for fire års afgifter à to øre korn, som aftalt i pantebrevet.
Evert (Konradsen) Moltke af Ljungby, væbner, giver Lunds domkirke en gård i Söderto i Lyby sogn, Frosta herred, for afholdelse af en årlig sjælemesse for Niels Bentsen (Hollunger?) og hans døtre Elisabeth og Gyde. Landgilden fra den pågældende gård skal deles retfærdigt mellem kannikker, klerker og de fattige. Gaven gives på den betingelse, at de to gårde i Everöd, der tidligere var givet til Lunds domkirke for Niels Bentsens sjæl, uden forhindring returneres til Evert Moltke og hans hustru.
Ærkebiskop Peder Lykke i Lund fritager nonnerne i Bosjö kloster fra at betale biskopstiende.
Jakob Pedersen, borger i Ystad, sælger en del af sin gård (i Ystad) til Per Jensen, præst i Everöd, for fem lødige mark.
Anbjørn Esping, sognepræst i Tölö, indgår forlig med hr. Ture Stensson (Bielke), ridder, hvorigennem han overdrager gårde i Fjäre, Viske og Västbo herreder til Ture Stensson mod gårdene Stora og Lilla Malevik og Solryd.
Kong Erik 7. af Pommern udsteder en forordning for Jämtland angående kongens ødemarker, skindskat, handel og privilegier.I forlængelse heraf udnævner kong Erik Hakon Laurensson til lagman i Jämtland og Härjedalen.
Kristine, Jens Madsens enke, skøder Vor Frue Kirke i Ribe sin gård i Vardesyssel i Grimstrup sogn og by med halvdelen af Grisbæk, for sin og sine forældres sjæles salighed.
Niels Jakobsen i Håslöv, væbner, sælger alt sit gods i Klagstorp, Oxie herred, til hr. Niels Svendsen (Sparre) i Ellinge, ridder. Godset havde han købt af sin farbror Jens Nielsen.
Mogens Båd, foged, Jens Pedersen, borgmester, samt rådmænd og borgere i Lund sælger en jord samme sted til skt. Laurentius kirke.
Tingsvidne af Sallinge herredsting, at en jord øst for præstegården i Åby hører til denne.
Lars Pig overdrager to gårde i Småland, som hans hustru havde arvet efter sin far, til hr. Ture Stensson (Bielke), i bytte for Fors mølle i Tölö sogn, Fjäre herred. Såfremt Ture Stensson mister de to gårde, forpligter Lars Pig sig til at erstatte ham værdien.
Sakse Karlsen, væbner, erklærer at skylde Skjelm Josefsen, væbner, 40 lødige mark, for hvilke han pantsætter ham en gård i Hässlehult. Indløsningsdagen skal være mortensdag.
Niels Væstensen godkender sin moder Elnes salg på Lunde landsting af hendes rettigheder i Hardeberga til ridderen Trued Has af Örtofta.
Jens Mogensen, væbner, kaldet Peber, skænker en gård i Glimminge sogn til Bosjö kloster.
Tingsvidne af Tyrstrup herredsting om, at afdøde Jens Tangberg har givet en sjælegave til Vor Frue kirke i Haderslev.
Landstingsvidne, at Elene, Veste Olufsens enke, stadfæstede hans gave af en gård i Tarstad i Tirup sogn, Rönneberg herred, til Sankt Laurentii kirke i Lund.
Margrete (Henriksdatter (Brockdorf)), enke efter Jens Pedersen (Panter) af Løgismose, erklærer at skylde hr. Jens Finsen (Ulfeldt), provst i Assens, og hans brødre 30 lybske mark engelske sølvmønter. For denne sum penge pantsætter hun dem sit gods i Lille Løjtved og en gård i Hundtofte, begge i Stenstrup sogn, Sunds herred. Når godset skal indløses, skal hun varsle Jens Finsen det på tre ting før sankthansdag, og det skal derefter indløses på den næstkommende mortensdag.
Kong Erik 7. af Pommern befaler Arnold, udvalgt biskop, og domkapitlet i Strängnäs, at afholde nogle bestemte bønner og messer i forbindelse med hans krigstogt.
Niels (Mikkelsen) Krabbe (af Østergaard), ridder, giver til Dueholm Kloster for afholdelsen af daglige sjælemesser for sig, sin hustru og sine forældre Nørre Mølle i Vejerslev, gårdene Over Sønderup og Neder Sønderup og et bol i Harre sogn, samt en gård i Bajlum i Hjerk sogn.
Niels (Mikkelsen) Krabbe (af Østergaard), ridder, erklærer at skylde Dueholm Kloster 100 lybske mark for et dér indstiftet vikariedømme, hvorfor klostret, hvis han dør, inden gælden er betalt, skal oppebære alle indtægterne af hans gods i Vejerslev, indtil pengene er betalt.
Dronning Filippa bekendtgør, at kong Erik 7. af Pommern har forøget hendes livgeding i anledning af, at han er ude i rigets tjeneste. Herfor tilbageleverer hun Næsbyhoved på Fyn og Romerike med tilliggender i Norge. Kong Erik har overdraget Filippa Sjælland, for det tilfældes skyld han skulle dø. Hun skal beholde Sjælland, indtil Eriks fætter Bugislav eller, i tilfælde af dennes død, den af Eriks fædrene slægt, som ”fører griffen”, og som måtte blive valgt til Bugislavs efterfølger, overdrager Filippa hendes livgeding i Sverige. Når det sker, skal Filippa genoverdrage Sjælland.Ligeledes overdrages Filippa i tilfælde af kong Eriks død fuldmagt over riger, slotte og lande på vegne af hans fætter eller, i tilfælde af dennes død, den af kongens frænder, som "fører griffen", og som af størsteparten af hver enkelt af de tre rigers råd vælges til konge. Hvis Filippa og Erik ikke får børn sammen, da skal Filippa overdrage riger, slotte og lande til Bugislav eller hans efterfølger i tilfælde af hans død, når denne bliver myndig.Filippa lover at ville forestå alt, hvad kongen har anordnet i god tro, kærlighed, flid og med ansvar for Gud, såvel for hertug Bugislav eller den anden, som blev beskrevet ovenfor, og for lande, slotte, folk og riger.Så snart Bugislav eller den anden, som blev beskrevet ovenfor, bliver myndig, skal Filippa straks overdrage ham rige, slot og land undtagen sit livgeding i Sverige, som hun skal beholde frit og upåtalt til sin død, således som hun har brev på.Når Filippa dør, skal hendes livgeding straks gå tilbage til hertug Bugislav eller den af førnævnte kong Eriks fædrene slægt, som vælges til konge over de tre riger, om Gud vil, at Filippa og Erik ikke får børn sammen.Så snart Filippa får garanti for sit livgeding i Sverige i overensstemmelse med kongens brev herom, vil hun genoverdrage Sjælland frit og upåtalt.Skulle Gud unde kongen at leve, da skal denne være fuldmægtig at styre og råde over både Filippas livgeding og over land og rige fuld og helt, som det tilkommer ham, og som han hidtil har gjort.Det, som er blevet bebrevet og forlent i de tre riger, skal forblive ved magt, således som kong Eriks brev til Filippa udviser.
Niels Bille, ærkedegn i Roskilde, bevidner en afgørelse vedrørende Katrines testamente, foretaget af et nævn af gejstlige og lægmænd. I afgørelsen blev det fastslået, at Katrine havde skænket domkirken mere jordegods end tilladt, og det blev tilstået arvingerne at købe godset tilbage for 10 lødige mark.
Kong Erik 7. af Pommern bekendtgør at have taget domkapitlet, domkirken og gejstligheden i Uppsala ærkebispesæde samt deres gods, tyende og fæstere under sin beskyttelse, og han forbyder enhver på nogen måde at forurette dem, og opfordrer til i stedet alle at være dem behjælpelige.
Kong Erik 7. af Pommern bekendtgør gejstligheden i Uppsala ærkebispedømme, at han er blevet gjort opmærksom på, at de ikke har været Uppsala domkapitel behjælpelige, såsom påbudt, og opfordrer dem til at give den beordrede hjælp, samt forbyder lægmændene at stille sig hindrende i vejen for dette.
Kong Erik 7. af Pommern udsteder adels- og frelsebrev til Björn Pålsson og hans efterkommere for tjenester gjort mod riget, kong Erik selv, dronning Filippa og Eriks fætter og designerede efterfølger Bugislav.Således skal Björn Pålssons fædrene og mødrene arvegods såvel som alt andet jordegods, som han nu ejer, være frelst.
Tingsvidne af Sjællands landsting om Oluf Billes skødning af to gårde i Skippinge herred til Niels Ingvarsen.
Niels (Esbernsen) Bille af Hallelev, væbner, skøder Peder Lykke (Bille), ærkebiskop i Lund, en gård i Udstrup, St. Tåstrup sogn, Merløse herred. Gården havde Peder Lykke tidligere skødet til Niels Bille.
Ivan (Hartvigsen) Bryske, ridder, vedkender at have forlenet fru Edel (Jakobsdatter (Basse)), enke efter hr. Barnum Eriksen (Skarsholmslægten), en gård i Hørby på Sjælland. Gården skal hun have i sin retmæssige besiddelse, så længe hun lever, og oppebære alt, hvad den kan yde i afgift.
Lars Pig, væbner, og Gunnar (Nilsson) Gylta, væbner, skifter det jordegods, som Lars Pigs hustru, Bengta Olofsdotter (Oxehufvud), og Gunnar Gyltas børn havde arvet efter Katerine Karlsdatter. Herigennem tilfaldt der hans hustru flere gårde og en mølle i Västergötland samt en ålegård ved Sävesjön i Småland.
Gunnar (Nilsson) Gylta, væbner, og Lars Pig, væbner, skifter det jordegods, som Gunnar Gyltas børn og Lars Pigs hustru, Bengta Olofsdotter (Oxehufvud), havde arvet efter Katerine Karlsdatter. Herigennem tilfaldt der hans børn flere gårde og en møllestrøm i Västergötland.
Niels (Esbernsen) Bille af Hallelev, væbner, kundgør at have lejet Peder Lykke (Bille), ærkebiskop i Lund, og Niels (Jonsen) Bille, ærkedegn i Roskilde, en gård og en mølle, som Peder Lykke tidligere havde skødet ham, i Svogerslev. Gården og møllen skal de beholde og drage nytte af indtil deres død, hvorefter gården og møllen skal vende tilbage til Niels Billes arvinger.
Ivan Henriksen m.fl. bekræfter fru Ingefred (Palnesdatter (Urup)) af Fjärlöv og hendes datters arveret til fru Katrine (Nielsdatter) af Kyses gods i Gärds herred.
Otto (Ottesen) Snafs, væbner, pantsætter alt sit arvegods i Højer og Tønder herreder til hr. Morten Jensen (Gyrstinge), ridder, for 400 lybske mark. Godset skal indløses på den næstkommende mortensdag på Møgeltønder slot eller på et andet sikkert sted i Sønderjylland, som er belejligt for Morten Jensen. Hvis godset ikke indløses på den nævnte dag, skal godset være Morten Jensens rette arvekøb, og Otto Snafs skal skøde det til ham. Såfremt Morten Jensen mister godset eller dele af det, forpligter Otto Snafs sig til inden for et kvartal at yde ham fuld erstatning med gods i Sønderjylland.
Otto (Ottesen) Snafs, væbner, pantsætter hr. Morten Jensen (Gyrstinge), ridder, alt sit arvegods i Højer og Tønder herreder for 400 lybske mark i stæderpenninge, på det vilkår, at det skal indløses næstkommende mortensdag. Hvis det ikke indløses, skal godset være Morten Jensens arvekøb, og Otto Snafs skal skøde det til ham på Højers resp. Tønders herredsting.
Kong Erik 7. af Pommern meddeler borgmestre og indbyggere i Århus, at han hjemsender ti af de oprindeligt tyve mand, som er i Flensborg, men beholder de øvrige ti indtil den næstkommende pinsedag, hvis de ikke hellere vil afløse dem med ti andre mand med kost og harnisk.
Det danske rigsråds kendelse i en sag, som dronning Filippa har henvist til rigsrådet, imellem rettertingskansler Ivar Fos og Stig Pors.
Efter ærkebiskop Peder Lykkes råd og på vegne af kong Erik 7. af Pommern overdrager hr. Jens (Andersen) Grim, hr. Niels Svendsen (Sparre af Ellinge), Aksel (Pedersen) Brahe samt borgmestre og råd i Malmø fem gårde til Karen Jensdatter, enke efter Anders Mortensen (Pep), på den betingelse at disse gårde kan gå tilbage til kronen, når kongen eller nogen på hans vegne kræver det.
Dekanen og kapitlet i Lund erklærer, at de efter ærkebiskoppens råd og med hans samtykke og vilje har modtaget 1200 lybske mark af kong Erik 7. af Pommern til betaling af to klerke, der skal læse psalteren til evig tid i deres kirke.
Hr. Anders Jakobsen Lunge i Egede, ridder, på vegne af sine niecer, Sofie Folmersdatter (Lunge) og Arine Folmersdatter (Lunge), og Henneke Grubendal, på vegne af sin hustru, Eline Folmersdatter (Lunge), tildeler jomfru Cecilie Folmersdatter (Lunge) i sankt Clara kloster i Roskilde fem gårde i Roholte i Fakse herred, en gård i Lund i Stevns herred og en gård i Hjelm i Mønbo herred. Cecilie Folmersdatter skal have de nævnte gårde og oppebære afgifter og afgrøder deraf, så længe hun lever. Efter hendes død skal gårdene igen frit komme tilbage til hr. Folmer Jakobsens arvinger, undtagen gården i Hjelm, som hun har ret at give, til hvem hun vil enten før eller efter sin død.
Tingsvidne af Sjællands landsting om hr. Anders Jakobsen Lunges og hr. Jørgen Ruds strid med hr. Aksel Pedersen [Thott] om Ordrup i Voldborg herred.
Tingsvidne af Sjællands landsting om hr. Anders Jakobsen Lunges og hr. Jørgen Ruds ret til besiddelsen af Ordrup i Voldborg herred.
Biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) i Västerås, som nu er blevet valgt til biskop i Odense, kundgør at være blevet enig med hr. Anders Nielsen (Jernskæg), ridder og høvedsmand på Københavns slot, og Jakob Herlufsen (Brymle), væbner, på deres og deres søstres vegne, som er de rette arvinger efter den afdøde biskop Jens (Ovesen (Jernskæg)) i Odense, om alt, hvad der efter biskoppens død var tilfaldet bispestolen.
Niels, prior i Odense, og kapitlet sammesteds kundgør, at de med samtykke af den nyvalgte biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) har overladt hr. Anders Nielsen (Jernskæg) i Dronningholm, ridder, kapitlets ret til Sunds herred og kong Erik 7. af Pommerns pantebrev derpå. Kongen havde pantsat herredet til den nu afdøde biskop Jens (Ovesen (Jernskæg)) og Skt. Knuds kirke i Odense for 1500 lybske mark og 100 engelske nobler. Herudover overdrager prioren og kapitlet Anders Nielsen et gældsbrev på 3000 lybske mark, som biskop Jens og Skt. Knuds kirke skyldte dem.
Tingsvidne af Morsø Nørreherreds ting, at Lave (Kristensen) Rød (Høg) fra Niels Eriksen (Banner) har indløst det gods i Sundby, som Peder Degn havde haft i pant af Kristian (Bosen) Høg, men som var blevet indløst af hr. Peder (Bosen) Høg, ridder.
Hans Skelle oplader gods i Gram herred til biskoppen og kapitlet i Ribe.
Præsterne Veste Jakobsen og Peder bemyndiger høvedsmanden på Trelleborg, Peder Nielsen, til at indløse otte gårde, som hr. Åge Akselsen havde i pant for 54 mark, og som hr. Abraham (Brodersen) havde skænket til Lundekirken.
Tingsvidne af Sjællands landsting om, at biskop Jens af Roskilde takker kong Erik for meget godt, og kongen erklærer, at han aldrig med vilje har udstedt eller beseglet breve eller privilegier, der er skadelige for riget; ansvaret herfor placeres hos kanslerne.
Lave Jensen (Udsen) og Hans Raphan erklærer, at de på Gram herredsting indenfor de fire tingstokke mundtligt og skriftligt har fremført kongens seksugers stævning af Klaus Limbæk for rigsrådet, og at de samme dag har stævnet ham for hans brofjæl på Tørning.
Kong Erik 7. af Pommern kundgør, at paven har udpeget ærkebiskoppen i Riga til dommer i retssagen mellem ærkebiskop Jens (Gerekesen (Lodehat)) og domkapitlet i Uppsala. Afgørelse i sagen vil blive truffet i Uppsala den 16. juni, og kongen giver hermed ærkebiskop Jens frit lejde til at rejse til og fra Uppsala.
Niels Ingvarsen overlader Sten Basse tingsvidnet af 1420. 4. september om to gårde i Skippinge herred.
Jens (Olufsen) Lunge i Skafterup, væbner, sælger en gård i Merløse herred til hr. Jørgen (Mikkelsen) Rud i Skjoldenæs, ridder, som var tilfaldet ham som arv efter faderen, Oluf (Olufsen) Lunge. Såfremt Jørgen Rud mister godset, forpligter Jens Lunge sig til inden 14 dage at yde ham fuld erstatning i form af jord eller afgifter.
Hr. Jakob Nielsen, præst i Landskrona, pantsætter en gård i Landskrona til hr. Niels Svendsen for 18 mark lødig.
Tingsvidne af Gram herredsting om, at Jens Akersen og Klaus Raphan lovligt har stævnet Klaus Hennekesen Limbek.
Ragnvald Assersson, væbner, erklærer at skylde hr. Oluf Stigsen (Krognos), ridder, 11 lødige mark i skånske engelske, for hvilke han pantsætter ham fire gårde i Bondrum. De fire gårde havde han fået med sin hustru Elena Bengtsdotter. Oluf Stigsen skal oppebære alle indtægter indtil gårdene bliver indløst. Såfremt han mister gårdene, forpligter Ragnvald Assersson sig til at erstatte ham dem til samme værdi.
Tingsvidne af Skånes landsting, æsket af kong Erik, om at Sønderjylland hører til kronen og kongedømmet, og at de holstenske grever ikke har arvelig lensret dertil.
Tingsvidne af Sjællands landsting, æsket af kong Erik, om at Sønderjylland hører til kronen og kongedømmet, og at de holstenske grever ikke har arvelig lensret dertil.
Kong Erik 7. af Pommern skænker Malmø en gård syd for byen i Oxie herred ved navn Henrikstorp.
Katrine, Knud Rikkelsens enke, tilskøder kongen sit gods i Ning herred.
Kong Erik 7. af Pommern udsteder forbud mod at uformuende bønder bedriver handel i Norge.
Anders Eriksen (Ulfeldt) af Kogsbølle, væbner, meddeler med sine kautionister at have lovet Sten (Tygesen) Basse og alle hans slægtninge, venner og svende fred og forlig i den tvist, som har været mellem dem. Hvis der sker Sten Basse, hans slægtninge, venner eller svende noget, forpligter Anders Eriksen sig til med sine kautionister at tage sig af dette.
Cecilie Tygesdatter (Impe), enke efter Niels Jakobsen (Bille) af Æbeltved (nu Severinsminde), sælger et antal gårde til hr. Ivan (Hartvigsen) Bryske, ridder, og erkender at have modtaget fuld værdi derfor.
Oluf (Nielsen) Bille af Æbeltved (nu Severinsminde) stadfæster sin mor Cecilie Tygesdatter (Impes) salg af alt hendes fædrene og mødrene gods til hr. Ivan (Hartvigsen) Bryske, og han erkender ikke at have nogen ret til det.
Tingsvidne af Sjællands landsting om Sorø klosters ret til fiskeri i Isefjorden ud for Ejby fang.
Kong Erik 7. af Pommern giver Lars Trulsson en gård i Söderköping for de tjenester, som han havde gjort for dronning Margrete og siden hen riget og kong Erik selv.
Borkvard van Halle, borger i Landskrona, erklærer, at han skylder Jakob Nielsen, sognepræst sammesteds, tre lødige mark. Som sikkerhed pantsætter Borkvard van Halle sit hus i Landskrona med al tilligende jord til Jakob Nielsen.
Hr. Aksel Pedersen (Thott) i Härlöv, ridder, skifter arven efter sin hustru med sine sønner samt svigersønnen hr. Oluf Stigsen (Krognos) og svigerdatteren fru Merete Truedsdatter som repræsentanter for børnebørnene. Aksel Pedersen skal for livstid have alle sine svigerforældres besiddelser i Halland, Villands herred og Yndesäte ved Helsingborg, foruden alle svigerfaderens besiddelser i Luggude herred og alle svigermoderens besiddelser i Sverige. Alle disse besiddelser skal efter Aksel Pedersens død tilfalde hans sønner og arvinger. Endvidere skal Aksel Pedersen være fri for de 200 lødige mark, for hvilke svigerforældrene havde Villands herred i pant.
Henning (Hansen) Podebusk af Skjern og hans hustru Kristine Jensdatter (Falk) skifter med hr. Aksel Pedersen (Thott) i Härlöv, ridder, på vegne af hans søn Oluf Akselsen (Thott), Vallø gård med forbygning, ladegård og frugthave i to dele, således at Aksel Pedersen har taget den østre del og Henning Podebusk og hans hustru den vestre. Henning Podebusk og hans hustru skal give Oluf Akselsen 25 lødige mark for hans halvdel af det tegltækkede hus, som står på deres del.Henning Podebusk eller hans hustru skal desuden skifte alt det gods, som Jens (Eskilsen) Falk ejede på Sjælland, Møn og Falster samt Bidstrup gård med alt det gods på Fyn og i Jylland, som Henning Podebusk var kommet i besiddelse af med Bidstrup gård, i to dele. Aksel Pedersen eller hans søn må vælge, hvilken del de helst vil have, ligegyldigt om Henning Podebusk eller hans hustru vil skifte hver gård for sig i to dele eller en hel gård i hver del. Dette skal Henning Podebusk eller hans hustru gøre senest et halvt år før, de indløser deres del af Vallø gård, som de havde pantsat til Aksel Pedersen for 800 gamle engelske nobler. Aksel Pedersen skal være fri for alle krav på de indtægter, som han havde oppebåret af Vallø gård og Henning Pudebusk ligeledes for alle de indtægter, som han havde oppebåret af Bidstrup gård.
Henning (Hansen) Podebusk af Skjern og hans hustru Kristine Jensdatter (Falk) erkender at skylde hr. Aksel Pedersen (Thott) i Härlöv, ridder, 800 gamle engelske nobler eller også tre lybske mark i sjællandske engelske for hver nobel, som de skal betale tilbage på den næstkommende mortensdag. For denne sum penge sætter de deres halvdel af Vallø gård og af en større mængde gods på Sjælland i pant til ham, på det vilkår at Aksel Pedersen skal have fuldmagt til at bruge dem efter sin vilje og oppebære alle indtægter, indtil Henning Podebusk og hans hustru indløser dem. Indtægterne skal ikke fraregnes gældens hovedstol.Når Henning Podebusk og hans hustru vil indløse det pågældende gods skal de varsle Aksel Pedersen herom et år i forvejen, og på samme måde skal Aksel Pedersen varsle dem, hvis han vil have sine penge tilbage, inden aftalt tid. Pengene skal betales på et for modtageren belejligt sted på Sjælland. Hvis Aksel Pedersen ikke får pengene på den næste mortensdag som aftalt, skal Henning Podebusk og hans hustru give ham erstatning for den skade, som han på grund af dette har lidt, efter afgørelse af fire venner på hver af de to parters side. Herudover forpligter Henning Podebusk og hans hustru sig til at holde Aksel Pedersen skadesløs, hvis noget af det nævnte gods går tabt ved mangelfuld hjemling fra deres side.Såfremt Henning Podebusk og hans hustru vil afhænde noget af det gods, som Henning Podebusk har fået i forbindelse med sit ægteskab med Kristine Jensdatter, skal ingen være nærmere end Oluf Akselsen, og Oluf Akselsen skal gøre det modsvarende for dem.Aksel Pedersen må ikke bygge for mere end 200 lybske mark på Henning Podebusk og hans hustrus del af Vallø gård, som er den vestre del, og de skal betales, før hovedstolen uddeles.
Jens Skullesen (Huitfeld), væbner, pantsætter for 60 lødige mark gods i Blekinge til hr. Niels Svendsen (Sparre af Skåne) i Ellinge, ridder. Indløsning kan kun ske til 12. dag jul (5. januar); indtil dette sker skal Niels Svendsen have det i sin retmæssige besiddelse, uden at indtægterne fraregnes i gældens hovedstol. Såfremt Niels Svendsen mister godset, forpligter Jens Skullesen sig til at erstatte ham det til værdien.
Kong Erik 7. af Pommern tager søstrene i Vreta kloster, deres tjenere, tyende og fæstere under sin beskyttelse samt giver klostret ret til fyrremarksbøder af sine tjenere og fæstere.
Kong Erik 7. af Pommern tager søstrene i Askeby kloster, deres tjenere, tyende og fæstere under sin beskyttelse samt giver klostret ret at indtil videre oppebære fyrremarksbøder af sine tjenere og fæstere.
Henneke (Markvardsen) Gjordsen, væbner, bekendtgør på vegne af kong Erik 7. af Pommern at have modtaget 100 lybske mark af Århusborgernes skat, som de dette år skulle betale ved mortensdag.
Navne (Jensen (Gyrstinge)), biskop af Odense, får Thurø som fri forlening uden nogen forpligtelser af kong Erik 7. af Pommern.
Forlig mæglet af Navne (Jensen (Gyrstinge)), biskop i Odense, mellem prior Ged i Odense og Claus Skinkel (Søblade) til Lammehave vedrørende en strid om en jord på Rynkeby mark.
Jens Hågensen i Odenströ, væbner, pantsætter for 30 lødige mark fire gårde i Hultseröd til hr. Niels Svendsen (Sparre af Skåne) i Ellinge, ridder, på det vilkår at han ikke skal lade nogen anden indløse godset, men selv indløse det for egne penge og til eget brug. Niels Svendsen skal have godset i sin retmæssige besiddelse og oppebære dets indtægter indtil det bliver indløst. Indtægterne skal ikke fraregnes i gældens hovedstol. Kyndelmisse (dvs. 2. februar) skal være indløsningsdagen.
Ingegerd Arvidsdatter (af Trönningenäs) pantsætter Kråkarp i Valinge sogn, to gårde i Lundby i samme sogn, en gård i Grimeton, to gårde i Trönninge, en gård i Lindberg til sin frænde hr. Svarte Jens for 300 mark, som hun allerede har modtaget.
Tingsvidne af Morsø Nørreherreds ting om, at Sankt Klemens Kirke i Nykøbing Mors fra gammel tid har været sognekirke for Vettels, Venner og Rolstrup, og at ingen anden end biskoppen af Børglum havde patronatsretten, før Dueholm Kloster fik den.
Broder Peder og hele konventet i Ås kloster laver en overenskomst med hr. Svarte Jens og overdrager hovedgården i Trönningenäs til ham. Enken efter hr. Jens Povlsen havde givet gården til klostret til gengæld for et gravsted og sjælerøgt. Svarte Jens skal give klostret en tønde smør hvert år på skt. Olufs dag, og klostret skal have lov til at anvende udmarken til græsning. Efter hans død skal gården gå tilbage til klostret.
Kong Erik 7. af Pommern meddeler København et privilegium for købstæderne på Sjælland.Håndværkerne skal ernære sig hver af sin håndtering, og de må ikke være borgmestre og rådmænd. Den, der vil optages i et lav, skal give lige så meget, som han giver for at blive borger i byen.Borgmestre og rådmænd må kun tage dem til borgere og bymænd, som vil være stadige og bofaste borgere. Borgmestre og rådmænd kan ikke afsættes af borgerne, medmindre man beviser deres udygtighed over for kongen og rigsrådet.Landkøb og forprang forbydes, og al handel skal foregå i købstæderne og på markeder og torve. På torvedage må indtil en vis tid kun borgerne købe på torvet, men efter kl. 10 må alle gæster, og hvem der vil, købe.
Jakob Knogmose, væbner, frafalder over for hr. Jens Brun, prior i Dueholm Kloster, alle krav, som han og hans hustru Bodil Gundesdatter (Lange (Munk)) havde på gården Rolstrup, og erklærer alle deres adkomstbreve til den for ugyldige, mens de breve, som klostret har af ham på to gårde i Thy, skal stå ved magt.
Kong Erik 7. af Pommern giver landsvist (dvs. tilladelse til at opholde sig i riget på trods af fredløshed) til Arne Tholfsson.
Jakob Jonsen, bymand i Malmø, overlader Mads Pastow, bymand samme sted, et brev på 16 lødige mark. Brevet havde Lasse Tordsen overdraget til ham. Han erkender, at han er blevet fuldstændigt fyldestgjort af Mads Pastow for denne sum penge.
Henrik Nielsen erklærer at skylde Tule Tygesen (Sparre), væbner, én lødig mark hvide penninge, fire skilling grot i stralsundske og greifswaldske mønter og én skilling grot i lybske danske penge, som han skal betale tilbage på den kommende vor frue dag før mikkelsdag. For denne sum penge pantsætter han ham sin gård i Övraby (Ingelstad herred), som Tule Tygesen i forvejen havde i pant af ham, på det vilkår at Henrik Nielsen kan indløse de to pantebreve hver for sig.
Niels (Mikkelsen) Krabbe (af Østergaard), ridder, der tidligere havde skødet Nørre Mølle i Vejerslev til Dueholm Kloster for sjælemesser for sig og sin hustru, skøder nu også klostret mølledam og damsbånd, samt lover mølleren fri græsgang, tørv og lyng og tørvegravning til mølledæmningen på Vejerslev mark.
Dronning Filippa og kongens råd dømmer i en arvestrid mellem på den ene side Gustav Algotsson (Sture, Sjöbladsätten), ridder, og Jon Gädda, væbner, og på den anden side Bo Knutsson (Grip) vedrørende noget gods, som afdøde Bo Jonsson skulle have købt af Elin Gregersdotter for 1200 mark svenske penge.Ifølge Gustav Algotsson og Jon Gädda havde Elin Gregersdotter aldrig fået betaling for godset, og de hævdede, at godset efter Bo Jonssons død var blevet overdraget til Elin Gregersdotter af Bo Jonssons testamentseksekutorer. Til støtte for sit udsagn, fremviste de en afskrift af testamentseksekutorernes brev, hvori dette fremgik.Bo Knutsson kunne imidlertid lægge frem en afskrift af et købebrev, som Elin Gregersdotter selv og flere andre gode mænd havde beseglet, hvori det fremgik, at Elin Gregersdotter havde solgt gods for 1200 svenske penge til Bo Jonsson.Dronningen og rådet dømmer til fordel for Bo Knutsson, eftersom han havde fremvist Elin Gregersdotters brev. Gustav Algotssons og Jon Gäddas brev blev erklæret ugyldigt, fordi det ikke var blevet udstedt i deres levetid eller efter landsloven.
Bo Tulesen, væbner, pantsætter for seks lødige mark gods i Onsjö herred til Jon Jensen (Gere) i Gissleberga, væbner. Indløsningsdagen skal være vor frue dag. Såfremt godset ikke indløses på den pågældende dag, skal godset stå uindløst, indtil det bliver indløst på den aftalte dag. Når godset indløses, skal indtægterne følge gældens hovedstol.
Poul Felaxsen pantsætter en gård i Sörby i Vessige sogn i Halland til hr. Sven Sture, ridder, for otte lødige mark.For sit retmæssige pant kan Sven Sture bruge gården efter sit eget ønske, indtil han får sine penge tilbage, og Poul Felaxsen forbyder, at nogen anden end Sven Sture eller dennes arvinger beskæftiger sig med den pågældende gård.Hvis gården ikke bliver indløst på den nu næst kommende sankthansdag, skal den stå til den derefter kommende, og så år for år, indtil gården er blevet indløst.
Strange Jepsen, rådmand i Malmø, sælger et stykke jord ved Skt. Mortens gade i Lund til bymanden Bork.
Tingsvidne af Onsild herredsting om et markskel mellem Hornum mark og Klejtrup mark.
Mads Havmester, som på en rejse ud af riget imod kongens forbud var blevet pågrebet på søen af Peder Oxes svende og derfor måtte betale bøder til Peder Oxe, forpligter sig til ikke at gøre krav gældende mod Peder Oxe eller nogen anden, der var med ved pågribelsen, og til ikke at fejde med dem.
Thomas de Tulloch, biskop på Orkneyøerne, har af kong Erik 7. af Pommern modtaget Kirkevåg slot på Orkneyøerne og grevskabet samme sted til len, hvilke han på kongens forlangende skal give tilbage til denne. I tilfælde af kongens død skal slot og grevskab overlades til dronning Filippa eller hertug Bugislav af Pommern. Såfremt disse er døde, og kongen ikke efterlader nogen mandlig arving, skal Thomas de Tulloch på vegne af Norges krone overdrage disse til kongens nærmeste fædrene frænde, som bliver kåret til konge i de tre riger.
Otte Pedersen sælger til hr. Holger Jensen (Urup) al den rettighed, han arvede i en gård i Södra Virestad efter sin bror, i hvilken gård samme hr. Holger boede.
Tingsvidne af Morsø Nørreherreds ting om en skødning foretaget af Cecilie Esgesdatter (Bild), enke efter Tage Nielsen (Bild), ridder, af tre gårde i Fjallerslev og Tøving til Dueholm Kloster.
Henneke (Hennekesen) Bosendal, væbner, erkender at have i leje af sankt Agnete kloster i Roskilde alt deres gods i Snesere. Godset må han frit benytte indtil sin død, på det vilkår, at han skal holde bebygget og beboet gods i god stand samt at han hvert år før sankt Nikolaus' dag skal give klosteret 20 lybske mark. Såfremt han ikke overholder de nævnte betingelser, har klosteret ret til at tilbagekalde deres gods og brev. Efter Henneke Bosendals død, skal godset vende tilbage til klosteret.
Sivert Larsen af Oreby på Lolland erkender at skylde hr. Anders Nielsen (Jernskæg) i Dronningholm, ridder, 30 lødige mark og 13 engelske nobler, for hvilke han pantsætter ham to gårde i Store Lyngby i Strø herred. Anders Nielsen skal oppebære alle de indtægter, som godset giver. Indtægterne skal ikke fraregnes i gældens hovedstol, under forudsætning af, at Sivert Larsen indløser godset fra Anders Nielsen. Indløsningsdagen skal være mortensdag, og det år godset indløses, skal landgilden følge pengene. Såfremt Anders Nielsen mister godset, forpligter Sivert Larsen sig til at erstatte ham værdien.
Cecilie Esgesdatter (Bild), enke efter Tage Nielsen (Bild), ridder, overdrager sin søstersøn Jens (Pedersen) Frost (Bild), væbner, alt sit arvegods på Mors og i Thy, eller hvor det ligger i Nørrejylland, på nær det, som hun har givet og skødet til kirke og kloster for sin sjæl, eller som hun tidligere har afhændet, på det vilkår, at han årligt skal give hende forskellige ydelser i korn, smør, ål, svin, tørv og lyng; hun forpligter sig desuden til hverken at afhænde mere af sit gods, vælge sig nogen anden værge eller tilbagekalde sit gods, så længe han overholder aftalen.
Jens (Pedersen) Frost (Bild), væbner, stadfæster den skødning til Dueholm Kloster af tre gårde i Fjallerslev og Tøving, som er foretaget af hans moster Cecilie Esgesdatter (Bild), enke efter Tage Nielsen (Bild), ridder.
Kong Erik 7. af Pommern giver borgerne i København samme privilegier som andre købstadsmænd i Skanør, Falsterbo, Malmø og Dragør.Fogeden, borgmestre og råd skal indsætte håndværksmestre i byen.De, der holder herberg, skal sørge for mad, øl og foder samt staldrum.Fremmede købmænd må kun sælge i større partier. Gæster må ikke gøre landkøb, men det, de udfører, skal de købe af borgerne.Borgerne skal være toldfri overalt i riget, undtagen på fiskemarkederne.Endelig tager kongen såvel borgerne i København som købmænd og gæster, der handler der, under sin beskyttelse.
Kristoffer i Svenstrup erklærer at have fået en gård i Svenstrup i Malle sogn i pant for syv lødige mark af abbed Henrik og hele konventet i Vitskøl kloster. Hvis Kristoffer har nogle afgrøder på den pågældende ejendom, når den skal indløses, skal han beholde deres afkast.
Knut Jonsson (Tre Rosor) i Dätterstorp, væbner, erkender at skylde Niels Svendsen (Sparre af Skåne) i Ellinge, ridder, otte engelske nobler, som han skal betale tilbage på den næstkommende mortensdag. For denne sum penge pantsætter han ham sit gods i Blekinge, som han havde arvet efter sin morbror, med det vilkår at Niels Svendsen skal have fuldmagt at oppebære indtægterne fra det pågældende gods, indtil det indløses. Indtægterne skal ikke fraregnes i gældens hovedstol.
Mads Ipsen tinglyser sit salg af en bod i Næstved til Per Persen.
Lars (Bentsen) Pig i Nørrehalland, væbner, overlader al rettighed, som han havde fået med sin hustrus mødrenearv og som bestod af en lod i Rossared og de godser som hr. Ebbe (Ågesen) Pig havde i Fjärås sogn i Nørrehalland, til Knud Knudsen (Båd af Halland), som er hr. Bent (Ebbesen) Pigs arving på sin hustrus vegne, og fru Cecilie (Jensdatter (Uf)) i Hardeberga, Peder Tuesen (Rani) og Henneke (Hartvigsen) Limbek, som er hr. Bent (Ebbesen) Pigs datters arvinger.
Niels Pedersen ((Griis) af Rejnstrup) lejer en gård i Rejnstrup af abbeden og konventet i Sankt Peders kloster i Næstved, som Niels Pedersens farbror Jakob (Nielsen) Rintaf ((Griis) af Rejnstrup) tidligere har skødet til klostret.Desuden skøder Niels Pedersen al sin rettighed i det gods i Tokkerup, som Jakob Rintaf tidligere har skødet til klostret, samt al sin rettighed i det førnævnte gods i Rejnstrup. Således skal den førnævnte gård i Rejnstrup overdrages til klostret ved Niels Pedersens død.Som medbeseglere optræder Niels Eriksen (Banner) af Vinstrup, Ivar Henriksen (Markmand) af Harrested og Erik Nielsen (Dyre) af Fuglebjerg.
Tingsvidne af Rougsø herredsting udvirket ved Laurids Mus af Stenalt om, at Bo Leigel i sin tid skødede gården Stenalt til Jens Mus.
Cecilie Jensdatter Uf i Hardeberga, enke efter Hartvig (Emmekesen) Limbek, skøder sin datter Bodil, hr. Bent (Ebbesen) Pigs datter og nu Knud Knudsen (Båd af Hallands) hustru, alt sit gods i Nørrehalland og hendes lod, som var tilfaldet hende, i de godser, som Bent (Ebbesen) Pig havde købt samme sted. Derudover skøder hun sin datter Bodil rettigheden til gods i Nørrehalland, som var tilfaldet hende og hendes søn, Henneke (Hartvigsen) Limbek, efter hendes datter Kristine, Svend Tordsen (Båds) hustru, og som Kristine havde arvet efter sin far, Bent (Ebbesen) Pig.
Hr. Anders Jakobsen Lunge, ridder, overlader hr. Erik Nielsen (Gyldenstierne) af Tim, ridder, gods i Atterup, Bavelse sogn, Tybjerg herred, med alle breve, som han har derpå. Godset havde han fået i pant af sin svigermoder, fru Kristine (Bosdatter (Due)) i Veksø, og han havde indløst det fra Jens Gyrstinge, landsdommer på Sjælland.
Niels Avesen Bay erklærer at have solgt sit gods i Bale, Koed, Attrup, Fjellerup og Thorsø til Jens Andersen Nyp.
Anders Ged m.fl. aflægger vidnesbyrd om, at hr. Peder Mogensen (Due (Glob)) er blevet frikendt for drabet på hr. Peder Markvardsen (Skiernov). Derimod er en person ved navn Jesper Jensen blevet kendt skyldig i at have slået Peder Markvardsen ihjel.
Tingsvidne af Sunds herredsting om Jakob Basses fremlæggelse af et sognevidne af Ollerup sogn om, at han i nødværge havde dræbt en mand og såret en anden.
Tingsvidne af Lunde herredsting om Kort Hogenskilds pantsættelse af to gårde i Lunde og Fremmelev til Else Parow og efterfølgende forgæves forsøg på at indløse pantet. Pantesummen blev til sidst sekvestreret i Odense domkirke.
Peter Jakobsen, præst og biskoppens stedfortræder i Kalundborg, overlader Tue Andersen, bymand i Kalundborg, jord i Kordel på Smedegade. Jorden havde Jens Gerekesen (Lodehat), kannik i Roskilde, haft i pant af Tue Andersens hustrus morfader. Peter Jakobsen erklærer at have modtaget pantesummen af Tue Andersen.
Brødrene Jens Olafsen og Henning van der Osten samt Olaf Grubbe af Spanager, arvinger efter Erik Jakobsen, overlader til Maribo kloster alt det gods i Horns herred, som Erik Jakobsen havde haft og testamenteret til Maribo kloster for sit hvilested.
Borgmester, rådmænd og almue i Sakskøbing forpligter sig på kongens anmodning til at give 50 lybske mark af den årlige skat hver mortensdag til Herman van Siilen.
Kong Erik 7. af Pommern udsteder frelsebrev for Nils Jönsson i Södermanland for de tjenester, som denne har gjort riget, kong Erik selv, dronning Filippa og Eriks fætter og designerede efterfølger Bugislav. Således skal Nils Jönssons fædrene og mødrene arvegods være skattefrit, såsom Sveriges lovbog foreskriver.
Lars Nielsen Vinnere, rådmand i København, skænker to gårde i Buddinge og to gårde i Mørkhøj med en samlet årlig ydelse på 13 pund korn til det af ham nyligt stiftede alter for sankt Oluf og sankt Gertrud i Vor Frue Kirke i København.Lars Nielsen Vinnere og hans søn Mikkel Larsen skal have forleningsretten til alteret, så længe de lever. Derefter skal forleningsretten overgå til den til enhver tid siddende dekan i København.Præster af Lars Nielsen Vinneres slægt skal have forret til alteret, men kun præsteviede, der vil tage ophold i København, kan komme i betragtning. Overtrædes opholdspligten, skal dekanen afsætte altervikaren, medmindre denne er fraværende pga. studier og med biskoppens tilladelse. I så fald skal altervikaren have en kapellan til at vikariere for sig.Altervikaren skal holde fire messer om ugen og hvert år holde årtid for Lars Nielsen Vinnere i højkoret i Vor Frue Kirke med uddeling af to skilling grot. Altervikaren skal forrette kortjeneste med de andre klerke efter samme sædvane som de evige vikarer i Roskilde.
Jens Klementsen, dekan, og kapitlet i København erklærer at have modtaget to gårde i Buddinge og to gårde i Mørkhøj med en samlet årlig ydelse på 13 pund korn af Lars Nielsen Vinnere, der nyligt har stiftet et alter for sankt Oluf og sankt Gertrud i Vor Frue Kirke.Den til enhver tid siddende dekan i København skal forlene alteret til en person, som vil tage ophold i København og forrette kortjeneste med de andre klerke. Præster af Lars Nielsen Vinneres slægt skal have forret til alteret.Altervikaren skal holde fire messer om ugen og hvert år holde årtid for Lars Nielsen Vinnere og hans hustru i højkoret i Vor Frue Kirke med uddeling af to skilling grot.
Knut Karlsson, væbner, erklærer at skylde Henneke Bækman 15 lødige mark sølv og 23 engelske nobler, for hvilke han pantsætter ham seks besiddelser og to møller i Närke. Såfremt Henneke Bækman mister de pågældende besiddelser eller møller, forpligter Knut Karlsson sig til at erstatte ham værdien indenfor seks uger.
Erik Lauridsen (Blå), ærkedegn i Århus og Olav Lauridsen (Blå), væbner, brødre, skylder hr. Anders Nielsen (Jernskæg) i Dronningholm, ridder, 60 gamle engelske nobler, for hvilke de pantsætter ham fem gårde i Store Lyngby i Strø herred. Når godset skal indløses, skal dette meddeles forud til Anders Nielsen ved midsommer, og løsningsdagen skal være mortensdag. Landgilden skal følge hovedstolen.
Eline (Evertsdatter (Moltke)) overdrages på livstid herregården Egede (nu: Jomfruens Egede) samt et omfattende gods på Sjælland af sin ægtefælle, hr. Anders Jakobsen Lunge, ridder. Godset skal først tilfalde hende efter hans død, og efter hendes død skal det overdrages til hans arvinger.For den del af hendes arvegods, som Anders Jakobsen Lunge har afhændet, har hun fået erstatning med hans gods norden for Værebro og på Langeland, samt alt hvad han herefter måtte erhverve sig disse steder. Til gengæld frafalder Eline (Evertsdatter (Moltke)) alle yderligere krav på Anders Jakobsen Lunges gods. Når han dør, skal hun inden seks uger opfylde alle punkterne i aftalen på Sjællands landsting.Eline (Evertsdatter (Moltkes)) smykker og klæder skal ikke skiftes med arvingerne efter Anders Jakobsen Lunges død, men alt andet løsøre og husdyrhold skal skiftes retfærdigt mellem dem. Anders Jakobsen Lunges smykker og klæder skal gå til kirken.Eline (Evertsdatter (Moltke)) skal yde en passende del ved betalingen af den del gæld, som Anders Jakobsen Lunge måtte efterlade sig.
Edel Jensdatter (Grib), enke efter Henneke (Timmesen) Bosendal, sælger gods i Rislev til sin farbror, Gødeke Gribsen (Grib), væbner. Godset var tilfaldet hende i arv efter hendes bror og søster, Grubbe og Bodil. Såfremt Gødeke Gribsen mister godset, forpligter Edel Jensdatter sig til at give ham to lødige mark.
David Menzies af Weem, væbner, tager jarledømmet Orkneyøerne i len af kong Erik 7. af Pommern og dronning Filippa og lover at styre og forsvare det som en tro mand, så længe de lader ham beholde det.
Tingsvidne af Vends herredsting om, at Niels Brun har pantsat gods i Gamborg, Vends herred, til sin broder Anders Brun.
Tingsvidne af Galten herredsting udvirket af Lave Jensen (Brok) af Clausholm om, at Nielstrup mølle inkl. mølledam tilhører Lave Jensen.
Tingsvidne af Middelsom herredsting om, at Niels Pedersen af Tavl har solgt Tavl i Middelsom herred til Tyrge Olsen.
Magnus Magnusson af Giske, væbner, erklærer at skylde kong Erik 7. Pommern 300 lødige mark i afgift af det len i Trøndelag ved Trondheim, som han havde haft råderet over i flere år, og han lover at betale gælden med 100 mark årligt i tre år.
Peder Gøtsen i Ås testamenterer en gård og to klædeboder i Malmø til Bosjö kloster.
Hr. Thomas Mogensen (Seefeld), ridder, skøder sin gård i Ove sogn til biskop Lave (Stigsen (Glob)) i Viborg.
Tingsvidne af Fyns landsting om, at hr. Aksel Andersen [Mule] skøder gods i Skam og Åsum herreder til Sten Basse.
Niels Andersen Rus, bymand i Nyborg, skøder Peder Degn, byfoged i Nyborg, sin gård, som han nu selv bor i. Rus har købt huset, jorden og al dens tilliggende af Jakob Portner med alle breve, både kongebreve og tingsvidnebreve, som han har på det.
Niels Galt, væbner, erkender at have lejet for sin og sin hustru Ingers livstid sankt Agnete klosters gods i Lundby, Over Vindinge og Stuby i Hammer herred for fem lødige mark og en fjerding smør i årlig afgift. Afgiften skal hvert år være betalt inden 12. dag jul (5. januar) i klostret i Roskilde. Såfremt Niels Galt ikke betaler den pågældende afgift, har klostret ret til at tage godset tilbage.
Mogens Båd, landsdommer i Skåne, m.fl. udsteder vidnesbyrd om, at fru Kirstine, enke efter Lasse Olsen i Kvarnby og nu søster i Bosjö kloster, på landstinget i Lund har skænket alt sit gods i landsbyen Boaröd i Tranås sogn til Bosjö kloster på den betingelse, at der holdes årtid for hende og hendes forældre i Bosjö kloster.
Hans Wadelz skøder til Skt. Peders kirke i Malmø en halv badstue sammesteds med en halv tilliggende gård.
Mads Torstensen ((Vognsen) til Stenshede) af Boller mageskifter med Peder (Larsen (Friis)), biskop i Børglum.Som medbeseglere optræder hr. Erik Eriksen ((Banner) til Vinstrup), høvedsmand i Vendsyssel, og Jens Eriksen (Banner) af Asdal.
Hr. Aksel Andersen (Mule af Kjærstrup) sælger og skøder sit gods i Rostrup, Højrup (nu: Nørre Højrup), Jersore og Rågelund til hr. Sten (Tygesen) Basse.
Niels (Pedersen) Griis havde gods i leje af Næstved Skt. Peder kloster, til hvem han oplader al sin rettighed til godset.
Margrete, enke efter Jens Pedersen Finkenow, og Henrik Jensen Finkenow Thorsen stadfæster Peder Jakobsen Finkenows oprettelse og dotation af Skt. Olavs alter i Næstved Skt. Peder kirke af 1388.
Tingsvidne af Ars herredsting om, at Poul Brandsen, bymand i Kalundborg, skødede og gav en gård i Asmindrup til Skt. Gertruds alter i Kalundborg Kirke.
Jens (Eriksen) Skram (til Todbøl), ridder, og Else Nielsdatter (Glob), hans hustru, skøder Dueholm Kloster en gård i Alsted, der var hendes arv efter forældrene.
Skødebrev udstedt af fru Bodil, enke efter Arild Kræmmer i Odense, på en gård i Odense, som tidligere beboedes af hr. Poul Aske.
Peder Degn, Sten Basses svend, skøder Sten Basse en gård i Nyborg på hjørnet af Gravgade (nu Skippergade), som man går ad til Arnakke. Peder Degn havde købt ejendommen af (Niels Andersen) Rus og havde både kongebreve og andre breve på gården, bl.a. et åbent brev, som Jens Hård gav ham på 8 mark lybsk, og et åbent brev, som Klaus Limbek af Næbbe gav ham på 28 mark lybsk. Peder Degn overdrager både gården og disse breve til Sten Basse og hans arvinger.
Eggert og Henneke Gørtz, væbnere, vedkender sig, at de i 9 år har modtaget den årlige skat på 200 mark lybsk, som betales til kong Erik af borgmester, råd og almue i Århus.
Tingsvidne af Randers bytingom, at kongen af Danmark er forsvarer for Vor Frue kloster i Randers.
Ingeborg (Dosenrode), enke efter Jens Strangesen (Bild), vedkender sig, at hun har fået Smerup (Hvidbjerg Sogn, Refs Herred) og gods i Thy og på Mors til låns af kong Erik og dronning Filippa. Godset var tidligere blevet skødet til dronning Margrete af Jens Strangesen.Ingeborg lover, at hun på ingen måde vil forringe godset, men tværtimod vil forbedre det efter sin bedste evne. Desuden lover hun at tilbagelevere godset, så snart kong Erik eller dronning Filippa kræver det. Hvis kongeparret dør uden at have krævet godset tilbage, skal Ingeborg eller hendes arvinger holde det til de kongelige efterkommeres tro hånd, sådan som rigets slotte betros.
Erik Larsen (Blå), ærkedegn i Århus, erklærer at have overtaget Ringkloster af dronning Filippa. Indtil dronningen eller kong Erik kræver det tilbage, skal Erik Larsen være nonneklostrets forstander, opbygge klostret efter sin magt, opretholde godset og gøre regnskab deraf for kongeparret, indtil der kommer en "myndig" biskop, og da skal kongen og dronningen blive enige om, hvem Erik Larsen skal svare til.
Jakob Pedersen, bymand i Ystad, sælger Åge Pedersen al den rettighed, han havde i den gård, han havde arvet efter sin far Peder Jepsen.
Jens Mogensen, kannik i Lund og i Århus, og hans søster Lucie Mogensdatter overdrager dronning Philippa alle deres arvekrav efter deres broder, biskop Bo af Århus.
Lille Åge Pedersen, væbner, skøder en gård i Udbyneder (Gjerlev Herred) til hr. Erik Nielsen (Gyldenstjerne) af Tim til evig besiddelse som skattefrit gods. Han erklærer at have modtaget fuld betaling derfor og forpligter sig selv og sine arvinger til at holde Erik og hans arvinger fri for tiltale.
Kannik Jens Mogensen [Lang] kender sig nederfældig for alle de kæremål, som var givet i rette for dronning Filippa og siden for kongens kansler.
Kristine Mogensdatter [Lang] skøder sin arveret efter sin broder, Biskop i Århus Bo [Mogensens Lang], til dronning Philippa.
Tingsvidne af Roskilde byting om, at Kristine Mogensdatter [Lang] skøder sin arveret efter sin broder, Biskop i Århus Bo [Mogensen Lang], til dronning Philippa.
Brødrene Peder og Arvid Åstredsen, væbnere, har overdraget deres søstersøn, Niels Esbernsen, hans mødrenearv, nemlig en gård i Brönnestad. Et vilkår af overdragelsen er, at hvis Niels Esbernsen vil afhænde gården, skal han først tilbyde den til sine morbrødre.
Skiftebrev imellem Morten Jepsen ((Seefeld) til Refsnæs) og Lave Mogensen ((Galt) til Rørbæk) efter fru Kirsten (Mogensdatter (Galt)), som var Lave Mogensens søster og Morten Jepsens hustru.
Bo (Kristiansen) Høg og Anders Frøst (Høg) erklærer, at de har foretaget et skifte med deres broder Lave Rød (Høg) efter deres far Kristian Høg, således at Lave Rød får flg. gods: gården Tandrup, en fæstegård i Bedsted, hvor Jes Degn bor, en øde fæstegård i Spangsbjerg og et gods i Hørdum, hvor Anders Nielsen bor.Bo Høg og Anders Frøst får til gengæld det gods, som deres åbne breve udviser, og de tre brødre lader hinanden kvit.
Niels (Mikkelsen) Krabbe (af Østergaard), ridder, skøder Dueholm Kloster en gård i Sindbjerg, som hans bedstefader Jens (Jensen) Kås pantsatte til Anders Krag.
Peder Bastover i Landskrona skøder anden halvdel af Kuntzes badstue i Malmø til Skt. Peders kirke sammesteds.
Else (Nielsdatter) Glob af Todbøl, hr. Jens (Eriksen) Skrams hustru, skøder Dueholm Kloster alt sit gods i Sæby sogn i Salling, som hun har arvet efter sin moder, og stadfæster sit ældre gavebrev på en gård i Alsted, mod at der opføres et alter i klosterkirken, hvor der to gange om ugen skal holdes messe.
Konrad v. Urden erklærer, at han har modtaget 749 stralsundske mark og 5 stralsundske skilling i ueckermündske hvide penning og 102 arnhemske gylden og 5 stralsundske skilling af dronning Filippa på Simon v. Urdens vegne.Desuden lader han kong Erik 7. af Pommern og dronning Filippa kvit på Simon v. Urdens vegne.
Anders Jakobsen Lunge i Egede, ridder, stifter sankt Trinitatis alter i Vor Frue Kirke i København på gods i Herlev, Vangede og Gladsaxe og en gård ved stranden i København.Der skal til evig tid holdes følgende sjælemesser for stifteren, hans hustruer, deres forfædre og disses efterkommere: om søndagen skal der holdes messe for Treenigheden, om mandagen for alle kristne sjæle, om tirsdagen for evangelisten Johannes, om onsdagen for sankt Nikolaus, om torsdagen for Kristi legeme, om fredagen for det hellige kors, og om lørdagen for Vor Frue.Alterpræsten skal tillige hvert år holde to årtider for højalteret i Vor Frue kirke, den ene 14 dage før kyndelmisse (dvs. 20. januar), og den anden ottendedagen efter Kristi legemsfest (dvs. tidligst 28. maj, senest 1. juli). For hver af disse årtider skal præsten have tre skilling grot.Præsentationsretten skal for livstid tilhøre stifteren, mens kapitlet i København skal have stadfæstelses- og indsættelsesretten. Efter stifterens død skal præsentationsretten overgå til den ældste af hans slægtninge, der fører hans fædrene våben, mens stadfæstelses- og indsættelsesretten fremdeles skal tilhøre kapitlet.Såfremt alterpræsten ikke inden seks måneder efter sin indsættelse tager fast ophold i København, er kapitlet, med samtykke fra den, der har præsentationsretten, bemyndiget til at fratage ham embedet for i stedet at overdrage det til en egnet præst.Alterpræsten skal forrette kortjeneste i Vor Frue kirke efter samme regler som de øvrige evige vikarer.I en tillægsklausul forbeholder Anders Jakobsen Lunge brugsretten til gården i København for sig selv og de kommende patroner for alteret. Alterpræsten skal have og frit bruge strandboderne og boderne langs den nordre gade, samt så meget gårdsplads, som Anders Jakobsen Lunge vil lægge dertil.
Hr. Jon Lille [Skram] giver Hans [Gerhardsen] Skelle fuldmagt til bortsalg af gods i Hviding herred.
Hans Skelle skøder gods i Hviding herred til kannik Anders Brok i Ribe.
Karl Nielsen vedkender sig, at han skylder Peder Nielsen (Forsten) af Skedala 12 lødige mark. Derfor overlader han Peder Nielsen alt sit gods, dvs. halvdelen af Birkö og halvdelen af Öja kvarn (formodentligt i S. Halland), som han før havde pantsat Peder Nielsen for 8 lødige mark.Hvis Karl Nielsens frænder eller slægtninge vil løse hans halvdel af godset inden for et år, da har de bemyndigelse til at gøre sådan uden hindring. Hvis godset ikke løses inden for et år, da skal Peder Nielsen beholde godset til evig eje. Den, der vil løse den anden halvdel af Karl Nielsens slægtninge, skal betale 4 lødige mark, som hans åbne brev udviser.
Hr. Jon Lille giver hans Skelle fuldmagt til bortsalg af gods i Hviding herred.
Tingsvidne af Næstved byting om, at præsten Bo Hampe i Sværdborg skødede Jakob Bromle, høvedsmand på Vordingborg, halvdelen af en gård, som ligger i Næstved nord for Sortebrødrestræde og som hans fader Niels Hampe tidligere havde boet i. Gården var tilfaldet Bo Hampe i ret arv efter hans faders død.
Tingsvidne af Hald herredsting om, at Virring Kirke m.m. er Essenbæk klosters rette kirke, samt om gårde, der hører til klostret.
Tingsvidne af Morsø Nørreherreds ting om, at Ellen Mikkelsdatter (Spend) (af Rønbjerg) skødede Dueholm Kloster en gård i Tødsø og en gård i Tæbring for sjælemesser for sig selv, sin søn og sine forfædre, og for ophold i klosteret, og at hun lovede klosteret alt sit løsøre og sine rørlige penge efter sin død, hvad enten hun lod sig optage i klosteret eller ej.
Tingsvidne af Morsø Sønderherreds ting om, at Ellen Mikkelsdatter (Spend) af Rønbjerg skødede Dueholm Kloster en gård i Tæbring og en gård i Tødsø mod at få ophold for livstid i den førstnævnte gård og for sjælemesser for hende selv og hendes forældre, og at hun lovede klosteret alle sine rørlige penge efter sin død, hvad enten hun lod sig optage i klosteret eller ej.
Kong Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget Hans Vilhelmsen, kantor i Lund, en gård i Balkåkra.
Kristian Thomsen (Frille), væbner, har givet Eggert Kristiansen en ager i Øster Vedsted svarende til ½ ørtug jord, som ligger på Spjelde nord for toften mellem jord tilhørende Vor Frue Kirke og Skt. Peters og Pouls Kapel. Kristian Thomsen har fået denne toft i mageskifte fra Eggert Kristiansen.
Jens Olufsen (Godov) af Hessel erklærer, at han kun har haft Ordrup til leje af Aksel (Pedersen (Thott)). Da Jens Olufsen fik Ordrup til pant af sin broder Jakob Jensen, kom ejendommen ikke ud af Aksel Pedersens eje. Ikke desto mindre lod Anders Jakobsen og Jørgen Rud sig indføre i Ordrup den første mandag i fasten for tre år siden og smed Jens Olufsen ud, mens Aksel Pedersen var udenlands i kongens ærinde.
Tingsvidne af Hviding herredsting om, at Johan [Gerhardsen] Skelle har givet fuldmagt til Jakob Svendsen i Roager til at skøde gods i Hviding herred til kannik Anders Brok.
Tingsvidne af Hviding herredsting om, at Johan [Gerhardsen] Skelle havde givet fuldmagt til kannik Anders Brok til salg af gods i Hviding herred til præsten Jon Pedersen.
Hr. Anders (Jakobsen) Lunge (til Skafterup), hr. Erik (Segebodsen) Krummedige (til Rundtoft), hr. Jens Nielsen (Løvenbalk) af Aunsbjerg, hr. Erik Nielsen (Gyldenstjerne) af Tim, hr. Peder Mogensen (Due (Glob), høvedsmand på Kalø), hr. Erik (Pedersen (Gyldenstjerne)) af Ågård samt justitiar Ivar Fos afgør striden imellem dronning Filippa og Ulrik (Stygge), biskop i Århus, om arven og regnskabet efter Bo (Mogensen (Lang)), biskop i Århus, under henvisning til en voldgift ved to biskopper.
Tingsvidne af Hardbo bygdeting givet til Lave (Kristensen) Rød (Høg) om, at han på tinget lod læse åbne, uskrabede og beseglede pergamentsbreve om, at gårde i flg. steder var gamle Bo (Kristensen) Høgs rette arvegods: Fjand Hus, Glistrup og Udstrup i Sønder Nissum sogn; Ulfborg sogn; Gamle Råsted i Råsted sogn; Husby sogn; Staby sogn; Stadil sogn; Tambjerg i Nysogn, og Bandsby og Hindø i Hind herred.Ingeborg Kristiansdatter (Vendelbo) af Vosborg tilstod, at alt dette gods var afdøde Bo Høgs rette arvegods og at hun havde pantebrevet på det. Derpå indgik Lave Rød og Ingeborg Kristiansdatter forlig om at forelægge deres adkomstdokumenter på godset for gode mænd.Desuden blev der undersøgt og fastlagt, at følgende mænd ikke havde ret i godset: Pabe (Bo Høgs frilles nevø), som boede til leje i Glistrup, og Peder Tysk og hans fader (Bo Høgs tidligere kok), som boede til leje i Nørre Torup.
Tingsvidne af Samsø landsting om, at det halve bol jord, som præsten Poul Mikkelsen har haft i Besser sogn i 24 år, og det halve bol jord, som præsten Jens Bentsen har haft i Onsbjerg i 26 år, i virkeligheden tilhører kronen.
Tingsvidne af Gjern herredsting vedrørende gods skødet til Jens Gødsen af Mollerup.
Gunner, enke efter Torsten Skytte, sælger sit gods i Vinbergs sogn i Nørrehalland til hr. Bo Stensson ((Natt och Dag) til Bergunda) og dennes svigermor Gunhild (Mattisdotter), enke efter Sven (Nilsson) Sture.
Kong Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget biskop Lave af Viborg Sønder Tvedskov, Nørre Tvedskov og to gårde i Solbjerg, som Jakob Kirt har skødet ham på Viborg landsting.
Oluf Grubbe af Spanager og Lave Mogensen (Galt) giver en sjælegave til Skt. Agnete Kloster i Roskilde. Da Kristine, Morten Jakobsens afdøde hustru, har skænket en gård i Herstedvester til klostret for sin begravelsesplads og sin sjæl, giver Oluf Grubbe og Lave Mogensen nu deres ret til samme gård til samme kloster, således at der skal holdes en årlig sjælemesse for Kristine, og at hendes arvinger skal være nærmere et gravsted og de gode gerninger i klostret.
Jomfru Margrete Pedersdatter skøder en gård i Østergade uden for Pjenteport til Sankt Knuds kloster i Odense.