Sprog: Latin
Kong Erik 7. af Pommern og ærkebiskop Peder (Mikkelsen (Kruse)) af Lund opfordrer alle i de tre riger Danmark, Sverige og Norge til at yde bidrag til det kloster af Birgittinerordnen, der skal oprettes i Skemminge på Lolland (nu: Maribo).
Hr. Anders Jakobsen (Lunge) af Egede mageskifter med Sorø kloster to hovedgårde i Broby mod gods i Hesselby, Smidstrup og Vedskølle.
Tingsvidne af Københavns byting om Tyge Jensens skødning af sin gård i St. Nikolaj sogn til St. Nikolaj kirkes bygningsfond mod at kirkeværgerne til evig tid skal holde årtid for ham og hans hustru.
Tingsvidne af Roskilde byting om roskildekanniken Mikkel Klementsens salg og skødning af en øde grund i Roskilde til domkirken dér.
Biskop Peder af Ribe stadfæster rettertingets afgørelse i sagen mellem Peder Keldebæk og ærkedegnen i Ribe, Jens Helt om besiddelsen af en gård i Ribe.
Jens (Ovesen (Jernskæg)), biskop i Odense, skænker gods til en værdi af 150 mark lybsk i Sallingherred, pantsat ham af Bernike Skinkel, til oprettelsen af et vikarie i Vor frue kirke i Svendborg med daglige messer til ære for gud, Kristi legeme, Kristi blod, Jomfru Maria, kong Knud og alle helgener, til frelse for sin, sine forfædres og alle brødre og søstre i Svendborgs Skt. knudsgildes sjæle.Hvis godset bliver indløst, skal sognepræsten og knudsgildets oldermænd sammen med gildets fremmeste brødre anskaffe en anden tilsvarende indtægtskilde.Sognepræsten, oldermanden og de fremmeste brødre skal have præsentationsretten til alteret, og de skal kunne afsætte vikaren, hvis han ikke udfører sine opgaver tilfredsstillende.
Kong Erik 7. af Pommern bekræfter alle de privilegier, som er givet borgerne i Slesvig by af hans forgængere, konger af Danmark og hertuger af Slesvig, og giver dem yderligere en række begunstigelser vedrørende handel og toldfrihed i Danmark, fritager dem for arnegæld (afgift af ildsted) og stadfæster de gamle grænser for byfreden samt ting- og torvedagene; de skal dog betale told i Skanør og Falsterbo, når der er skånemarked, dvs. fra 29. juli til 9. oktober.
Jens Harbo af Estvad erkender at have overdraget 22 mark sølv og to okser til ærkedegnen og kapitlet i Ribe, som han har arvet efter sin slægtning Peder Jern, og som er en endnu ikke indfriet gæld fra nogle mænd i Vardesyssel, til afholdelse af en årlig sjælemesse for Peder Jern, Jens Harbo selv og hans hustru.
Konciliet i Konstanz lader udgå en bekræftet afskrift af sit privilegium for franciskanerobservanterne af 1416. 23. september (nr. 1224)
Jens Gadensteen, borger i København, pantsætter sin gård i den søndre ende af Tyskemannegade i København til Jens Pedersen (af Emdrup), væbner, for 30 mark sølv i gangbar mønt. Så længe pantsættelsen løber, skal mikkelsdag være den eneste indløsningsdag. Indtil pantet bliver indløst skal Jens Pedersen oppebære den årlige indtægt, dvs. tre mark sølv, af den nævnte gård uden modregning i gældens hovedstol. Jens Gadensteen forpligter sig til ikke at afhænde gården til tredjepart. Når pantet indløses, skal indtægten i det år følge hovedsummen uden modregning. Jens Pedersens udgifter til eventuelle forbedringer og udbedringer af gården skal efter fire opmænds vurdering godtgøres ham af Jens Gadensteen.
Pave Martin 5. bevilger to supplikker.Den ene af Tyge Jensen, klerk fra Roskilde stift, om provision på kanonikater og præbender i hhv. Skt. Johannes i Haug ved Würzburg og Skt. Gumbertus i Ansbach, begge i Würzburg stift. Den anden af Mikkel Henriksen, klerk fra Roskilde stift, om provision på kanonikater og præbender i Skt. Severus i Erfurt og i Helligkors i Nordhausen, begge i Mainz stift.
Pave Martin 5. pålægger kantoren i Roskilde at overdrage kanonikat og præbende i Skt. Severus i Erfurt i Mainz stift til Mikkel Henriksen, klerk fra Roskilde stift.
Pave Martin 5. pålægger officialen i Ratzeburg at overdrage to evige vikariater i Güstrow i Cammin stift, det ene i Skt. Cecilies kirke og det andet i sognekirken, til Johannes Coband, klerk fra Bremen stift, selvom de uretmæssigt besiddes af Nicolaus Bouwenstorp, der hævder at være præst fra Odense stift.
Dekan Jens Klementsen og kollegiatkapitlet i København mageskifter med biskop Jens Andersen Lodehat af Roskilde, således at biskoppen får gården Mølletorp ved Lyngby kirke samt Nymølle af kapitlet, der til gengæld får to gårde i Brøndbyøster.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Tronetus de Bergniss, indehaver af præceptoriet i augustinerklostret i Tempzin i Schwerin stift, om ny provision på det samme embede i det tilfælde, at den sag, som han fører derom med Wilhelmus Chacepolli, præceptor i Mårkær kloster, ikke falder ud til fordel for nogen af dem.
Tingsvidne af Brusk herredsting om væbneren Herman Ivarsen Pennows skødning af fire gårde i Erritsø sogn og en i Ullerup sogn, som i forvejen var pantsat til Ribe domkapitel, til kantor Jakob Ivarsen på kapitlets vegne mod årtider for sig og sin hustru Lucie.
Sjællands landsting vidimerer Lave Nielsen Urnes brev af 1392. 2. februar.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Coband, klerk fra Bremen stift, om ny provision på to evige vikariater i Güstrow i Cammin stift, det ene i Skt. Cecilies kirke, det andet i sognekirken, om hvilke han har ført proces ved kurien med Nicolaus Bowerstorp, præst fra Odense stift.
Pave Martin 5. udsteder pas, gyldigt i et halvt år, for magister Nicolaus de Leis Pas, klerk fra Rom og skriver ved pønitentiariet, som apostolisk nuntius på en rejse til Tyskland, Danmark, Sverige og Norge og anbefaler ham til alle gejstlige og verdslige myndigheder.
Pave Martin 5. udnævner Joachim Moltzan, kannik i Schwerin, til pavelig nuntius og generalkollektor i Bremen og Riga kirkeprovinser og Cammin, Verden og Slesvig stæder og stifter; inden han kan begynde at udøve embedet, skal han aflægge troskabsed for Franciscus (Conzieu), ærkebiskop i Narbonne og pavelig kammermester, eller dennes stedfortræder.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Stolle, klerk fra Bremen stift, om at få provision på sognekirken i Sønder Stabel i Slesvig stift, ledig efter den tidligere indehaver Johannes' død.
Sjællands landsting vidimerer Erik Menveds brev af 1295. 3. marts.
Sjællands landsting vidimerer kong Olufs brev af 1383. 22. januar.
Bosse Paris, væbner i Helsinge, erkender at have solgt sit gods i Udlejre til Bent Esbernsen, abbed i Æbelholt kloster, og at have modtaget fuld betaling herfor, 60 mark sølv, og han forpligter sig selv og sine arvinger til at godtgøre abbeden eller hans efterfølgere med tilsvarende gods, hvis godset i Udlejre bliver ham lovligt afvundet.
Otto Tinhuus, kaldet Skinkel, Henrik Nielsen i Kile, Henrik Nielsen (Quitzow) i Sandager, væbnere, skænker gaver til Gudbjerg kirke. Gaverne blev bevidnet af Herman Rynkeby, provst i Odense, og Robert og Jens Klementsen, rådmænd sammesteds.
Sjællands landsting vidimerer tre breve af Jens Rud til Næstved Skt. Peder kloster: et gavebrev af 1411, et skødebrev af 1414 og et gavebrev af 1399.
Ingemar trækker anklager tilbage over for Næstved Skt. Peder kloster i anledning af gods i Holløse.
Henning Pedersen skylder Oluf Ingemandsen tre mark sølv for et pant i Næstved.
Pave Martin 5. pålægger abbeden i Dargum kloster i Cammin stift at overdrage et større præbende i Schwerin til Joachim Moltzan, kannik sammesteds, som er kollektor bl.a. i Slesvig stift.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af prioren og brødrene i johanitterklostret i Strasbourg bl.a. om tilladelse til, at Sigge Uddsson, ærkedegn i Skara og kong Erik 7. af Pommerns ambassadør, må have et rejsealter.
Benedikte Klausdatter, priorinde i Bosjö benediktinerkloster i Lund stift, og konventet sammesteds giver hr. Aksel Pedersen (Thott) og hans hustru fru Ingeborg del i klostrets og ordenens fromme gerninger, og de lover dem at holde deres begravelse inden for femten dage fra bebudelsen om deres død.
Paven reserverer for kollektoren Joachim Maltzahn kanonikater og større præbender i Lübeck og Kammin og et højere embede i én af disse kirker, skønt han forud har adskillige andre embeder i Nordtyskland; nogle af disse skal han dog opgive.
Pave Martin 5. bekræfter alle Reval kapitels privilegier og friheder, tilstået kapitlet af såvel paver som af kirkens grundlæggere, de danske konger.
Pave Martin 5. reserverer efter kong Erik 7. af Pommerns anbefaling for Peder Turesen, kannik i Lund, kanonikat og præbende både i Lund og Roskilde, såvel som dignitet, personat eller officium i én af disse kirker, når blot det ikke er det højeste embede efter biskoppen. Lignende skrivelser er samtidig sendt til biskoppen i Concordia og abbederne i Herrevad kloster i Lunds stift og Sorø kloster i Roskilde stift.
Pave Martin 5. pålægger Angelus (Barbadicus), kardinalpresbyter af sankt Petrus og Marcellinus, at overdrage stillingen som præceptor i antoniterklostret i Tempzin i Schwerin stift til Guillermus Chachipolli, kannik i antoniterklostret i Vienne; når denne har opnået stillingen, skal han opgive sin stilling som præceptor i Mårkær kloster i Slesvig stift.
Pave Martin 5. pålægger provsten i Eutin i Lübeck stift at reservere et beneficium i Slesvig for Timme Båd, kannik sammesteds og sognepræst i Haddeby i samme stift. Når han har opnået beneficiet, skal Timme opgive sognekirken i Haddeby.
Optegnelse om at Sankt-Jacob-Kirche i Gingst på Rügen forenes med Grobe kloster (Pudagla) på Usedom i Cammin stift til evig tid.
Pave Martin 5. pålægger abbeden i Eldena kloster i Cammin stift at forene sognekirken Sankt-Jacob-Kirche i Gingst på Rügen i Roskilde stift samt dennes "custodia" med klostret Grobe (Pudagla) på Usedom i Cammin stift efter supplik af klostret og hertug Vartislav af Stettin, som har skænket klostret patronatsretten til kirken med den hensigt, at kirken skulle forenes med klostret. Når den nuværende sognepræst træder tilbage eller dør, skal klostret udpege en sekulær evig vikar til at varetage gudstjenesten.
Pave Martin 5. pålægger ærkebiskoppen i Lund at skaffe Vadstena Kloster det gods tilbage, som klostrets nuværende og tidligere abbedisser og konvent med urette har bortforlenet til såvel gejstlige personer som lægfolk på forskellige vilkår og på længere eller kortere tid, uagtet hvad der eksisterer af stadfæstelser, notarialinstrumenter, pavelige bekræftelser o.l.; de eksproprierede skal ikke have appelmulighed, og ærkebiskoppen skal pålægge både dem og de indkaldte vidner passende kirkestraf, hvis de modsætter sig eller af nogen grund ikke vil afgive vidnesbyrd.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Jens Andersen (Lodehat) er blevet valgt til biskop i Roskilde og har fået bekræftelse herpå.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Hermannus de Buren, sognepræst i Burg på Femern i Odense stift, om at få retten til og provision på kanonikat og større præbende i Schwerin, hvorom han har ført proces ved kurien med nu afdøde Hartwicus Plessen, skønt Hermannus i forvejen har flere nordtyske embeder.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af prioren og konventet i Antvorskov kloster om at få bekræftelse på inkorporationen af Vor Frue kirke og Skt. Ibs kapel (i dag Vor Frelsers kirke) i Horsens i Århus stift, som oprindelig blev foretaget af kong Valdemar 4. Atterdag 67 år tidligere.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Gerlacus Sasse, klerk fra Bremen stift, om at få provision på helligtrekongers alter i Slesvig domkirke, ledigt efter den tidligere indehaver Fedder (Frederik) Jakobsens død.
Pave Martin 5. bevilger tre supplikker af kong Erik 7. af Pommern. Den første om at bekræfte hans indstiftelse af birgittinerklostrene i Maribo, at tage dem under pavestolens og skt. Peters beskyttelse og at give dem de samme privilegier som de andre klostre af samme orden.Den anden om at bevilge 7 års og 280 dages aflad til alle, der besøger et af birgittinerklostrene Vadstena i Linköping stift, Mariendal i Reval stift, Marienwold i Ratzeburg stift og Maribo i Odense stift og deltager i gudstjenester på helligdagene for klostrenes patroner og på de sædvanlige højtider.Den tredje om at den samme aflad må gælde for besøgende i kapellet for Kristi legeme og apostlene Peter og Paulus i Linköping domkirke.
Pave Martin 5. pålægger, efter supplik af kong Erik 7. af Pommern, biskoppen i Odense at stadfæste grundlæggelsen af klostrene i Maribo, som er blevet grundlagt af kongen med samtykke af biskoppen i Odense og Hans Kesing, sognepræst i Skimminge, idet kongen inddrog sognekirken i Skimminge og lod bygge klosterbygninger og gav klostrene patronatsret, kirken og forskellige besiddelser.
Pave Martin 5. giver Jakob Larsen, klerk fra Viborg stift, syndsforladelse for i over et år at have været i besiddelse af sognekirken i Sollentuna og den dermed annekterede sognekirke i Ed i Uppsala stift uden at lade sig præstevie; dog skal han opgive kirkerne.
Pave Martin 5. pålægger biskoppen i Ciudad-Rodrigo og provsterne i Lund og Västerås at overdrage kirken i Sollentuna i Uppsala stift til Jakob Larsen, klerk fra Viborg stift, skønt han har pavelig provision på et kanonikat med ventebrev på præbende i Uppsala.
(Vadstena kloster) skriver til en nyligt udnævnt biskop og beder om hans særlige gunst og beskyttelse over for Vadstena kloster selv og det nye kloster på Lolland; desuden beklages det, at de kongebreve til konciliet i Konstanz, som biskoppen har sørget for at få udstedt på vegne af klostret, ifølge klostrets udsendinge ikke er nået frem 28. okt. (1416), og biskoppen bliver bedt om på ny at formå kongen til at udstede breve, hvis ordlyd sendes med nærværende brev.
Pave Martin 5. erklærer den af Johannes (Dominici), kardinallegat for Angelus Corario, dengang kendt som pave Gregor 12., foretagne forflyttelse af Johan (Skondelev), biskop i Slesvig, fra Slesvig til Cammin, foretaget under foregivelse af, at bispestolen stod tom efter den tidligere biskop Nicolaus (von Schippenbeils) død, for ugyldig; bispestolen var nemlig allerede besat af Magnus (von Sachsen-Lauenburg), som pave Johannes 23. efter afdøde pave Alexander 5.s bestemmelse havde indsat efter at have afsat biskop Nicolaus.
Prior, subprior, sakristan og hele konventet i Æbelholt kloster bekendtgør, at de efter abbed Bent Esbernsens død har valgt broder Mads Mortensen, præst, som ny abbed, og at denne har taget imod valget. Samtidig anmoder de dem, som det tilkommer, om at bekræfte valget.
Ludovicus Alamandi, stedfortræder for den pavelige kammermester Franciscus (de Conzieu), pålægger to kanniker i Lübeck samt biskoppen i Roskilde og Jens Poulsen, ærkedegn i Lund, at undersøge nogle tvivlsomme punkter i de regnskaber, som Lodovico di Baglioni, pavelig kollektor i de tre riger, har aflagt.
Pave Martin 5. pålægger efter supplik af bl.a. kong Erik 7. af Pommern og ærkebiskopperne af Uppsala, Lund og Nidaros biskopperne i Oslo, Åbo og Växjö at foranstalte undersøgelser af undergerninger foretaget af biskop Nils i Linköping, biskop Brynolf (Algotsson) i Skara og nonnen Ingrid i Skenninge samt af disses liv, og paven bekræfter samtidig Konstanzkonciliets bestemmelse i samme anledning.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af kong Erik 7. af Pommern om bekræftelse af birgittinerordenens regel og om at få det overdraget til ærkebiskoppen i Uppsala og biskoppen i Linköping at verificere dokumenterne i Vadstena om Birgittas kanonisation og derefter bekræfte kanonisationen.
Pave Martin 5. pålægger biskopperne i Ribe og Odense at modtage troskabseden af Jens (Andersen (Lodehat)), biskop i Roskilde, på vegne af paven. Biskop Jens skal derefter sende eden til paven skriftligt og beseglet.
Martini Vti papæ bulla de studio generali in Dania constituendo. - Florentiæ, VII. cal Iunii, pontif. anno secundo.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Oluf Jakobsen (Knop), kantor i Lund og prokurator ved kurien, om provision på kanonikat og præbende i Uppsala, selvom han i forvejen har kantorembedet, der er en dignitet, kanonikater og præbender i Lund og Roskilde, dispensation til at forene to uforenelige embeder for livstid samt ventebrev.Kanonikat og præbende i Uppsala er ledige ved Olof Larssons frivillige resignation eller hans udnævnelse til provst i samme kirke.
Pave Martin 5. løser Jens Finsen (Ulfeldt), kong Eriks kapellan og kannik i Lund, for enhver skyld, han har pådraget sig ved uden tilladelse at have forenet embedet som provst i Tofte, som er forenet med sognekirken i Gamtofte, med sognekirken i Hjulby, alle i Odense stift, og han pålægger ham samtidig at opgive begge.Da Jens af kong Erik blev præsenteret til embedet som provst i Tofte, som var ledigt efter den tidligere indehaver Jens Schultes død, skønt han i forvejen besad sognekirken i Hjulby, indsatte Jens (Ovesen), biskop i Odense, ham i embedet, og han besad begge i mere end et år; dette blev bragt for pave Johannes 23., som løste ham for al skyld, han derved havde pådraget sig, og pålagde ham at opgive begge, og samme dag pålagde han Andreas (de Escobar), biskop i Ciudad Rodrigo, samt to andre, atter at indsætte ham i begge embeder, så snart han havde opgivet dem, med dispensation til at forene dem i syv år, på den betingelse at han derefter enten skulle bortbytte provstiet eller sognekirken til et embede, der var foreneligt med det andet, eller opgive sognekirken i Hjulby.Efter at begge bestemmelser var blevet eksekveret, besad Jens begge embeder i syv år, og ved slutningen af perioden fik han dispensation af Peder (Mikkelsen (Kruse)), ærkebiskop i Lund, til at forene de to embeder i yderligere syv år, skønt denne fortsættelse af dispensationen stred imod de kanoniske regler; dog har han ikke efter de første syv år modtaget indtægter fra embederne. Derfor har Jens anmodet om at paven vil træffe afgørelse i sagen.
Pave Martin 5. pålægger abbeden i Holmekloster i Odense stift, ærkedegnen i Roskilde og provsten i Odense at overdrage Jens Finsen (Ulfeldt), kannik i Lund, provstiet i Tofte og sognekirken i Hjulby, som er forenet med sognekirken i Nyborg, begge i Odense stift, så snart han ifølge pavens bestemmelse () har opgivet dem begge, skønt han i forvejen har kanonikater og præbender i Roskilde og Århus stifter samt hospitalet i Assens; Jens skal have tilladelse til at forene provstiet og sognekirken i 5 år, hvorefter han enten skal bortbytte provstiet eller sognekirken til et embede, der er foreneligt med det andet, eller opgive sognekirken i Hjulby.
Paven overdrager kollektoren Joachim Maltzahn kanonikater med ventebreve på større præbender i Lübeck og Kammin og et højere embede i een af disse to kirker samt giver ham dispensation til i 10 år dermed at forene besiddelsen af flere andre embeder i Nordtyskland, når han blot opgiver sognekirken i Bard i Schwerin stift (cf. A.P. nr. 5679)
Præsten Hermannus Kule fra Kammin stift får ny provision på sognekirken i Sagarde på Rügen (cf. A.P. nr. 5691)
Tingsvidne af Sjællands landsting om Niels Pedersens skødning af alt sit gods i Ølsemagle til kapitlet i København.
Vidisse af Sallinge herredsting af tingsvidne af Sallinge herredsting af 1330. 1. oktober.
Pave Martin 5. skriver til Magnus, udvalgt biskop i Cammin, og udvider hans frist for at lade sig indvie til de højere gejstlige grader indtil 21. december samme år, og tillader ham at blive viet til alle gejstlige grader på én og samme dag, og af en hvilken som helst biskop han ønsker, idet han gentager, at den af Johannes (Dominici), kardinallegat for Angelus Corario, dengang kendt som pave Gregor 12., foretagne forflyttelse af Johan (Skondelev), biskop i Slesvig, fra Slesvig til Cammin, foretaget under foregivelse af, at bispestolen stod tom efter den tidligere biskop Nicolaus (von Schippenbeils) død, er ugyldig.
Kong Erik 7. af Pommern pålægger Peder Tå, Bille Esbensen, Jens Andersen af Bildsø og Hinzekin Portmand at indføre Bent Bille af Solbjerg i gods i Sønderød i Løve herred.
Paven giver Helligåndsklostret i Rom bekræftelse på dets privilegier.
Gregor, lektor i Stockholm, vikar i klostrene ved kysten for broder Raimund, provincialprior for dominikanerordenen i ordensprovinsen Dacia, billiger udsættelsen af regnskabsafgivelsen i forbindelse med byggeri på klosteret i Åbo.
Klerken Johannes Slore fra Verden stift får et evigt vikariat i Lüneburg, hvorom han havde ført proces ved kurien mod klerken Klaus Sachow fra Lübeck som tillige er provst i Slesvig.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Pave Martin 5. har løst biskop Peder (Lykke) fra bispesædet i Ribe og forflyttet ham til ærkesædet i Lund, ledigt efter den tidligere ærkebiskop Peder (Mikkelsen (Kruses)) død. Samtidig har han udnævnt han Kristian Hemmingsen, provst i Roskilde, til ny biskop i Ribe.
Notarialinstrument af den offentlige notar Jacobus Roblandt, klerk i Reval stift, hvorved abbeden, prioren, den tidligere prior og konventet i Padise kloster i Reval stift efter anmodning af biskoppen og kapitlet i Reval vidimerer et brev af kong Erik 4. Plovpenning af 12[41]. (?) 21. september og et brev af Valdemar 4. Atterdag af 1346. 3. januar.
Abbed Niels (Klementsen) af Sorø kvitterer Hans Krøpelin for afgiften af det gods han har lejet.
Johan van Köln, borger i Malmø, erkender at have solgt sin medborger Reineke van Bogel en bod i Malmø og at have modtaget fuld pris herfor.
Pave Martin 5. reserverer kanonikat og præbende i Roskilde, ledige ved Kristian Hemmingsens forfremmelse til biskop i Ribe, for Nils Ragvaldsson, skønt han forud har kanonikater og præbender i Linköping og Strängnäs og sognekirken i Björlunda og dennes annekskirke i Gryt. Lignende skrivelser er samtidig blevet sendt til biskopperne i Spoleto, Lübeck og Skara.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Jens Jakobsen, kannik i Lund og kong Erik 7. af Pommerns kansler, om at få provision på provstiet i Roskilde, ledigt ved Kristian Hemmingsens forfremmelse til biskop i Ribe, skønt han i forvejen har kanonikater og præbender i Lund og Roskilde og er sognepræst ved Vor Frue Kirke i Kalundborg; alle disse embeder må han i 5 år forene med provstiet.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Tyge Jensen, klerk fra Roskilde stift, om at få provision på kanonikat og præbende i Roskilde, skønt han i forvejen har provision på kanonikat og præbende i Skt. Johannes i Haug ved Würzburg. Kanonikat og præbende ventes at blive ledige ved, at den tidligere indehaver Jens Gerekesen (Lodehat) har opnået andet kanonikat og præbende sammesteds.
Pave Martin 5. pålægger abbeden i Sorø kloster at overdrage kanonikat og præbende i Roskilde til Jens Gerekesen (Lodehat), skønt han i forvejen har kanonikater og præbender i Roskilde og Uppsala og sognekirken i Stege; dog skal han opgive det kanonikat og præbende i Roskilde, han allerede har. Kanonikat og præbende ventes at blive ledige ved, at den hidtidige indehaver Kristian Hemmingsen er blevet udnævnt til biskop i Ribe.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Jens Gerekesen (Lodehat), kannik i Roskilde, om at lade Jens Madsen få provision på kanonikat og præbende i Roskilde, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Lund og et evigt vikariat i Marienkirche i Lübeck. Kanonikat og præbende ventes ledige ved, at Jens Gerekesen (Lodehat) skal opgive dem i henhold til sin provision på andet kanonikat og præbende sammesteds.
Kontrakt mellem det pavelige kammer og huset Medici i Firenze om indbetalinger af Ludovico Baglioni fra pengeindsamlingerne i Danmark, Sverige og Norge.
Paven anbefaler til alle, der ser dette Brev, magister Nicolaus de Leis, der drager som nuntius til Tyskland, Danmark, Norge og Sverige; brevet gælder for seks måneder.
Jens Rynkeby, prior for Dalum kloster, og Ingrid, abbedisse sammesteds, skænker gods til fru Ide Bromersdatter til at blive i dennes livslange eje.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Martinus Lemegow, evig vikar ved hellig kors alter i sognekirken i Kiel, om at få provision på et evigt vikariat ved helligtrekongers alter i Slesvig domkirke, ledigt efter den tidligere indehaver Fedder (Frederik) Jakobsens død.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Martinus Lemegow, evig vikar ved helligkorsalteret i sognekirken i Kiel i Bremen stift.Den hidtidige sognepræst i Landkirchen på Femern i Odense stift, som lægfolk har patronatsretten til, Johannes Keding, er efter opfordring af Johannes de Scriban, fiskalprokurator ved den romerske kurie, blevet bandlyst, men er alligevel fortsat med at holde gudstjenester. Desuden har han engang såret klerken Godfridus fra Verden, og ved et uheld fået amputeret pegefingeren på sin venstre hånd med det sværd, som Godfridus havde trukket for at forsvare sig, men alligevel er han fortsat med at holde gudstjenester til trods for sin legemsdefekt.Derfor anmoder Martinus om, at paven overlader det til en egnet person at foretage en undersøgelse, og såfremt det forholder sig som beskrevet, at give Martinus pavelig provision på den omtalte sognekirke med patronernes samtykke.
Kong Erik takker kardinalbiskoppen af Albano, Jordanus de Ursinis for en Agnus Dei og for den hjælp, han havde ydet Vadstena klosters udsendinge i Konstanz, samt anbefaler de munke, som nu sendes til Rom, til hans velvilje.
Kong Erik beder paven overdrage ærkebiskoppen i Uppsala og biskopperne i Linköping og Skara at vidimere originalaktstykkerne i Vadstena Kloster angående ordenens konstitutioner og sankt Birgittas kanonisation, og om, at paven derefter vil godkende vidimationerne, uden at originalerne først sendes til Rom.
Kong Erik takker en kardinal for de modtagne falkeklokker og sporer, sender til gengæld en lille ring og beder kardinalen tage sig af Vadstena klosters udsendinge, som nu rejser til Rom.
Dronning Filippa takker kardinalen Antonius Pancerinus af Aquileja for en Agnus Dei og for hans velvilje mod Vadstena klosters sendebud i Konstanz, samt anbefaler til ham munkene Johannes Haquini og Johannes Hildebrandsen, som nu rejser til Rom for klostret.
Kong Erik beder en prælat i Rom anbefale til paven og kardinalen Jordanus de Ursinis de munke, som nu rejser til Rom fra Vadstena kloster.
Kristian Pedersen, borger i Lund, sælger Jens Jakobsen, dekan i Lund, en gård i sankt Clemens sogn.
Det pavelige kancellis optegnelse om, at paven har tilstået Peder (Lykke), udvalgt ærkebiskop i Lund, palliet.
Peder Nagel, official i Sallinge herred, udsteder et sognevidne om salget af en grund nær Stegelbjerg tilhørende kirken til Anders Lavesen.
Niels Neg og Jens Larsen af Krøjerup skøder og overdrager en gård i Dyrlev til Bent Neg.
Rigens kanslers vidisse på fru Elisabeths testamente af 1314 og hendes søn Niels Tuesens skødebrev på gods til Næstved Skt. Peder kloster af 1322.
Det kongelige retterting vidimerer Peder Finkenows indstiftelse af Skt. Olavs alter i Næstved Skt. Peder kloster.
Jens Andersen (Basse (Nye)) af Bildsø giver afkald på sin arveret til et landbosted i Tømmerup, som faderen Anders Nielsen havde skænket Sorø kloster for et gravsted for sig og sin hustru Helene (Manderup), og lejer gården af klosteret for en årlig afgift.
Ærkebiskop Peder Lykkes vedtægt om at de ældre residerende kanniker kan vælge de bedste præbender efter de afdøde.
Kong Erik får bevilget, at der ved en af domkirkerne i hans riger må oprettes et universitet for alle fag undtagen teologien, og at dette universitet må få de samme privilegier som universitetet i Paris.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af dekanen og kapitlet ved Vor Frue Kirke i København om at få bevilget 10 års og 400 dages aflad til alle, der besøger kirken og rækker en hjælpende hånd til dens reparation på de sædvanlige helligdage; bevillingen gælder for al fremtid.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Jakob Danielsen, kannik i Vor Frue kirke i København og sognepræst i Nakskov, som har indstiftet en messe for egne midler, der afholdes hver torsdag i sognekirken i Nakskov, om at få bevilget 1 års og 40 dages aflad til alle, der deltager i den omtalte messe eller rækker en hjælpende hånd til den, og 10 års og 400 dages aflad til alle, der deltager i den på Kristi legemsfest.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af kong Erik 7. af Pommern om pavelig bekræftelse på alle de afladsbreve, som er tilstået birgittinerordenen.
Tingsvidne af Lund byting om lundeborgeren Kristian Pedersens skødning af en gård i sankt Clemens sogn i Lund til Jens Jakobsen, dekan i Lund.
Pave Martin 5. reserverer et evigt vikariat i Bützow i Schwerin stift for Johannes Brunonis de Vordis, kannik i Eutin, skønt denne forud har flere andre embeder, bl.a. et evigt vikariat uden sjælesorg i Slesvig.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af kong Erik 7. af Pommern om tilladelse til at oprette et universitet i et af hans riger og om tilståelse af de samme privilegier, som universitetet i Paris nyder. Ifølge supplikken skal ærkebiskoppen i Lund og biskoppen i Roskilde befuldmægtiges til at oprette et universitet ved et af de regelbundne kapitler i Danmark eller et andet egnet sted, som kongen udvælger. Såfremt det oprettes ved et regelbundet kapitel, skal de enten flytte de regelbundne personer til et andet sted af samme orden eller lade dem blive resten af livet med et passende underhold; derefter skal de omdanne kirken til en sekulær og oprette et passende antal prælaturer, kanonikater og præbender beregnet for universitetets lærere i teologi, artes, medicin og jura. Såfremt universitetet oprettes på et andet, af kongen udvalgt sted, skal de fordele indtægterne i portioner, der skal fordeles mellem lærerne. Desuden skal de til evig tid have retten til at besætte universitetets embeder. Bevillingen er dog begrænset til ikke at omfatte oprettelsen af et teologisk fakultet.
Reineke von Bogel, borger i Malmø, erkender at have solgt Jens Jensen, præst i Borgeby, en bod i Malmø og at have modtaget fuld pris herfor.
Biskop Kristian Hemmingsen i Ribe lover gennem Roskildekanniken Oluf Jakobsen at betale halvdelen af sine servispenge, som er takseret til 120 guldfloriner til det pavelige kammer og kardinalkollegiet, repræsenteret ved 10 kardinaler, inden for 12 måneder, den anden halvdel inden for de derpå følgende 12 måneder.
Guillelmus de Pratos optegnelser om modtagelsen af dele af biskop Kristian Hemmingsen af Ribes servispenge: 1) for udfærdigelse af bulle 6 floriner til det apostoliske kammer og vagten (servientes armorum). 2) For en af de mindre afgifter (servitia minuta) 6 fl. til det apostoliske kammer. 3) For kvittering for betaling af en af de mindre afgifter på 6 fl.: 1 fl. 4) For subdiakonen modtog Chechus 2 fl. i forbindelse med Kristians promovering.
Jens Jakobsen, dekan i Lund, sælger domkapitlet i Lund en gård i sankt Clemens sogn i Lund.
Paven giver samme aflad til dem, som på bestemte dage besøger franciskanerkirkerne i kirkeprovinsen Danmark og navnlig klostret i Stockholm, som til besøgende i Portiunculakirken i Assisi den 1. og 2. august.
Borgmestre og råd i Malmø erkender, at de på vegne af Malmø by har lånt 300 mark sølv i gangbar mønt af Sankt Petri kirke sammesteds til at bygge et tårn og en bymur dér i byen. Til gengæld pantsætter de tårnet og den grund, det skal bygges på, således at kirken har fri brugsret til tårnet og jorden og ret til at bryde sten dér, indtil lånet er betalt tilbage.
Fru Grete (Henriksdatter (Brokdorf)), enke efter landsdommeren Jens Pedersen (Panter) (af Løgismose) på Fyn skænker gods til dominikanerne (i Odense) til sjælemesser, der skal afholdes for hendes mand og øvrige slægtninge: sønnerne Lars og Peder Jensen (Panter) (af Løgismose), forældrene Henrik Brokdorf og Inger. Henrik Barsebæk og dennes hustru Cecilie bevidner transaktionen.
Ærkebiskop Peder Lykke af Lund erklærer, at kong Erik 7. af Pommern i hans og rigsrådets nærvær har tilbudt biskop Jens af Roskilde at lade striden om Københavns slot og by med tilhørende gods på landet afgøre af ærkebiskoppen og rigsrådet.
Peder Lykke, ærkebiskop i Lund, eftergiver alle, der besøger Sankt Gertruds kapel i Køge eller rækker dets bygningsfond en hjælpende hånd, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
Oluf Jensen, official i Slagelse herred for ærkedegnen i Roskilde, bevidner, at kirkeværgerne ved Slagelse Sankt Mikkels kirke, Vor Frue i Slagelse og Slagelse Helligåndshus har overladt borgerne i Slagelse brugsretten til *Holslev.
Kardinalen (Antonius Pancerinus, patriark) af Aquileia giver Peder (Lykke), ærkebiskop i Lund meddelelse om, at han hos paven har udvirket, at ærkestiftets takst er blevet nedsat fra 4000 til 2000 guldfloriner; han lover at være til tjeneste i fremtiden og anbefaler brevets overbringer, hr. Jens fra Danmark, som vil give ærkebiskoppen videre besked mundtligt.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af kong Erik 7. af Pommern, Peder (Lykke), ærkebiskop i Lund og kapitlet sammesteds, om at få bekræftelse og pavebrev på den bestandige nedsættelse af Lund ærkesædes takst fra 4000 til 2000 guldfloriner, som paven allerede mundtligt har bevilget kong Erik, den tidligere ærkebiskop Peder (Mikkelsen (Kruse)) og kapitlet, men hvis gyldighed betvivles.
Pave Martin 5. nedsætter efter supplik af Peder (Lykke), udvalgt ærkebiskop i Lund, og kapitlet sammesteds Lund ærkesædes takst fra 4000 til 2000 guldfloriner for bestandig.
Pave Martin 5. nedsætter Lund ærkesædes takst fra 4000 til 2000 guldfloriner for bestandig.
Paven nedsætter Lund ærkestifts takst ved ærkebispeudnævnelsen fra 4000 til 2000 gylden.
Kong Erik beder paven tage Vadstena kloster og Birgittinerordenen under sin særlige beskyttelse, indsætte en af kardinalerne til ordenens værneherre og tilbagekalde alle forordninger, som er i strid med birgittingerreglen.
Biskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde bekræfter domkapitlets valg af Laurids Nielssøn (Juul) som dekan efter Laurids Jenssøns (Juul) død.
Johan (Skondelev), biskop af Slesvig, pålægger alle sognepræster og præstevikarer i Barvedsyssel at indføre Tue Pedersen, kantor i Haderslev, i besiddelsen af Øsby kirke, som kong Erik 7. af Pommern forinden havde skænket kantoren og hele kapitlet i Haderslev.
Grev Heinrich af Holstein skænker Bordesholm kloster i Bremen stift patronatsretten i sognekirken i Neuenbrook i samme stift. Hertug Adolf af Slesvig er blandt vidnerne.
Grev Heinrich af Holsten beder ærkebiskoppen af Bremen om at forene sognekirken i Neuenbrook med Bordesholm kloster, begge i samme stift. Blandt vidnerne er hertug Adolf af Slesvig.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Jens Jensen, klerk fra Odense stift, om at få det overdraget til kantoren i Lund eller en prælat ved kurien at modtage dekan i Roskilde Lars Jensens frivillige resignation af kanonikat og præbende i Lund, og at give provision på samme kanonikat og præbende til Jens Jensen selv.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Lars Jensen, dekan i Roskilde, om at få pavelig bekræftelse på et præbende og alter til Johannes Døberen med en daglig messe, som han har stiftet i Vor Frue kapel i Roskilde domkirke.
Pave Martin 5. bevilger en supplik om at tilstå 10 års og 400 dages aflad til alle, der besøger sognekirken i Nakskov på dens indvielsesdag og dens annekskirke i Krogsbølle sankthansaften.
Kardinal Franciscus (Landus) og biskop Ludovicus (Alamandi) af Maguelonne pålægger Johannes Weydeknepel, som er underkollektor bl.a. i Slesvig stift, at søge oplysning om, hvad Sankt Michaels Kloster i Lüneburg er takseret til, og sende meddelelse derom til kurien.
Dronning Filippa ansøger paven om opretholdelse af Birgittinerordenens privilegier, især dens afladsret, der var truet ved en almindelig suspension af al aflad, takker for en Agnus Dei og oversender nogle af den hellige Birgittes relikvier.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Ludolphus Karlik om provision på sognekirken på Zudar (St.-Laurentius) på Rügen i Roskilde stift, som var ledig ved den tidligere indehaver Nicolaus Kumerows død, og hvortil Ludolphus Karlik var blevet præsenteret af kirkens patron, hertug Vartislav af Stettin; imidlertid nægtede biskoppen i Roskilde at indsætte ham, men han har alligevel siden da besiddet kirken.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Arnoldus Rambow om et beneficium i Roskilde stift, hvortil hertug Vartislav af Stettin har præsentationsretten, skønt han i forvejen har adskillige embeder i Cammin stift.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Sanderus Bonow og Hermannus Boysleyt om at få det overdraget til en uvildig person at give dem tilladelse til at bytte embeder, skønt de begge i forvejen har flere andre embeder, Sanderus bl.a. et evigt vikariat i Vilmnitz på Rügen i Roskilde stift.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Hinricus Kalverwisch, evig vikar ved Skt. Mauritius' alter i Lübeck domkirke, om at få provision på et evigt vikariat i Slesvig, ledigt ved den tidligere indehaver Fedder (Frederik) Jakobsens død, skønt han i forvejen har evige vikariater i Lübeck og i sognekirken i Krummesse i Ratzeburg stift.
Peder Lykke (Bille), ærkebiskop af Lund, stadfæster domkapitlets privilegier.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Krogher, evig vikar i Malchin i Cammin stift, om at få de embeder i Nordtyskland, som Johannes Molner, der havde været kollektor i bl.a. Slesvig stift, ved sit bedrageri havde gjort sig uværdig til.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Conradus Rike, klerk fra Schwerin stift, om at få det overdraget til en lokal person at undersøge, om det er sandt, at Theodericus Grabow, der var sognepræst i Zirkow på Rügen i Roskilde stift, engang ved et uheld dræbte en dreng, der var søn af hans kapellan Conradus og dennes frille, og som boede i hans hus, og at biskop Jens af Roskilde derfor anså kirken som ledig ved Theodericus' inhabilitet, til trods for dennes påståede pavelige dispensation, og overdrog kirken til Conradus Rike.Såfremt den udpegede undersøger finder, at det er sandt, at Theodericus Grabow dræbte drengen, skal denne inden for en fastsat termin fremstille den dispensation, han hævder at have, og hvis ikke han kan det, skal den udpegede undersøger fratage Theodericus Grabow enhver ret til kirken i Zirkow og give Conradus Rike fornyet provision herpå, skønt denne i forvejen har ventebrev.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Guillelmus Chassipolli, kannik i antoniterklostret i Vienne, om at få provision på embedet som præceptor i antoniterklostret i Tempzin, som han har ført proces ved kurien om, skønt han i forvejen er præceptor i Mårkær kloster i Slesvig stift.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Hermannus Kule, præst fra Roskilde stift, om fornyet provision på sognekirken i Sagard på Rügen.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af sognepræsterne Engelbertus Vredeland og Sanderus Bonow om at få det overdraget til en uvildig person at give dem tilladelse til at bytte kirker, så Engelbertus får kirken i Pasewalk i Cammin stift, Sanderus kirken i Altenkirchen på Rügen i Roskilde stift, skønt de begge har flere andre embeder i forvejen, Sanderus bl.a. et evigt vikariat i Vilmnitz på Rügen.
Pave Martin 5. bevilger to supplikker af kong Erik 7. af Pommern.Den første om at hans kammermester Jens Pedersen (Jernskæg), kannik i Roskilde, kan få provision på dekanatet i Roskilde, ledigt ved den tidligere indehaver Lars Jensens død, skønt han i forvejen har kanonikater og præbender i Roskilde og Oslo samt en sognekirke på Lolland i Odense stift.Den anden om at Troels Pedersen, klerk fra Roskilde, kan få provision på kanonikat og præbende i Roskilde, også ledige ved Lars Jensens død.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Lars Nielsen, kannik i Roskilde, om bekræftelse på kapitlets valg af ham til dekan i Roskilde og provision herpå, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende sammesteds; dekanatet var ledigt efter den tidligere indehaver Lars Jensens død.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Ludovicus (Aleman), biskop i Maguelonne og pavelig vicekammermester, har meddelt den pavelige bank, at paven har nedsat Lund ærkesædes takst fra 4000 til 2000 guldfloriner og justeret de øvrige takster tilsvarende.Desuden om at Oluf Jakobsen, kantor i Lund, og Jens Madsen, kannik sammesteds, på vegne af Peder (Lykke), ærkebiskop sammesteds, har lovet at betale servispenge og de mindre afgifter, idet halvdelen skal betales inden for otte måneder, den anden halvdel inden for de derpå følgende otte måneder.
Ludovicus (Aleman), pavelig vicekammermester, kvitterer Peder (Lykke), ærkebiskop i Lund, for gennem Jens Madsen, kannik i Lund, at have betalt én af de mindre afgifter (90 guldfloriner).
Kanniken og ærkedegnen Sanderus Bonow i Grole i Kammin stift og sognepræsten Hermannus Boysleyt i Pasewalk, som tillige har evige vikariater i Güstrow og Stettin, får det overdraget til en uvildig person at give dem tilladelse til at ombytte disse embeder, skønt de forud har andre, Sanderus bl.a. et evigt vikariat i Vilmenitz på Rügen.
Klerken Henricus Move fra Bremen stift får bevilget, at kammermesteren må overdrage ham kanonikat og større præbende i Schwerin og et evigt vikariat i Parchim, som den tidligere kollektor bl.a. i Slesvig stift Johannes Molner havde forbrudt ved sin uredelige færd.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Peder (Lykke), ærkebiskop i Lund, har betalt én af de mindre afgifter (26. april), og 29. april gennem Petrus de Rehibæ endnu en af de mindre afgifter (90 guldfloriner, hvoraf 22 guldfloriner og 25 solidi gik til kammeret, 67 guldfloriner og 25 solidi til vicekammermesteren).
Kardinal Antonius (Pancerinus) af Aquileja giver ærkebiskop Peder (Lykke) i Lund meddelelse om, at paven har nedsat ærkestiftets takst fra 4000 til 2000 gylden, lover at være til tjeneste i fremtiden og anbefaler brevets overbringer hr. Jens fra Danmark.
Severinus, vikar for Odensebispen Jens (Ovesen (Jernskæg)), indvier Kærum kirke og skænker den aflad.
Paven pålægger biskoppen i Schwerin at overdrage Nicolaus Krogher, evig vikar i Malchin i Kammin stift, kanonikat og præbende i Schwerin og ærkedegneembedet i Malchin (cf. nr. 1296)
Paven befaler efter supplik af kong Erik 7. af Pommern ærkebiskoppen i Lund og biskoppen i Roskilde at stifte et universitet ved en af katedralkirkerne i hans riger, som kongen vil udvælge og begave tilstrækkeligt; hvis denne kirke i forvejen er regulær, skal den omdannes til sekulær, og der skal oprettes et kapitel, hvis kanonikater, præbender og beneficier skal tilfalde universitetets lærere, og der skal opføres huse til lærernes logi; der skal kunne oprettes alle fakulteter undtagen det teologiske, og universitetet skal nyde samme privilegier som det i Paris.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af kong Erik 7. af Pommern om at få tilføjet til den tidligere bevilgede supplik om grundlæggelsen af et universitet, at professorerne ved det påtænkte universitet må forene op til tre beneficier, og at få denne tilføjelse medtaget i det pavebrev, der skal udfærdiges.
Broder Galmundus, prior i dominikanerklostret i Næstved, og konventet sammesteds erklærer, at de har solgt to jordstykker med alle bygninger på deres grund i Næstved, som engang var i Niels Thomsens besiddelse, til skomager Trued Mogensen, borger i Næstved, til evig besiddelse, og at de har modtaget fuld betaling herfor.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Jakob Danielsen, kannik i København, om at få 5 års fritagelse for pligten til at residere, men dog oppebære sine beneficiers indtægter, mens han studerer eller opholder sig ved kurien.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Hermannus Kule, præst fra Cammin stift, om fornyet provision på sognekirken i Sagard på Rügen, ledig ved Erasmus Rubenows frivillige resignation.
Abbed Henrik i Esrum kloster, cistercienserordenens kollektor for konciliet i Konstanz, kvitterer abbed Magnus i Saba for at have betalt tre års bidrag gennem præsten Rudolf fra Alvästra.
Pave Martin 5. bevilger to supplikker af Jens Mortensen, kannik i Ribe.Den første supplik om at få provision på et evigt vikariat ved Maria Magdalenes alter i Lund domkirke, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Ribe; vikariatet er ledigt ved at den hidtidige indehaver Jens Andersen har opnået kanonikat og præbende sammesteds, hvilket ifølge Lund domkirkes statutter er uforeneligt med det evige vikariat.Den anden supplik om at få provision på sognekirken Sankt Petri kirke i Malmø, ledig ved at den hidtidige indehaver Jens Jakobsen har opnået dekanatet i Lund, som er en dignitet, og dog uretmæssigt har beholdt sognekirken, hvorfor besættelsesretten iflg. Laterankoncilets statutter tilfalder pavestolen.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Henrik Jensen, klerk fra Slesvig stift, om at få provision på et evigt vikariat ved Skt. Knuds alter i Lund domkirke, ledigt ved at den tidligere indehaver Mads Bendtsen har opnået kanonikat og præbende sammesteds.
Ærkebiskop Peder Lykke af Lund, ærkebiskop Jens Gerekesen Lodehat af Uppsala og ti lydbiskopper skænker hver 40 dages aflad til dem, der besøger Sankt Klemens Kirke i København og bidrager til dens vedligeholdelse.
Paven giver alle birgittinerklostre ret til at nyde Vadstena Klosters privilegier.
Paven bekræfter den hellige Birgittes kanonisation (af 7. oktober 1391) og giver aflad til dem, der på bestemte dage besøger hendes grav.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Mogens Gødesen, præst i Lund, om at få provision på et evigt vikariat ved Skt. Dionysius' alter i Lund domkirke (ledigt ved den tidligere indehaver Jens Nielsens opnåelse af kanonikat og præbende sammesteds), selvom han i forvejen har sognekirken i Gödelöv i samme stift og et andet evigt vikariat i Lund domkirke, hvilket sidste han dog er rede til at opgive.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Jens Nielsen, klerk fra Lunde stift, om provision på et evigt vikariat ved Maria Magdalenes alter i Lund domkirke, ledigt ved, at den tidligere indehaver Jakob Pedersen har opnået kanonikat og præbende sammesteds, hvilket ifølge Lund domkirkes statutter er uforeneligt med det evige vikariat.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Petrus Bowerstorp, klerk fra Odense stift, om provision på et evigt vikariat uden sjælesorg i Nikolajkirken i Greifswald i Cammin stift.
Kong Erik 7. af Pommern vidimerer på det kongelige retterting et skiftebrev mellem Ture Stensson (Bielke), ridder, og Bonde Jakobsen (Thott) af 10. juli 1419.
Pave Martin 5. pålægger bl.a. provsten i Slesvig at overdrage et evigt vikariat i Lübeck til Johannes Hetze, klerk fra samme stift.
Tingsvidne af Sallinge herredsting om sognepræsten i Åby, hr. Peder Navles fremførelse af et mundtligt tingsvidne om Grønderupgårds tilhørsforhold til Åby sogn.
Kong Erik 7. af Pommern vidimerer på det kongelige retterting brev af 1409, hvorved hr. Erik Nielsen af Bratskov sælger og skøder sin hovedgård Holmegård og alt sit øvrige gods på Fyn til hr. Predbjørn Podebusk.
Kong Erik 7. af Pommern vidimerer på det kongelige retterting sit brev af 9. august 1419, hvorved han giver ærkebiskop Peder Lykke Bille af Lund kvittering for aflæggelse af regnskaber fra dennes tid som biskop i Ribe.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Wernerus Gosler, klerk fra Cammin stift, om provision på kantoriet i Cammin, som er ledigt ved, at den hidtidige indehaver, Arnold Rambow, har fået sognekirken i Trent på Rügen i Roskilde stift.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af kong Erik 7. af Pommern om at annullere den proces og de afgørelser, der er afsagt i processen, som er blevet ført mellem biskop Magnus i Cammin og den afdøde hertug Bugislav af Pommern angående nogle besiddelser, der hører under bispestolen, og tillige om at løse hertugen fra det band, der er blevet lyst over ham. Bevillingen gælder for seks måneder og betinges af, at besiddelserne kommer under Cammin kirkes vasallers varetægt, og at der gøres bestræbelser på forlig.
Pave Martin 5. beklager sig til kong Erik 7. af Pommern over nogle upassende udtryk i et brev, som kongen for nylig har sendt til kurien; idet han dog ikke mener, at de stødende udtryk kan stamme fra kongen selv, sender han en kopi af brevet, for at kongen kan se, hvad han har for nogle sekretærer.Desuden meddeler paven, at han uagtet de upassende udtryk bevilger kongens ansøgning.
Kong Erik 7. af Pommern erklærer overfor indbyggerne på Sjælland, at såfremt Sten Basse kan godtgøre, at de kongebreve, som hr. Bjørn Olufsen, ridder, har udtaget mod ham, blev opnået uretmæssigt, så vil kongen kassere disse breve, indtil sagen er pådømt af rettertinget.
Jens Pedersen, kannik i Ribe, giver og skøder kannikerne og kapitlet i Ribe al sin ret i sin gård beliggende mellem Grønnegade og Nordmandsgade i Ribe med samt alle bygninger på grunden til gengæld for en daglig sjælemesse for ham selv og hans velgørere, en årtid for hans mor på sankt Apollinaris' dag og en årtid for Jens Hermansen, hans hustru Katrine og deres forfædre og børn på sankt Peter og Pouls dags aften.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes de Bortzow, kannik i Lübeck og skriver ved kurien, bl.a. om at det må tilstås birgittinerklostrene i Maribo at få udstedt værnebrev af fem års gyldighed.
Paven giver skriveren Johannes Bortzow tilladelse til at gøre testamente.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af kong Erik 7. af Pommern om at få den tidligere bevilgede frist i sagen om Cammin bispestols besiddelser forlænget til fire år på grund af sagens vanskelighed og landets fjerne beliggenhed. Bevillingen begrænses dog til seks måneder.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af Mogens Trudsen, præst fra Lunde stift, om provision på sognekirken i Viby (nu Gustaf Adolfs kyrka) i samme stift, ledig ved, at den hidtidige indehaver Lars Godbjørnsen ulovligt har forenet besiddelsen af denne kirke med besiddelsen af sognekirken i Älleköping uden pavelig dispensation, hvorfor besættelsesretten tilfalder pavestolen.
Ærkebiskop Peder (Lykke (Bille)), biskopperne Jens (Ovesen (Jernskæg)) af Odense, Hans (Skondelev) af Slesvig, Bo (Mogensen (Lang)) af Århus, Kristian (Hemmingsen (Liljesparre)) af Ribe og Lave (Stigsen (Glob)) af Viborg mødes i Odense og skænker aflad til Egense kirke.
Aksel Turesen, borger i København, sælger Mads Pedersen kaldet Bøhmen sin gård i Skt. Petri sogn i Rådhusstræde.
Ærkebiskop Peder (Lykke (Bille)), biskopperne Jens (Ovesen (Jernskæg)) af Odense, Hans (Skondelev) af Slesvig, Bo (Mogensen (Lang)) af Århus, Kristian (Hemmingsen (Liljesparre)) af Ribe, Lave (Stigsen (Glob)) af Viborg og Navne (Jensen (Gyrstinge)) af Västerås mødes i Odense og skænker aflad på 40 dage til Fraugde kirke.
Hans Henriksen, kaldet von Berge, pantsætter for 10 mark sølv i gangbar mønt de tre boder i Ladbrostræde, som han fik med sin hustru, til sin svoger Arild Kruse, rådmand i København. Indtil pantet bliver indfriet, hvilket skal ske til mikkelsdag, skal Arild Kruse hvert år oppebære alle indtægter af de nævnte boder uden modregning i gældens hovedstol.
Ludovicus (Alamandi, pavelig vicekammermester) kvitterer Jens (Andersen (Lodehat)), biskop i Roskilde, for ikke rettidig betaling af første del af hans servispenge til det pavelige kammer, 70 guldfloriner, modtaget på vegne af kammeret af Antonius Casinus, biskop i Siena og pavens skatmester, betalt gennem Bartolomeo Bardi, købmand fra Firenze.Samtidig udsætter han fristen for betaling af resten af servispengene til fem måneder efter brevets udstedelse.
Franciscus (de Conzieu, ærkebiskop i Narbonne og pavelig kammermester) kvitterer Jens (Andersen (Lodehat)), biskop i Roskilde, for betaling af en del af hans servispenge til kardinalkollegiet, 70 guldfloriner, betalt gennem Giovanni de' Medici.Samtidig udsætter han fristen for betaling af resten af servispengene til fem måneder efter brevets udstedelse.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Jens (Andersen (Lodehat)), biskop i Roskilde, har betalt 70 guldfloriner som del af sine servispenge til kardinalkollegiet. Pengene skal fordeles mellem 22 kardinaler og kollegiets klerke.
Pave Martin 5. pålægger Johannes (Jean de Brogny), biskop i Ostia og pavelig vicekansler, at foretage ombytningen af Engelbertus Vredelands og Sanderus Bonows sognekirker, således at Engelbertus får sognekirken i Pasewalk i Cammin stift, Sanderus sognekirken i Altenkirchen på Rügen i Roskilde stift, skønt de begge har flere andre embeder i forvejen, Sanderus bl.a. et evigt vikariat i Vilmnitz på Rügen. Ombytningen er betinget af de lægfolks godkendelse, som har patronatsretten til sognekirken i Altenkirchen.
Peder Lykke (Bille), ærkebiskop i Lund, pålægger efter anmodning af brødrene i Knuds kloster i Odense alle at overholde og respektere Knuds klosters rettigheder og privilegier under trussel om bandlysning.
Pave Martin 5. bevilger en supplik af hertug Vartislav af Stettin og abbeden og konventet i klostret Grobe (Pudagla) på Usedom i Cammin stift om pavelig bekræftelse på hertug Vartislavs donation af Sankt-Jacob-Kirche i Gingst på Rügen i Roskilde stift til klostret; donationen er allerede bekræftet af Jens (Andersen (Lodehat)), biskop i Roskilde.