Sprog: Latin
Det pavelige kancellis optegnelse om at Ulrik Stygge, biskop i Århus, gennem sin prokurator Jakob Jensen, kannik i Århus, lover at betale servispenge og de fem mindre afgifter og får udsættelse med betalingen, således at den første halvdel skal betales inden for 6 måneder, den anden halvdel inden for de næstfølgende 6 måneder.
Erik (Segebodsen) Krummedige og provst Johannes af Cammin, den danske konges prokuratorer, indfinder sig hos kong Sigismund for at protestere mod vidnesbyrd, der var blevet aflagt for Sigismund af den holstenske part hhv. 22. og 24. juni.For det første fordi fremlæggelsen af vidnesbyrdene i form af skrifter, erklæringer og vidneudsagn for kong Sigismund i hans egenskab af voldgiftsdommer eller for hans befuldmægtigede ikke har overholdt den fornødne tidsfrist; ejheller for modparten (dvs. den danske part) er disse vidnesbyrd blevet fremlagt inden for fristen.For det andet fordi nogle af punkterne, vidnerne har aflagt erklæring på, ikke er omfattet af holstenernes beseglede anklageskrift.For det tredje, fordi vidnerne ikke er blevet stævnet, ikke har aflagt eden og ikke er blevet afhørt af den danske konges part, kong Sigismund i dennes egenskab af voldgiftsdommer eller hans befuldmægtigede.Den fjerde grund er, at de holstenske vidner havde aflagt forklaring om, hvordan de nuværende holstenske grevers fader, grev Gerhard, var blevet forlenet med hertugdømmet Slesvig, hvilket er i modstrid med sandheden, eftersom der ikke eksisterer et særskilt hertugdømme, og eftersom arveligt lensgods ikke findes i kongeriget Danmark.
Pave Martin 5. imødekommer en ansøgning af Peder Jensen, klerk i Roskilde og evig vikar i Århus, om at overdrage ham kanonikat og præbende (Kristi legems alter) i Århus, som står ledigt efter Niels Rafius’ død, skønt han i forvejen har et evigt vikariat samme sted, og skønt Jens Magnussen har besiddet kanonikatet og præbendet i flere år.
Kong Sigismund tildømmer Danmarks konge og rige landet Sønderjylland.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Lytzaw, præst fra Roskilde stift, om provision på kanonikat og større præbende i Mariekirken i Hamburg i Bremen stift, ledige ved Hermannus Samyts frivillige resignation.
Niels Larsen opretter testamente til fordel for kirker, klostre og enkelte personer, i alt 18 arvinger; heriblandt modtager domkirken i Ribe halvdelen af hans hus og halvdelen af det dertil annekterede grundstykke.
Niels Slippe, borger i Køge, lader på sine vegne Lars Brun, borger sammesteds, på Køge byting skøde den gård, som han og hans hustru Kristine i 1412 havde solgt til Sorø kloster, til munken hr. Peder på klosterets vegne.
Benedikta, abbedisse, Ulf, generalkonfessor, og begge konventer i den hellige Marias og Birgittas kloster i Vadstena optager Bent Jensen og hans hustru Inger Torbensdatter blandt ordenens velgørere og giver dem del i dens fromme gerninger.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Tode, klerk fra Odense stift, om ny provision på et evigt vikariat i domkirken i Lübeck, ledigt ved Johannes Alghermissens død.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Junghe, præst fra Odense stift, om provision på et evigt vikariat i domkirken i Lübeck, ledigt ved Johannes Alghermissens død.
Klerken Niels Tode fra Odense stift får et evigt vikariat i Lübeck.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Mikkel Henriksen, sognepræst i Ubby (Ars hd.) i Roskilde stift, om at få udpeget en lokal prælat til at undersøge sagsforholdet i den anklage, som Mikkel har fremsat mod Olof Ingewaldsson, kannik i Uppsala.Ifølge anklagen har Olof i nærværelse af kong Erik 7. af Pommern og hans rigsråd anklaget biskop Oluf af Västerås for at have varetaget den ham af kongen pålagte opgave vedrørende Cammin troløst, idet han skulle have indgået en aftale med modparten og forhindret, at kongen fik sin vilje, og at biskop Magnus af Cammin blev afsat; endvidere skulle han have påstået, at både paven og kardinalen af Skt. Markus havde hævdet det samme, og han skulle have svoret på sin ære og på sit kanonikat og præbende, at han talte sandt, skønt pavens og kardinalens vidnesbyrd modsiger ham.Hvis den udpegede prælat finder, at anklagen er sand, skal han fjerne Olof Ingewaldsson fra kanonikat og præbende og overdrage dem til Mikkel Henriksen, skønt han i forvejen har den omtalte sognekirke samt provision på (men ikke besiddelsen af) kanonikat og præbende i Skt. Severus i Erfurt i Mainz stift.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Henricus Scriver, klerk i Slesvig, om at få provision på et evigt vikariat i Slesvig, ledigt ved den tidligere indehaver Niels Guldsmeds død i Rom, uagtet Henricus' illegitime fødsel som søn af en præst og en ugift kvinde.
Pave Martin 5. pålægger magister Johannes de Palena, pavens kapellan og auditør ved kurien, at overdrage al ret til kanonikat og præbende i Eutin, som Albertus Vandembrake havde ved sin død, til Nicolaus Janen, klerk fra Lübeck stift, skønt denne i forvejen bl.a. har pavelig provision på et beneficium, som biskoppen og kapitlet i Slesvig og abbeden og konventet i cistercienserklostret Doberan i Schwerin stift har ret til at besætte.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Schele, præst fra Bremen stift, om at få provision på sognekirken i Broager, ledig ved, at den tidligere indehaver Anders Jakobsen er indtrådt i en munkeorden, selvom Nicolaus eventuelt måtte have ventebrev på et andet embede.
Evert, præst, skænker et breviarium og 20 lod sølv til korvikarerne i Ribe domkirke til gengæld for afholdelse af to årlige sjælemesser med uddeling for ham selv og hans forfædre.
Kong Eriks kapellan Audun Eivindsen får ærkepræsteembedet i Oslo domkirke m.m., skønt han forud har flere andre (norske) embeder.
Paven befaler alle gejstlige myndigheder at sørge for, at cistercienserordenens tiendefrihed ikke bliver krænket.
Ellen Mikkelsdatter (Spend) erklærer at have givet Dueholm Kloster en gård i Tødsø og en gård i Tæbring for sjælemesser for sig og sine slægtninge, samt en årlig ydelse på seks pund korn og ophold i klosteret på livstid.
Notarialvidne om de holstenske grevers forsøg på at appellere Slesvigsagen til kurien.
Conradus Benne, generalofficial i Bremen stift, lader på vegne af Bordesholm kloster et brev af pave Gregor (11. eller 12.?) om patronatsretten i sognekirken i Kiel vidimere. Blandt vidnerne er Sigfred Peynis, sognepræst på Før i Slesvig stift.
Conradus Benne, generalofficial i Bremen stift, lader på vegne af Bordesholm kloster tre privilegier for klostret vidimere. Blandt vidnerne er Sigfred Peynis, sognepræst på Før i Slesvig stift.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Cristianus Cloot, klerk fra Roskilde stift, om provision på et evigt vikariat ved jomfru Marias alter i Nikolaj kirke i Stralsund i Schwerin stift.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Scroder de Borch, evig vikar i Schwerin, om provision på kanonikat og præbende i Lübeck, skønt han i forvejen bl.a. fører proces om sognekirken i Petersdorf på Femern i Odense stift, som han i mere end tre år ikke har oppebåret indtægter af.
Kong Erik 7.s kapellan, Oslokanniken Audun Eivindsen, får lov til at forene to ellers uforenelige embeder, dog kun på 7 år.
Pave Martin 5. pålægger biskoppen i Adria, provsten i Lübeck og skolastikeren i Reval at overdrage embedet som ærkedegn i Slesvig til Nicolaus Wulf, kannik sammesteds, idet han har ventebrev på et prælatur sammesteds, og han allerede har fået overdraget embedet og nu har anmodet om pavelig bekræftelse herpå, uagtet at han allerede har kanonikat og præbende i Slesvig, at han har fået provision på kanonikat og præbende i Øsel, og at han har ventebrev på et embede enten i Lübeck eller Hamborg; dog skal provision og ventebrev ikke længere gælde for embeder med sjælesorg.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Wulff, kannik i Slesvig, om at få ny provision på embedet som ærkedegn i Slesvig, som han har fået i kraft af et paveligt ventebrev, og som var ledigt ved den tidligere indehaver Erik Dosenrodes død, skønt Nicolaus i forvejen har kanonikat og præbende i Slesvig, provision på kanonikat og mellemstort præbende på Øsel samt ventebrev på et yderligere embede.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Hermannus Singher, præst fra Verden stift, om provision på et evigt vikariat i Lübeck, skønt han i forvejen har pavelig provision på kanonikat og præbende i Slesvig, som han agter at føre proces om ved kurien.
Udbetaling til Windsor College bl.a. på 20 pund for kongen af Danmark som hosebåndsridder.
Ærkebiskop Peder Lykke opretter testamente, hvori han donerer pengebeløb og ejendomme til domkirkerne i Lund, Roskilde og Ribe. Han donerer en sort ganger til kong Erik 7. af Pommern og en grå til dronning Filippa. Til sin efterfølger donerer han en pokal med låg, som kongen havde givet ham, da han fejrede sin første messe som ærkebiskop, samt ti sølvbægre, som skal gå videre i arv til kommende ærkbiskopper, til det ærkebiskoppelige bord. Til hver kannik ved Lundekirken doneres en mark sølv. Til domkirkerne i Roskilde og Ribe doneres 10 mark sølv hver.
Notarialinstrument, at Conradus Benne, generalofficial i Bremen stift, og Nicolaus Poppe, provst for nonneklostret i Uetersen i samme stift, har udpeget Mathias Voyker, dekan i kollegiatskirken i Ramelsloh, til at forhandle og indgå forlig med Elias Münter angående nogle anklager, denne har fremsat. Blandt vidnerne er Hinricus Piltz, kannik i Slesvig.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Wulff om provision på et højere embede i Cammin ("vicedominatet"), skønt han i forvejen bl.a. har kanonikat og præbende i Slesvig samt embedet som ærkedegn sammesteds; det sidste er han dog rede til at opgive.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Tode, klerk fra Odense stift, om provision på sognekirken i Landkirchen på Femern i Odense stift, ledig ved den tidligere indehaver Johannes Kedings død, skønt han i forvejen har et evigt vikariat i Lübeck.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Tode, klerk fra Odense stift, om provision på Skt. Jørgens kapel ved Burg på Femern, ledigt ved den tidligere indehaver Laurentius Wolders' død, skønt han i forvejen har et evigt vikariat i Lübeck.
Kong Henry 6. af England lader indbyggerne i bl.a. King's Lynn forstå, at han har skrevet til kong Erik 7. af Pommerns embedsmænd med henblik på at bilægge stridighederne mellem engelske og hanseatiske købmænd om handelen på Bergen.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Petrus Voget, klerk fra Odense stift, om at få provision på Skt. Jørgens kapel ved Burg på Femern, ledigt ved den tidligere indehaver Laurentius Wolders' død.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Petrus Voget, klerk fra Odense stift, om at få provision på sognekirken i Landkirchen på Femern i Odense stift, ledig ved den tidligere indehaver Johannes Kedings død.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Jens Poulsen, Jens Pedersen (Jernskæg) og Jakob Pedersen, kannikker i Roskilde, om fornyet tilladelse til at bytte deres embeder.Tidligere fik Jens Poulsen, Jens Pedersen og Oluf Jakobsen (Knop) tilladelse til at bytte deres kanonikater og præbender (Oluf Jakobsens skulle gå til Jens Poulsen, Jens Poulsens til Jens Pedersen og Jens Pedersens til Oluf Jakobsen), men inden byttet blev gjort, blev Oluf Jakobsene udnævnt til biskop i Västerås. Da fik Oluf Ingevaldsson, kannik i Uppsala, pavelig provision på hans kanonikat og præbende, men inden der blev udfærdiget pavebrev derpå, opgav han sin ret dertil, hvorpå Jakob Pedersen, klerk fra Roskilde stift, fik pavelig provision på Oluf Jakobsens kanonikat og præbende, idet han erklærede sig rede til at opgive sin ret til kanonikat og præbende i Uppsala. Idet de nu frygter, at tilladelsen til at bytte embeder ved Oluf Jakobsens udnævnelse til biskop i Västerås ikke kan stå ved magt, beder de om, at den oprindelige tilladelse må gælde for Jens Poulsen, Jens Pedersen (Jernskæg) og Jakob Pedersen.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Makenisse, klerk fra Roskilde stift, om ny provision på et evigt vikariat i Schwerin, ledigt efter den tidligere indehaver Johannes Zeels død.
Pave Martin 5. overdrager Henricus Pactensen, klerk fra Verden stift, et evigt vikariat i Mariekirken i Lübeck, hvorom der har været ført proces ved kurien; blandt eksekutorerne er ærkedegnen i Slesvig.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Makenisse, klerk fra Roskilde stift, om at få udstedt en erklæring om, at provisionen på et evigt vikariat i Schwerin () gælder ham og ingen anden, og at den samtidige provision til en vis Johannes Rampe er ugyldig.
Kong Janus af Armenien, Jerusalem og Cypern skriver til kong Vladislav 2. af Polen, at han havde næret håb om dennes ankomst til sine riger, men at kong Erik 7. af Pommerns ankomst til Cypern havde slukket dette håb.
Pave Martin 5. godkender en ansøgning af Bernhard Hennekesen, kannik i Ribe, om embedet som ærkedegn i Ribe, som er ledigt efter den tidligere indehaver Erik Jonsens død, skønt Bernhard i forvejen besidder kanonikat og præbende i samme kirke, og han tillader endvidere Bernhard at forbinde dette embede med besiddelsen af en hvilken som helst sognekirke for en periode på 3 år med ret til at bytte.
Det pavelige kancellis optegnelse om, at Audun Eivindson, ærkepresbyter i Oslo, har lovet at betale annater på vegne af Peder Jensen for kanonikat og præbende (Kristi legems alter) i Århus. Desuden har han lovet at fremstille bekræftelse på løftet.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Peder (Lykke), ærkebiskop i Lund, Vinald, prior i Bosjökloster, samt nonnerne og konventet sammesteds, om tilladelse til at vælge en skriftefader, som kan meddele dem fuld syndsforladelse i deres dødsstund.
Arnold Bulle, borger i København, lejer af Københavns kapitel den gård ved havet, som Anders Jakobsen Lunge, ridder, havde skænket til det af ham nylig oprettede alter for den hellige treenighed i Vor Frue kirke i København. Lejemålet skal gælde for Arnold Bulles, hans første ægtehustrus og deres børns livstid. Den årlige leje er 12 skilling grot, som skal betales til to terminer, nemlig påske og mikkelsdag. Inden fire år skal Arnold Bulle udbedre den del af gården, der grænser op til Didrik van Gochs gård, til samme standard som denne. I det år, hvor ombygningen eller udbedringen finder sted, må Arnold Bulle beholde halvdelen af den årlige leje. Den anden del af gården, som ligger ud til Nørregade, skal Arnold Bulle udbedre hurtigst muligt. I det år, hvor han opfører en større bygning her, må han ligeledes beholde halvdelen af lejen. Hvis gården bliver ødelagt ved brand eller krigshandlinger, skal Arnold Bulle ikke betale leje det første år derefter, det andet år kun halv leje, men derefter den fulde leje. Ved manglende overholdelse af betingelserne skal gården uden indsigelser af nogen art atter overgå til alteret. Dør Arnold Bulle uden livsarvinger, skal gården atter overgå til alteret, dog på den betingelse, at hans øvrige arvinger skal have forret til at leje den mod en passende leje.
Pave Martin 5. tillader væbneren Hans Krøpelin fra Roskilde stift og hans hustru at vælge en skriftefader, som kan meddele dem fuld syndsforladelse i deres dødsstund.
Pave Martin 5. tillader væbneren Hans Krøpelin fra Roskilde stift og hans hustru at have et rejsealter.
Pave Martin 5. giver dronning Filippa lov til at lade holde messe for sig og sin husstand på steder, der er lyst under interdikt, når hun blot ikke selv er skyld deri.
Pave Martin 5. tillader dronning Filippa at lade holde messe før daggry.
Pave Martin 5. tillader Helene, enke efter ridder Henrik Ahlefeldt i Odense stift, at vælge en skriftefader, som kan meddele hende fuld syndsforladelse i hendes dødsstund.
Kong Sigismund beklager over for kong Vladislav 2. af Polen, at han ikke kan komme til dennes søns dåb; blandt årsagerne nævner han specielt, at han vil opsøge kong Erik 7. af Pommern, der efter sin rejse til det hellige land er ankommet til hans rige.
Pave Martin 5. tillader Herman (Rynkeby), provst i Odense, at vælge en skriftefader, som kan meddele ham fuld syndsforladelse i hans dødsstund.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Jakob Hennekesen, klerk fra Roskilde stift, om provision på kanonikat og præbende i Västerås, ledige ved Nicolaus Munketriphs død.
Kong Sigismund udnævner blandt andre kongen af Danmark, Sverige og Norge samt hertugerne af Slesvig og deres efterfølgere til værneherrer for stiftet Dorpat.
Peder (Lykke (Bille)), ærkebiskop i Lund, indkalder alle biskopper, abbeder og andre prælater i kirkeprovinsen Danmark til provinskoncil i København 25. juni 1425 og pålægger dem at bekendtgøre koncilet i deres stifter, så enhver, der har en klage over gejstlige, også kan møde til koncilet. Som bekræftelse for modtagelsen skal brevet besegles af modtageren og sendes tilbage.
Pave Martin 5. tillader Arvid Unnesen, borger i Halmstad, og hans hustru Gunna at vælge en skriftefader, som kan meddele dem fuld syndsforladelse i deres dødsstund.
Kong Sigismund beklager over for kong Vladislav 2. af Polen, at han ikke kan komme til dennes søns dåb pga. travlhed; blandt årsagerne nævner han specielt, at han skal møde kong Erik 7. af Pommern, der har været på en lang rejse (nemlig til Det Hellige Land). De vil næppe få tid til at gå på jagt, men måske til at fiske.
Kong Sigismunds anmodning til nordtyske gejstlige og fyrster om at hjælpe kong Erik imod holstenerne, som har appelleret Sigsimunds dom ved den pavelige domstol.
Joachim Moltzan, kollektor i bl.a. Slesvig stift, skænker 30 stralsundske mark årligt til forøgelse af et nystiftet præbende ved domkirken i Cammin.
Kong Sigismund giver kong Erik 7. af Pommern ret til at udnævne notarer på den betingelse, at disse sværger troskab til kejseren og kejserdømmet og aldrig virker til skade for kejseren. Notarerne skal skrive og læse såvel offentlige som private breve, testamenter og andre retsgyldige dokumenter korrekt og uvildigt, og affattelsen skal ske på pergament, ikke på papir. Ligeledes skal de arbejde til gavn for hospitaler og udsatte mennesker samt offentlige broer og veje. Vidneudsagn skal de holde fortrolige, indtil de er blevet offentliggjort. Endelig vil notarerne kunne udfærdige dokumenter hvor som helst, og disse skal respekteres hvorsomhelst. Videre giver kejseren kong Erik ret til at gøre uægte børn legitime, så de bliver fuldt arveberettigede. Dette kan ske, hvad enten forældrene er i live eller ej. Undtaget er dog børn af markgrever, grever og baroner.
Pave Martin 5. giver ridderen Skakke Rantzau og hans hustru Anna lov til at lade holde messe for sig og deres husstand på steder, der er lyst under interdikt, når de blot ikke selv er skyld deri.
Pave Martin 5. pålægger ærkedegnen i Århus at overdrage sognekirken i Bejstrup i Børglum stift, ledig ved den tidligere indehaver Niels Hofmans frivillige resignation, til Anders Nielsen, sognepræst i Haverslev i Børglum stift, idet han giver dispensation til at forene de to embeder i ét år, hvorefter Anders enten skal bytte den ene kirke til et foreneligt embede eller give afkald på kirken i Haverslev.
Slutningen af et brev til Dueholm Kloster på fjerdedelen af en kedel med alt dens tilliggende.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Henricus Kalverwisch, præst fra Havelberg stift, om ny provision på sognekirken i Sitkow(?) i Schwerin stift, skønt han i forvejen bl.a. har kanonikat og præbende i Slesvig.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Hermannus Enighe, kannik fra Verden stift, om provision på et evigt vikariat i Lübeck, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Slesvig.
To udkast til Vladislav 2.'s lejdebrev for Erik 7. af Pommern i forbindelse med hjemrejsen fra Det Hellige Land. A: Udfærdiget af den polske konges kancelli, men afvist af Erik. B. Udfærdiget af den danske konges notarer.
Pave Martin 5. forsvarer Oluf, som han har udnævnt til biskop af Aarhus, mod anklager om at have konspireret imod kong Erik 7. af Pommern i den sag om biskoppen af Cammin, som han på kongens opdrag er i Rom for at forhandle om.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Grevesmole, klerk fra Schwerin stift, om at få det overdraget til en uvildig person at give ham provision på et evigt vikariat i Nikolaj kirke i Stralsund i Schwerin stift, som er ledigt ved, at den tidligere indehaver Doberslaus Gast, præst fra Roskilde stift, er blevet suspenderet fra gudstjenesten og ekskommunikeret, men alligevel fortsætter med at udføre gudstjeneste.
Benedictus de Guidalottis, stedfortrædende pavelig kammermester, kvitterer biskop Ulrik Stygge i Århus for betaling af den resterende del af hans servispenge (83 guldfloriner, 16 solidi og 8 denarer), gennem Cosimo og Lorenzo de’ Medici. Samtidig løses biskop Ulrik fra bandlysning, anklage om mened og andre straffe, som han har gjort sig hjemfalden til ved ikke at have betalt til den fastsatte termin. Endelig udsættes fristen for betaling af tre mindre afgifter til juledag samme år.
Pave Martin 5. overdrager Henricus Bullen et evigt vikariat i Ratzeburg; blandt eksekutorerne er provsten i Slesvig.
Pave Martin 5. bevilger to supplikker. Den første af Hermannus Singher, præst fra Verden stift, om at få provision på sognekirken i Mildsted i Slesvig stift, skønt Hermannus allerede har kanonikat og præbende i Slesvig, som han dog endnu ikke er kommet i besiddelse af; kirken er ledig ved, at Niels Stenwer, kaldet Surkål, har opnået et andet embede med sjælesorg.Den anden af Hinricus Brügge, klerk fra Ratzeburg stift, om at få provision på landprovstiet Ejdersted, ledigt ved den tidligere indehaver Johannes Strandinghs død.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Bartholomeus Markvardsen, klerk fra Slesvig stift, om at få provision på sognekirken i Mildsted i Slesvig stift, ledig ved, at den tidligere indehaver Niels Stenwer har opnået provstiet i Ejdersted, som er med sjælesorg og er en dignitet, skønt Bartholomeus i forvejen har et evigt vikariat i Slesvig og kanonikat og præbende i Haderslev samt sognekirken i Tyrstrup i Slesvig stift, som han dog ikke er kommet i besiddelse af, og som han nu opgiver al ret til.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Niels Stenwer (kaldet Surkål), kannik i Slesvig, om at få provision på provstiet i Ejdersted, ledigt ved den tidligere indehaver Johannes Strannings død, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Slesvig og sognekirken i Mildsted, som han er parat til at resignere, når han har opnået provstiet i Ejdersted. Niels Stenwer har allerede opnået provstiet ved biskoppens autoritet, men han er i tvivl om overdragelsens gyldighed.
Ærkedegn Iver Thorsøn lejer alle domkapitlets ejendomme i ærkedegnedømmet uden for Ribe by og på Før med undtagelse af fælles ejendom. Lejeafgiften skal være tre mark og to øre korn og 22 mark lybsk i penge. Hvis Ivar eller kapitlet vil opsige lejeaftalen, skal det annonceres offentligt i kapitelhuset et år i forvejen.
Pave Martin 5. pålægger bl.a. provsten i Slesvig at overdrage Matheus Ditmari, klerk fra Brandenburg stift, et evigt vikariat i Bardowick.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Bartholomeus Markvardsen, klerk fra Slesvig stift, om at få bekræftet, at pavens hensigt var, at han og ingen anden skulle have provision på sognekirken i Mildsted, og om at få kasseret Hermannus Singhers provision på samme kirke, foretaget samme dag; supplikken er begrundet med, at Bartholomeus var og er til stede ved kurien og har haft store anstrengelser med den lange rejse, mens Hermannus ikke selv har været til stede ved kurien.
Pave Martin 5. pålægger efter supplik af kong Sigismund ærkebiskoppen i Riga og biskopperne i Passau og Brandenburg efter forudgående undersøgelse at føre proces mod gejstligheden i Slesvig og Cammin stifter og lige så ofte, som de finder det nødvendigt, at indskærpe den bandlysningsdom over dem, som de er blevet idømt ved at have nægtet at betale den etårstiende, som brevets modtagere er blevet pålagt at opkræve i de tyske kirkeprovinser til dækning af kong Sigismunds udgifter i hans bestræbelser på at bevare kirkens enhed.
Pave Martin 5. bevilger en supplik om at tilstå 2 års og 80 dages aflad til alle, der rækker en hjælpende hånd til genopbyggelsen og bevarelsen af sognekirkerne i Burg, Landkirchen, Petersdorf og Bannesdorf på Femern, fordi kirkerne efter et fjendtligt angreb alle er brændt ned, og sognene er affolkede.
Pave Martin 5. tilbagekalder holstenernes appelsag for kardinal Antonius og lægger den død.
Koncept til pave Martin 5.s tilbagekaldelsesskrivelse i anledning af de holstenske grevers appelsag ved kurien.
Koncept til pave Martin 5.s tilbagekaldelsesskrivelse i anledning af de holstenske grevers appelsag ved kurien.
Koncept til pave Martin 5.s tilbagekaldelsesskrivelse i anledning af de holstenske grevers appelsag ved kurien.
Pave Martin 5. beslutter, at de holstenske grevers appelsag om kong Sigismunds dom, som paven har ladet overdrage til Antonius (Pancerinus), kardinalpresbyter af Skt. Susanna, skal tilbagekaldes og atter stilles for kong Sigismund.
Referat af et gesandtskab fra markgreven (Friedrich 1.) af Brandenburg til kongen af Polen (Vladislav 2.), hvori markgrevens udsendinge bl.a. afviser et forlydende om at markgreven skal have sendt en slægtning til Erik 7. af Pommern i Ungarn for at advare ham mod at passere Polen på hjemvejen fra Det Hellige Land.
Pave Martin 5. tillader Aksel Pedersen Brahe, væbner, og hans hustru Holger (Holgersdatter (Krognos)) fra Lund stift at vælge en skriftefader, som kan meddele dem fuld syndsforladelse i deres dødsstund.
Pave Martin 5. tillader Jens (Andersen) Grim, ridder, og hans hustru Katrine (Jensdatter (Rud)) fra Lund stift at vælge en skriftefader, som kan meddele dem fuld syndsforladelse i deres dødsstund.
Biskop Kristian (Hemmingsen) af Ribe bestemmer, at hver ny kannik inden for et år fra sin indsættelse skal betale én mark rent sølv af kølnsk vægt til anskaffelse af korklæder og anden udsmykning til domkirken.
Fru Ide Lydersdatter (Holck), hr. Lyder (Lydersen) Kabels hustru, skænker som sjælegave for sig selv, sine forfædre og sine frænder sin hovedgård Gudumlund samt alt sit andet gods i Gudum sogn, Gug sogn og Ferslev sogn og i landsbyen Visse (Nøvling sogn) i Fleskum herred og sit gods i Egebjerg i Ejsing sogn i Ginding herred til biskop Lave (Glob) af Viborg, der nylig med samtykke af kapitlet sammesteds har overladt Krejbjerg sogn (Rødding herred), som ligger til bispebordet, til fru Ide og hr. Lyder for deres levetid.
Pave Martin 5. giver Hans Krøpelin, væbner fra Roskilde stift, og hans hustru lov til at lade holde messe for sig og sin husstand på steder, der er lyst under interdikt, når de blot ikke selv er skyld deri.
Pave Martin 5. bevilger tre supplikker: Den første af Martinus Stille, klerk fra Schwerin stift, om provision på et evigt vikariat i Schwerin domkirke, hvorom han har ført proces ved kurien med Johannes Makenisse, klerk fra Roskilde stift, og flere andre, efter at Johannes har givet afkald på sin ret. Den anden af Johannes Makenisse om provision på kanonikat, præbende (også kaldet et beneficium i Zum Schüsselkorb-kapellet) i Hildesheim, ledige efter Johannes Azels frivillige resignation. Den tredje af Mathias Coband, klerk fra Ratzeburg stift, om provision på et eller to vikariater i hhv. Sternberg og Schwerin, som Johannes Makenisse har provision på, men ikke kan forene, og som han derfor har givet afkald på.
Pave Martin 5. imødekommer en ansøgning af Iver Tordsen, kannik i Ribe, om at bekræfte hans valg til ærkedegn i Ribe efter den hidtidige indehaver Erik Jonsens død, og tillader ham at forene dette embede med kanonikat og præbende, som han allerede har samme sted.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Makenisse, klerk fra Roskilde stift, om at få ændret sin tidligere bevilgede supplik om provision på kanonikat og præbende (kaldet et beneficium i Zum Schüsselkorb-kapellet) i Hildesheim, således at den også indeholder en angivelse af embedets indtægt, 3 mark.
Pave Martin 5. overdrager dekanatet i Cammin, ledigt ved den tidligere indehaver Sifridus' udnævnelse til biskop sammesteds, til Arnoldus Rambow, kannik sammesteds og kong Erik 7. af Pommerns kapellan, efter anmodning af kong Erik; der har været ført proces om embedet med klerken Valentinus de Melsholt, som ved svig har bemægtiget sig dekanatet og forhold Arnoldus det.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Oluf (Jakobsen (Knop)), biskop i Västerås, om tilladelse til at opkræve gæsteripenge i sit stift, skønt han ikke har foretaget visitationsrejse i de sidste tre år, fordi han har opholdt sig i Rom som legat for kong Erik 7. af Pommern.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af kong Erik 7. af Pommern, om at Hemming Boesen, franciskanermunk og teologisk bakkalar, må blive udnævnt til underpønitentiar ved Peterskirken i Rom, for at pilgrimme fra de tre riger kan modtage sjælesorg på deres eget sprog.
Iver Tordsen, ærkedegn i Ribe, lover gennem Palle Då, kannik i Ribe, at betale annater til det pavelige kammer.
Optegnelse om at Iver Tordsen, ærkedegn i Ribe, gennem Palle Då, kannik i Ribe, har betalt annater for sit embedes første år til det pavelige kammer, takseret til 12 floriner.
Antonius, biskop i Siena og pavelig skatmester, kvitterer Iver Tordsen, ærkedegn i Ribe, for betaling af annater for det første år af hans embede, takseret til 12 floriner.