Sprog: Latin
Paven giver biskop Herman (Rynkeby) i Viborg tilladelse til at lade sig indvie af en hvilkensomhelst biskop.
Pave Martin 5. giver Nicolaus Sachow, provst i Slesvig, lov til at bytte sit embede til et andet inden for et tidsrum af to år.
Niels Eriksen (Due (Glob)) i Årslev, væbner, erkender at skylde hr. Peder Andersen Gris, væbner, 24 mark sølv i gode Næstved-sterlinger; gælden skal indløses til næstkommende mortensdag (11. november), og hvis ikke han til den tid har indløst gælden, pantsætter han gods i Gørlev (Løve herred).
Det pavelige kancellis optegnelse om at Herman Rynkeby, biskop i Viborg, gennem sin prokurator Tyge Jensen, kannik i Roskilde, lover at betale halvdelen af sine servispenge til det pavelige kammer og kardinalkollegiet, takseret til 33 ⅓ guldfloriner, inden for seks måneder, den anden halvdel inden for de derpå følgende seks måneder.
Oddo, pavelig skatmester, kvitterer Herman (Rynkeby), biskop i Viborg, for betaling af en del af hans servispenge til det pavelige kammer og en af de mindre afgifter, i alt 8 guldfloriner, 16 solidi og 8 denarer, betalt gennem biskoppens prokurator Tyge Jensen, kannik i Roskilde, og modtaget af Antonius de Piscia, kammerets forvalter.
Det pavelige kancellis optegnelse om, at Herman (Rynkeby), biskop i Viborg, har betalt en del af sine servispenge til det pavelige kammer, i alt 8 guldfloriner, 16 solidi og 8 denarer, betalt gennem Tyge Jensen og modtaget af Antonius (de Piscia), kammerets forvalter, på vegne af Oddo, pavelig skatmester.
Biskop Kristian (Hemmingsen) af Ribe stadfæster Ottos (Bosen), kannik i Ribe og provst i Vardesyssel, testamente.
Iver (Thordsen), ærkedegn i Ribe, og domkapitlet sammesteds stadfæster kannik i Ribe og provst i Vardesyssel Otto Bosens testamente.
Det pavelige kancellis optegnelse om, at Herman (Rynkeby), biskop i Viborg, har betalt en del af sine servispenge til kardinalkollegiet, i alt 8 guldfloriner, 16 solidi og 8 denarer; pengene skal fordeles mellem 14 kardinaler.
Abbed Niels Klementsen i Sorø kloster indløser for 60 mark sølv det til Knud Andersen af Svanholm pantsatte, men af Uffe Pedersen og Ingerd Jensdatter i 1416 til klostret skænkede gods i Gerlev, Tørslev, Tolstrup og Agerup.
Optegnelse om, at paven udnævner Roskildeprovsten Jens Pedersen (Jernskæg) til biskop sammesteds efter biskop Jens Andersens (Lodehat) død.
Abbedisserne og generalkonfessorerne samt konventspersonerne i Vadstena, Paradiso og Maribo klostre anmoder pave Martin 5. om pavelig bekræftelse på birgittinerordenens regel.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Marquardus von Stiten, klerk fra Lübeck, om at få to måneders udsættelse med fristen for at få udstedt provisionsbrev på kanonikat og præbende samt provstiet i Odense, ledige ved den hidtidige indehaver Herman Rynkebys udnævnelse til biskop i Viborg.
Pave Martin 5. pålægger abbeden i Grobe (Pudagla) kloster at overdrage sognekirken Skt. Nikolaj i Greifswald, som kaldes et provsti, til Johannes Westfal, provst i Cammin, skønt denne i forvejen bl.a. har et evigt vikariat uden sjælesorg i sognekirken i Garz på Rügen i Roskilde stift.
Niels Pedersen, præst og evig vikar, skænker sit breviarium til korvikarerne ved Ribe domkirke, mod at der skal holdes en sjælemesse for hans mor, og efter hans død også for ham selv, hvert år dagen før apostlen Matthæus' dag; indtil sin død beholder Niels selv breviariet mod en årlig leje på 7 skilling lybsk.
Peder (Lykke (Bille)), ærkebiskop af Lund, kvitterer Åge Nielsen (Sparre), høvedsmand på Hammershus og over Bornholm, for regnskabet over alle indtægter og udgifter (vedrørende lenet) oppebåret og afholdt til dags dato.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Niels Mogensen, klerk fra Lund stift, om at få ventebrev på et embede med eller uden sjælesorg i domkirken i Lund eller Vor Frue i København.
Paven reserverer et embede (beneficium cum cura vel sine cura) i Lund eller København for klerken Niels Mogensen fra Lund og pålægger biskoppen i Alet, abbeden ved allehelgensklostret i Lund og officialen i Roskilde at indføre ham i embedet (cf. nr. 1579; Dipl. dioc. Lund. nr. 89)
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Hertze, klerk fra Lübeck stift, om at få provision på embedet som kantor (som af nogle hævdes at være et officium, af andre en dignitet) i Slesvig, ledigt ved den tidligere indehaver Nicolaus Butervelts død, skønt Johannes i forvejen har ventebrev på et andet embede, og skønt det hævdes, at ingen kan opnå dignitet, personat eller officium i Slesvig uden i forvejen at være kannik med præbende i kapitlet sammesteds.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Henricus Scriptoris, klerk fra Slesvig stift og sognepræst i Mildsted, om at få dispensation til at beholde sognekirken i Mildsted, skønt han kun er indviet til de lavere gejstlige grader, for et tidsrum af fem år, mens han studerer i udlandet.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Niels Mogensen, klerk fra Lund stift, om at få udfærdiget pavebrev på det allerede tilståede ventebrev på embede i Lund eller København () med tilføjelse af, at kapitlets bestemmelse om opnåelse af større præbender sættes ud af kraft.
Kong Erik 7. af Pommern skriver til pave Martin 5.Han meddeler, at det går ham selv og hans riger godt, men at dronning Filippa er død, og han beder om nyt fra kurien.Han meddeler endvidere, at brevets overbringer, Heinricus, kapellan for biskop Christianus (Koband) i Øsel, har underrettet ham om, at Den Tyske Orden i Livland har indtaget nogle af biskoppens borge i dennes fravær, og han udtrykker sin ærgrelse, dels over, at der er opstået tvedrag mellem kirken en og religiøs orden, dels over, at han ikke tidligere har fået underretning derom, da han ellers ville have kunnet forhindre striden.Han beder derfor paven om at forsøge at mægle mellem parterne, således at biskoppen i Øsel bliver holdt skadesløs.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Marquardus von Stiten, klerk fra Lübeck, om at få ny provision på kanonikat og præbende samt provstiet i Odense, ledige ved den tidligere indehaver Herman (Rynkebys) udnævnelse til biskop i Viborg; på grund af visse forhindringer har han ikke fået udfærdiget paveligt provisionsbrev endnu, og da han frygter, at fristen nu er overskredet, har han søgt om at få provision på ny.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Niels Jensen, sognepræst i Skødstrup og kannik i Århus.Da Niels engang var biskoppens official i åndelige anliggender og havde ansat en lægmand som sin stedfortræder til at rette lægfolks forseelser, pågreb denne stedfortræder to lægfolk og holdt dem fængslet uden Niels' medvidende. Da de fængsledes venner søgte at få dem befriet og stillede sig som garanter, afviste Niels dem.Efter to dage og nætter blev den ene af de fængslede syg, og da Niels fik dette at vide, lod han ham straks gå hjem, men dagen efter døde han alligevel.Flere hævdede derefter, at Niels på denne måde havde pådraget sig en irregularitet, skønt han ikke havde anden del i mandens død. Derfor har han anmodet om pavens erklæring, at han herved ikke har pådraget sig nogen irregularitet, og at han er egnet til at bestride sine embeder.
Pave Martin 5. pålægger kantoren i Lund at give Bo Hagensen, præst fra Lund stift, absolution og pålægge ham bod for det drab, han har begået på en købmand i Lund.Da Bo Hagensen modvilligt var blevet ført til et drikkegilde af tre købmænd, som var hans venner, blev han udfordret til drikkekamp, og da han ikke ville deltage, blev han udfordret til duel; da han heller ikke ville deltage i den, blev han angrebet, og idet han søgte at forsvare sig, kom han ved et uheld til at såre en af købmændene, som døde af sit sår.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Ludolphus Rotermunt, klerk fra Slesvig stift, om dispensation til med sit evige vikariat ved Skt. Annas alter i Mariekirken i Hamburg at måtte forene op til fire andre ellers uforenelige embeder med ret til at bortbytte dem for andre.
Ærkebiskop Peder (Lykke (Bille)), Jens (Andersen (Lodehat)), Biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) af Odense, biskop Thomas (Simonsen) af Strängnäs og biskop Herman af Viborg skænker Hellerup kirke (på Fyn) aflad.
Peder Lykke (Bille), ærkebiskop af Lund, skænker med kapitlets samtykke som bolig for kirketjeneren i Väsby gården Hålagård på gaden lige vest for kirken, syd for ærkebispens hovedgård sammesteds, samt en ørtug jord af marken Hulatoft vest for samme grund.
Dekanerne fra Järrestads, Ingelstads og Albo herreder og sognepræsterne i Östra Herrestad, Onslunda, Stiby og Ravlunda vidimerer privilegier og beskærmelsesbreve for Tommarp kloster udstedte af paverne Hadrian IV. og Honorius III.; de danske konger Valdemar 1. den Store, Christoffer 2., Valdemar 3. og Erik 7. af Pommern; de svenske konger Magnus Eriksson og Erik Magnusson; samt pave Alexander IV.s beskærmelsesbrev til præmonstratenserordenen.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Slore, kannik i Slesvig, om provision på provstiet i kollegiatskirken Skt. Stefan i Wissembourg i Speyer stift, skønt han i forvejen bl.a. har kanonikat og præbende i Slesvig.
Biskop Herman af Viborg giver Allerup kirke tilladelse til at skænke aflad til dem, der er gavmilde over for kirken.
Biskop Nikolaus af Slesvig pålægger sognepræsterne og deres stedfortrædere i provstiet Strand (dvs. Edoms, Pelworm, Beltring og Viriks herreder) at opfordre deres sognebørn og særligt kirkeværgerne ved Oland kirke til at lade Fedder Gunnesen og hans brødre besidde ageren Harkenkog mod en passende afgift til nævnte kirke.
Biskop Herman af Viborg giver Fraugde kirke aflad til at skænke dem, der er gavmilde over for kirken.
Jakob Pedersen, kantor i Lund, udlejer al sin ejendom i Hässleberga til væbneren Jens Nielsen og hans hustru Helene for 18 skilling grot årligt.
Paven pålægger biskoppen i Adria og provsten og dekanen i Lübeck, at klerken Elias Munter fra Bremen stift, som af kollektoren Joachim Maltzan var udsendt til forskellige fyrster i det ham underlagte område, skal betale 135 gylden som omkostninger i de processer, han uden grund havde ført med nogle præster og lægmænd fra Bremen.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Marquardus von Stiten, klerk fra Lübeck, om at få to måneders udsættelse med fristen for at få udstedt provisionsbrev på kanonikat og præbende samt provstiet i Odense, ledige ved den hidtidige indehaver Herman Rynkebys udnævnelse til biskop i Viborg.
Oddo, pavelig skatmester, kvitterer Herman (Rynkeby), biskop i Viborg, for at have betalt resten af sine servispenge til det pavelige kammer, i alt 8 guldfloriner, 16 solidi og 8 denarer, og for tre af de mindre afgifter, i alt 6 guldfloriner, 9 solidi og 6 denarer, modtaget af skatkammerets forvalter Antonius de Piscia og betalt gennem Cosimo og Lorenzo de' Medici. Desuden absolveres han for enhver bod, han kunne være hjemfalden til ved manglende betaling.
Kong Henry 6. af England udnævner magister og dr. jur. William Sprever og væbneren John Grymesby til sine befuldmægtigede ambassadører med henblik på at forhandle en traktat med kong Erik 7. af Pommern og hans lande, riger og undersåtter.
Privy Council vedtager, at skatkammeret skal udbetale 100 mark til William Sprever til dennes færd til kongen af Danmark.
Biskop Antonius (Casini) af Siena, pavelig skatmester, kvitterer Herman (Rynkeby), biskop i Viborg, for rettidig betaling af resten af hans servispenge til kardinalkollegiet (10 guldfloriner, 20 solidi og 10 denarer), betalt gennem Cosimo og Lorenzo de' Medici.
Kong Erik 7. af Pommern vidimerer på det kongelige retterting et brev af 1418. 31. oktober, hvori Kristine Pedersdatter skøder gods i Lyngerup i Horns herred til Erik Jakobsen (Due); samt et brev af 1423. [17.-21. maj], hvori Erik Jakobsens arvinger opfylder hans testamente og overlader godset til Maribo kloster.
Fortegnelse over borgmester og rådmænd i Odense: Niels Jensen, borgmester i Odense, Tile Aschenberg, Henneke Tygesen (Grott), rådmænd sammesteds, og Ludvig van Metzen, borger sammesteds.
Pave Martin 5. tillader Jens Pedersen, ærkedegn i Roskilde, at vælge en skriftefader, som kan meddele ham fuld syndsforladelse i hans dødsstund.
Pave Martin 5. pålægger, efter supplik af konfessoren og brødrene i Maribo kloster, biskoppen i Roskilde at undersøge indholdet i supplikken, hvoraf det fremgår, at den ritus, man bruger ved domkirken i Odense, ikke egner sig for birgittinerne, idet domkapitlet dér tilhører benediktinerordenen; derfor har de anmodet om tilladelse til at rette sig efter den ritus, man bruger ved Lunds domkirke, skønt birgittinernes regel foreskriver, at de skal følge deres stifts domkirkes ritus. Såfremt det viser sig at forholde sig som beskrevet, skal biskoppen med pavelig myndighed give Maribo kloster tilladelsen.
Oddo, pavelig skatmester, kvitterer Nicolaus (Wulf), biskop i Slesvig, for betaling af en del af hans servispenge til det pavelige kammer, modtaget på vegne af kammeret af Antonius de Piscia fra Firenze, kammerets forvalter; betalingen fandt sted 1429. 30. april.
Pave Martin 5. pålægger abbeden i benediktinerklostret Skt. Michael i Hildesheim at overdrage embedet som ærkedegn i Alfeld i Hildesheim stift til Henricus Langleghen, kannik i Hildesheim. Embedet er ledigt ved den tidligere indehaver Johannes Valkes frivillige resignation, foretaget gennem hans prokurator Johannes Slore, kannik i Slesvig.
Lars Nielsen, dekan i Roskilde, og kapitlet sammesteds udlejer deres gård i Svinninge i Odsherred med alle tilliggender, som er tildelt Jens Øndarsens årtid, til Peder Fæling og hans hustru Cecilie på livstid på følgende vilkår: De skal bygge og vedligeholde gården og løse to pund korn hvert år til Mariæ renselse. Hvis betalingen udebliver, har dekanen og kapitlet ret til at ophæve aftalen. Når Peder Fæling og hans hustru er afgået ved døden, vender gården tilbae til dekanen og kapitlet.
Pave Eugenius 4. tilstår 4 års og 160 dages aflad til alle, der besøger Lund domkirke og rækker en hjælpende hånd til kirkens bygningsfond på følgende helligdage: Skt. Laurentius' dag, Skt. Knuds dag, juledag, Kristi omskærelsesdag, helligtrekongersdag, langfredag, påskedag, Kristi himmelfartsdag, pinsedag, trinitatis, Kristi legemsfest, Mariæ undfangelsesdag, Mariæ føldselsdag, Mariæ bebudelse, Mariæ besøgelse, Mariæ renselse, Mariæ himmelfart, det hellige kors' opdagelses- og ophøjelsesdage, dagen for tornekronen, sankt Hans dag, hver af de tolv apostles dage, hver af de fire evangelisters dage, hver af de fire hellige kirkelæreres dage, Maria Magdalene dag, Elisabeth dag, den hellige Birgittas dag, allehelgensdag, alle sjæles ihukommelsesdag, relikviernes fremviselse, Skt. Nikolaj dag, Mortensdag, Skt. Marinus' dag, Katarinas dag og Eufrosyne og Florentias dag. Desuden tilstår han 200 dages aflad på alle disse dages ottendedage.
Pave Eugenius 4. pålægger efter beslutning af pave Martin 5. () biskoppen i Viborg efter foregående undersøgelse at bekræfte guardianen og brødrene i franciskanerklostret i Flensborg i besiddelsen af et kapel i Klusris, som kong Erik 7. af Pommern havde skænket dem, og at give tilladelse med pavelig autoritet til at opføre et kloster ved det.
Pave Eugenius 4. pålægger efter beslutning af den afdøde pave Martin 5. abbeden i Essenbæk kloster at bekræfte, at Erik Larsen (Blå), ærkedegn i Århus, og domkapitlet samme sted har overdraget en stenbygget kannikegård med alle dens tilliggender til Kristian Pedersen, kannik i Århus, til fri besiddelse på livstid. Gården var tidligere beboet af Jens Mogensen, kannik i Århus.
Adolf og Gerhard, hertuger af Slesvig og grever af Holsten, bekræfter de privilegier, som er givet borgerne i Slesvig af kongerne Abel og Valdemar og disses efterfølgere samt grev Heinrich og hertug Gerhard, vedrørende deres frie handel og toldfrihed i Danmark og deres adgang til samme frihed på Skanør-markedet som andre danske købstæder samt stadfæster deres hidtidige retsregler.
Klerken Marquardus de Stiten fra Lübeck stift, som er prokurator ved kurien, får kanonikat og præbende i Lübeck.
Pave Eugenius 4. opfordrer kong Erik 7. af Pommern til at sørge for, at hans fætter hertug Bugislav 9. af Pommern giver de borge, som dennes far hertug Bugislav 8. havde beslaglagt, tilbage til deres rette ejer, biskoppen og kirken i Cammin.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Jacobus Kotze, klerk fra Odense stift, om provision på kanonikat og præbende i Skt. Alexanders kirke i Wildeshausen.
Barnim, hertug af Stettin, præsenterer en præst til kirken i Rambin på Rügen, Roskilde stift.
Pave Eugenius 4. imødekommer en ansøgning af Niels Pedersen, præst, om at måtte forene sit hidtidige præbende i Ribe, som kaldes de janua, med det præbende, som han efter den tidligere indehaver Hartvig Eplijcks frivillige resignation havde fået overdraget af biskop Kristian af Ribe. Niels Pedersen havde frasagt sig det førstnævnte præbende, da han tvivlede på om disse præbender lovligt kunne forenes. Da det imidlertid ikke vil stride mod domkirkens statutter at besidde dem begge, og hans tidligere præbende er ledigt, har han anmodet paven om at providere ham med dette.
Pave Eugenius 4. imødekommer en ansøgning af Niels Pedersen, præst og evig vikar ved Skt. Jakobs alter i Ribe domkirke, om at overdrage ham kanonikat og præbende, som kaldes de janua, skønt flere andre har besiddet det, hvilke imidlertid er trådt tilbage på biskop Kristians opfordring, og han giver ham lov til at forene det med det vikariat som han i forvejen har.
Pave Eugenius 4. pålægger efter ansøgning af franciskanerordenen i Danmark biskoppen i Viborg at undersøge et brev af pave Alexander 4. udstedt 2. februar 1257, som skal befinde sig i Danmark, og i hvilket han forbød de øvrige gejstlige i Danmark at aftvinge franciskanermunkene en andel af de gaver, de modtog testamentarisk eller på anden måde under påskud af at opkræve den kanoniske andel. Såfremt han finder, at brevet er ægte, skal han bekræfte og stadfæste det.
Peder (Lykke (Bille)), ærkebiskop af Lund, kvitterer Åge Nielsen (Sparre), høvedsmand på Hammershus og over Bornholm, for regnskabet over alle indtægter og udgifter (vedrørende lenet) oppebåret og afholdt til dags dato.
Paven giver Helligåndsklostret i Rom ret til at udsende bud til at indsamle, hvad der skænkes klostret, da der nu er mange, der falskelig indsamler penge i dettes navn, og giver disse sendebud lov til at vælge en skriftefader, der kan give dem syndsforladelse i dødsøjeblikket.
Franciscus (Condulmarus), pavelig protonotar og vicekammermester, kvitterer Herman (Rynkeby), biskop i Viborg, for rettidig betaling af resten af hans servispenge til det pavelige kammer (8 guldfloriner, 16 solidi, 8 denarer), modtaget på vegne af kammeret af Antonius de Piscia, skatkammerets forvalter, betalt gennem Cosimo og Lorenzo de' Medici.
Pave Eugenius 4. pålægger biskoppen i Viborg at overdrage værdigheden som abbed i Essenbæk kloster, ledig ved abbed Jens' død, til Mikkel Jensen, munk samme sted, såfremt han selv eller en stedfortræder finder Mikkel værdig hertil.
Pave Eugenius 4. pålægger biskoppen i Alet, abbeden i Essenbæk kloster og dekanen i Lund at overdrage sognekirken Vor Frue i Randers til Peder Munk, evig vikar ved Skt. Nikolajs alter i samme kirke. Kirken er ledig ved den tidligere indehaver Peder (Andersen) Lyngs frivillige resignation, og kong Erik, der har patronatsretten, har allerede gennem biskop Ulrik i Århus indført Peder Munk i embedet, men siden er der opstået tvivl om overdragelsens gyldighed.
Pave Eugenius 4. pålægger biskoppen i Alet, provsten i Viborg og ærkedegnen i Rostock at overdrage kanonikatet og præbendet Egå i Århus (ledige ved den tidligere indehaver Jens Knudsens død), og sognekirken i Hjortshøj (ledig ved den tidligere indehaver Sibrandts død), til Kristian Pedersen, præst i Århus, som er blevet ordineret til embederne af biskop Ulrik i Århus, men siden er kommet i tvivl om overdragelsens gyldighed.
Pave Eugenius 4. pålægger biskoppen i Adria, kantoren i Ribe og ærkedegnen i Rostock at overdrage provstiet i Århus, ledigt ved den tidligere indehaver Oluf Pedersens frivillige resignation, til Anders Svendsen Udsen, kannik samme sted, skønt han allerede har kanonikat og præbende samme sted. Biskop Ulrik i Århus har allerede indført ham i embedet, men siden er der opstået tvivl om overdragelsens gyldighed.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Herman (Rynkeby), biskop i Viborg, har betalt seglafgiften for kvittering for rettidig betaling af sine servispenge.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Herman (Rynkeby), biskop i Viborg, har betalt det pavelige kammer 1 guldflorin for endelig kvittering.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Mikkel Jensen, abbed i Essenbæk kloster, fritages for at betale annater.
Pave Eugenius 4. tillader ridderen Eske Jensen Brok til Gl. Estrup og hans hustru at have rejsealter.
Franciscus Condulmario, pavelig protonotar og vicekammermester, kvitterer Ulrik Stygge, biskop i Århus for at have opfyldt sin pligt til at besøge kurien hvert tredje år ved sin prokurator Kristian Pedersen, kannik i Århus.
Kirsten Pedersdatter, enke efter Ove Steeg, og hendes søn Peder (Ovesen) Steeg, kannik i Roskilde, indstifter til deres egne, deres forfædre og deres slægtninges sjæles frelse et evigt vikariat til ære for treenigheden, jomfru Maria og apostlen Bartholomæus ved et allerede opført alter i Vor Frue kapel i Roskilde domkirke og skænker gods hertil i Volborg og Faxe herreder; det sker med Kirstens datter Mettes, dennes mand Konrad Massows og hendes anden datter Helenes samtykke, og disse gøres delagtige i de gudstjenester, der skal afholdes ved alteret.De bestemmer desuden, at vikaren skal afholde tre ugentlige messer ved altret, og at kannikkerne efter deres død skal holde årtid i koret for to skilling grot både for Kirsten og Peder, hver på deres respektive dødsdag.Desuden indstiller de præsten Jakob Hemmingsen til det evige vikariat og bestemmer, at kollationsretten fremover tilhører domkapitlet, patronatsretten dem selv og deres arvinger.
Pave Eugenius 4. giver Arnold (Klementsen), udvalgt biskop i Bergen, tilladelse til at beholde sine hidtidige embeder, dekanatet i Linköping og kanonikat og præbende i Roskilde, i tre år efter at være blevet indviet til biskop og til i den periode at oppebære alle tre embeders indtægter, idet bispedømmets indtægter er meget lave.
Pave Eugenius 4. reserverer kanonikat og større præbende i Roskilde, som bliver ledige ved den hidtidige indehaver Arnold Klementsens udnævnelse til biskop i Bergen, for Lars Olufsen, kannik i Roskilde, skønt han i forvejen har kanonikat og mindre præbende sammesteds; disse skal han dog opgive. Samtidig er lignende skrivelser adresseret til biskoppen i Alet, abbeden i Sorø kloster og ærkedegnen i Rostock.
Pave Eugenius 4. pålægger efter supplik af Peder Ågesen, Niels Tuesen og Peder Nielsen, lægfolk fra Børglum stift og præsten Gregers Sparresens arvinger, biskoppen i Alet, abbeden i Essenbæk kloster i Århus stift og provsten i Viborg at indskærpe den dom over Niels Tuesen, provst i Vestervig kloster, som flere pavelige auditører har fældet over ham i processen mellem ham og Gregers Sparresen, og at sørge for, at han yder den fastsatte erstatning og betaler sagsomkostningerne. Niels Tuesen havde berøvet Gregers Sparresen forskelligt løsøre, holdt ham til fange og udsat ham for vold, og efter flere pavelige auditørers samstemmende domme opnåede han pavelig bekræftelse på at Niels skulle yde ham erstatning for det røvede løsøre og for tort samt betale procesomkostningerne. Erstatningen blev fastsat til 13 kvier, 1 læst korn á 24 tønder, 1 hoppe, 18 okser, 80 får, 15 lam samt andet løsøre eller den tilsvarende værdi, fastsat til 700 rhinske gylden, erstatningen for tort fastsat til 200 kammergylden, og procesomkostningerne fastsat til i alt 108 kammergylden. Da imidlertid Gregers døde, inden der blev udstedt paveligt eksekutionsbrev, og hans arvinger ikke tror, at Niels vil efterkomme dommen, har de anmodet om, at paven vil tage hånd om sagen.
Pave Eugenius 4. imødekommer en ansøgning af Erik Larsen (Lunov), præst og kannik i Århus, om at få pavelig provision på embedet som ærkedegn i Århus, som han fik overdraget efter den tidligere indehaver Peder Gyllings død, men som det hævdes er reserveret til pavelig provision, selvom han i forvejen har kanonikater og præbender i Århus og Roskilde. Endvidere imødekommer paven en ansøgning af den samme Erik om dispensation til i tre år frit at forene ærkediakonatet med et evigt vikariat i Århus, som han er blevet præsenteret til af kong Erik 7. af Pommern, som har patronatsretten.
Pave Eugenius 4. pålægger biskoppen i Alet, ærkedegnen i Rostock og kantoren i Ribe at overdrage kanonikatet og præbendet Tved i Århus til Anders Svendsen Udsen, domprovst i Århus, skønt han allerede har domprovstiet tillige med kanonikat og præbende i Århus. Kanonikatet og præbendet er ledige efter den tidligere indehaver Oluf Pedersens frivillige resignation fra sine embeder, og Anders har allerede fået dem overdraget af biskop Ulrik og ukæret opnået besiddelsen af dem, men er siden kommet i tvivl om overdragelsens og provisionens gyldighed.
Pave Eugenius 4. overdrager Gherardus Grotekop, kannik i Lübeck, kanonikat og præbende sammesteds. Blandt eksekutorerne er biskoppen i Slesvig.
Paven reserverer kanonikat og mindre præbende i Roskilde for Anders Svendsen (Udsen), skønt han forud har provsti, kanonikatt og præbende med sognekirken i Tved i Aarhus stift.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Lars Olufsen har lovet at betale annater af kanonikat og større præbende i Roskilde.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Arnold (Klementsen), udvalgt biskop i Bergen, gennem sin prokurator Jens Skomager, klerk fra Odense stift, har lovet at betale servispenge til det pavelige kammer og kardinalkollegiet.
Det pavelige skatkammer kvitterer Kristian Hemmingsen, biskop i Ribe, for betaling af en del af hans servispenge til det apostoliske kammer (15 floriner), betalt gennem Cosimo og Lorenzo de’ Medici på vegne af Laurens Olufsen, kannik i Roskilde. Samtidig løses Oluf Jakobsen, kannik i Roskilde, fra bandlysning, straffen for mened, samt andre straffe, som han har gjort sig hjemfalden til ved ikke at have indløst servispengene til den fastsatte termin. Desuden udsættes fristen for betaling af resten til ni måneder efter udstedelsen af dette brev.
Lucidus de Comitis, kardinaldegn i S. Maria in Cosmedin, kvitterer biskop Kristian Hemmingsen i Ribe for betaling af en del af hans servispenge til kardinalkollegiet (15 floriner) gennem Laurens Olufsen. Samtidig udsættes fristen for betaling af resten til ni måneder efter udstedelsen af dette brev.
Biskop Herman af Viborg bekendtgør for gejstligheden i provinsen Dacia paverne Eugenius IVs og Alexander IVs breve angående minoriterordenens fritagelse for ydelsen af den kanoniske andel af gaver til samme og påbyder en punktlig overholdelse deraf.
Pave Eugenius 4. pålægger efter supplik af Mogens Gødesen, præst fra Lund stift, og ifølge dom afsagt af pavens auditør biskoppen i Alet, abbeden i Esrum kloster og ærkedegnen i Rostock at indføre Mogens Gødesen i kanonikat og præbende i Lund, ledige efter Hans Vilhelmsens død, at forsvare hans besiddelse af dem, at tildele ham plads i domkapitlet i Lund samt sørge for, at han kan oppebære sine indtægter såvel som erstatning som bestemt i dommen, og endelig at føre proces mod dem, der havde indtrængt sig i kanonikat og præbende. Samtidig får de fuldmagt til at stævne dem, de finder nyttige til processen.Efter Hans Vilhelmsens død fik Mogens Gødesen pavelig provision på hans kanonikat og præbende i Lund, men ærkebiskop Peder (Lykke) og kapitlet modsatte sig provisionen og lod Oluf Då og Poul Brun indtrænge sig i Hans Vilhelmsens embeder.Da denne sag kom for pave Martin 5., overlod han dens afgørelse til sin kapellan og auditør Johannes Andree de Caldorniis, skønt sagens natur ikke fordrede, at den skulle føres for eller afgøres af kurien. Efter pave Martins død overlod pave Eugenius 4. sagen til sin kapellan og auditør Antoninus de Sancto Vito, som afgjorde sagen til fordel for Mogens Gødesens fordel, således at han skulle have kanonikat og præbende, og at ærkebiskoppen og kapitlet skulle betale sagens omkostninger, som han fastsatte til 28 guldfloriner.Da imidlertid Mogens Gødesen frygter at andre i mellemtiden har indtrængt sig i kanonikat og præbende, og at han ikke trygt kan opnå besiddelsen af dem, har han anmodet paven om at træffe foranstaltninger til sin fordel.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af kong Erik 7. om at overdrage det til nogle lokale biskopper at overdrage benediktinerklostrene Nørrekloster (Glenstrup) og Vor Frue kloster i Randers, begge i Århus stift, samt deres rettigheder og tilliggender (undtagen Vor Frue klosterkirke, der fungerer som sognekirke) til karteuserordenen, forflytte de tilbageværende benediktinermunke og omdanne Nørrekloster til et karteuserkloster, der skal nyde de samme privilegier som andre karteuserklostre.Supplikken begrundes med, at de tre tilbageværende munke i Nørrekloster og den ene nonne i Vor Frue kloster lever udsvævende liv, at bygningerne er i forfald, at en del gods er blevet (ulovligt) afhændet, og at kong Erik, der har en særlig forkærlighed for karteuserordenen, ønsker at hjælpe med at restaurere klostrene og skaffe godset tilbage.
Brødrene Trued Jensen (Due), kannik i Lund, og Gregers Jensen (Due) forpagter alle domkirkens bygningsfonds ejendomme i Mossheddinge af bygningsfondens prokurator, ærkedegn Jens Povlsen, for en årlig afgift på seks skilling grot. Det stilles som betingelse, at de genopbygger og vedligeholder ejendommene.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Frode og Wilbern Attensen og Herlet Larsen, lægmænd fra Slesvig stift, om at få absolution og blive løst af interdikt, som er tilfaldet dem for drabet på en præst. De pågreb engang en præst og en franciskanermunk, der havde stjålet noget inventar i sognekirken på deres ø, og bragte dem over vandet til Husum, hvor de førte franciskanermunken for hans overordnede, men på grund af fjendtlige hærstyrker var de ikke i stand til at bringe præsten for biskoppen eller dennes official, hvorfor de mente, at han kunne stilles for den sekulære ret, hvor han blev dømt til døden. Da præsten forsøgte at flygte, faldt han i vandet og druknede. Ansøgerne er ikke i stand til personligt at besøge kurien, dels på grund af krigen, dels fordi der er behov for deres arbejdskraft til at beskytte landet imod oversvømmelser ved at bygge diger.
Franciscus (Condulmer), pavelig vicekammermester, kvitterer Nicolaus (Wulf), biskop i Slesvig, for indtil 1429. 30. april at have betalt 38 guldfloriner, 23 solidi og 1 denar som en del af hans servispenge til det pavelige kammer og for én af de mindre afgifter, og desuden for yderligere betaling af 50 guldfloriner til det pavelige kammer på udstedelsesdatoen, modtaget af Daniel (de Rampi), biskop i Poreč, pavelig skatmester, og overdraget af Cosimo og Lorenzo de' Medici; endvidere udsættes fristen for betaling af resten af hans servispenge til to år efter udstedelsen af dette brev.
Franciscus (Condulmer), pavelig vicekammermester, bevidner, at Nicolaus (Wulf), biskop i Slesvig, har opfyldt sin pligt til at besøge kurien hvert fjerde år ved sin prokurator, magister Marquardus von Stiten.
Lucidus (de Comitis), kardinaldiakon i Santa Maria in Cosmedin og kardinalkollegiets kammermester, kvitterer Nicolaus (Wulf), biskop i Slesvig, for betaling af 50 guldfloriner som en del af hans servispenge til kardinalkollegiet, betalt gennem biskoppens tjener Johannes Weghener.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Nicolaus (Wulf), biskop i Slesvig, har betalt 50 guldfloriner som en del af sine servispenge til kardinalkollegiet; pengene skal fordeles mellem 15 kardinaler.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik om tilladelse til at karmeliterklostret (i Helsingør) må nyde alle karmeliterordenens privilegier.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Johannes Weghener, klerk fra Bremen stift, om at få det overdraget til en auditør ved kurien at overdrage ham et evigt vikariat i Petri kirke i Lübeck, såfremt den proces, der bliver ført mellem to andre gejstlige om alteret, ikke falder ud til fordel for nogen af parterne, skønt Johannes i forvejen har et kapel i Kampen sogn i Slesvig stift og ventebrev.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Edvard, sognepræst i Pelvorm i Slesvig stift, om dispensation til at udøve præsteembedet resten af hans levetid og om at modtage syndsforladelse; 26 år forinden var hans tjenestepige blevet voldført af en lægmand, og mens Edvard og nogle af hans venner, som også var lægfolk, bragte hende tilbage, dræbte en af lægfolkene tjenestepigens far uden Edvards medviden; denne fik af biskoppen syndsforladelse for sin medskyldighed i drabet, men misforstod nogle punkter i vilkårene, herunder at det blev ham forbudt at udøve præsteembedet, hvorfor han i den forløbne tid fortsatte sit embede som præst; da han er blevet bekendt med sin fejl, er han selv draget til Rom og har anmodet om dispensation til at fortsætte med at udøve sit embede og om syndsforladelse.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Nicolaus (Wulf), biskop i Slesvig, har betalt seglafgift, 4 guldfloriner og 1 obol, modtaget af Alfonsus (de Camporegali).
Franciscus Condulmer, pavelig vicekammermester, kvitterer biskop Jens i Oslo for gennem sin prokurator Tyge (Jensen), kannik i Roskilde, at have visiteret kurien for en forløbet og for den følgende treårsperiode.
Pave Eugenius 4. reserverer kanonikat og præbende i Roskilde, som hører til "de femten præbender" og ventes ledige ved Jens Pedersen (Jernskægs) udnævnelse til biskop sammesteds, for Jens Tygesen, kannik sammesteds, skønt han i forvejen har kanonikater og præbender i Roskilde og Haderslev, sognekirken i Skælskør og et evigt vikariat ved Skt. Laurentius' alter i Århus domkirke; dog skal han opgive kanonikat og præbende i Roskilde. Samtidig er lignende skrivelser adresseret til biskoppen i Adria og dekanerne i København, Güstrow, Roskilde og Cammin.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Jens Mortensen, kannik i Roskilde, om at få provision på provstiet i Roskilde, ledigt enten ved Johannes de Bortzows død ved kurien eller ved Jens Pedersen (Jernskægs) udnævnelse til biskop sammesteds, skønt han i forvejen har kanonikater og præbender i Roskilde og Ribe.
Et vidnesbyrd om, at Søndre kapel ved Skt. Peders kirke hører under Næstved Skt. Peder kloster.