Sprog: Latin
Omtale af domshandling i København med deltagelse af Anders Gøye, Erik Krummedige, Mogens Gøye og Henrik Valkendorf.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Ludolphus Rotermunt, klerk fra Slesvig stift, om ny provision på et evigt vikariat ved Skt. Annas alter i Mariekirken i Hamburg i Bremen stift samt om dispensation for hans illegitime fødsel som søn af en præst og en ugift kvinde.
Biskop Ulrik Stygge af Århus udsteder statutter for domkapitlet.
Knud, prior i Dalby kloster, kvitterer hr. Bent (Jonsen) Bille for betaling af lejeafgifter af klostrets gods.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Tode, evig vikar i Lübeck domkirke, om provision på et evigt vikariat i Mariekirken i Hamburg i Bremen stift, ledigt ved at Nicolaus Wulff, ærkedegn i Slesvig, har opgivet det i anledning af sin opnåelse af kanonikat og præbende i Lübeck domkirke.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Jens Pedersen (Jernskæg) om at få provstiet i Roskilde efter Johannes de Bortzows død ved kurien.Jens Pedersen (Jernskæg) har ført proces om embedet med Johannes de Bortzow ved kurien for Thomas de Brancatiis, kardinalpræst af Skt. Johannes og Paulus og administrator af Tricarico, og han ansøger om at få tildelt al rettighed til embedet, som Johannes de Bortzow måtte have haft, for ikke at kunne blive udfordret af en ny kandidat, og om at få provision derpå.
Jens Konradsen, prior i karmeliterklostret i Landskrona, giver Arild Madsen (Quitzow) til Häckeberga og hans hustru Ingeborg (Nielsdatter (Hak eller Brok)) del i klostrets fromme gerninger og lover dem at holde de samme gudstjenester ved deres død som ved en af munkenes død. Samtidig optager han Niels (Esgesen) Broks sjæl i alle klostrets velgerninger.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Molenbeke, præst fra Bremen stift, om at få bekræftelse på sognekirken i Oldensvort i Slesvig stift, ledig ved den tidligere indehaver Johannes Nienstadts frivillige resignation; Johannes Molenbeke blev præsenteret til embedet af menigheden, som har præsentationsretten, og indsat af Johan (Skondelev), biskop i Slesvig, og han har ukæret besiddet kirken i omkring 6 år; da der imidlertid er opstået tvivl om indsættelsens gyldighed, har Johannes Molenbeke anmodet om pavens bekræftelse.
Klerken Hartwicus Struck fra Lübeck stift er blevet skænket et evigt vikariat i Lübeck. Præsten Mads Been fra Odense stift har imidlertid trængt sig ind i dette, hvorfor der føres en sag for auditøren Bartholomeus Guischardi. Der er imidlertid ikke fundet en løsning, og flere mener, at retten til vikariatet ikke kan afgøres ved en proces, hvorfor Hartwig anmoder paven om at pålægge Bartholomeus med apostolsk myndighed at overdrage ham vikariatet ved provision.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Mads Ben, præst fra Odense stift, om ny provision på et evigt vikariat i Lübeck domkirke.
Klerken Peder Foged fra Odense stift har ført proces ved kurien om evige vikariater i Bremen og Stade. Processen lod sig imidlertid ikke afgøre til hans eller hans modparters fordel; derfor får han vikariaterne ved provision.
Paven meddeler kong Erik 7. af Pommern, at han til kamp mod de bøhmiske kættere har pålagt en etårstiende af alle gejstlige indtægter i hele Kristenheden, og han anbefaler sin gesandt, magister Johannes Schallermann, pavelig auditør og kapellan.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Henricus Kalverwisch, evig vikar i Lübeck domkirke, om ny provision på sognekirken i Wilstorf i Verden stift, skønt han i forvejen har bl.a. kanonikat og præbende i Slesvig.
Det pavelige kancellis optegnelser om at abbed Oluf og Ryd kloster er fritaget for at betale annater af sognekirkerne Gelting og Egen i hhv. Slesvig og Odense stifter, hvis årlige indtægter hver er takseret til 4 mark.
Pave Martin 5. pålægger sin kapellan og auditør Johannes de Palena at overdrage et evigt vikariat ved Skt. Hans alter i sognekirken i Hohenaspe i Bremen stift til Johannes Hogenskild, kannik i Slesvig, såfremt den derom verserende proces ved kurien mellem Johannes og Nicolaus Junghe ikke falder ud til fordel for nogen af dem, skønt Johannes i forvejen bl.a. har kanonikat og præbende i Slesvig samt sognekirken i Swartze(?).
Pave Martin 5. pålægger officialen i Lübeck at overdrage provstiet i Barvidsyssel, ledigt ved den tidligere indehaver Tilemannus Kerkhoffs død, til Theodericus Duvel, kannik i Slesvig, hvis han finder denne passende til embedet, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Slesvig. Henricus (von See), biskop i Slesvig, har allerede overdraget ham provstiet, som ifølge nogle er et landprovsti, ifølge andre en dignitet i Slesvig domkapitel, og han har ukæret opnået besiddelsen af det, men der er siden opstået tvivl om overdragelsens gyldighed.
Benedictus (de Guidalottis), pavelig vicekammermester, bemyndiger efter mundtlig befaling af paven biskoppen i Lübeck til under trussel om bandlysning at tvinge kollektorer og andre i bullen af 1. februar 1426 nævnte embedsmænd til at udføre det i bullen udtrykte påbud om at aflevere de i de tre nordiske riger og adskillige tyske stifter indsamlede indtægter til Gerardus de Boeriis og aflægge regnskab til denne, idet Gerardus har klaget over, at de under forskellige påskud hidtil har nægtet at adlyde bullen, fordi han ikke fik tildelt sanktionsmyndighed.Da halvdelen af den i bullen bestemte treårsfrist nu er forløbet, bestemmer han desuden, også efter mundtlig befaling af paven, at fristen med dette brev skal starte forfra, og han lader bullen transsumere i dette brev.
Benedictus de Guidalottis, pavelig vicekammermester, pålægger, efter anmodning af Gerardus de Boeriis, som er bemyndiget til at indsamle det pavelige kammers indtægter fra de tre nordiske riger og flere tyske stifter, og ifølge mundtlig befaling af paven, provsten i Lübeck at undersøge sagsforholdet i Gerardus' klage, ifølge hvilken dennes tjener på sin rejse tilbage til Gerardus med det pavelige kammers indtægter blev berøvet disse penge i Rostock. Hvis det viser sig at være sandt, skal provsten finde de skyldige og med alle til rådighed stående midler, herunder bandlysning, tvinge dem til at betale pengene tilbage.
Paven reserverer et beneficium i Lund for klerken Clemens Nielsen fra Lunde stift, skønt han er præstesøn, og giver ham dispensation til at lade sig indvie til alle gejstlige grader.
Notarialinstrument med en erklæring af den svenske kirkes fuldmægtige, ærkebiskop Johan af Uppsala, biskop Sigge af Skara og biskop Arnold af Strängnäs, hvormed det slås fast, at den pengegave, som den svenske kirke har bevilget, ikke fremover skal være et præjudikat til byrde for kirken. Kongen svarer i sin egenskab af "rex Swecie, Dacie et Norvegie", at han er indforstået hermed.
Notarialinstrument om, at Johan, ærkebiskop af Uppsala, Sigge, biskop af Skara, og Arend, biskop af Strängnäs, over for kong Erik 7. af Pommern har erklæret, at den svenske kirkes og gejstligheds støtte til kongens krigsførelse er ydet af velvilje og ikke på grund af nogen forpligtelse, og at deres støtte derfor ikke kan danne præcedens for fremtidige krav. Hertil svarede kongen, at deres erklæring ikke måtte præjudicere kronens ret.
Den præsteviede dominikanermunk Jens Simonsen ordineres til latinsk og dansk prædikant ved Gavnø nonnekloster, hvilket godkendes af prioren Oluf i Århus.
Kong Erik 7. tilstår Peder Jensen i Ferslev frihed på foranledning af Peder Okse.
Biskop Henricus v. See af Slesvig overdrager skatmesterembedet til en vis Nicolaus. Den samme giver 20 mark til "Hackstedt" for en årtid (formodentlig drejer det sig om det nuværende Nordhackstedt, hvor sognekirken befinder sig).
Biskop Severin "Tranquiliensis" vidimerer pave Alexander 5.s bulle fra 12. oktober 1409 vedrørende Minoriterne.
Notarialinstrument, hvorved Adolf og Gerhard, hertuger af Slesvig og grever af Holsten, bekræfter biskoppen af Lübecks ret til at inddrive skatter fra sine ejendomme i Holsten.
Ærkebiskop Nicolaus af Bremen meddeler biskopperne i Ratzeburg, Slesvig og Lübeck samt kirken i Hamburg en kopi af et brev af Henricus, kardinalpresbyter af Sankt Eusebius, kaldet Kardinalen af England, hvori han opfordrer ærkebiskoppen af Bremen og hans suffraganer til at deltage i kampen mod husitterne i Böhmen og lover aflad for dette.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Theodericus Duvel er blevet fritaget for at betale annater af provstiet i Barvidsyssel i Slesvig stift.
Den offentlige notar Henricus Eybe bevidner, at ambassadører fra Novgorod over for kong Erik 7. af Pommern har erkendt, at købmænd og udsendinge fra hansestæderne har forsøgt at få dem til at gå i krig mod kong Erik og hans riger.
Jens Nielsen (Løvenbalk) af Aunsbjerg, ridder, indgår en lejeaftale med provsten og domkapitlet i Viborg, således at han for sin levetid lejer hovedgården Tjeleris med alt tilliggende, samt Vore Mølle og ødegodset i Flarup og Gammelby marker, og desuden kannikkernes andel af Sønderup mark i Vammen sogn.Når møllen er opført, skal den årlige lejeafgift være seks øre korn af tre forskellige slags efter settingsskæppen; hvis den ikke er opført, skal lejeafgiften være fem øre korn. Lejeafgiften skal hvert år til den 4. søndag i fasten betales til provsten og domkapitlet, eller til den vikar, som holder den daglige messe ved Skt. Augustins alter i Viborg domkirke.Han må ikke udføre overdreven hugst i den tilhørende skov, medmindre tømmeret skal bruges til byggearbejde på godset.Efter hans død skal godset med alt tilhørende uden nogen indsigelse gives tilbage til domkapitlet.
Paven bekræfter cistercienserordenens privilegier.
Pave Martin 5. tillader Hans Krøpelin, væbner i Roskilde stift, at lade holde messe før daggry.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Cristianus Clot, klerk fra Roskilde stift, om at få provision på sognekirken i Bergen på Rügen i Roskilde stift, ledig ved Martinus Butzows død, skønt Johannes Fantz har besiddet den i seks år, og skønt Cristianus Clot i forvejen har ventebrev.
Skolaren Nicolaus Ricardi fra Uppsala stift, som i kong Eriks tjeneste har været med i krige, får dispensation til at lade sig indvie til alle de gejstlige grader.
Jens Hemmingsen, evig vikar ved Vor Frue kirke i København, stifter sammesteds en sjælemesse for sig og sine slægtninge. Messen skal hvert år holdes i Vor Frue kirkes kor for to skilling grot.
Lejebrev på den gård, som hr. Jens Hemmingsen gav til Vor Frue kirke i København for en sjælemesse.Lejeren og hans hustru skal hvert år i afgift til Københavns domkapitel betale to skilling grot for Jens Hemmingsens sjælemesse.Efter deres død skal deres børn have lejemålet mod en årlig afgift på fire skilling grot, hvoraf de to skal være for Jens Hemmingsens sjælemesse og de to for en sjælemesse for lejeren og hans hustru.Efter børnenes død skal gården med bygninger, forbedringer og tilliggender vende tilbage til domkapitlet på den betingelse, at dette hvert år holder den nævnte sjælemesse sammen med Jens Hemmingsens.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Henricus Scriptoris, klerk i Slesvig stift, som i forvejen har dispensation til at blive indviet til alle gejstlige grader og opnå et embede med sjælesorg til trods for sin illegitime fødsel som søn af en præst og en ugift kvinde, om at få dispensation til hermed at forene fire yderligere embeder, med ret til at bytte dem til andre.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Eymerii, præst fra Riga stift, om absolution for den skyld, han havde pådraget sig ved at have del i sin kokkepige Elisabeths død, og dispensation til at virke i sine gejstlige grader; dog er bevilligen indskrænket til, at han ikke må gøre altertjeneste.Mens Johannes Eymerii opholdt sig i København og havde Elisabeth i sin faste tjeneste, afskedigede han hende af forskellige årsager, men da hun gjorde indvendinger, og fulgte efter Johannes ind i hans soveværelse, endte det med, at Johannes angreb hende med en kniv, hvis klinge faldt af skæftet.Da Elisabeth forsøgte at undvige, snublede og faldt hun, og ved et uheld ramte hun knivsbladet med halsen, og fem dage senere døde hun af sine sår. Da Johannes ikke har anden del i hendes død, anmoder han om absolution for en sikkerheds skyld og om at måtte virke i alle sine gejstlige grader og besidde et embede, også med sjælesorg.
Notarialinstrument om Nicolaus Stocks overrækkelse af den romerske konges stævning til de krigsførende stæder.Nicolaus Stock red ud 200 skridt i Øresund nær København i nærheden af 11 orlogsskibe under ledelse af de holstenske høvedsmænd Ditlev Alefeld, Hartwig Split og Joachim Breyde samt Herman Westfal og Johann Bere fra Lübeck, Heinrich Quekel fra Stralsund, Johann Buro fra Rostock og øvrige råder fra Wismar, Lüneburg og Hamburg. Han anmoder om frit lejde for sig selv og for kong Erik 7. af Pommerns forhandlere til et møde i Falsterbo, som han hævder, man på rådhuset i Lübeck den 18. marts havde lovet ham, således at borgmestre og rådmænd ville indfinde sig i de holstenske grevers navn og på egne vegne. Mødet skulle finde sted 11. april eller, hvis man blev forhindret af vind og vejr, 18. april. Mødet, hævdede Stock, var fastsat i henhold til et brev om forhandlinger imellem kong Erik på den ene side og de krigsførende stæder og holstenerne på den anden. Det brev havde Stok overrakt stæderne, hvilket notaren (dvs. Paulus Gumprecht) selv bevidnede, havde fundet sted.Ditlev Alefeld svarede ham, at hverken holstenske grever eller de førnævnte byer vidste noget om et møde, ej heller havde borgmestre og råd i byerne givet dem besked om et sådant møde, men Stock ville altid have frit lejde.Og Ditlev og Johann Ber tilføjede, at de i sandhed vidste, at ingen kom til møde i Falsterbo på vegne af holstenerne eller byerne. Derimod var de givet i opdrag af førnævnte byers borgmestre og rådmænd at modtage et nyt lejdebrev fra kongen af Danmark, når et sådant blev fremlagt, og at befordre dette videre til de nævnte byer.Da overrakte Stock en kopi af førnævnte beseglede brev til rådsudsendingene fra Lübeck. Han hævdede, at det var skrevet med Lübecks byskrivers egen hånd, og at det endda var byerne selv, der havde dikteret det.De svarede ikke noget hertil, og han forlangte brevet tilbage for at kunne bevise sin anklage, når det blev nødvendigt, som han sagde, og tilføjede, at han ikke havde forladt Lübeck uden holstenernes og byernes beseglede breve om mødet, hvis han havde vidst, at de ikke ville overholde, hvad de sagde, og han havde ikke stillet sig tilfreds med ord alene.Ordlyden af brevet på tysk gengives herefter.Stock læste nu ordlyden af kongen af Danmarks beseglede lejdeskrivelse, som han hævdede at have overdraget førnævnte rådsudsendinge og rådmænd i Lübeck.Ordlyden af brevet gengives herefter.Overdragelsen og oplæsningen af disse breve står ganske fast for notaren (dvs. Paulus Gumprecht).Stock tilføjede, hvorledes stæderne selv var blevet enige med ham om tid og sted for mødet, hvilket udtrykkeligt fremgik af ordlyden af den første skrivelse.Atter tilføjede Stock over for råderne og rådsudsendingene, at kongen af Danmark var rede til at adlyde den romerske konges beseglede breve med befaling om at indgå fred i overensstemmelse med det, han selv (dvs. Stock) havde sagt til greverne og stæderne på rådhuset i Lübeck.Ditlev svarede ham i førnævnte byers navn, at byerne selv ville adlyde, men de havde dog sagt til hr. doktoren, at de hverken ville forhandle om lejde til kongen eller til doktoren selv.Stock spurgte, hvordan byerne kunne sige, at de ville adlyde, når han selv i romernes konges navn såvel mundtligt som skriftligt havde befalet de holstenske grever og nævnte byer under rigens band og andre straffe, at de skulle trække deres soldater til lands og til vands tilbage og fuldstændigt afholde sig fra at strides og kæmpe med kongen af Danmark og hans undersåtter og stille sig tilfreds med retten; men Stock havde set det stik modsatte, nemlig at holstenerne og byerne var draget imod Danmarks rige med hele deres krigsmagt, havde forårsaget brand, tilfangetagelse og drab på kongen af Danmarks undersåtter og fremdeles gjorde dette.Stock tilføjede, at ingen af byerne havde nævnt noget yderligere i denne sag til ham, efter de havde modtaget nævnte breve, hvorefter han straks havde forladt Lübeck.Efter ordvekslingen erklærede Stock dem for ulydige og fremrakte romernes konges stævning til byerne repræsenteret ved rådmanden Johann Bere fra Lübeck, som, da han så det kongelige segl, straks ville give den tilbage til Stock, som imidlertid insisterede på, at han skulle beholde den.Derpå sagde Ditlev Alefeld til nævnte Johann Bere, at han skulle smide stævningen i vandet; de omkringstående råbte, at den skulle placeres på ankertovet.På Stocks gentagne opfordring til at læse stævningen nægtede de og forsøgte at få ham til at tage den tilbage.Derpå forkyndte Stock stævningen mundtligt. Han sagde, at den romerske konge stævnede byerne til at komme til sit hof hundrede dage, efter at de havde modtaget stævningen, for at forsvare, hvorfor de ikke adlød hans befaling.Derpå spurgte Hermann Westfal og Johannes Ber, hvorfor Stock ikke havde præsenteret stæderne for stævningen i Lübeck.Stock svarede: Fordi stæderne ved den lejlighed havde sagt at de ville adlyde den romerske konges befaling; men nu havde han erfaret det stik modsatte, hvorfor han gav dem stævningen nu.Derpå erklærede Stock, at han havde opfyldt sin mission og drog bort fra skibene.Ordlyden af stævningen på tysk følger herefter.Stock anmodede om at få udfærdiget et instrument om begivenhederne.Datoformel.Notarerklæring af Paulus Gumprecht.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Kutzen, præst i Odense stift, om provision på sognekirken i Landkirchen på Femern i Odense stift, ledigt ved den tidligere indehaver Johannes Kedings død, skønt han allerede har ventebrev. Johannes Kutzen blev præsenteret til embedet af de lægfolk, der har patronatsretten til kirken, men biskoppen har uden rimelig grund nægtet at indsætte ham i det.
Pave Martin 5. bevilger to supplikker. Den første af Niels Stenwer, kannik i Slesvig, om at få ny provision på provstiet i Ejdersted, ledigt ved den tidligere indehaver Johannes Strannings død, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Slesvig. Den anden af Bartholomeus Markvardsen, klerk i Slesvig stift, om på ny at få provision på Mildsted kirke, ledig ved at Niels Stenwer har opnået det omtalte provsti, som er uforeneligt hermed, skønt Bartholomeus i forvejen har kanonikater og præbender i Slesvig og Haderslev. Begge har opnået embederne ved biskoppens autoritet, men der er siden opstået tvivl om overdragelsernes gyldighed.
Pave Martin 5.s bulle om aflad på kristi legemsfest.
Dronning Filippa forkynder en voldgiftsdom imellem Mogens Gøye og Morten Jensen (Gyrstinge).
Det pavelige kancellis optegnelse om at Johannes Kutzen er fritaget for at betale annater af sognekirken i Landkirchen på Femern i Odense stift.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Niels Stenwer er blevet fritaget for at betale annater af provstiet i Ejdersted i Slesvig stift.
Pave Martin 5. pålægger bl.a. kantoren i Slesvig at skride til eksekution af de domme, der blev fældet i sagen mellem rådet i Hamburg og Wernherus de Harhede, evig vikar ved allehelgensalter i Mariekirken i Hamburg, angående en sum penge.
Pave Martin 5. imødekommer to ansøgninger fra Tvilum kloster. For det første om at forene Søby kloster med Tvilum kloster, og om at overføre den enlige nonne der bor der til et andet nærliggende kloster. Søby kloster var grundlagt da Helene, enke efter Lars Uffesen (Hvide), tilskødede alt sit gods til biskop Oluf i Århus med det formål at grundlægge et nonnekloster til Vor Frue, og på den betingelse at alt godset, såfremt klostret ikke stod færdigt ved hendes død, skulle overgå til Tvilum Kloster. Nu efter Helenes død står Søby kloster endnu ufærdigt, og dets gods og ejendele er i fare for at falde i hænderne på Lars Thomsen (Vesteni) og hans folk, som generer de gejstlige og har slået en præst ihjel, og for at gå over til Helenes kødelige arvinger. For det andet om at forene landsbyen Truust med Tvilum kloster. Landsbyen har hørt til Tvilum klosters moderkirke Ladegård, men beboerne har forladt kirken til fordel for et andet sogn, hvis sognekirke imidlertid allerede er meget rig, og som er meget vanskelig at nå til fra Truust.
Pave Martin 5. imødekommer en ansøgning af Kristian Pedersen, kannik i Århus, om at overdrage ham kanonikat og præbende, ledige ved den tidligere indehaver Anders Silsters frivillige resignation, såvel som sognekirken i Hjortshøj, ledig ved den tidligere indehaver Siberts død. Det hævdes at kanonikatet og præbendet blev ledige ved pave Johannes 23.s udnævnelse af Jens Gerekesen (Lodehat) til ærkebiskop i Uppsala, og at de derfor var hjemfaldne til pavens udnævnelsesret.
Pave Martin 5. bekræfter Tvilum klosters privilegier og besiddelser, bl.a. sognekirkerne Gjern og Ladegård, som blev givet til klostret af biskop Gunner af Ribe ved grundlæggelsen. Klostret er plaget af adskillige der er fjendtligt stemt over for det, og som har bevirket at klostret ikke frit kan nyde sine besiddelser og privilegier vedrørende fyrremarkssager af dets undergivne.
Pave Martin 5. imødekommer en ansøgning af Poul Jensen, præst i Århus stift, om at få overdraget provstiet i Tvilum kloster, som er ledigt ved den tidligere indehaver Anders Nielsens resignation, idet han er parat til at opgive sognekirken i Vivild samt kanonikater og præbender i Århus og Ribe, som han besidder i forvejen. Kannikerne ved klostret havde ganske vist udpeget Niels Ebbesen Basse til provst, men udpegelsen var ikke blevet bekræftet af paven, hvorfor den erklæres for ugyldig.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Henning Bernhardsen, præst i Slesvig stift, som i forvejen har dispensation for sin illegitime fødsel som søn af en præst og en ugift kvinde, om at få provision på sognekirken Skt. Nikolaj i Flensborg, ledig ved den tidligere indehaver Conradus' død.
Pave Martin 5. bevilger en supplik om at give i opdrag til abbeden i klostret Grobe (Pudagla) på Usedom at forlænge fristen for, at der indgås forlig mellem biskoppen i Cammin og hertug Bugislav af Pommern og hans formynder kong Erik 7. af Pommern i striden om en del af kirkens besiddelser; hvis ikke der inden for fristen bliver indgået forlig, skal de tidligere afsagte domme om bandlysning træde i kraft. Desuden om at tillade biskoppen i Cammin at løse de enkelte besiddelser fra interdikt, hvis de vil indgå forlig uden om kong Erik.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Henricus Scriptoris, klerk fra Slesvig stift, om at få bevilget, at det ventebrev, som han har fået bevilget af paven 28. april 1424, skal være gyldigt, skønt han i sin supplik undlod at oplyse sin illegitime fødsel som søn af en præst og en ugift kvinde, som han ved anden lejlighed har fået dispensation for.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Pave Martin 5. lader Søby nonnekloster forene med Tvilum kloster uden pligt til at betale annater heraf.
Pave Martin 5. overdrager et evigt vikariat i sognekirken i Gadebusch i Ratzeburg stift til Johannes Stocker. Blandt eksekutorerne er provsten i Slesvig.
Pave Martin 5. reserverer et evigt vikariat i Skt. Peter og Pauls kirke i Bardowick i Verden stift for Theodericus Pril, evig vikar i Magdeburg. Blandt eksekutorerne er provsten i Slesvig.
Jens Jensen, kannik i Lund, skænker en kræmmerbod i Malmø, som han har købt af Reineke von Bogel, til sankt Stefans alter, mod at der holdes årtid for ham selv og hans forældre.
Klerken Markvardus Stiten i Lübeck, siden (cf. nr. 5799) provst i Odense, får et evigt vikariat i Mariekirken sammesteds.
Klerken Tidericus Pikkerdes fra Minden stift får et evigt vikariat i St. Petri kirke i Lübeck, ledigt ved Claus Wulfs resignation.
Christina Andersdatter i Sostrup, enke efter hr. Svend Udsen, og hendes søn Anders Svendsen giver hr. Oluf, provst i Århus, fuldmagt til på Sabro herredsting at skøde alt deres gods i Sabro til hr. Markvard, kannik i Århus, der skal modtage det på domkapitlets vegne, eller til en hvilken som helst anden, domkapitlet måtte sende.
Biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) indvier et kapel til jomfru Maria, Skt. Gertrud og andre helgeninder i Nyborg.
Biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) af Odense indvier hovedalteret i Fraugde kirke.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Weghener, klerk fra Bremen stift, om at få provision på et evigt vikariat i sognekirken i Mildsted i Slesvig stift, ledigt ved den tidligere indehaver Bartholomeus Markvardsens resignation; samtidig opgiver Johannes enhver ret til andre beneficier.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Nicolaus Wolf er blevet udnævnt til biskop i Slesvig efter den tidligere biskop Henricus (von Sees) frivillige resignation.
Pave Martin 5. udnævner Nicolaus (Wulf), ærkedegn i Slesvig, til biskop i Slesvig, efter at den tidligere biskop Henricus (von See) gennem sin prokurator Nicolaus Hamborg, kannik i Hamborg, frivilligt har indgivet sin resignation til Jordanus (Orsini), kardinalbiskop i Albano. Samtidig er lignende skrivelser adresseret til kapitlet i Slesvig, gejstligheden i Slesvig stift, menigheden sammesteds, alle Slesvig domkirkes undergivne, ærkebiskoppen i Lund og kong Erik 7. af Pommern.
Pave Martin 5. reserverer kanonikat og præbende i Lübeck for Thomas Rode, skolemester ved Nikolajkirken i Magdeburg; de ventes at blive ledige ved, at den hidtidige indehaver Nicolaus Wulff er blevet udnævnt til biskop i Slesvig.
Pave Martin 5. reserverer embedet som ærkedegn i Slesvig for Bartholomeus Markvardsen, kannik i Slesvig, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Slesvig, et evigt vikariat i sognekirken i Mildsted og provision på kanonikat og præbende i Haderslev, som han imidlertid ikke er i besiddelse af; når han har opnået embedet som ærkedegn, skal han imidlertid opgive det evige vikariat. Embedet ventes at blive ledigt ved, at den hidtidige indehaver Nicolaus (Wulff) er blevet valgt til biskop sammesteds. Lignende skrivelser er blevet sendt til biskoppen i Adria, abbeden i Ryd kloster i Slesvig stift og dekanen i Lübeck.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Hinricus Scriptoris, klerk fra Slesvig stift, om at få provision på et evigt vikariat i sognekirken i Mildsted i Slesvig stift til trods for Hinricus' illegitime fødsel som søn af en præst og en ugift kvinde; vikariatet er ledigt ved at Bartholomeus Markvardsen har opnået embedet som ærkedegn i Slesvig.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Slore, evig vikar i Bremen og pønitentiarskriver, om at få provision på kanonikat og præbende i Slesvig, skønt han i forvejen har evige vikariater i Bremen og i kirken St. Johannis i Lüneburg i Verden stift og ventebrev på et yderligere embede; ved samme lejlighed frasiger han sig enhver ret, han måtte have til noget andet embede. Kanonikat og præbende ventes at blive ledige ved, at den hidtidige indehaver Nicolaus (Wulff) er blevet udnævnt til biskop sammesteds,
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Hinricus Scriptoris, klerk fra Slesvig stift, om at få dispensation for sin alder, idet han glemte at oplyse, at han kun var 21 år gammel, da han søgte om provision på et evigt vikariat i sognekirken i Mildsted i Slesvig stift (); desuden om at få pavebrev om supplikkerne.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Nicolaus (Wulf), udvalgt biskop i Slesvig, har lovet at betale servispenge til det pavelige kammer og til kardinalkollegiet, samt de fem mindre afgifter; halvdelen af pengene skal betales inden for 8 måneder, den anden halvdel inden for de næstfølgende 8 måneder.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af franciskanermunken Jens Ottesen Dykker, på den ene side om at pålægge franciskanerklostret i Osnabrück at lade ham forblive i dér, at behandle ham som enhver anden munk, og på den anden side om den gunst, at kun franciskanerordenens generalminister kan fjerne ham fra klostret.Efter at være indtrådt i ordenen og have opholdt sig i klostret i Ystad er Jens blevet forflyttet til klostret i Osnabrück af ordenens generalminister, hvor guardianen og brødrene imidlertid ikke vil optage ham i deres konvent, fordi han er uægte født.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Makenisse, klerk fra Roskilde stift, om ny provision på kanonikat og præbende samt embedet som skatmester i Güstrow i Cammin stift, som er ledige ved den tidligere indehaver Petrus Bussowes død, og som Johannes Makenisse har ført proces om ved kurien med Johannes Goltsmyt og derved er blevet tildømt.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus (Wulf), udvalgt biskop i Slesvig, som har aflagt troskabseden over for Alfonsus (Carrillo de Albornoz), kardinal(diakon) i Sant'Eustachio, om at få tilladelse til at lade sig indvie til de højere gejstlige grader af en hvilken som helst biskop, på søndage og helligdage, under forudsætning af, at han ellers vil være forhindret, og at der bliver udfærdiget en bulle.
Peder (Lykke (Bille)), ærkebiskop i Lund, mageskifter en gård i Västra Mölleberga i Bara herred med domkapitlet for gods i Löddeköping, som ærkebiskop Niels (Jensen (Bild)) testamenterede kapitlet for en årtid; årtiden skal nu afholdes for indtægterne af gården i Västra Mölleberga.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af bl.a. Georgius Brunswick, klerk fra Schwerin stift og evig vikar i Roskilde, om tilladelse til at blive indviet til de gejstlige grader af en hvilken som helst biskop ved kurien.
Pave Martin 5. bevilger to supplikker af hhv. Georgius Brunswik, klerk fra Schwerin stift og evig vikar i Skt. Ibs kirke i Roskilde, og Johannes Zemmelow, klerk fra samme stift og sognepræst i Landow på Rügen i Roskilde stift, om at få tilladelse til at lade sig indvie til de højere gejstlige grader af en biskop ved kurien på søn- og helligdage, skønt det er uden for de lovformelige tidspunkter; udførelsen overdrages til biskoppen af Orense.
Antonius (Casini), kardinalkollegiets skatmester, kvitterer Nicolaus (Wulf), biskop i Slesvig, for betaling af en del af hans servispenge til kardinalkollegiet; betalingen beløber sig til 50 guldfloriner, overdraget af Cosimo og Lorenzo de' Medici.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Nicolaus (Wulf), biskop i Slesvig, har betalt en del af sine servispenge til kardinalkollegiet, beløbende sig til 50 guldfloriner; pengene skal fordeles mellem 15 kardinaler.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Henricus Scriptoris er blevet fritaget for at betale annater af et evigt vikariat i sognekirken i Mildsted i Slesvig stift.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Bartholomeus Markvardsen er blevet fritaget for at betale annater af embedet som ærkedegn i Slesvig.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Johannes Slore er blevet fritaget for at betale annater af kanonikat og præbende i Slesvig.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Nicolaus (Wulf), biskop i Slesvig, har betalt 50 guldfloriner som del af sine servispenge til det pavelige kammer, modtaget af Oddo, pavelig skatmester.
Notarialinstrument, hvorved offentlig notar Bertoldus Lodder bevidner kannik i Ribe, Slesvig og Lübeck og provst i Vardesyssel Otto Bosens præsentation af sit 1. maj 1427 udfærdigede testamente og den sammes erklæring om at dette testamente ved en hvilken som helst ret skal være at anse for hans sidste vilje; samtidig vidimeres testamentet.
Pave Martin 5. pålægger ærkebiskoppen i Uppsala at overdrage provstiet i Västerås til Jens Iversen (Lange), klerk fra Århus stift, på hvis vegne biskop Oluf (Jakobsen (Knop)) i Västerås har ansøgt paven om embedet.
Kong Henry 6. af England meddeler sine sheriffer kong Erik 7. af Pommerns ordre om, at ingen englændere må sejle til Finmarken eller andetsteds i kongens riger for at købe fisk, men kun til Bergen, hvor kong Erik har oprettet en stabelplads. Kong Henry befaler, at dette påbud skal overholdes.
Paven giver aflad til dem, der på Kristi legemsfest besøger kirkerne.
Ærkebiskop Peder Lykke (Bille), biskop Knut (Bosson (Natt och Dag)) af Linköping, biskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde, biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) af Odense, biskop Christian (Hemmingsen (Liljesparre)), biskop Sigge (Udsson (Vinstorp)) af Skara, biskop Oluf (Jacobsen (Knob)) af Västerås, biskop Christian af Ösel, biskop Nils (Ragvaldsson) af Växjö og biskop Severinus Tranquilliensis skænker aflad til Orte kirke.
Paven reserverer provstiet i Strengnäs for kanniken Birgerus Birgeri sammesteds, som er anbefalet dertil af dronning Filippa.
Pave Martin 5. pålægger ærkedegnen i Roskilde at overdrage kanonikat og præbende i Strängnäs til Lars Olofsson, dekan i Västerås, på foranledning af, at kong Erik 7. af Pommern har ansøgt om embedet på vegne af Lars.
Præsten Poul, biskoppens official i Svendborg, vidimerer, sammen med seks andre gejstlige og en armbrøstmager på borgen Ørkil, Erik 7. af Pommerns privilegier for Svendborg af 1409. 8. november.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Markvard Lydersen, munk i Ryd kloster i Slesvig stift, dels om tilladelse til at leve som eremit under samme ordensregel, cistercienserordenen, og til at udvælge en skriftefader af en hvilken som helst grad, som kan meddele ham syndsforladelse, så ofte som det er nødvendigt, dels om at blive løst fra enhver forpligtelse til at holde gudstjeneste og til at forvalte klostret. Ansøgningen er dels begrundet med Markvards ønske om at leve som eremit, dels med den politiske situation: Området omkring Ryd kloster er kommet i en fremmed fyrstes besiddelse, og denne har tidligere flyttet Markvard til Knardrup kloster i Roskilde stift og gjort ham til abbed dér, men kongens mænds modvilje mod Markvard fik ham til at frygte for sit liv, hvorfor han flyttede tilbage til Ryd kloster, og nu ønsker han at fjerne enhver mistanke fra begge sider ved at flytte bort.
Peder (Lykke (Bille)), ærkebiskop i Lund, og otte andre biskopper eftergiver hver især alle, der besøger Keldby kirke på Møn i Roskilde stift og Vor frue alter sammesteds eller rækker kirkens bygningsfond en hjælpende hånd, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
Mikkel Jørgensen Rud skøder på Sjællands landsting Sorø kloster de to gårde i Tingerup, som faderen, hr. Jørgen Mikkelsen Rud af Vedby, havde testamenteret klostret for sjælemesser for sig selv og sine forfædre.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Dedendorp, klerk fra Bremen stift, om at få det overdraget til den pavelige auditør Geminianus de Prato at overdrage ham sognekirken i Wildestorp i Verden stift, såfremt den proces, som han fører derom, hverken falder ud til fordel for ham eller for hans modpart, Henricus Calverwisch, kannik i Slesvig, som har påbegyndt processen.
Det pavelige kancellis optegnelse om at pave Martin 5. har udnævnt Herman Rynkeby, provst i Odense, til biskop i Viborg efter den tidligere biskop Lave (Stigsen (Globs)) død.
Pave Martin 5. udnævner Herman Rynkeby, provst i Odense, til biskop i Viborg efter den tidligere biskop Lave (Stigsen (Globs)) død. Ved samme lejlighed er lignende skrivelser blevet sendt til kapitlet i Viborg, gejstligheden i Viborg by og stift, menigheden i Viborg by og stift, samt alle domkirkens undergivne, ærkebiskoppen i Lund og kong Erik 7. af Pommern.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Marquardus von Stiten, klerk fra Lübeck, om at få provision på kanonikat og større præbende samt provstiet i Odense, som normalt besættes ved valg og omfatter sjælesorg, og som ventes at blive ledigt ved den hidtidige indehaver Herman (Rynkebys) udnævnelse til biskop i Viborg, selvom Odense domkirkes statutter siges at fordre, at man skal gå fra et mindre til et mellemstort præbende, fra et mellemstort til et større præbende, samt at ingen kan opnå en dignitet dér uden i forvejen at have været kannik med større præbende sammesteds for et bestemt tidsrum.