Sprog: Latin
Paven befaler ærkebiskoppen i Lund efter forudgående undersøgelse at give prioren og brødrene i karmeliterklostret i Landskrona, som på en grund, kong Erik 7. af Pommern havde skænket dem, havde opbygget et nyt kloster og havde ladet dette indvie uden at have fået pavens tilladelse dertil, absolution for, hvad de således havde forsømt, og bekræfte det skete.
Pave Johannes 23. tillader ridderen Erik Nielsen (Gyldenstierne) fra Århus stift og hans hustru Gerver (Andersdatter (Lunge)) at have et rejsealter.
Pave Johannes 23. giver Ove Lunge (til Nielstrup) i Odense stift og hans hustru Maren tilladelse til at have et rejsealter.
Jens Andersen (Basse) i Bildsø, væbner, skøder sit gods i Udstrup (Merløse herred) til Clara kloster i Roskilde; til gengæld skal abbedissen og søstrene hvert år torsdag før søndag Lætare lade holde en sjælemesse for Jens og hans forfædre med vigilier og en messe ved daggry; ved Jens' død skal de tillige lade holde ligfærd for ham med ti messer.
Jon Jonsen, alterpræst ved sankt Andreas' alter i Lund domkirke, bortlejer med ærkebiskoppens og domkapitlets billigelse alterets gods i Svarthjärup, Flackarp sogn (nu Uppåkra sogn), til Jens Poulsen, ærkedegn i Lund, for en halv mark sølv årligt.
Pave Johannes 23. giver Flora, enke efter væbneren Mogens Båd, tilladelse til at vælge en skriftefader, der kan meddele hende fuld syndsforladelse én gang i hendes liv foruden i hendes dødsøjeblik.
Pave Johannes 23. tillader lægmanden Frellev Kristiansen (Frille) og hans hustru Ude fra Ribe stift at vælge en skriftefader, som kan meddele dem fuld syndsforladelse i deres dødsstund.
Pave Johannes 23. tillader lægmanden Frellev Kristiansen (Frille) og hans hustru Ude fra Ribe stift at have et rejsealter.
Pave Johannes 23. giver Helene (Klausdatter (Rønnow)), enke efter ridderen Henrik Ahlefeldt, fra Slesvig stift lov til at lade holde gudstjeneste på steder, der er lyst under interdikt, når hun blot ikke selv er skyld deri.
Biskop Peder Jensen (Lodehat) af Roskilde kompenserer dekanens præbende for det gods, der er indgået i mageskiftet mellem Roskilde domkirke og Sorø kloster 31. oktober 1414.
Åge Tostesen af Alberta erklærer at have solgt og skødet sin gård i sankt Thomas' sogn i Lund til domkapitlet sammesteds.
Ærkebiskop Peder af Lund bevidner, at Åge Tostesen i hans kammer i Lund har solgt og skødet sin gård i sankt Thomas' sogn i Lund til domkapitlet sammesteds.
Jens (Ovesen (Jernskæg)), biskop af Odense, vier Henneke Thorkildsen til præst ved Godsted kirke i Odense stift.
Niels Amager og Åge, præster i henholdsvis Stepping og Tyrstrup, bevidner, at embedet som opsynshavende for Vor Frue alter (sognealteret) i kollegiatkirken i Haderslev har været forenet med embedet som korets opsynshavende i mere end 30 år, og at ingen anden end kantoren og kapitlet i den tid har indsat eller afsat en opsynshavende.
Folkvin, provst i Lund, skænker gårde i Håstenslöv, Virke, Nöbbelöv, Arlöv, Lund og Malmø, samt boder i Falsterbo, Skanør og Lund til det af ham indstiftede Kristi legemes alter i domkirken i Lund mod afholdelse af en række årlige messer. Som forstander for alteret udpeges Vinold Jensen Brokman. Efter dennes død ligger retten til at udpege forstandere hos domkapitlet, dog skal medlemmer af Folkvins slægt have forrang.
Bernt Hopper, Hermann Lange og Johann Russenberg kvitterer på vegne af Den tyske Købmand høvedsmanden på Varberg, hr. Aksel Pedersen (Thott), for 24 lødige mark for det bjergede gods, som skipperen Claus v. Klene mistede ud for Halland forgangne vinter. Pengene vil blive udbetalt næstkommende sanktmikkelsdag (29. september) sammen med skibets takkelage og et fad lærred til Claus v. Klene eller hans efterkommere.
Claus Borne erkender at have lejet en bod i Skanør af Johan Koning for 4 mark lybsk årlig.
Kong Erik ansøger kardinalkollegiet og konciliet i Konstanz om Beskyttelse for Vadstena Kloster [Formodentlig fra samme Tid som nr. 1219]
kong Erik ansøger "den kommende pave" om, at han vil tage Vadstena Kloster under sin særlige Beskyttelse [udateret, stilet "ad futurum papam" = efter Johannes XXIII's afsættelse 29. maj 1415]
Kong Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget for tredje gang Bent Bille af Solbjerg gods i Sønderød i Løve herred.
Traktat mellem Frankrig og England om forlængelse af våbenhvilen indtil 15. juli, hvor blandt andre kongen af Danmark, Sverige og Norge bliver nævnt blandt den engelske konges lande, herredømmer, undergivne og allierede.
Dom udstedt af kejser Sigismund i Konstanz. Dommen indledes med en arenga, der skitserer det menneskelige samfunds udvikling tilbage fra skabelsen. Mennesket, der var sat over de øvrige skabninger, blev ved syndefaldet dødeligt, men Gud lod det formere sig som herrer over jorden. Eftersom menneskene pga. arvesynden var indbyrdes uenige, satte Gud fyrster over folkene. Disse skulle skabe fred mellem folkene og forvalte retfærdigheden.I sin egenskab af kejser og konge ønsker Sigismund derfor at slå ned på krig og uenighed. Tidligere kejsere har fastslået, at hvis en vasal afhænder sit len uden lensherrens vidende, mister han lenet, og lensherren kan og bør kræve det tilbage fra en hvilken som helst illegitim besidder og tage det i besiddelse som sit eget. Ligeledes: Hvis vasallen ikke inden år og dag har anmodet lensherren eller hans arvinger om investitur af lenet, eller hvis han ikke aflægger troskabsed på forlangende eller bryder eden, mister han lenet, især hvis der er tale om majestætsforbrydelse. Når vasallen har mistet lenet, er alle indbyggere i lenet forpligtede til at adlyde lensherren selv. Erik af Pommern har forelagt kejseren, (1) at han er lensherre over Slesvig, (2) at illegitime besiddere har bedraget ham for lenets ydelser og uretmæssigt har afhændet en stor del af hertugdømmet, og (3) at de har angrebet og plyndret kongeriget i strid med deres troskabsed og begået andre forbrydelser og edsbrud og forræderi over for lensherren, alt sammen vanærende for riget og majestætsforbrydelse. Som det fremgår af fremlagte breve og dokumenter (dvs. Nyborgdommen), er hertugdømmet blevet tildømt kongen efter de lokale danske love, der svarer til de ovennævnte kejserlige bestemmelser. Kejseren bekendtgør ud fra disse dokumenter og en gennemgang af sagen og med støtte i såvel lokal lov som de ovennævnte kejserlige bestemmelser, at hertugdømmets indbyggere skal adlyde kongen som lensherre, sådan som de hidtil har adlydt den vasal, som nu vides at have mistet retten til lenet.
Rådet i Malmø pantsætter en ejendom øst for indgangen til Skt. Peder kirkes kirkegård for 50 mark sølv; for dette beløb var rådet kirken skyldig for et lille stenhus vest for samme indgang.
Tingsvidne af Københavns byting om Lars Vinners skødning af sin grund i Klædeboderne til Vor Frue Kirke.
Jakob Paris, borger i Odense, erkender at have solgt og skødet sin gård i Ribe, som han har arvet efter sin far Henneke Paris, borger i Ribe, til Gødeke Kabup og modtaget fuld betaling herfor.
Tingsvidne af Tryherredsting om væbneren Knud Andersen af Svanholms salg og skødning til borgmester i Roskilde, Ingvar Andersen, af al sin jord i Slangerup mark med tilhørende toft, der var tilfaldet ham ved arv, og som nu dyrkes af Henning Skrædder.
Knud Andersen (Panter) af Svanholm sælger og skøder borgmester i Roskilde Ingvar Andersen al sin jord i Slangerup mark med tilhørende toft, der var tilfaldet ham ved arv, og som nu dyrkes af Henning Skrædder.
Kong Erik 7. af Pommern tildømmer på rettertinget for fjerde gang Bent Bille af Solbjerg gods i Sønderød i Løve herred.
Asser Olsen, præst i Blistrup, skænker Esrum kloster sin gård i Vejby til evigt eje, til gengæld for at munkene gør ham delagtig i deres fromme gerninger og resten af hans liv yder ham to tønder rug, to tønder byg og en skæppe smør hvert år til kyndelmisse.
Klaus (Fikkesen) Siker overdrager alt sit gods i Lunde sogn (Lunde herred) til Eggert Kristiernsen (Frille), Henneke Kristiernsen (Frille) kaldet Fod og Taleke Kristiernsdatter (Frille).
Niels Pedersen Oldeniels skøder alt sit gods i Ølsemagle i Ramsø herred til domkapitlet i København og træffer bestemmelse om anvendelsen af indtægterne heraf
Peder (Jensen (Lodehat)), biskop i Roskilde, eftergiver alle, der rækker en hjælpende hånd til Skt. Clara kloster i Roskildes bygningsfond eller på anden måde bidrager til klostrets udstyr, 40 dage af den dem pålagte kirkebod, hver gang de udfører en sådan gerning.
Tingsvidne af Københavns byting om Niels Pedersens skødning af alt sit gods i Ølsemagle i Ramsø herred til kapitlet i København.
Ribebiskoppens generalvikar erklærer sammen med tre andre gejstlige fra Ribe domkirke samt en borgmester og en rådmand fra Ribe, at fru Margrete, enke efter hr. Jakob Kalv, og hendes datter Mariena i deres nærvær over højaltret har skødet alt det dem tilhørende gods i Døstrup i Lø herred til domkapitlet i Ribe.
Erik Dosenrode, ærkedegn i Slesvig og biskoppens generalvikar, bandlyser Katrine Knuts for uretmæssig besiddelse af gods på Før tilhørende Ribe domkapitel.
Præsterne i Flensborg erklærer at have udført en befaling fra ærkedegn Erik Dosenrode, generalvikar for biskoppen i Slesvig, om at bandlyse Katrine Knuts for uretmæssig besiddelse af gods på Før tilhørende Ribe domkapitel.
Præsterne på Før erklærer at have udført en befaling fra ærkedegn Erik Dosenrode, generalvikar for biskoppen i Slesvig, om at bandlyse Katrine Knuts for uretmæssig besiddelse af gods på Før tilhørende Ribe domkapitel.
Peder Gris, foged i Slagelse, erkender at have givet en gård i Fuglede, der giver 2 pund korn og 2 skilling grot, til sognepræsten i Lille Fuglede, og en gård sammesteds, der giver 1 pund korn og 1 skilling grot, til Vor Frue alter sammesteds, til gengæld for at kirkeværgerne skal sørge for, at der til evig tid bliver holdt en årtid for ham, hans forfædre og hans broder med to messer og to vigilier mandag efter søndag Oculi. Hvis årtiden nogensinde bliver forsømt, går godset frit tilbage til Peder Gris' arvinger.
Peder (Mikkelsen (Kruse)), ærkebiskop i Lund, tilstår 20 dages og et halvt års aflad til alle, der besøger Lund domkirke på en af følgende dage: Mariæ bebudelse, Mariæ himmelfart, helligdagene for skt. Laurentius, skt. Florentia og Euphrosyne, skt. Marinus og Knud konge, samt ved relikviernes fremvisning. Afladen kan opnås hvert år, dog kun én gang for mordere og dem, der har ligget et barn ihjel, og forudsat at de har skænket gavmildt til kirken og forinden er forligt med kirken. Desuden giver han sin official fuldmagt til at uddele afladen.
Simon Gødesen, præst ved Skt. Peters alter i Århus domkirke og evig vikar, erkender at have skænket og skødet Skt. Peters alter i Århus domkirke en halv gård med badstue og køkken, som han har arvet efter sin far, samt hans hus opført på alterets jord ved siden af skolerne, efter hans død. Til gengæld skal alterets indehaver lade holde en årtid for ham med uddeling af to skilling grot til skt. Andreas' dag (30. november) til evig tid.
Sofie Klausdatter, abbedisse i Clara kloster i Roskilde, kvitterer på vegne af Ingeborg Nielsdatter, nonne i klostret, Niels Bosen, kannik i Roskilde, for betaling af 10 mark sølv.
Ærkebiskop Peder Mikkelsen (Kruse) i Lund får udsættelse med betalingen af sine servispenge.
Tingsvidne af Morsø Nørreherreds ting om Peder Nielsen af Ørdings skødning af en gård i Sejerslev til Dueholm kloster.
Konciliet i Konstanz befaler ærkebiskoppen i Lund og biskopperne i Kammin og Linköping at bistå domkapitlet i Riga mod verdslige stormænds overgreb.
Kong Erik 7. af Pommern pålægger på rettertinget Jens Bosen af Bjælkerup, Mads Drukken, Knud og Jens Bager, som ulovligt har forladt Sten Basses gods, inden 15 dage at vende tilbage dertil.
Omtale af tre personer i Skåne, Mogens Båd, landsdommer, Lars Jakobsen, ridder, og Trued Has, ridder.
Omtale af to personer på Fyn, Jens Hennekesen Rynkeby, prior for Dalum kloster, og Ingrid Nielsdatter, abbedisse sammesteds. Førstnævnte har fået tilladelse til at have et rejsealter.
Jens Mogensen, rektor, skøder og oplader en gård til Næstved Skt. Peder kloster til sin og sines frelse.
Knud Andersen (Panter) af Svanholm, væbner, pantsætter for et lån på 100 mark sølv alt sit gods i Jørlunde i Jørlunde herred, to gårde i Sundbylille og en øde gård i Skenkelsø, til Peder Fælling, på det vilkår, at han og hans hustru Cecilie skal besidde godset på livstid, og at det først kan indløses efter deres død. Indløsningsdagen skal være hvert år til mortensdag, og i indløsningsåret følger indtægterne hovedstolen.
Severinus, vikar for Odensebispen Jens (Ovesen (Jernskæg)), indvier altre i Orte kirke.
Niels Påske, væbner, erkender at have lejet Århus kapitels gods i Bryrup. Han forpligter sig til at sætte godset i stand til gengæld for ikke at betale landgilde de første tre år; herefter skal landgilden ansættes til den sædvanlige størrelse for gods i samme sogn. Efter hans død går godset frit tilbage til kapitlet.
Splid (Jepsen), væbner på Bornholm, erkender at have solgt et grundstykke i Allehelgens (Nyker) sogn i Åbygård i den østlige del af Hennike Bentsens gård til Peder Bosen, væbner, for fem mark sølv og en tønde tysk øl og lover at skøde den til ham.
Severinus, vikar for Odensebispen Jens (Ovesen (Jernskæg)), indvier altre i Hårby kirke.
Konciliet i Konstanz pålægger biskopperne i Oslo, Åbo og Växjö at undersøge, om biskopperne Nils af Linköping og Brynolf (Algotsson) af Skara samt nonnen Ingrid, der grundlagde dominikanerklostret i Skänninge, er værdige til at blive kanoniseret; opdraget sker på foranledning af en supplik på vegne af kong Erik 7. af Pommern, ærkebiskoppen i Lund og andre nordiske gejstlige og verdslige.
Tingsvidne af Sjællands landsting om hr. Evert Jakobsen Krages tilbagekøb af to gårde i Gerlev i Slagelse herred fra Jens Jensen Sosadel.
Severinus, vikar for Odensebispen Jens (Ovesen (Jernskæg)), indvier Dreslette kirke og skænker aflad til samme.
Odensebispen Jens' (Ovesen (Jernskæg)) vikar Severinus indvier et alter til Skt. Nicolaus i Brenderup kirke.
Katrine Knudsdatter, enke efter Niels Larsen af Vårskov (nu: Vårskovgård), skænker mod sjælemesser for sig og sin mand og deres forfædre en gård i Emb i Arninge sogn, Arninge herred (senere: Lollands Sønderherred), som hun havde arvet efter sin søn Lars Nielsen, til det kloster af Birgittinerordenen, der skal oprettes i Danmark (dvs. Maribo kloster).
Biskop Peder af Ribe tildømmer sammen med byrådet i Ribe domkapitlet sammesteds den gård, hvori kannikken Niels Søbo bor.
Kong Erik anbefaler Vadstena Kloster til prælaterne på konciliet i Konstanz.
Tingsvidne af Lunds byting om lundeborgeren Peder Andersens skødning af en gård i Lund til lundekanniken Sevid Butze.
Abbedissen, generalkonfessoren og hele konventet i Vadstena kloster skriver til Maribo kloster og til Pär Jönsson.Konventet i Maribo skal tage imod Pär Jönsson som deres nye generalkonfessor; Pär Jönsson skal velvilligt tage imod sit nye embede; Anders Jakobsson skal have frit lejde til at rejse tilbage til Vadstena, når som helst han ønsker det.
Jacob Wilde lover før førstkommende mikkelsdag at betale 40 engelske guldnobler til Nicolaus og Godekind Stenbeck i Skåne.
Anders Jensen kaldet Brun i Næstebølle pantsætter for et lån på 20 mark lybsk en gård i Pederstrup i Longelse sogn til hr. Jens Finsen (Ulfeldt), provst i Assens (Tofte). Indtil gården bliver indløst, oppebærer hr. Jens indtægterne af gården uden modregning i hovedstolen. Indløsningsdagen skal være mikkelsdag (29. september), i indløsningsåret følger indtægten hovedstolen, og indløsningen skal varsles tre gange på Langeland Nørreherreds ting, to gange før sankthansdag (24. juni), og én gang på den derpå følgende tingdag.
Heinrich, hertug af Slesvig og greve af Holsten etcetera, bekræfter de privilegier, som er givet borgerne i Slesvig by af kongerne Abel og Valdemar og deres efterfølgere samt grev Heinrich og hertug Gerhard vedrørende deres frie handel og toldfrihed i Danmark og deres adgang til samme frihed på Skanørmarkedet som andre danske købstæder samt stadfæster deres hidtidige retsregler.
Odensebispen Jens' (Ovesen (Jernskæg)) vikar Severinus indvier indvier altre i Hjadstrup kirke.
Severinus, vikar for Odensebispen Jens (Ovesen (Jernskæg)), indvier altre til Maria Magdalene, Catharina, Nicolaus og Laurentius i Ellested kirke.
Aslak (Bolt), biskop i Bergen, eftergiver alle, der besøger Vor Frue og sankt Gertruds kirke i Køge eller rækker dens bygningsfond en hjælpende hånd, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
Tingsvidne af Lunds byting om rådmand Troels Pedersens skødning af en grund i Lund til lundekanniken Sevid Butze.
Severinus, vikar for Odensebispen Jens (Ovesen (Jernskæg)), indvier altre i Allerup kirke.
Vidisse af kejser Sigismunds dom vedr. Slesvig, udstedt i Konstanz 14. juni 1415. Rigtigheden af afskriften bevidnes af biskopperne Bo af Århus og Peder af Ribe samt ridderne Algod Mogensen, Bent Nielsen, Ivar Nielsen, Sven Sture, Knud Odsen, Niels Gustavsen og Bent Stensen.
Tingsvidne af Varde sysselting, at fru Katerine, Niels Tagesens enke, har skødet sin gård i Sædden i Guldager sogn til Ribe domkapitel for afholdelse af sin årtid.
konciliet i Konstanz bekendtgør for den hele Franciskanerorden de Begunstigelser, det efter Ansøgning fra en Del Konventer i Frankrig, Burgund og Touraine har tilstaaet disse som tilhørende den strænge Observans, navnlig med Hensyn til egen Styrelse ved valgte General- og Provincialvikarer, samt træffer forskellige Bestemmelser til deres Beskyttelse mod Forurettelse af Konventualerne etc.
Biskop Peder Lykke af Ribe og abbed Niels Klementsen af Sorø mageskifter dele af biskoppens private gods og klosterets gods på Sjælland.
Skånes landsting vidimerer Peder Gjarbos brev af 1335. 14. december og Uffe Pedersens brev af 1342. 31. august.
Severinus, vikar for Odensebispen Jens (Ovesen (Jernskæg)), indvier altre i Gudbjerg kirke.
Peder (Mikkelsen (Kruse)), ærkebiskop i Lund, bekræfter, at Jakob Pedersen, kannik sammesteds, har skænket gods i Malmø, Kylestorp (Äspinge sogn, Frosta herred) og Omma (Åsums sogn, Färs herred) til et alter viet til helligkors og sankt Jakob i Lund domkirke, som han selv har grundlagt, og som ligger ved sydsiden af den store trappe, nær ved korets syddør. Donationen er sket med følgende vilkår: Så længe Jakob Pedersen lever, skal han råde over godset, og efter hans død overgår det frit til domkirkens bygningsfond. Kirkeværgerne skal holde alteret med udstyr og med kapitlets samtykke udpege en egnet præst, som årligt skal modtage fem mark sølv for sin altertjeneste. Der skal holdes følgende daglige messer ved alteret: søndag skiftevis for treenigheden og for søndagen, mandag skiftevis for englene og for alle afdøde kristne, tirsdag skiftevis for helligånden og for skt. Katerine, onsdag skiftevis for skt. Jakob og skt. Nikolaj, torsdag skiftevis for skt. Jakob og skt. Laurentius, fredag for helligkors, og lørdag for Vor Frue. Efter Jakob Pedersens død skal der af indtægterne fra godset også holdes en årtid for ham med uddeling af én mark sølv til de tilstedeværende.
Severinus, vikar for Odensebispen Jens (Ovesen (Jernskæg)), skænker aflad til Hundstrup kirke.
Severinus, vikar for Odensebispen Jens (Ovesen (Jernskæg)), skænker aflad til Stenstrup kirke.
Notarialinstrument udstedt af Tyge Jensen, klerk i Roskilde stift, at Roskilde domkapitel under bispestolens vakance af frygt for at miste kirkens øvrige gods havde ladet kong Erik 7. af Pommern inddrage borgen København.
Severinus, vikar for Odensebispen Jens (Ovesen (Jernskæg)), indvier et alter i Svanninge kirke.
Severinus, vikar for Odensebispen Jens (Ovesen (Jernskæg)), indvier et alter i Sønder Broby kirke.
Severinus, vikar for odensebispen Jens (Ovesen (Jernskæg)), skænker aflad til Hellerup kirke (på Fyn).
Fragment af tingsvidne af Køge byting om Margrete, enke efter Niels Smed, bymand i Køge.
Uffe Pedersen (Skade eller Kraus) af Tørslev og hans hustru Ingerd Jensdatter skænker og skøder på Horns herredsting og Sjællands landsting Sorø kloster seks gårde i Gerlev, Tørslev, Tolstrup og Agerup for sjælemesser og gravsted i klosteret.
Tingsvidne af Merløse herredsting om Eggert Bitseres anerkendelse af Sorø klosters lovmæssige indløsning af det gods i Uggeløse, det havde pantsat ham for fem mark rent sølv.
Kong Erik 7. af Pommern bekræfter Gavnø Skt. Agnete klosters privilegier.
Jens Klementsen, dekan, og domkapitlet i København erklærer, at rådmand Lars Vinner har givet Vor Frue Kirke en gård i Klædeboderne for sin årtid.
Jacobus, biskop af Gardar, Niels Thomsen, custos i Roskilde Gråbrødrekloster, og Niels Fynbo, gardian sammesteds, vidimerer pave Cølestin 3.s bulle til Roskilde bispestol af 12. februar 1193, i hvilken det forbydes nogensinde at afhænde borgen Havn, som skal tilfalde kirken i Roskilde efter ærkebiskop Absalons død.
Jacobus, biskop af Gardar, Niels Thomsen, custos i Roskilde Gråbrødrekloster og Niels Fynbo, gardian sammesteds, vidimerer pave Bonifacius 8.s bulle til Roskilde bispestol af 9. marts 1299, i hvilken paven stadfæster kong Valdemar 1. den Stores gave af byen København med tilhørende halve herred, således som kongens beseglede brev siges at lyde på, til biskop Absalon samt dennes overdragelse heraf til kirken i Roskilde.
Jacobus, biskop af Gardar, Niels Thomsen, custos i Roskilde Gråbrødrekloster, og Niels Fynbo, gardian sammesteds, vidimerer kong Valdemar 4. Atterdags brev til Roskilde bispestol af 16. januar 1341, i hvilket kongen erkender at have fået overdraget Københavns slot med byen som en nåde fra biskop Jens' side, og at denne overdragelse kun gælder indtil 1342 6. december.
Jacobus, biskop af Gardar, Niels Thomsen, custos i Roskilde Gråbrødrekloster, og Niels Fynbo, gardian sammesteds, vidimerer dronning Margretes brev til Roskilde bispestol af 7. december 1375, i hvilket dronningen skøder borgen Nebbe og pantsætter Sømme og Ramsø herreder samt kongens tre fjerdedele af Roskilde til biskop Niels som erstatning for de tab, som kong Valdemar 4. Atterdag havde påført kirken i Roskilde.
Jacobus, biskop af Gardar, Niels Thomsen, custos i Roskilde Gråbrødrekloster, og Niels Fynbo, gardian sammesteds, vidimerer to kongebreve til Roskilde bispestol, nemlig kong Olufs brev af 22. januar 1383, i hvilket kong Oluf erklærer, at alle, der ønsker at rejse sag mod biskoppen af Roskildes undergivne, skal rejse den for dennes ting, og kong Erik 7. af Pommerns brev af 12. marts 1403, i hvilket kong Erik stadfæster sine forgængeres privilegier og friheder for biskopperne af Roskilde.
Tingsvidne af Ålborg byting om ålborgborgeren Peder Hågensens skødning af en grund i Sankt Budolfi sogn til sin medborger Niels Fuglsen.
Abbed Mads af Næstved, prædikebrødrenes prior Gallandus og Peder Madsen, evig vikar i Roskilde, mødes for at bekræfte det, som biskop Peder (Jensen (Lodehat)) (af Roskilde) har skænket Gavnø Skt. Agnete kloster.
Peder Truelsen, høvedsmand på Gurre, overdrager Københavns kapitel det gods i Buddinge og Mørkhøj, som han har i pant af Lars (Nielsen) Vinnere, rådmand i København.
Broder Severinus, viebiskop for biskop Jens (Ovesen (Jernskæg)) af Odense, eftergiver alle, der besøger Tårs kirke eller rækker dens bygningsfond en hjælpende hånd, 40 dage af den dem pålagte kirkebod. Brevet er bekostet af Hartvig (Markvardsen) Pøiske (til Berritsgård).
Jens Hemmingsen, præst på Amager, skænker skolemestrene i København en grund i Klosterstræde.