Sprog: Latin
Klerken Johannes Slore fra Verden stift får forlænget fristen for udstedelsen af et brev, der giver ham ny provision på et evigt vikariat i Lüneburg, hvorom han havde ført proces med Claus Sachow (siden provst i Slesvig)
Optegnelse af Guillelmus de Latis, pavelig kammerklerk, om at Jens (Andersen (Lodehat)), biskop i Roskilde, har betalt 4 guldfloriner i seglafgift for kvittering.
Pave Martin 5. udnævner Henricus Ixkull til biskop i Reval efter biskop Arnoldus' død. Blandt eksekutorerne er ærkebiskoppen i Lund.
Kontrakt indgået mellem det pavelige kammer, repræsenteret af Antonius (Casinus), biskop i Siena og pavelig skatmester, og huset Medici i Firenze, repræsenteret af Bartholomeus de Bardis, om indbetalinger af Ludovico Baglioni fra pengeindsamlingerne i Danmark, Sverige og Norge.Inden for 4 måneder efter, at Ludovico Baglioni har modtaget pengene fra de tre riger, skal de overdrages til det pavelige kammer, fratrukket Medici-husets andel på 1700 floriner og andre eventuelle andele.Hvis Medici-huset vil trække sig ud af kontrakten, er de alligevel bundet til at overdrage pengene inden for den samme frist.
Paven tillader den udvalgte biskop Henricus i Reval at lade sig indvie af en anden biskop og at aflægge lydighedseden til denne.
Paven påbyder efter ansøgning af kong Erik og dronning Filippa de forandringer i de af ham tidligere bekræftede, af Johannes 23. givne privilegier for birgittinerklostrene, at biskopperne ved visitationer må opholde sig i klostret og også komme ind i nonneklostret, samt at nærmere bestemmelser, især med hensyn til ordenens fratres ab extra, skal træffes af confessor generalis og konventet i Vadstena og ikke af klostret i Paradiso ved Firenze.
Paven giver efter ansøgning fra kong Erik og dronning Filippa birgittinerklostrene ret til, når deres kirker eller kirkegårde bliver vanhelligede, at lade dem indvie igen af en præst.
Jakob Klementsen, dekan i København, erklærer, at han på Københavns byting har skødet sin medborger Jens Nielsen sin grund i Skt. Nikolai sogn, der ligger syd for Pilegård på hjørnet af Povlstræde.
Paven tillader efter ansøgning fra kong Erik og dronning Filippa abbedissen og søstrene i Vadstena kloster at have tre altre udover de i deres regel fastsatte 13 og i nye klostre eventuelt at optage brødre og søstre under den ved reglen fastsatte alder (25 og 18 år)
Ludovicus, biskop i Maguelonne og pavelig vicekammermester, pålægger Lodovico di Baglioni at indbetale 1700 guldfloriner til Johannes de' Medici som fuld tilbagebetaling af det pavelige kammers gæld til handelshuset Medici; pengene skal tages af det pavelige kammers indtægter i de tre nordiske riger, som Lodovico har til opgave at indsamle, og Lodovico skal lade udfærdige et regnskab i to eksemplarer, hvoraf det ene skal sendes til det pavelige kammer.
Optegnelse om at Sankt-Jacob-Kirche i Gingst på Rügen i Roskilde stift er blevet forenet med klostret Grobe (Pudagla) på Usedom i Cammin stift.
Lars Gudbjørnsen, dekan i Villands herred, Peder Jakobsen, sognepræst i Åhus, samt Jens Svendsen og Jens Andersen, præster ved klosterkirkerne i Tommerup og Bækkeskov, erklærer, at Peder, kaldet Ædemod, har ført falsk søgsmål ved ærkebiskoppens domstol; og at de i opdrag fra den udvalgte abbed i Bækkeskov kloster har undersøgt en ung mand, som var blevet slået og angiveligt såret i armen af samme udvalgte abbed, og fundet armen helt uskadt; og at den unge mand endvidere har tilstået, at han blev overtalt af Peder, hans slægtning, til at beskylde den udvalgte abbed for sin alvorlige sygdom.
Reimar, præst i Hoby (nu Bräkne-Hoby), stadfæster med citater fra et tidligere dokument af Knud Eskilsen, præst sammesteds, Hoby kirkes adkomst til den ejendom i Hoby sogn, som Sten Nielsen overlod Hoby kirke testamentarisk i 1346. Ejendommen omfatter en gård i Mörtjuk, to gårde i Rödby, tre i Hjälmsa og en gård i Lillagärde og Mölleskog.
Grev Heinrich af Holsten erklærer over for kapitlet i Hamburg, at han har skænket Bordesholm kloster i Bremen stift patronatsretten i sognekirken i Neuenbrook i samme stift. Blandt vidnerne er hertug Adolf af Slesvig.
Kong Erik 6. af Pommern skriver til kong Vladislav Jagiello af Polen, at han ser frem til at gøre gengæld for det venskab, som denne har udtrykt gennem udsendingene J. og S.
Jens Jakobsen (Algudsen), evig vikar i Roskilde og prævisor for Agnete kloster i Roskilde, erklærer, at han har aflagt regnskab for sit embede som prævisor og eftergiver konventet den sum penge, som det ifølge regnskabet er ham skyldigt.
Pave Martin 5. reserverer dekanatet i St. Castor i Koblenz i Trier stift for magister Oluf Jakobsen (Knop), kannik i Roskilde, skønt han i forvejen har kantoriet i Lund og kanonikater og præbender i Roskilde, Lund og Uppsala.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Brunonis de Vordis, kannik i Eutin, om provision på et evigt vikariat i Bützow i Schwerin stift, skønt han i forvejen bl.a. har et evigt vikariat i Slesvig.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Jens (Andersen (Lodehat)), biskop i Roskilde, om at løse ham fra og annullere de aftaler, forpligtelser og løfter, som han uforsigtigt har sluttet og afgivet til skade for sin sjæl og for Roskilde kirke, blandt andet vedrørende Københavns borg og by og dens tilliggender.
Pave Martin 5. bevilger to supplikker.Den første af Tyge Jensen, klerk fra Roskilde stift og del af kongens husstand, om provision på kanonikat og præbende i Linköping domkirke, skønt han i forvejen har provision på kanonikat og præbende i Skt. Johannes i Haug ved Würzburg, hvorom han fører proces ved kurien. Embedet er ledigt ved den tidligere indehaver Arnold (Johanssons) udnævnelse til biskop i Strängnäs.Den anden af Ulrik, kong Erik 7. af Pommerns klerk, om provision på kanonikat og præbende i Strängnäs, ledige ved den tidligere indehaver Arnold (Johanssons) udnævnelse til biskop sammesteds.
Pave Martin 5. pålægger abbeden i Sorø kloster at overdrage kanonikat og præbende i Roskilde til Oluf Då, klerk fra samme stift, såfremt han finder ham egnet hertil.
Pave Martin 5. indsætter biskopperne i Lübeck og Schwerin og provsten i Odense til værneherrer for biskoppen og kapitlet i Roskilde, som plages af gejstlige og verdslige herrers uretmæssige besættelse af kirkens gods; brevet skal gælde for 10 år.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nils Ragvaldsson, kannik i Strängnäs, om at få fornyet provision på kanonikat og præbende i Roskilde, som var ledige ved den tidligere indehaver Jens Gerekesen (Lodehats) frivillige resignation, og som han har fået overdraget ved biskoppens myndighed, skønt han i forvejen har kanonikater og præbender i Linköping og Strängnäs stifter og sognekirken i Björlunda og dennes annekskirke i Gryt i Strängnäs stift.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Rickersen, kannik i Hamburg og underkollektor bl.a. i Slesvig stift, om tilladelse til at bortbytte sine embeder med andre.
Ludovicus (Aleman), biskop i Maguelonne og pavelig vicekammermester, kvitterer Peder (Lykke), ærkebiskop i Lund, for gennem sin prokurator ved kurien magister Oluf Jakobsen (Knop), kantor i Lund, at have betalt 200 guldfloriner som første afdrag af sine servispenge til det pavelige kammer samt 80 guldfloriner for betaling af tre af de mindre afgifter, modtaget på vegne af kammeret af Antonius (Casini), biskop i Siena og pavelig skatmester. Samtidig udsætter han fristen for betaling af resten af servispengene til fire måneder efter dette brevs udstedelse.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Peder (Lykke), ærkebiskop i Lund, har betalt 250 guldfloriner af sine servispenge til kardinalkollegiet, hvoraf 5 går til kollegiets klerke, resten skal fordeles mellem 13 kardinaler.
Franciscus (de Conzieu), ærkebiskop i Narbonne og pavelig kammermester, kvitterer Peder (Lykke), ærkebiskop i Lund, for gennem sin prokurator, magister Oluf (Jakobsen (Knop), kantor i Lund), at have betalt en del af sine servispenge til det pavelige kammer, 250 guldfloriner.Samtidig udsætter han fristen for betaling af resten af servispengene til 6 måneder efter brevets udstedelse.
Tingsvidne af Køge byting om Niels Slippes skødning til sankt Erasmus' gilde i Køge af en gård, som af Lucie Bents tidligere var overdraget gildet til evig besiddelse.
Kong Erik 7. af Pommern vidimerer på det kongelige retterting dronning Margretes brev af 5. december 1391, hvorved hun oplod gården Lykkesholm til Henneke Olufsen af Søholm, væbner.
Herman, provst i Odense, bevidner, at en mand fra spedalskhedshuset i Odense i hans nærvær har stadfæstet sine forældres og venners gave til Skamby kirke af 12 mark sølvs jord i Glavendrup mark og på sine egne og sine arvingers vegne afstået alle rettigheder til nævnte jord.
Tingsvidne af Lø herredsting om Lars Ågesens overdragelse af sit gods i Vinum til Ribe domkapitel for sin og sine forældres sjæles frelse.
Pave Martin 5. giver hertug Adolf af Slesvig tilladelse til at have rejsealter.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Brunonis de Vordis, kannik i Eutin, om provision på et evigt vikariat i Hamburg, skønt han i forvejen har bl.a. et evigt vikariat i Slesvig; samtidig bevilger han, at Bernardus Poppe, præst fra Lübeck stift, får provision på det samme vikariat i Slesvig.
Pave Martin 5. giver biskop Johannes af Lübeck mandat til at forhandle fred imellem kong Erik 7. af Pommern på den ene side og hertug Heinrich af Slesvig og dennes brødre Adolf og Gerhard samt grev Heinrich af Holsten på den anden samt alle disses undersåtter, folk og allierede.Anledningen er det forhold, at en våbenhvile forhandlet af pave Martins ”udvalgte og kapitler” vil løbe ud sanktmikkelsdag (dvs. 29. september). Der er fare for, at krigen vil blusse op igen med alle de dermed forbundne uhyrligheder og fortabelse af de stridendes sjæle og kroppe, hvorfor pave Martin har udset sig biskop Johannes til at forhandle en fred i tiltro til dennes evner og dyder. Biskop Johannes får mandat til 1) at forhandle enhver form for tidsbegrænset våbenhvile imellem kongen på den ene side og hertugerne og greven på den anden og tillige at slutte evig fred imellem parterne;2) at udfinde ethvert middel til, at parterne ikke åbner krigen igen;3) at udfærdige et eller flere offentlige dokumenter om sagen;4) at stævne parterne og/eller deres folk;5) at anordne alt, hvad der kan føre til fred, hvis uenighed under forhandlingerne skulle opstå;6) at anstille enhver form for proces eller dom mod dem, der ikke vil indordne sig, at forkynde interdikt så mange gange, det måtte være nødvendigt, at påkalde den verdslige arm og endvidere verdslige såvel som gejstlige kongers, fyrsters og herrers støtte;og 7) i det hele taget at gøre, love og udføre alt, hvad der synes hensigtsmæssigt for biskop Johannes eller hvem, han måtte sætte i sit sted, også hvis dette skulle kræve særligt mandat uden for det generelle kommissorium, idet ingen kan undskylde sig med særlig fritagelse for ekskommunikation, suspension og interdikt med apostolske breve, som ikke udtrykkeligt nævner det nærværende mandat, og ingen kan undslå sig med reglen om en og to dagsrejser (uden for sit stift) eller i det hele taget apostolske eller kejserlige love eller forordninger, der står i modsætning til mandatet.Pave Martin lover at ville overholde alt, som biskop Johannes eller hans delegerede kommer frem til.Endvidere annoncerer pave Martin, at han vil pålægge kongen, dronningen, markgrever, grever, fyrster og alle og enhver sekulære og gejstlige herrer og personer at støtte biskop Johannes i dennes bestræbelser på at tilvejebringe fred.
Pave Martin 5. opfordrer og anmoder den gejstlige og verdslige øvrighed, især i Tyskland og tilgrænsende egne, om at bistå biskop Johannes af Lübeck i hans bestræbelser på at tilvejebringe fred imellem kong Erik 7. af Pommern på den ene side og hertug Heinrich af Slesvig og grev Heinrich af Holsten på den anden.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Tode, klerk fra Odense stift, om provision på et evigt vikariat i sognekirken i Gnoien i Cammin stift.
Det pavelige kammers optegnelse om, at Johannes (Scheele), biskop i Lübeck, har aflagt ed som kollektor i de tre nordiske riger.
Pave Martin 5. udnævner Johannes (Scheele), biskop i Lübeck, til nuntius og kollektor af det pavelige kammers indtægter i de tre nordiske riger og kirkeprovinsen Riga og tilbagekalder alle tidligere udnævnelser.
Pave Martin 5. tillader dronning Filippa sammen med seks andre kvinder til enhver tid at besøge ethvert nonnekloster, såfremt klostrets forstanderinde giver sit tilsagn; dog må de hverken deltage i måltidet eller overnatte.
Herman, provst i Odense, bevidner, at Jens Skrædder i Norup i hans nærvær har bekræftet en gave til Skamby kirke af jord i Glavendrup mark, som blev givet af en vis Knud, og at samme Jens på sine egne og sine arvingers vegne har afstået alle rettigheder til nævnte jord.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Theodericus (Tidericus) Lowe, præst fra Schwerin stift, om at få udpeget en person, der kan give ham provision på sognekirken på Zudar (St.-Laurentius) på Rügen i Roskilde stift, skønt han i forvejen har ventebrev, såfremt udfaldet af den proces, der føres mellem ham selv og Ludolphus Karlik om samme kirke, ikke falder ud til fordel for nogen af dem.Efter den tidligere indehaver Nicolaus Cummerowens død blev Theodericus Lowe, der i forvejen af biskoppen i Roskilde var udpeget til sognepræstens koadjutor, præsenteret til embedet af hr. Predbjørn Podebusk, der hævdes at have præsentationsretten; Ludolphus Karlik, der hævder at være klerk fra Roskilde stift, trængte sig imidlertid ind i kirken, førend Theodericus Lowe kunne overdrage sin præsentation til biskoppen, og det hævdes nu, at Theodericus Lowes præsentation er ugyldig, idet han ikke nåede at overdrage den til biskoppen inden for tidsfristen, og at ingen af dem derfor har retten til sognekirken.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af kong Erik 7. af Pommern og hertug Vartislav af Stettin om at få det overdraget til en lokal person at overdrage sognekirken i Voigdehagen i Schwerin stift til Bertramus Byschop, klerk fra samme stift, skønt han kun er 19 år gammel; bevillingen er betinget af, at Bertramus inden for et år lader sig ordinere til subdiakon.
Tingsvidne af Malmø byting om Hågen Svendsens salg af en del af den gård i Malmø, som Peder Smed bebor, til Jakob Pedersen af Hyby, kannik i Lund.
Pave Martin 5. imødekommer en ansøgning af Niels Jensen Brun, præst i Viborg stift, om at få provision på sognekirken i Tøndering og provstiet i Sallingsyssel, som er annekteret dertil, og som er ledige ved den tidligere indehaver Henriks død.
Peder Esgersen, væbner, skøder for sine synders skyld, nemlig et manddrab i gråbrødrekirken i Kolding, sin gård Dørslund til bispebordet i Ribe.
Præsten Theodericus (Tidericus) Lorve fra Schwerin stift får sognekirken i Suder på Rügen.
Præsten Niels Jensen fra Viborg stift får sognekirken i Tøndering og provstiet i Salling syssel.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Bertoldus Quedlinburg, klerk fra Schwerin stift, om at få provision på sognekirken i Mildsted i Slesvig stift, som er underlagt lægfolks patronatsret, skønt Erik Dosenrode, ærkedegn i Slesvig, i fem eller seks år uretmæssigt har besiddet den og stadig besidder den; kirken er ledig enten ved at Ludolphus Schwerin, kirkens hidtidige indehaver, har fået sognekirken i Petersdorf (på Femern) i Odense stift, eller ved Erik Dosenrodes frivillige resignation.
Kardinal Guillermus (Tillastre) sender ærkebiskop Johannes i Riga en skrivelse fra paven med supplik fra kapitlet i Uppsala, hvori der fortælles om de mange forbrydelser, som ærkebiskop Jens Gerekesen (Lodehat) i Uppsala havde begået, af hvilken grund han var bleven suspenderet fra sit embede efter at sagen var undersøgt på kong Eriks befaling. Ærkebiskoppen havde derpå klaget til paven over kapitlet og fået sagen overdraget kardinal Johannes (Murilius) til undersøgelse; efter kapitlets ansøgning overdrages en ny undersøgelse til kardinal Guillermus, der atter beder ærkebiskoppen i Riga at anstille forhør på stedet selv.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Hermannus Singher, præst fra Verden stift, om at få provision på kanonikat og præbende i Slesvig domkirke, som ventes at blive ledige, når den tidligere indehaver Jens Pedersen indtræder i en munkeorden.
Pave Martin 5. imødekommer en ansøgning af Theoderus Grube fra Cammin om at få provision på sognekirken i Tøndering og provstiet i Sallingsyssel, som er annekteret til hinanden. De er ledige ved den tidligere indehaver Henriks død; nogle hævder, at provstiet omfatter sjælesorg, fordi provsten har jurisdiktion. Theoderus har i forvejen sognekirken i Ratow i Cammin stift, som han er rede til at opgive.
Bo (Mogensen (Lang)), biskop i Århus, indstifter et kapel og alter til ære for treenigheden, skt. Jakob og skt. Agnete i den sydlige del af Århus domkirke og skænker det gods i Bjerre herred, Hatting herred, Voer herred, Øster Lisbjerg herred, Sønderhald herred og Djurs Sønderherred samt en saltkedel og et breviarium; samtidig annekterer han Skejby kirke til alteret og erstatter bispebordet det derved tabte gods.Han bestemmer, at alteret skal være i en evig vikars besiddelse, at denne skal være præsteviet og residere ved domkirken, og at han selv har ret til at besætte embedet indtil sin død, hvorefter præsentationsretten overgår til kapitlet i Århus.Han fastsætter, hvilke messer, højtider og uddelinger der skal holdes i alteret, herunder en årlig sjælemesse for biskop Bo selv og hans forældre, forfædre og andre slægtninge samt daglige messer og kollekter.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Franciscus, biskop i Arezzo, i egenskab af prokurator for Johannes (Scheele), biskop i Lübeck, har aflagt embedsed for denne i forbindelse med, at han 27. marts samme år er blevet udnævnt til pavelig referendar.
Præsten Hermannus Singher fra Verden stift får kanonikat og præbende i Slesvig.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Bertoldus Quedlinburg, klerk fra Schwerin stift, om at få provision på et kapel i Kappel i Slesvig stift uden sjælesorg, ledigt ved den tidligere indehaver Hinricus' død, skønt han i forvejen har fået provision på sognekirken i Mildsted.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Bertoldus Quedlinburg, klerk fra Schwerin stift, om at få provision på sognekirken i Ullerup i Slesvig stift, som er underlagt lægfolks patronatsret, og som er ledig enten ved, at den tidligere indehaver Ludolphus Schwerin har fået sognekirken i Petersdorf (på Femern), eller ved Erik Dosenrodes frivillige resignation.
Kong Erik 7. af Pommern forbyder efter anmodning fra nonnerne og munkene i Maribo kloster, at nogen fordrister sig til at trænge sig ind i det gods, som klostret har fået af dronning Margrete og ham selv, og som hørte til Grimstrup slot, indtil han vender tilbage fra den af ham påtænkte rejse.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Thidericus Grube, præst fra Cammin stift, om at få provision på embedet som ærkedegn i Slesvig, ledigt ved at den hidtidige indehaver, Erik Dosenrode, ulovligt har forenet det med besiddelsen af sognekirken i Ullerup, skønt Thidericus i forvejen har sognekirken i Rakowo (eller Rekowo) i Cammin stift og ventebrev på sognekirken i Tøndering i Viborg stift, som er forenet med landprovstiet i Sallingsyssel, hvilket han dog er rede til at opgive.
Paven giver væbneren Sten Basse fra Odense stift lov til at have rejsealter.
Paven tillader Ivan Bryske, ridder fra Odense stift, at lade holde messe før daggry.
Det pavelige kancellis optegnelse om at pave Martin 5. har udnævnt Jens Jakobsen, provst i Roskilde, til biskop i Oslo.
Pave Martin 5. udnævner Jens Jakobsen, provst i Roskilde, til biskop i Oslo. Ved lignende skrivelser bekendtgøres det også for kapitlet, gejstligheden og menigheden i Oslo samt domkirkens undergivne og for ærkebiskoppen i Nidaros og kong Erik 7. af Pommern.
Pave Martin 5. reserverer provstiet i Roskilde, som er ledigt ved den tidligere indehaver Jens (Jakobsens) udnævnelse til biskop i Oslo, for Oluf Jakobsen (Knop), kantor i Lund, skønt han i forvejen har fået pavelig dispensation til at forene to ellers uforenelige embeder og allerede besidder kantoriet i Lund, kanonikater og præbender i Uppsala og Roskilde samt dekanatet i Skt. Kastor i Koblenz i Trier stift. Når han har opnået besiddelsen af provstiet i Roskilde, skal han opgive kantoriet i Lund. Samtidig er lignende skrivelser udstedt til ærkebiskoppen i Lund og biskopperne i Condom og Lübeck.
Pave Martin 5. bevilger flere supplikker af kong Erik 7. af Pommern.Den første om at Jens Pedersen (Jernskæg), kannik i Roskilde og kongens sekretær, får provision på provstiet i Roskilde, ledigt ved den tidligere indehaver Jens Jakobsens udnævnelse til biskop i Oslo, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Roskilde og fører proces om dekanatet sammesteds.Den anden om at Tyge Jensen, kannik i Linköping og kongens stadige bordfælle, får provision på kanonikat og præbende i Roskilde.Den tredje om at Peder Stairt, præst fra Roskilde stift og kongens stadige bordfælle, får provision på kanonikat og præbende i Oslo.Den fjerde om at Jens Pedersen, sognepræst i Tillitse på Lolland i Odense stift, får provision på kanonikat og præbende i Lund.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicholaus Johannis de Leis, pavelig pønitentiarskriver, om at få provision på kantorembedet og kanonikat og præbende i Lund (ledige ved, at den hidtidige indehaver Oluf Jakobsen (Knop) har fået provstiet i Roskilde, som ikke kan forenes med kantorembedet), skønt han i forvejen har kanonikater og præbender i flere kirker i Rom.
Pave Martin 5. tillader Jens (Jakobsen), udvalgt biskop i Oslo, at lade sig indvie af en hvilken som helst biskop.
Det pavelige kancellis optegnelser om, at Jakob Danielsen, kannik i København, på vegne af Jens (Jakobsen), udvalgt biskop i Oslo, har lovet at betale servispenge, og om at han har betalt afgiften for subdiakon ved ordinationsgudstjenesten.Jakob Danielsens mandat som prokurator er bevidnet ved Heinrich Romer, klerk fra Cammin stift og offentlig notar.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Katerina af Pommern, hertuginde af Bayern, om at få tilstået provision på kanonikat i Regensburg med ventebrev på præbende og prælatur sammesteds til den af hende særligt yndede Oluf Jensen, klerk fra Ribe stift, som tilhører hertug Johan af Bayerns husstand og er hans stadige bordfælle.
Peder Lykke (Bille), ærkebiskop af Lund, stadfæster de love og statutter, som er givet bymændene i Åkirkeby af hans forgængere.
Sjællands landsting vidimerer Peder Nielsen af Bjørnstrups åbne brev af 1334. 4. november om pantsættelse af et halvt bol i Torslundemagle til Gyncike Klausen.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Svend Tuesen, præst fra Roskilde stift og sognepræst i Hunseby i Odense stift, om at få ny provision på kanonikat og præbende i Roskilde, som var ledige ved Jakob Danielsens frivillige resignation, og som Svend Tuesen fik overdraget ved biskoppens myndighed og nu har besiddet ukæret i flere år, skønt han i forvejen har den omtalte sognekirke og ventebrev på et andet embede.
Tingsvidne af Landskrona byting om rådmand Johan Manscowes skødning af en gård i Landskrona til Torkild Brahe, væbner.
Ludovicus, biskop i Maguelonne og vikar for den pavelige kammermester Franciscus, ærkebiskop i Narbonne, pålægger Johannes (Scheele), biskop i Lübeck, der er kollektor i de nordiske riger, at han og hans underkollektorer skal indbetale de af dem indsamlede penge til Lodovico di Baglioni, der opholder sig i Lübeck, imod at denne udfærdiger to kvitteringer, hvoraf Johannes skal beholde den ene og sende den anden til det pavelige kammer.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Hermannus Nordam, evig vikar ved Philip og Jakobs alter i Sankt Johannes' kirke i Lüneburg i Verden stift, om provision på sognekirken i Petersdorf på Femern i Odense stift, som er underlagt lægmænds patronat, skønt han i forvejen har eller fører proces om flere tyske embeder.Kirken er ledig enten ved Ludolphus Schwerins frivillige resignation eller ved, at Johannes Scroder har opnået embedet som ærkedegn i Schwerin.
Biskop Johannes af Lübeck pålægger bl.a. gejstligheden i Slesvig stift at stævne ærkebiskoppen af Bremen, provsten, dekanen og domkapitlet i Hamburg samt grev Heinrich af Holsten til sin residens i Lübeck i egenskab af eksekutor af pave Martin 5.s befaling om at forene sognekirken i Neuenbrook i Bremen stift med Bordesholm kloster i samme stift.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Hermannus Nordam, klerk fra Bremen stift, om provision på et evigt vikariat i Bremen, selvom han i forvejen bl.a. har sognekirken i Petersdorf på Femern i Odense stift.
Kong Erik 7. af Pommern stævner alle, der mener at have ret til det gods i Sønderød i Løve herred, om hvilket Bent Bille af Solbjerg fører sag, til at møde for rettertinget om seks uger for der at bevise deres adkomst.
Sjællands landsting vidimerer Anders Mortensen Peps brev af 1383. 19. april, hvori han sælger sit gods Bjergegård samt gods i Karlslunde og Strøby til Eskil Bosen Falk.
Kong Erik 7. af Pommern pålægger Jakob Torkilsen og Jon Pedersen, som ulovligt har forladt Sten Basses gods, inden 15 dage at vende tilbage dertil.
Pave Martin 5. pålægger, efter anmodning af rådet og borgerne i Stockholm, ærkebiskoppen i Lund og biskopperne i Strängnäs og Ermland at hjælpe skibbrudne i Lund, Uppsala, Bremen, Riga, Reval, Roskilde, Børglum, Åbo, Ermland, Lübeck og Ratzeburg stifter mod de overgreb og plyndringer, som nogle gejstlige og verdslige herrer begår, at sørge for, at den kanoniske ret bliver overholdt, at bandlyse forbryderne offentligt og i øvrigt gøre alt, hvad de finder tjenligt, om nødvendigt endog kalde verdslig magt til hjælp. Endvidere giver han dem fuldmagt til at stævne gerningsmændene, deres bagmænd og hvem som helst, der hjælper dem i ord og gerning, og hvis disse ikke møder op som stævnet, at dømme dem i deres fravær.
Jakob Andersen Lunge modtager halvdelen af øens "Seenig" (muligvis lokaliteten Sevedø)
Kong Erik ansøger paven om, at denne vil give sit samtykke til, at Munkeliv kloster må blive omdannet fra et benediktiner- til et birgittinerkloster og anbefaler klosterets abbed Sten, der er overbringer af brevet.
Tingsvidne af Københavns byting om Aksel Turesens skødning af sin gård i Rådhusstræde til Mads Pedersen kaldet Bøhmen.
Paven meddeler kong Erik, at han til kamp mod de bøhmiske kættere har pålagt en etårstiende af alle gejstlige indtægter i hele kristenheden, og anbefaler sin nuntius, magister Johannes Schallermann, pavelig auditør og kapellan.
Paven beder kong Erik af Danmark hjælpe biskop Gaspar (Schuwenpflug) på Øsel mod ridderen Wilhelmus de Warensbeth, der som Øselkirkens vasal og den forrige biskops "nepos" havde bemægtiget sig meget af dens gods og ved proces i Rom nu var dømt og bandlyst.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Theodericus Lowe, præst fra Schwerin stift, om ny provision på sognekirken på Zudar (St.-Laurentius) på Rügen i Roskilde stift. Kirken er ledig, fordi udfaldet af den proces, som Theodericus Lowe og Ludolphus Karlik har ført om den ved kurien, ikke er faldet ud til fordel for nogen af dem, og fordi Theodericus Lowe herefter ikke fik ekspederet det pavebrev, som han havde fået bevilget, inden for den fastsatte tidsfrist.
Pave Martin 5. pålægger efter supplik af abbeden og konventet i præmonstratenserklostret i Øvid i Lund stift biskoppen i Linköping efter foretagen undersøgelse at stadfæste klostrets privilegier, som omfatter ærkebiskop Eskils grundlæggelse af klostret og donation af nogle ejendomme og bispetienden af Skog herred og Bare herred samt flere pavers og ærkebiskopperne Absalons, Anders Sunesens og Esger Juuls stadfæstelser heraf og endelig Esger Juuls donation af indtægterne fra alle tremarkssager i Fers herred.
Hertug Vartislav af Stettin bekræfter sammen med hertuginde Agneta klosteret Grobes besiddelser og rettigheder, herunder patronatsretten til sognekirken Skt. Jacob på Rügen i Roskilde stift.
Peder Andersen, kaldet ..kky, bymand i Hobro, erkender at have solgt og skødet sin bod i Randers til Jens Svendsen, kaldet Lang, bymand i Randers.
Jens Hemmingsen, sakristan i Roskilde domkirke og evig vikar ved sankt Nikolaj alter sammesteds, mageskifter alterets landsby Bonderup i Hornsherred med biskop Jens (Andersen (Lodehat)) i Roskilde for en bol jord i Stærkende i Tune herred.
Pave Martin 5. giver Ivan Sasse, præst fra Odense stift, løfte om et embede i Skálholt stift på Island.
Bonde Jepsen (Thott) til Kragholm skifter på vegne af sin hustru Cecilie arven efter Jens (Ovesen (Jernskæg)), biskop i Odense, med sin svoger Anders Nielsen (Jernskæg) til Dronningholm i nærvær af Malmøs foged og to rådmænd.
Pave Martin 5. opfordrer kong Erik 7. af Pommern til at støtte biskop Caspar (Schauenpflug) af Øsel i udførelsen af den bandlysningsdom, som han ved kurien har opnået imod ridderen Wilhelm von Fahrensbach. Da Caspar var blevet udnævnt til biskop og undersøgte forholdene i stiftet, fandt han, at hr. Wilhelm, den tidligere biskops slægtning og foged, i omkring 26 år uretmæssigt havde besiddet en for stor del af kirkens gods, udnyttet dets indtægter til egen vinding og aldrig gjort regnskab for godset. Desuden havde han misligholdt kirkens gods, således at det nu ville koste mange tusinde gylden at restaurere det, han havde tynget kirkens bønder med bygningsarbejde, han havde bortført et større antal af disse bønder, for at de skulle arbejde på hans jord, således at kirkens jord har ligget uopdyrket hen, og til stor skade for bispebordet havde han revet adskillige sider ud af kirkens jordebog, som havde været i hans varetægt, hvorved han søgte at skjule sit tyveri, og skønt han blev stævnet venligt adskillige gange af biskop Caspar i stiftet for at udrede retfærdig erstatning, nægtede han at yde nogen erstatning. Derfor drog biskop Caspar til kurien for at føre proces imod hr. Wilhelm, som ikke mødte frem, og han opnåede at få udstedt bl.a. en bandlysningsdom mod ham, ved hvis eksekvering kong Erik bedes bistå.
Den offentlige notar Tyge Jensen, klerk fra Roskilde stift, vidimerer efter anmodning af hr. Benedikt Pogwisch, kong Erik 7. af Pommerns kammermester og råd, et brev af 29. februar 1364, hvorved grev Adolf 7. af Holsten (Plön) erklærer at have modtaget Femern som len af kong Valdemar 4. Atterdag, og at han er forpligtet til at tjene kongen og riget med 50 hjelme samt bistå disse i forholdet til andre fyrster og til stæderne.
Sjællands landsting vidimerer tingsvidne af samme landsting af 1421. 5. februar om hr. Anders Jakobsen Lunges og hr. Jørgen Ruds strid med hr. Aksel Pedersen (Thott) om Ordrup i Voldborg hd.
Roskilde byting vidimerer tingsvidne af 1389. 4. august af samme ting om roskildeborgeren Peder Jensen Dyppes skødning af en gård i sankt Olai sogn til Oluf Lund, borger i Roskilde.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Peder (Lykke), ærkebiskop i Lund, har betalt en del af sine servispenge til det pavelige kammer, 200 guldfloriner.