Sprog: Latin
Lucidus (de Comitibus), kardinalpresbyter af Santa Maria in Cosmedin og kardinalkollegiets kammermester, kvitterer Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, for at have betalt 50 guldfloriner som en del af sine servispenge til kardinalkollegiet; pengene er betalt gennem Cosimo og Lorenzo de' Medici.Samtidig udsætter han fristen for betaling af resten til otte måneder efter brevets udstedelse.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, har betalt 50 guldfloriner som en del af sine servispenge til kardinalkollegiet; pengene skal fordeles mellem 12 kardinaler.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, har betalt en del af sine servispenge til det pavelige kammer, 40 guldfloriner, betalt gennem Cosimo og Lorenzo de' Medici.
Paven stadfæster sine forgængere Urban 6. og Martin 5.s bestemmelser om indførelse af Kristi legemsfest og den aflad, som de i den anledning har udstedt, og opfordrer gejstligheden til at vise ærefrygt over for festen.
Det pavelige kancellis optegnelse om at biskoppen i Roskilde (Jens Pedersen (Jernskæg)) har betalt seglafgift for kvittering til det pavelige kammer.
Pave Eugenius 4. pålægger abbeden i Allehelgensklostret ved Lund at overdrage Trued Jensen Has (Due) ærkedegneembedet i Lund og kanonikat og præbende i Roskilde, ledige ved Jens Poulsens død, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Lund.
Pave Eugenius 4. pålægger biskoppen i Teramo, provsten i Slesvig og kantoren i Århus at overdrage sognekirken i Mårslet, som er ledig ved dens tidligere sognepræst Niels Fakses opnåelse af sognekirken Vor Frue i Randers, til Niels Hofman, skønt han i forvejen har altret Skt. Petri i Århus og er sognepræst ved sognekirken i Kolt; han skal dog opgive sidstnævnte.
Tingsvidne af Københavns byting om en skødning af en gård i Tyskemannegade i Nikolaj sogn til Københavns domkapitel foretaget af Jens Henriksen, præst og evig vikar ved Roskilde domkirke.
Franciscus Condulmario, pavelig protonotar og vicekammermester, kvitterer Ulrik Stygge, biskop i Århus, for gennem sin prokurator Jens Tygesen, kannik i Roskilde, at have opfyldt sin pligt til at besøge kurien i Rom hvert tredje år.
Kong Erik 7. af Pommern skriver til konciliet i Basel om sin deltagelse i konciliet.Han meddeler, at han har modtaget indkaldelsen til konciliet gennem dets gesandter Nicolaus Cimeister, provst i Wroclaw og auditør ved kuren, og Mathias, minoritternes provincial i Sachsen, og at de har lagt dets bestræbelser for at udrydde kætteriet og reformere kirken såvel som opfordret ham til at sende ambassadører til Basel.Han udtrykker sin og sine rigers beredvillighed til at deltage i og støtte konciliet, men beder synoden undskylde hans ambassadørers sene ankomst, som skyldes den lange og besværlige rejse samt de krige, der omgiver rigerne, og fritage dem for de straffe, som de ellers ved forsinkelsen var hjemfaldne til.Desuden beder han om forståelse for at have opholdt gesandterne så længe; han ønskede at de skulle være til stede ved fredsforhandlingerne mellem kongen og hansestæderne, som skulle foregå mellem 1. maj og 7. juni, men stædernes gesandter kom aldrig frem, hvorfor der ikke kunne sluttes nogen fred.Han meddeler, at konciliets gesandter kan bekræfte, at det ikke er kongens skyld, at der ikke blev sluttet en fredstraktat, og at det på grund at vinterens strenghed ikke var muligt at sammenkalde prælaterne fra rigerne tidligere.
Peder (Lykke), ærkebiskop i Lund, Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, Siggo (Uddonis), biskop i Skara, Thomas (Simonis), biskop i Strängnäs, Nicolaus (Ragvaldi), biskop i Växjö og Jens (Jakobsen), biskop i Oslo, meddeler pave Eugenius 4., at kong Erik 7. af Pommern på vegne af hele gejstligheden og ridderstanden i de tre riger indtrængende har bedt dem give sandfærdigt vidnesbyrd om følgende: 1) Det har altid været skik i rigerne, at ærkebiskopper og biskopper blev valgt enten af kongen eller af domkapitlerne med kongens samtykke. 2) Kongen har vist afsenderne et brev, sendt til ham fra kurien, ifølge hvilket magister Olavus (Laurentii) i flere mænds nærvær har hævdet, at kong Erik ikke har noget medfødt krav på den svenske trone. 3) Kongen er imidlertid af kongelig byrd, og han blev samdrægtigt valgt til konge efter sin fødsels- og arveret, og ingen anden levende mand kan gøre krav på tronen. 4) Fordi kapitlet i Uppsala uden kongens medvidende og uden at efterspørge hans samtykke har valgt Olavus (Laurentii) til ærkebiskop, og Olavus til skade og spot for den kongelige ret i hemmelighed er rejst til Rom og har fået pavelig bekræftelse på sit valg, vil kongen ikke tillade at han forbliver i spidsen for Uppsalakirken. Derfor beder afsenderne paven om at give sit samtykke til kongens gentagne bønner. Idet det desuden er gammel skik i rigerne, at ærkebiskopperne og biskopperne har førstepladsen blandt kongens råder, må kongen og hans råder antages bedst at vide, hvem der er mest egnet til at blive optaget blandt dem, og derfor beder afsenderne for fredens og samdrægtighedens skyld i de tre riger paven om at give sit samtykke til kongens bønner om, at ingen må bekræftes som ærkebiskop eller biskop uden i forvejen at have kongeligt forfremmelsesbrev.
Baselerkonciliet ophæver eller indskrænker den pavelige provisions- og reservationsret og indskærper prælaternes frie valg.
Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop af Roskilde, erkender med domkapitlets samtykke at have lånt 50 engelske nobler til betaling af en gældsrestance til den romerske kurie af Jakob Glashagen, borgmester i Kalundborg, for hvilket lån han pantsætter sin bispetiende i Kalundborg sogn; tienden skal ikke modregnes i hovedstolen.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Trued Jensen Has (Due) fritages for at betale annater af embedet som ærkedegn i Lund og kanonikat og præbende i Roskilde.
Siggo, biskop i Skara, Thomas, biskop i Strängnäs og Nicolaus, biskop i Växjö, erklærer offentligt, at kong Erik 7. af Pommern med vold og trusler tvang dem til at besegle , som kongen selv havde ladet udfærdige, og at de aldrig af fri vilje ville have beseglet dette brev, hvis indhold er til skade for kirkens rettigheder og friheder.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Jens Tygesen, kannik i Roskilde og studerende ved universitetet i Rom, om at få provision på embedet som kantor i Roskilde, ledigt ved Jens Bryniksens frivillige resignation, skønt Jens Tygesen i forvejen har kanonikat og præbende i Roskilde, sognekirken i Skælskør, kanonikat og præbende i Haderslev og et evigt vikariat ved Skt. Laurentius' alter i Århus domkirke samt et kanonikat og præbende, der hører til "de femten præbender" i Roskilde, som han ikke er i besiddelse af.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Jens Nielsen, klerk fra Odense stift, om at få provision på kanonikat og præbende såvel som alteret for Skt. Paul og Skt. Antonius i Vor Frue kirke i København.Embederne er ledige ved at have været ulovligt besat i mere end fire år af Knud Nielsen, der ikke havde opnået dispensation for at være præstesøn.Knud Nielsen havde opnået kanonikat og præbende efter Hans Rosenboms resignation, alteret efter Niels Jydekælders død, som inden da havde besiddet det, og som var Knud Nielsens far.
Ærkebiskop Peder af Lund giver Tommarp Kloster tilladelse til at indsamle almisser i hele Lund stift og eftergiver almissegiverne 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
Vinold Jensen, kantor i Lund og ærkebiskoppens generalvikar i åndelige sager, vidimerer ærkebiskop Peders tilladelse for Tommarp Kloster til almisseindsamling i Lunde stift og eftergivelse af 40 dages kirkebod for almissegiverne.
Broder Oluf, prædikebrødrenes provincialprior i Danmark, gør Thorkel Thorkelssön og hustru Sigrid Audunsdatter delagtige i alle ordenens gode gerninger i provinsen.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Ludolphus Rotermunt, klerk fra Slesvig stift og notar ved kurien, om tilladelse til at bytte ethvert embede med et andet, så længe det er foreneligt med hans øvrige embeder, til trods for hans illegitime fødsel som søn af en præst og en ugift kvinde.
Konciliet i Basel tager efter dennes anmodning gejstligheden i Slesvig stift under sin beskyttelse og udpeger abbeden i Ryd kloster i Slesvig stift samt provsterne i Lübeck og Schwerin til værneherrer med den opgave at skride ind med alle til rådighed stående kirkeretlige midler over for alle, der krænker gejstligheden i Slesvig stift og indskrænker dens indtægter.
Petrus, ærkedegn, Nicolaus, dekan, Olavus, scolasticus, og domkapitlet i Uppsala skriver til kardinalkollegiet; de beklager at deres bønskrift først nu er nået frem, idet deres tidligere sendebud først er blevet taget til fange og berøvet brevene, siden er omkommet i et skibsforlis; dernæst beder de kollegiet om at tage kirkens gamle privilegier i betragtning, navnlig retten til at vælge biskop, og de giver en fremstilling af hvordan tidligere valg af ærkebiskop ikke har været afhængige af kongens samtykke, hvorfor de uden betænkelighed året forinden på sædvanlig vis valgte Olavus (Laurentii) til ærkebiskop; endivdere meddeler de at Arnoldus, der hævder at være biskop i Bergen, og som selv vil være ærkebiskop i Uppsala, har bevæget kong Erik til at gå imod kapitlets valg og indtrænge Arnoldus i embedet; de beklager de ulykker, som valget af denne til ærkebiskop vil medføre for kirken, og de beder kardinalkollegiet om at beskytte kirkens privilegier
Petrus, ærkedegn i Uppsala, og kapitlet sammesteds beder (Peder Lykke, ærkebiskop i Lund) om at støtte deres side i spørgsmålet om ærkebispesædet i Uppsala og om at skrive til paven, at den af kapitlet valgte ærkebiskop er mere gavnlig for kirken og riget end Arnold Clementsson.
Biskop Thomas af Orkneyøerne eftergiver alle, der besøger Sankt Clara kloster i Roskilde, går rundt om dets kirkegård og beder for alle kristne sjæle, støtter dets bygningsfond, udstyr og nonner eller i ærefrygt for Kristi fem sår fem gange fremsiger fadervor og Ave Maria, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
Mattheus, biskop i Albenga og Baselkonciliets generalskatmester, udnævner Ludolphus (Robring), kannik i Lübeck og Schwerin, til sin særlige kommissær med fuldmagt til at indsamle pavestolens og dermed Baselkonciliets tilgodehavender i kirkeprovinserne Danmark, Sverige og Norge, med beføjelser til at inddrive pengene med alle til rådighed stående midler.
Baselerkonciliet erklærer, at alt, hvad paven har foretaget imod det eller dem, det har udnævnt, er ugyldigt, og truer de gejstlige, der ikke vil adlyde det, med embeds fortabelse.
Pave Eugenius 4. formaner kong Erik 7. af Pommern til at støtte Olavus (Laurentii), ærkebiskop i Uppsala, idet kongens klagepunkter over Olavus' valg til ærkebiskop byggede på den forkerte oplysning, at pavens provision og indsættelse skulle bygge på et falsk vidnesbyrd om, at Olavus var kongens råd, og at kongen havde givet sit samtykke til valget; pavens udnævnelse bygger udelukkende på kapitlets enstemmige valg af Olavus, samt dennes fortjenester
Pave Eugenius 4. meddeler alle biskopper i den svenske kirkeprovins en transsumpt af sit brev til kong Erik 7. af Pommern () for at de alle skal vide at Olavus (Laurentii) blev udnævnt til ærkebiskop for sit valgs og sine fortjenesters skyld, og ikke af de årsager som hans modstandere fremfører
Johann von Essen, borger i Lübeck, sælger Peder Lykke, ærkebiskop i Lund, sin gård og stenhus, der ligger i Vor Frue sogn i København øst for torvet.Denne gård havde hans fader, Frederik von Essen, arvet efter sin søster Elisabeth, enke efter Sorte Klaus, borger i København.
Pave Eugenius 4. skriver til kong Erik 7. af Pommern, hvis oprigtige tro og velvilje mod kirken kejser Sigismund har omtalt for paven, og meddeler, at han har indkaldt konciliet i Basel med det formål at reformere de ting, der har behov for reformation, at udslette kætteri og at bringe fred blandt kristne, men at der er nogle der forsøger at modarbejde disse hensigter; han beder derfor kongen om at stille sig imod disse forsøg. Olavus (Laurentii), ærkebiskop i Uppsala, vil give kongen nærmere underretning.
Uppsala domkapitel klager til paven over kong Eriks indgreb i kapitlets valgret og over biskop Arnolds indtrængen i ærkebispeembedet.
Biskop Ulrik i Århus kvitterer Københavns domkapitel for 150 rhinske gylden, som det efter befaling fra ærkebiskoppen i Lund har overdraget ham til dækning af ribekirkens bidrag til konciliet i Basel.
Peder Bosen, kannik i Roskilde, kvitterer som tidligere indehaver af Sankt Jørgens alter i Roskilde hr. Anders Nielsen (Jernskæg) til Dronningholm for afgiften af alterets gods i Kregme.
Lucidus (de Comitibus, kardinaldiakon af Santa Maria in Cosmedin og kardinalkollegiets skatmester) kvitterer Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, for at have betalt 171 guldfloriner som del af sine servispenge til kardinalkollegiet, betalt gennem Cosimo og Lorenzo de' Medici.Samtidig udsætter han fristen for betaling af resten til otte måneder efter den næstfølgende 25. januar.
Tingsvidne af Morsø Nørreherreds ting om, at sognet for Sankt Klemens kirke i Nykøbing Mors var dannet af landsbyerne Venner og Vettels i Morsø Nørreherred, at Dueholm Kloster havde haft den i sin uanfægtede besiddelse i omkring 50 år, og at kongen aldrig havde præsenteret nogen til den.
Franciscus (Condulmarus), pavelig kammermester, kvitterer Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, for at have betalt en del af sine servispenge til det pavelige kammer (160 guldfloriner) samt tre af de mindre afgifter (15 guldfloriner), modtaget på vegne af kammeret af Angelus Cavazza, biskop i Poreč.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, har betalt en del af sine servispenge til kardinalkollegiet (171 guldfloriner); pengene skal fordeles mellem 12 kardinaler.
Grete, enke efter Hans Skrædder, lejer for livstid en grund og bod vest for Højbro af Københavns domkapitel.Den årlige leje skal være fem Arnhem-gylden, hvoraf halvdelen skal betales før mikkelsdag og halvdelen til påske. Lejer skal holde grund og bygninger i god stand og ikke afhænde bygningerne til nogen uden domkapitlets samtykke. Skatter eller andre ydelser til kongen eller byen, som måtte blive pålagt ejendommen, skal lejer betale uden erstatning fra domkapitlet. Hvis ovennævnte betingelser ikke overholdes af lejer, skal lejebrevet være ugyldigt og ude af kraft.Efter lejers død skal grunden med bygninger og forbedringer vende tilbage til domkapitlet, dog på det vilkår, at Hans Skrædders og Gretes fælles børn skal have grunden i leje for livstid på de samme betingelser mod en årlig leje på seks Arnhem-gylden.
Paven tilbagekalder de tidligere dekreter, han har udstedt om opløsning af baselerkonciliet, og anerkender dette.
Franciscus (Condulmarus, pavelig kammermester) giver Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, udsættelse med betalingen af resten af hans servispenge indtil otte måneder efter den hidtidige frists udløb.
Det pavelige kancellis optegnelse om at biskoppen i Roskilde (Jens Pedersen (Jernskæg)) har betalt seglafgift for kvittering og udsættelse.
Skrivelse fra Petrus og fra koncilet i Basel til abbeden af Ryd kloster (Glücksborg) og provsterne i Lübeck og Schwerin mod de verdslige herrer og deres uretfædighed over for de gejstlige og den kirkelige frihed under trussel om kirkens straf.
Petrus', biskoppen af Slesvigs tilfordnede ved koncilet i Basel, skrivelse til de kongelige danske biskopper, i hvilket han erklærer, at der holdes generalsynode i Basel i anledning af de af Godskalk Alefeld tilføjede skader på slesvigbispen.
Tinglysning af Laurids Bydelsbak overdragelse af gods til Næstved Skt. Peder kloster.
Gødeke Gribsen (Grib) overdrager en ejendom i Vridsløse til Næstved Skt. Peder kloster.
Responsum afgivet af Gregorius Heymburg og 10 andre tyske og italienske jurister i anledning af at grev Gerhard af Holsten (kaldet G) i september (1432) havde indgået ægteskab med Agnes af Baden (kaldet A), der den følgende 16. januar fødte et afkom, som efter et år stadig er i live.
Peder Lykke (Bille), ærkebiskop af Lund, Hans Laxmand, dekan, og de øvrige kannikker har efter længere overvejelse i overværelse af nedenstående vidner og den udfærdigende notar, Jens Nielsen klerk i Roskilde stift, bekendtgjort følgende: Kong Erik 7. af Pommern blander sig i kirkens anliggender ved at indsætte, forjage og afsætte gejstlige samt underkaste dem fængsel og andre straffe. Nu har kongen ved personligt fremmøde i kirken med magt og trusler tvunget de klagende til konstant salmesang dag og nat, og til at besegle et brev herom, som kongen har ladet udfærdige. Underskrivelsen er udelukkende sket af frygt, og det er ikke klagernes hensigt at forpligte nogen til en sådan tjeneste. Som vidner anføres tre evige vikarer ved domkirken i Lund.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Henricus Liepman, kaldet Scriptor, klerk fra Slesvig, om at få ny provision på et evigt vikariat i domkirken i Lübeck, skønt han i forvejen har sognekirken i Mildsted i Slesvig stift, og til trods for hans illegitime fødsel, som han har dispensation for. Vikariatet var ledigt ved den tidligere indehaver Henricus Pensens død, og Henricus Liepman har fået provision på det i kraft af et ventebrev.
Baselerkonciliet bekendtgør pave Eugenius 4.s bulle af 15. december 1433 (nr. 1717)
Dokument angående (pave Eugenius 4.s) opløsning af konciliet i Basel og denne opløsnings tilbagekaldelse.
Pave Eugenius 4. pålægger (efter supplik af Niels Tuesen, provst i Vestervig kloster, og hele konventet sammesteds) ærkebiskoppen i Lund, biskoppen i Slesvig og ærkedegnen i Rostock at undersøge sagsindholdet i klostrets klage over, at Gert (Pedersen (Gyldenstierne)), biskop i Børglum, er til skade for klostret og for de fattige, der søger dertil, idet klostrets indtægter er meget reducerede på grund af krige og andre begivenheder, men biskoppen alligevel tynger klostret og dets besiddelser unødigt med sine årlige visitationer, som han foretager i følge med et meget stort antal fodfolk og 300 eller flere ryttere, og som han trækker ud i længere tid; hvis de finder klagen begrundet, skal de mane biskoppen til kun at visitere klostret én gang om året med et følge af en størrelse, som det er kanonisk hjemlet.
Pave Eugenius 4. imødekommer en ansøgning af Anders Pedersen, klerk i Viborg stift, om at få provision på Vor Frue kirke i Nøvling, ledig ved den tidligere indehaver Henrik Kruses død ved den romerske kurie, under hensyntagen til at Anders Pedersen stammer fra det samme sogn.
Konciliet i Basel udnævner Erik Bondesen, kannik i Slesvig, til kollektor og konciliets udsending i de tre riger og pålægger ham at indsamle den halvtiende til bekæmpelse af kætteriet, som blev anordnet af kardinal Henricus af Winchester; det befuldmægtiger ham endvidere til at udpege subkollektorer og pålægger ham at aflægge nøje regnskab for de indsamlede penge.
Domkapitlet i Ribe bestemmer, at dets medlemmer skal påtale tvister med en medkannik tre gange; hvis denne ikke efter tredje påmindelse fyldestgør klageren i overensstemmelse med brødrenes afgørelse, skal han ekskluderes fra de residerende kannikker.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Arnt Klemensson, biskop i Bergen, om at få forlænget sin dispensation til at beholde sine hidtidige embeder, dekanatet i Linköping og kanonikat og præbende i Roskilde, og oppebære alle tre embeders indtægter (), til at gælde for yderligere tre år, hvilket paven forlænger til fem år.
Kong Erik 7. af Pommern klager til Baselkonciliet over at hans kongelige patronatsret over Uppsala og Slesvig stifter er blevet krænket ved at Olav (Laurentii) mod hans vilje har ladet sig ophæve til ærkebiskop i Uppsala, og at (Nicolaus Wulff) ved at være blevet biskop i Slesvig har berøvet den danske krone et helt stift og hertugdømme, og han beklager desuden at paven ikke er lydhør over for hans bønner; derfor beder han konciliet om at understøtte hans sag over for paven således at denne vil støtte ham i hans rettigheder. Kongen anbefaler desuden sine ambassadører ved konciliet, som kan bekræfte sagens forhold og give nøjagtigere meddelelse herom
Ærkebiskop Peder (Lykke (Bille)) bestemmer med domkapitlets billigelse, at det alter for jomfru Maria i Lunds domkirke, som hr. Abraham Brodersen (Båd) har stiftet, skal flyttes til den hellige Thomas’ kapel i samme kirke.
Biskop Navne af Odense bevidner Maribo klosters modtagelse af en indkaldelse til konciliet i Basel.
Biskop Navne af Odense skænker 40 dages indulgens til dem, der støtter kirkevægernes gilde i Fuglse herred på Lolland med fromme handlinger, og stadfæster samme gildes privilegier og rettigheder.
På opfordring fra Niels Isaksen (Lodehat), kantor i Lund, og med domkapitlets billigelse bestemmer ærkebiskop Peder (Lykke (Bille)), at det alter for jomfru Maria i Lunds domkirke, som hr. Abraham Brodersen (Båd) har stiftet, skal flyttes til et andet sted i samme kirke.
Ærkebiskop Peder Lykke (Bille) af Lund, ærkebiskop Aslak (Bolt) af Nidaros, biskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde, biskop Johannes (3. von Asel) af Verden, biskop Pardanius (von dem Knesebeck) af Ratzeburg, biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) af Odense, biskop Sigge (Udsson (Vinstorp)) af Skara, biskop Audun (Eivindsson) af Stavanger, biskop Jens (Jakobsen) af Oslo, biskop Thomas (Simonsen) af Strängnäs, biskop Herman (Rynkeby) af Viborg, biskop Peder (Boson) af Hamar, biskop Severinus af Færøerne og biskop Gert (Gyldenstjerne) af Børglum skænker aflad til Svanninge kirke.
Peder (Lykke (Bille)), ærkebiskop i Lund, og 12 andre ærkebiskopper og biskopper eftergiver alle, der besøger Tårs kirke eller rækker dens bygningsfond en hjælpende hånd, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
Sjællands landsting vidimerer Valdemar 3.s og Erik 7. af Pommerns stadfæstelser af Køges privilegier af henholdsvis 1329. 18. juni og 1414. 1. januar.
Ærkebiskop Peder Lykke (Bille) af Lund, ærkebiskop Aslak (Bolt) af Nidaros, biskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde, biskop Johannes (3. von Asel) af Verden, biskop Pardanius (von dem Knesebeck) af Ratzeburg, biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) af Odense, biskop Sigge (Udsson (Vinstorp)) af Skara, biskop Audun (Eivindsson) af Stavanger, biskop Jens (Jakobsen) af Oslo, biskop Thomas (Simonsen) af Strängnäs, biskop Herman (Rynkeby) af Viborg, biskop Peder (Boson) af Hamar, biskop Severinus af Færøerne og biskop Gert (Gyldenstjerne) af Børglum skænker aflad til Odense Skt. Knuds klosterkirke.
Peder (Lykke) og Aslak (Bolt), ærkebiskopper i hhv. Lund og Nidaros, protesterer på vegne af rigernes gejstlighed mod Baselkonciliets valg af kannik i Slesvig Erik Bondesen til kollektor af den halvtiende, som konciliet har pålagt alle gejstlige, idet han som kannik i Slesvig hører til rigernes fjender, og de frygter derfor dels, at pengene vil komme til at finansiere holstenernes krig mod rigerne, dels, at han vil benytte sin sin opgave som kollektor til at bedrive spionage, og de gør opmærksom på, at der inden for rigernes grænser findes adskillige egnede personer, der kan foretage kollektionen i stedet.
Ærkebiskop Peder Lykke (Bille) af Lund, ærkebiskop Aslak (Bolt) af Nidaros, biskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde, biskop Johannes (3. von Asel) af Verden, biskop Pardanius (von dem Knesebeck) af Ratzeburg, biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) af Odense, biskop Sigge (Udsson (Vinstorp)) af Skara, biskop Audun (Eivindsson) af Stavanger, biskop Jens (Jakobsen) af Oslo, biskop Thomas (Simonsen) af Strängnäs, biskop Herman (Rynkeby) af Viborg, biskop Peder (Boson) af Hamar, biskop Severinus af Færøerne og biskop Gert (Gyldenstjerne) af Børglum skænker aflad til Dalby kirke.
Konciliet i Basel transsumerer og stadfæster efter ønske af ærkebiskop Peder (Lykke) og kapitlet i Lund pave Eugenius 4.s bulle af 26. maj 1433 om dyrkelsen af Kristi legeme.
Kong Erik beder baselerkonciliet om at vise en velvillig holdning over for birgittinerordenen, hvis heldige virksomhed i de tre nordiske lande er højt skattet, og hvis medlemmer nøje har levet efter de af paven stadfæstede regler.
Ærkebiskopperne i Lund og Trondheim og biskopperne i Odense, Oslo, Skara, Stavanger, Strengnäs, Viborg, Roskilde, Hamar, Børglum og på Færøerne forklarer for baselerkoncilet birgittinernes klosterbygningers gode indretning, hvorved ulovlig omgang mellem brødre og søstre hindres
Ærkebiskopperne i Lund og Trondheim, biskopperne i Odense, Roskilde, Oslo, Skara, Stavanger, Strengnäs, Viborg, Hamar, Børglum og på Færøerne bønfalder de i basel forsamlede kirkens fædre om et gunstigt udfald af birgittingerordenens sag, da nordens folk har tillid til ordenen, og de fremkomne beskyldninger, i al fald for disse landes vedkommende, er falske.
Baselerkonciliet vidimerer og stadfæster efter opfordring af ærkebiskop Peder (Lykke) og kapitlet i Lund pave Eugen 4.s bulle af 26. maj 1433 (nr. 1695) om dyrkelsen af Kristi legeme.
Peder (Lykke (Bille)), ærkebiskop i Lund, pålægger alle sognepræster, alterpræster og vikarer, der opholder sig i Odense, at møde op i domkirken og deltage i gudstjenesterne på de større helligdage.Endvidere forbyder han alle andre skoler i Odense end katedralskolen og pogeskolen under trussel om bandlysning for den, der overtræder forbuddet.
Ærkebiskoperne Peder (Lykke) i Lund og Aslak (Bolt) i Nidaros protesterer på alle tre rigers vegne mod slesvigkanniken Erik Bondesens indsættelse som kollektor af den af konciliet i Basel pålagte halvtiende (5%), da han som holstener hører til rigernes åbenbare fjender.
Ærkebiskop Peder (Lykke (Bille)) af Lund og 12 øvrige biskopper meddeler 40 dages aflad til alle der besøger det Mariakapel i Rønne kirke, der anvendes af det tyske broderskab fra Greifswald, eller som skænker midler til kapellet eller broderskabet.
Ærkebiskop Peder Lykke (Bille) af Lund udsteder værnebrev til Odense Skt. Knuds kloster.
Peder (Jonsen) Lykke (Bille), ærkebiskop af Lund, Aslak (Harniktsson (Bolt)), ærkebiskop af Nidaros, og 11 biskopper eftergiver hver især alle, der på en række helligdage og hver fredag og søndag besøger Sankt Gertruds kapel i Køge og deltager i gudstjenester eller støtter dets bygningsfond og udstyr, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
Ærkebiskop Peder af Lund og Aslak af Nidaros samt 14 biskopper eftergiver hver især alle, der besøger Ribe domkirke og deltager i gudstjeneste eller rækker en hjælpende hånd til kirkens bygningsfond, 40 dage af den dem pålagte kirkebod. Samtidig stadfæster biskop Christian af Ribe alle indulgenser, der er tilstået Ribe domkirke.
Ærkebiskop Peder (Jonsen) (Lykke (Bille)) af Lund og ærkebiskop Aslak (Harniktsson (Bolt)) af Nidaros samt 14 biskopper eftergiver hver især alle, der besøger Skt. Mikkels kirke i Ribe og deltager i gudstjenester dér eller støtter kirkens bygningsfond, 40 dage af den dem pålagte kirkebod. Samtidig stadfæster biskop Christian (Hemmingsen) af Ribe alle indulgenser, der er tilstået kirken.
Baselkonciliet meddeler kong Erik 7. af Pommern at det har modtaget hans brev () gennem hans ambassadører, Ulrik (Stygge) og Nicolaus (Ragvaldi), biskopper i hhv. Århus og Växjö, der omhyggeligt har fremlagt indholdet af brevet og anbefalet kongen; det erklærer sig rede til at gøre hvad der er muligt i forhold til Gud og loven for at bevare hans status og ære, men opfordrer ham samtidig til at lade kirken og dens prælater beholde deres rettigheder og tage dem under sin beskyttelse.
Pave Eugenius 4. tillader Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, at vælge en skriftefader, som kan meddele ham fuld syndsforladelse i hans dødsstund.
Thomas, biskop i Strängnäs, og Sigge, biskop i Skara, skriver til den svenske gejstlighed om mødet i Vordingborg.De har modtaget breve fra rigernes udsendinge ved Baselkonciliet, der byder de svenske biskopper at mødes i Vadstena 1. aug., hvor de er forhindret i at deltage, idet de har været opholdt i Vordingborg i otte uger.Forhandlingerne i Vordingborg har varet i fire uger, men er ikke mundet ud i en fredsaftale, og nu gør parterne klar til at bryde op. Kong Erik har efter forhandlingerne i Vordingborg fastsat et nyt møde med rigsrådet i København, som kan komme til at vare længe, og det vil ikke blive tilladt nogen at tage hjem endnu.Derfor har Thomas og Sigge befuldmægtiget deres kapitler til at deltage i mødet i Vadstena i deres sted.Udsendingene i Basel har fastsat udgifterne således, at Danmarks prælater skal yde 600 rhinske gylden, Sveriges 400 og Norges 300; Thomas og Sigge har udregnet denne fordeling for de svenske kirker efter sidste års indtægter: Uppsala og Linköping hver 81 rhinske gylden, Skara og Åbo hver 63, Strängnäs 59, Västerås 37 og Växjö 17.Desuden kom Erik Bondesen, kannik i Slesvig, til mødet i Vordingborg som særlig udsending fra konciliet i Basel angående indsamling af halvtiende til dækning af kirkens udgifter til nedkæmpelsen af kætteriet i Bøhmen. En kopi af konciliets bulle, samt en kopi af den klage, der er blevet udfærdiget mod Erik Bondesens udpegelse til kollektor, medsendes. Thomas og Sigge opfordrer til, at biskopperne gør sig rede til at betale halvtienden, idet der nok bliver udpeget en anden kollektor.De medsender endvidere en pavebulle om stadfæstelse og udvidelse af aflad ved nadveren.Udsendingene i Basel har også bragt nyt om krigen mod kætteriet i Bøhmen: rettroende bøhmere har dræbt 13.000 kættere, herunder Procopius, kætteriets anfører, og tre højtstående kaptajner; 700 er taget til fange, alt i ét slag; færre end 200 er faldet på katolsk side; Prag er atter omvendt.Det beklages, at netop som ondskaben andetsteds dysses i søvn, tændes der en ondskabens og selvødelæggelsens ild i dette rige.Endelig meddeles det, at forhandlingerne har fået den ende, at våbenstilstanden skal vare ved for tre år, inden for hvilken tid voldgiftsmændene skal mødes igen og fælde dom.
Kong Erik anbefaler til paven sin kapellan Oluf Nielsen, kannik i Hamar og sognepræst på Gran, til biskop i Bergen efter biskop Arnold Clemensens død.
Kong Erik beder paven om, at den udvalgte biskop Oluf (Nielsen) i Bergen må beholde sine nuværende beneficier i tre år, da Bergen stift er meget fattigt.
Biskop Jens af Oslo, Thomas af Orkneyøerne og Olav af Bergen eftergiver hver især alle, der besøger Sankt Gertruds kapel i Køge på forskellige helligdage, herunder hver fredag og hver søndag, og deltager i gudstjenester eller rækker en hjælpende hånd til dets bygningsfond eller udstyr, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
En supplik af denne dato svarer til bullen af 29. oktober 1434 (nr. 1737)
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Johannes Scheppler, kannik i Racibórz i Wrocław stift, om at få provision på kanonikat og præbende i kollegiatskirken i Haderslev i Slesvig stift, ledige ved den tidligere indehaver Jens Tygesens død på sørejsen, da han fulgte med kurien.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Cunrardus Cunradi, klerk fra Bremen stift, om at få provision på kanonikat og præbende i kollegiatskirken i Haderslev i Slesvig stift, ledige ved den tidligere indehaver Jens Tygesens død på sørejsen fra Rom, da han fulgte med kurien, skønt han i forvejen har sognekirken i Lebrade, en ottesang i sognekirken i Oldenborg samt evige vikariater ved skt. Katarinas alter i Rendsborg, helligkorsalter i Flemhude og skt. Gertruds alter i kapellet i Skt. Gertruds kirke uden for murene i Kiel, alle beliggende i Bremen og Lübeck stifter.
Broder Johannes Boisson, johanniterordenens visitator og reformator i Danmark, Sverige og Norge, kvitterer broder Bent Pedersen, prior (her kaldet "bajulus") over prioratet (her kaldet "bajulia") i de nævnte riger, for 40 rhinske gylden som mortuarium for dennes forgænger Hemming.
Broder Johannes Boisson, johanniterordenens visitator og reformator i Danmark, Sverige og Norge, kvitterer broder Bent Pedersen, prior i de nævnte riger, for 34 rhinske gylden i rejsepenge for rejsen til Danmark og 26 rhinske gylden i rejsepenge for tilbagerejsen til Italien.
Pave Eugenius 4. imødekommer en ansøgning af Jens Nielsen, klerk i Slesvig, om at få provision på sognekirken i Skælskør og et evigt vikariat i Århus, ledige ved den tidligere indehaver Jens Tygesens død.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Jacobus Kotze, klerk fra Odense stift, om ny provision på et evigt vikariat i Jakobikirken i Lübeck, som han har fået i kraft af et paveligt ventebrev, men som han har taget imod efter den fastsatte frist.
Pave Eugenius 4. pålægger bl.a. provsten i Slesvig at absolvere Godske Rixtorp, kannik i Slesvig, for den skyld, han har pådraget sig ved at have opnået evigt vikariat ved Jomfru Marias alter i klosterkirken i Itzehoe i Bremen stift ved simoni, og at pålægge ham passende bod; desuden skal han give afkald på vikariatet. Når han har gjort det, skal brevets modtagere atter overdrage ham det, skønt han i forvejen bl.a. har kanonikat og præbende i Slesvig.
Klageskrivelse fra Paul von Rusdorf, højmester for den tyske orden, og hansestæderne til Henry 6. af England. Blandt andet klager rådet i Hamburg over, at englænderne trods en opfordring fra Hamburg om det modsatte fra 1427 har støttet Erik 7. af Pommern med soldater og skibe og sammen med ham har angrebet hamburgske handelsmænd til søs, dræbt 200 og taget 600 til fange. Herved har Hamburgs råd og borgere lidt et tab på 100.000 nobler i form af våben, skibe og varer, der er beslaglagt af danskerne og englænderne.
Konciliet i Basel skriver til brødrene i Bordesholm, provsterne i Slesvig og dekanen i Mariekirken i Hamburg. Ærkedegnen, kapitlet, klerkene, byen og stiftet i Ribe har klaget over nogle verdslige stormænds ulovlige inddrivelse af skatter og godsbeslaglæggelser, og konciliet pålægger derfor modtagerne at hjælpe de skadelidte mod yderligere overgreb, at bandlyse forbryderne offentligt, indtil disse er holdt inde med inddrivelserne og har ydet erstatning, og i øvrigt at gøre hvad de finder tjenstligt, om nødvendigt endog kalde verdslig magt til hjælp. Endvidere skal forbryderne stævnes, evt. ved ophængning af edikter på offentlige steder, og hvis de ikke møder op som stævnet, kan de dømmes i deres fravær.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Godske Rixstorp, klerk fra Lübeck stift, om ny provision på kanonikat og præbende i Lübeck, skønt han i forvejen har bl.a. kanonikat og præbende i Slesvig.
Klerken Godske Rixtorp fra Lübeck stift får kanonikat og præbende i Lübeck, skønt han forud far kanonikat og præbende i Slesvig og evige vikariater i Itzehoe, Borsfleth og Bornhøved.
Morten Klausen, borger i Malmø, sælger til sin slægtning Hans Kortsen, kannik ved Vor Frue kirke i København, al sin ret i den gård i Tyskemannegade, hvor Mads Skomager havde boet. Gården var tilfaldet sælger som arv efter Mads Skomagers enke Katrine, der var Morten Klausens og Hans Kortsens moster.
Hans Kortsen, kannik i København, stifter et alter i Vor Frue kirke i København for Sankt Markus, Sankt Lukas og Sankt Anianus.Stifteren skænker hertil den gård med et stenhus i Tyskemannegade i København, som han har dels arvet og dels købt af sine medarvinger.Kirkeværgerne ved Vor Frue kirke skal forvalte den nævnte gård og hvert år betale altervikaren to mark sølv til to terminer, nemlig påske og mikkelsdag, samt sørge for, at der én gang om året i koret holdes årtid for stifteren og hans slægtninge for to skilling grot. Resten af indtægten skal tilfalde Vor Frues bygningsfond.Københavns skomagerlav har forpligtet sig til hvert år at betale altervikaren to mark sølv for altertjeneste. Altervikaren skal være forpligtet til at holde fire messer om ugen og forrette kortjeneste med de andre evige vikarer.Indsættelsesretten skal tilhøre Københavns domkapitel, men Hans Kortsen forbeholder sig patronatsretten, der efter hans død skal overgå til skomagerlavet, forudsat at dette billiges af domkapitlet.
Henrik Stangbjerg lejer Ribe domkapitels ejendomme i Sal for seks tønder smør årligt. Opsigelse skal ske med et års varsel.
Mageskifte imellem Næstved Skt. Peder kloster og sortebrødrene i Næstved.
Abbed Niels Klementsen i Sorø kloster får et låsebrev på gods i Starstorp efter at være blevet indført i det.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Johannes Stulle om provision på et evigt vikariat i sognekirken i Hemma i Bremen stift, ledigt ved Johannes Slores frivillige resignation, skønt han i forvejen har bl.a. kanonikat og præbende i Slesvig.
Knut (Bosson (Natt och Dag)), biskop i Linköping, og Thomas (Simonsson), biskop i Strängnäs, afgiver på vegne af det svenske rigsråd vidnesbyrd over for konciliet i Basel om oprøret mod kong Erik 7. af Pommern, og om biskopsvalg i den svenske kirkeprovins. Kongen har forbrudt sig mod den ved hans kroning svorne ed over for rigsrådet og biskopperne ved at forsøge at indsætte sin fætter, hertugen af Pommern, som tronarving, skønt Sveriges konger udpeges ved valg, og han har til stor skade for riget indsat udlændinge som ledere, hvorfor svenskerne, gejstligheden såvel som adelen og folket, har fordrevet disse udlændinge og i deres sted indsat værdige svenske mænd. Desuden er det skik i den svenske kirke at ærkebiskoppen og biskopperne vælges af kapitlet i deres stift, uden behov for kongens samtykke, skønt det undertiden er indhentet, men et år efter valget af Olof (Larsson) til ærkebiskop i Uppsala modsatte kongen sig dennes valg og forsøgte at indsætte Arnold (Klemensson), biskop i Bergen i hans sted, og efter dennes pludselige død, har kongen forsøgt at indsætte T(orleiv (Olavsson)), provst i Bergen, som ny ærkebiskop, hvilket heller ikke lykkedes.
Den offentlige notar Petrus Bruneti, notar og skriver ved konciliet i Basel, vidimerer kong Erik 7. af Pommerns lukkede brev til Baselkonciliet af 1434. 8. maj, og bevidner at det blev læst op i konciliets forsamling 1434. 3. juli, på opfordring af Baselkonciliets tilforordnede Christoforus Laurentii, kannik i Uppsala; vidimationen er bevidnet af Radulphus Faber, klerk i Rouen stift, Johannes Deniquet, klerk i Amiens stift, og Alexander Maioris, klerk i Arras stift.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Henrik Rixstorp, ridder og drost i Sønderjylland, og hans hustru Abele om tilladelse til at have rejsealter.
Paven tilbagekalder Martin 5.s bulle, hvorved denne havde forbudt birgittinernes dobbeltklostre, opløser de mandsklostre, der i mellemtiden havde dannet sig, og indfører den tidligere tilstand indenfor ordenen.
Pave Eugenius 4. pålægger biskoppen i Valve-Sulmona og dekanerne i Skt. Willehad i Bremen og Mariekirken i Hamburg at sørge for, at Johannes Stulle kan beholde kirken i Wesselburen i Bremen stift efter flere auditørers dom i processen derom mellem Johannes Stulle og Johannes Slore (begge kannikker i Slesvig).
Jakob Iversen, kantor i Ribe, vidimerer sammen med borgmestre og råd i Ribe på anmodning af Henrik Stangenberg, kannik i Ribe, Elisabeth af Nørholms brev af 29. juli 1433.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Birger Gunnarsson, præst fra Linköping stift og forstander for Skt. Birgittas hospital i Rom, bl.a. om at give ham og hans efterfølgere tilladelse til at høre de nordiske pilgrimmes skriftemål og meddele dem fuld syndsforladelse i deres dødsstund, fordi det på grund af deres fremmede modersmål ofte er hændt, at pilgrimme er døde uden at have været i stand til at skrifte.
Det svenske rigsråd meddeler Paulus, højmester for den tyske orden, og byerne Danzig, Thorn og Königsberg årsagerne til deres strid med Erik 7. af Pommern.
Det svenske rigsråds kreditiv for Ludbert Rogge, som sendes til Lübecks borgmester og råd med et brev om årsagerne til deres strid med Erik 7. af Pommern.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Nicolaus Zost, klerk fra Slesvig stift, om at få bekendt, at han ikke har pådraget sig nogen irregularitet, eller om nødvendigt at få aflad for den skyld, han kan have pådraget sig, og dispensation til at lade sig indvie til alle gejstlige grader og til at modtage og beholde hvilke som helst embeder; som ung var Nicolaus indblandet i at en skolar druknede: skolaren og hans ven var gået til stranden for at bade, og han legede i vandet, idet han holdt sig fast til et ankertov, som hans ven holdt fast i fra stranden. Nicolaus, som tilfældigt kom forbi, hjalp på vennens opfordring med at holde ankertovet, men stod med ryggen til vandet; da vennen gav slip, anede han ikke uråd og gav også slip, da han gik ud fra, at skolaren ude i vandet godt kunne svømme; imidlertid druknede denne.
Broder Lars af johanniterordenen i Antvorskov og Johannes Hoveman, borgmester i Lübeck, kvitterer på vegne af prioren i Antvorskov Gerardus de Boeris, borger i Lübeck, for modtagelse af 16 mark lybsk, som broder Jens Pedersen af samme orden havde deponeret hos ham.
Klerken Godske Rixstorp fra Lübeck får ny provision på kanonikat og præbende i Lübeck.
Pave Eugenius 4. overdrager et evigt vikariat i sognekirken i Hemma i Bremen stift, ledigt ved pønitentiarskriveren Johannes Slores frivillige resignation, til Johannes Stulle, skønt han i forvejen har bl.a. kanonikat og præbende i Slesvig.
Biskop Jens (Pedersen (Jernskæg)) af Roskilde flytter indvielsesdagen for sankt Bartholomæus' alter i Vor Frue kapel i Roskilde domkirke fra søndag efter Kristi legemsfest til søndag efter Marie besøgelsesdag; samtidig eftergiver han alle, der deltager i alterets gudstjenester eller yder hjælp til forbedring af dets udstyr, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
Notarialinstrument af Jens Nielsen og Theodericus Lukke, offentlige notarer fra hhv. Roskilde og Schwerin stifter, der bevidner indgåelsen af det forlig, som er indgået mellem ærkebiskop Peder (Lykke) i Lund, dekanen og domkapitlet sammesteds på den ene side, og lundeklerken Jens Nielsen på vegne af sig selv og de øvrige arvinger efter Mogens Gødesen på den anden side. Forliget er indgået ved, at Niels Isaksen og Oluf Jakobsen, kannikker i Lund, på vegne af ærkebiskoppen og lundekirken er rejst til Rostock og dér har fået Jens Nielsens underskrift og syv af hans skånske venners segl hængt under dette notarialinstrument til bekræftelse af det skriftlige forlig, der blev udfærdiget af magister Tileman Jensen og Mads Krage, og ved denne overenskomst har parterne erklæret alle stridigheder for bilagt. Den skriftlige aftale indeholder følgende punkter: 1) Ærkebiskoppen skal overdrage det første ledige vikariat i Lund domkirke til Jens Nielsen. 2) Herefter skal Jens Nielsen modtage det næste ledige vikariat sammesteds med en højere indtægt, og det første vikariat skal ærkebiskoppen overdrage til hans broder Gøde Nielsen. 3) Ærkebiskoppen skal overdrage det næste ledige vikariat til Jens Nielsens slægtning Peder Nielsen. 4) Ærkebiskoppen skal overdrage et embede til Jens Nielsens broder Niels Nielsen, når og såfremt denne er egnet dertil. 5) Ærkebiskoppen skal give Mogens Gødesens arvinger al den arv tilbage, som han nu har i hænde. 6) Ærkebiskoppen skal tale Mogens Gødesens arvingers sag for kongen, for at kongens mænd skal give dem deres jordegods tilbage. 7) Ærkebiskoppen og hans husstand skal være kvit og fri for alle yderligere krav vedrørende Mogens Gødesens arv; dog er han forpligtet til om nødvendigt at yde arvingerne bistand mod andre, der uretmæssigt tager arven i deres besiddelse eller rejser krav derpå, ved hjælp af kirkestraf eller på anden vis. 8) Skrivelsen skal besegles af ærkebiskoppen og sendes til Rostock for at blive underskrevet af Jens Nielsen og beseglet af syv af hans skånske venner.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Hinricus Hundeghel, præst fra Bremen stift, om at få ny provision på kanonikat og præbende i Slesvig, ledige ved den tidligere indehaver Theodericus Duvels død, skønt han i forvejen har sognekirken i Witzwort i Slesvig stift.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Bernardus Wineke, kannik i Slesvig, om ny provision på provstiet i Barvidsyssel i Slesvig stift, som han allerede har opnået med biskoppens myndighed, skønt han i forvejen har et evigt vikariat i Buxtehude i Bremen stift.
Munkene og nonnerne i Maribo kloster bekendtgør, at de har modtaget ret til at skænke aflad.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Gert (Pedersen (Gyldenstierne)), biskop i Børglum, har betalt resten af sine servispenge til det pavelige kammer, 18 guldfloriner, 16 solidi og 8 denarer.
Pave Eugenius 4. pålægger provsten i Pistoia og dekanerne i hhv. Güstrow og Eutin at overdrage Hermannus Nagel et evigt vikariat i Lübeck domkirke, hvorom han har ført proces ved kurien mod Henricus Scriver, klerk fra Slesvig stift, som er dømt til at betale sagens omkostninger og til at tilbagebetale indtægterne af vikariatet fra sagens begyndelse.
Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, stadfæster afdøde kannik i Roskilde Peder (Ovesen) Steegs oprettelse af et vikarie i Vor Frue kapel i Roskilde domkirke og bestemmer, at vikaren skal præsenteres for domkapitlet.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Gert (Pedersen (Gyldenstierne)), biskop i Børglum, har betalt en del af sine servispenge til kardinalkollegiet, 22 guldfloriner og 25 solidi.
Lucidus de Comitis, kardinalkollegiets kammermester, kvitterer Gert (Pedersen (Gyldenstierne)), biskop i Børglum, for at have betalt resten af sine servispenge til kardinalkollegiet, 22 guldfloriner og 25 solidi, gennem Oluf Nielsen, kannik i Lund.
Jens (Pedersen (Jernskæg), biskop i Roskilde, stadfæster Niels Tygesens gave til skt. Peders alter i Roskilde domkirke.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Gert (Pedersen (Gyldenstierne)), biskop i Børglum, har betalt tre af de mindre afgifter, i alt 12 guldfloriner og 25 solidi.
Gunhild Ovesdatter, enke efter Mads Karlsen, og deres søn, Karl Madsen sælger og skøder en gård i Næstved til Sorø kloster.
Ærkebiskop Peder (Jonsen Lykke (Bille)) af Lund mageskifter to gårde i Maglarp i Skytts herred til Jakob Mogensen, kannik i Lund, mod to gårde i Bulltofta.
Ærkebiskop Peder (Jonsen Lykke (Bille)) af Lund stadfæster sin skødning af to gårde i Landskrona til det af ham oprettede kapel til treenigheden og jomfru Maria i Lund domkirke ved det sydlige tårn.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Gotschalcus Rixstorp, kannik i Slesvig, om at få ny provision på embedet som ærkedegn i Slesvig, ledigt ved den tidligere indehaver Bartholomeus Markvardsens død, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Slesvig og Lübeck (hvorom han fører proces ved kurien) og evige vikariater i klostret i Itzehoe og i sognekirkerne i Borsfleth og Bornhøved i hhv. Lübeck og Bremen stifter.
Jens Klementsen, dekan i København, bekræfter et mageskifte mellem Æbelholt Kloster og Vor Frue kirke i København. Kapitlet i København får af Æbelholt Kloster en gård i St. Peders sogn nord for byens rende og syd for hr. Peder Gammels gård, mod at Æbelholt Kloster får en gård i Buddinge, der årligt yder to pund korn i afgift. Denne gård skal Vor Frue kirke dog have tilbage i evig besiddelse.
Ærkebiskop Olof af Uppsala og 10 svenske, danske og norske biskopper tilstår hver 40 dages aflad for de bodfærdige, som på visse dage besøger eller i øvrigt hjælper Skt. Olavs kirke i Eidsberg i Oslo stift.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af pønitentiarskriveren Johannes Slore om provision på embedet som skatmester samt kanonikat og præbende i Magdeburg, skønt han i forvejen har bl.a. kanonikat og præbende i Slesvig.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Jacobus Lotzi, klerk fra Odense stift, om ny provision på et evigt vikariat i Skt. Jakobs kirke i Lübeck, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Slesvig og landprovstiet i Barvidsyssel i samme stift (som han ikke er i besiddelse af, idet han fører proces derom ved Baselkonciliet), og en almissestiftelse i Burg på Femern i Odense stift.
Kong Eriks kapellan, præsten Stephanus Luce fra Västerås stift får et ham tilstået ventebrev på et beneficium m. m. fornyet til trods for urigtige opgivelser i den tidligere ansøgning.
Pave Eugenius 4. tillader Oluf Jensen, præst i Roskilde Stift, at vælge en skriftefader, som kan meddele ham fuld syndsforladelse i hans dødsstund.
Pave Eugenius 4. imødekommer en ansøgning af Jens Andersen, klerk fra Viborg stift, om at give ham tilladelse til at lade sig indvie til subdiakonat, diakonat og præsteskab af enhver katolsk biskop i den romerske kurie på søndage og helligdage inden for femten dage, i anledning af at han har fået et embede med sjælesorg, og idet han ikke kan nå tilbage til sit stift inden for den fastsatte tidsfrist, samt tilladelse til at han derefter må virke i de omtalte grader.
Navne på personer i Odense, der har udvist gavmildhed over for franciskaner- og dominikanerklosteret. Det drejer sig om Waldemar Wunsflet, borgmestrene Jens Mule og Peder (Detlefsen) Mule, Jens Hartenberg, Henrik Dunker, Svend Lassen, Strange Jyde, Anders Larsen (rådmand), Otto Grott (rådmand), Mads Knudsen, Ludvig van Metzen, Peder Skaghe (?) og Peder Lille Nielsen (Pil) (rådmænd).
Pave Eugenius 4. pålægger efter supplik af Niels Timmesen, en fattig forældreløs fra Roskilde stift, officialen i Schwerin at indskærpe den bandlysning af fru Eline (Evertsdatter (Moltke) til Egede), (enke) efter Anders Jakobsen (Lunge), og Thyra, enke efter lægmanden Jens Jansen, som Johannes Meynesti, ærkedegn i Rostock, for et år siden idømte dem, og hvis de vægrer sig i endnu en måned, skal de på de steder, som officialen finder tjenlige, hver søn- og helligdag atter erklæres bandlyste. De to kvinder havde berøvet Niels Timmesen en del gods og nogle pengesummer, og Niels Timmesen fik udstedt et pavebrev, ifølge hvilket de skulle tilbagegive ham gods og penge, og fordi han frygtede for sin sikkerhed i Roskilde by og stift, blev det stilet til ærkedegnen i Rostock. Da denne stævnede dem for retten, mødte de ikke op, og han lod dem derfor offentligt bandlyse. Fordi de nu har ringeagtet bandlysningen i et år, er der på Niels Timmesens vegne blevet anmodet om, at paven vil tage vare på sagen.
Morten Jensen (Gyrstinge) erkender at have solgt gods i Højer og Tønder herreder til ærkedegnen og kapitlet i Ribe og at have modtaget fuld betaling derfor, nemlig 268 rhinske gylden, 40 lybske gylden og 25 mark sølv i kølnsk vægt.
Jens Andersen Lodehat, biskop af Roskilde, stadfæster hr. magister Knud Nielsens og hr. Svend Vestenskovs gaver til Sankt Povls alter i Sankt Petri kirke i København og de til gaven knyttede betingelser: Sakristanen i Vor Frue kirke skal disponere over dette alter og oppebære dets indtægter til egen brug mod at lade holde tre ugentlige messer samt årlige sjælemesser for giverne.Biskoppen annekterer efter anmodning fra Knud Nielsen og Svend Vestenskov tillige altret til sakristanembedet ved Vor Frue kirke.
Notarialinstrument, at brødrene Johannes og Herbordus Ellingsten skænker karteuserklostret i Ahrensbök udbyttet af 50 mark.
Pave Eugenius 4. imødekommer en ansøgning af Mogens Madsen, præst fra Ribe stift, om at få provision på provstiet i Sallingsyssel, som omfatter Fjends herred, ledigt efter Niels Smerichands frivillige resignation, som fandt sted under biskop Lave (Stigsen (Glob)), skønt Mogens allerede besidder sognekirken Fjaltring i Ribe stift.
Baselerkonciliet tilstår alle dem, der giver bidrag til grækernes omvendelse samme aflad, som de vilde opnå ved at besøge Rom i et jubelår eller deltage i et korstog.
Pave Eugenius 4. pålægger abbeden i Tvis kloster og provsterne i Børglum og Vestervig at undersøge indholdet i den klage, som Morten Spurv, kannik i Viborg, kapitlet sammesteds og Eggert, kannik sammesteds, har indgivet, hvoraf det fremgår, at biskop Herman Rynkeby sammesteds uretmæssigt har bandlyst Eggert og nogle til kapitlet hørende bønder; de skal stævne biskoppen og andre, der bør stævnes, og tildele Eggert og bønderne absolution, såfremt der først er indhentet garanti for, at de vil adlyde kirkens bud, i fald bandlysningen viser sig at være retmæssig; angående de andre forhold skal modtagerne høre sagens parter og afgøre sagen uden appelmulighed.
Niels Esbernsen Bille i Hallelev, væbner, opretter og doterer et alter for sankt Katarina i Roskilde domkirke og fastsætter, at der skal afholdes fire ugentlige messer ved alteret samt hans årtid i kirkens kor; desuden forbeholder han sig og sine arvinger præsentationsretten; ved hans arvingers bortfald tilfalder kollationsretten kapitlet uden præsentation.
Niels Esbernsen Bille i Hallelev, væbner, præsenterer over for domkapitlet i Roskilde Jens (Mikkelsen) Krabbe (af Roskilde) til besiddelsen af det af Niels oprettede alter for sankt Katarina i Roskilde domkirke.
Pave Eugenius 4. tillader Hans Laxmand, dekan i Lund, at vælge en skriftefader, som kan meddele ham fuld syndsforladelse i hans dødsstund.
Sjællands landsting vidimerer efter anmodning af Peder Nielsen, provisor for Sankt Clara kloster i Roskilde, brev af Anders Pedersen (Panter) og hans hustru Elisabeth (Nielsdatter (Manderup)) af 7. december 1391.
Notarialinstrument, hvorved offentlig notar Bertoldus Lodder, klerk fra Halberstadt stift, på anmodning af magister Otto Bosen, kannik i Ribe, Slesvig og Lübeck samt provst i Vardesyssel, tilføjer to artikler til dennes testamente, nemlig:Slesvig domkirke og kapitel skal ikke have det, som tilstås dem i testamentet, idet de allerede har fået, hvad de bør få, og de skal afstå alt det, som tilstås dem i testamentet, til kirken i Ribe, på nær det der allerede er solgt, og som de har modtaget salgsprisen for.Eksekutorerne i det tyske område skal være provsten i Lübeck, hr. Nicolaus Sachow, og i dennes fravær Nicolaus Bodeker, magister Nicolaus Werneri i stedet for Hermann Koningh, og Werner Grote, borger i Lübeck.
Pave Eugenius 4. pålægger dekanen ved Mariakirken i Hamborg at overdrage sognekirken i Garding i Slesvig stift til Johannes Stenveld, evig vikar i sognekirken i Oldesloe i Lübeck stift, hvis han finder ham egnet hertil, skønt han i forvejen har det omtalte evige vikariat. Da sognekirken i Garding blev ledig ved den tidligere indehaver Siffridus Scakens død, præsenterede hertug Adolf af Slesvig Johannes til embedet, og Nicolaus, biskop i Slesvig, indsatte ham i det, men idet der er opstået tvivl om overdragelsens gyldighed, har Johannes anmodet om at få bekræftet besiddelsen af kirken.
Litteras tomi iii, no. 1766 nunc etiam repperimus (concessum in studio in presentia pape C. Ariminensis. Datum Bononie 15. kal. junii anno 6.)
Pave Eugenius 4. tildeler Peder (Lykke), tidligere ærkebiskop i Lund, en årlig pension på 300 guldfloriner, som skal udbetales af hans efterfølgere i ærkebispeembedet fra ærkebispebordet til to årlige terminer (til jul og til Mariæ himmelfart) under trussel om interdikt og band.Peder har gennem sin prokurator Jens Grote, klerk fra Slesvig stift, frivilligt resigneret sit embede for Lucidus (de Comitis), kardinaldiakon i Santa Maria in Cosmedin, som på vegne af pavestolen har godkendt resignationen mundtligt, og paven har herefter udnævnt Hans (Laxmand) til ærkebiskop.Lignende skrivelser er samtidig adresseret til ærkebiskoppen i Split og biskopperne i Roskilde og Odense.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Hans Laxmand, dekan i Lund, er blevet udnævnt til ærkebiskop sammesteds, og at den tidligere ærkebiskop Peder Lykke har fået reserveret en årlig pension på 300 guldfloriner.
Pave Eugenius 4. udnævner efter den tidligere ærkebiskop Peder (Lykkes) frivillige resignation af sit embede Hans Laxmand, dekan i Lund, til ærkebiskop sammesteds.Ved samme lejlighed er lignende skrivelser adresseret til kapitlet i Lund, gejstligheden i Lund by og stift, menigheden i Lund by og stift, alle domkirkens undergivne, alle Lund kirkes lydbiskopper og kong Erik 7. af Pommern.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Gotscalcus Rixstorp, kannik i Lübeck, som ønsker at blive ved kurien og studere, og som har opnået embedet som ærkedegn i Slesvig, men som kun er indviet som akolyt, om dispensation til ikke at lade sig indvie til de højere gejstlige grader inden for de første ti år; dispensationen gælder kun, så længe han studerer.
Pave Eugenius 4. tillader Hans Laxmand, udvalgt ærkebiskop i Lund, at lade sig indvie af en hvilken som helst biskop, han foretrækker, og aflægge lydighedseden til denne.
Optegnelse om, at Martinus Dalmeri fra Roskilde stift har modtaget den første tonsur, og at sognepræsten Jens Andersen i Mou (?) i Viborg stift er blevet indviet til diakon.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Hans (Laxmand), udvalgt ærkebiskop i Lund, gennem sin prokurator Jens Grote, klerk fra Slesvig stift, har lovet at betale servispenge til det pavelige kammer og kardinalkollegiet, takseret til 2000 guldfloriner, såvel som de fem mindre afgifter, hvoraf den ene halvdel skal betales inden for otte måneder, den anden halvdel inden for de derpå følgende otte måneder.Fordi Jens Grotes prokurationsmandat (bevidnet i notarialinstrument udfærdiget af Jens Nielsen, offentlig notar og klerk fra Roskilde stift) ikke er tilstrækkeligt, har han forpligtet sig til inden for otte måneder at fremstille et bekræftelsesbrev i den udvalgte ærkebiskops navn.Ved samme lejlighed har Antonio della Casa på vegne af Cosimo og Lorenzo de' Medici erklæret at have modtaget Hans Laxmands provisionsbulle på det vilkår, at den skal leveres tilbage, hvis ikke han inden for otte måneder betaler 1000 guldfloriner og fremstiller ærkebiskoppens bekræftelsesbrev, i hvilket fald han skal have tilbagebetalt én af de mindre afgifter, som kammermesteren erklærer at have modtaget.
Hans (Klausen) Grubendal af Egholm skænker to gårde i Svensmarke til Sorø kloster, der havde overladt ham dets gods i Jerslev.
Paven udnævner Niels Stensen til sognepræst i Aker i Oslo stift efter Sven Daci (?) som var død i Castro Fanano i Modena stift.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Johannes Liseman, klerk fra Mainz stif, om at få lov til at nyde de samme privilegier som de ved kurien tilstedeværende kurialer til trods for, at han har været fraværende fra kurien i tjeneste hos kong Erik 7. af Pommern og Nicolaus de Leis, pavelig kammerklerk.
Pavelig kammerklerk Rosellus de Rosellis' optegnelser om at ærkebiskop Hans Laxmand i Lund har betalt følgende afgifter til det pavelige kammer: 1) 142 fl., 42 sol. og 10 den. for én af de mindre afgifter, 2) 50 fl. for (en del af) ordinationsgudstjeneste (pro sacra), 3) 2 fl. for seglafgift, 4) 33 fl., 16. sol. og 8 den. for subdiakon.
Hans (Pedersen) Laxmand, udvalgt ærkebiskop af Lund, stadfæster domkapitlets privilegier.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Erik Akselsen (Thott), kannik i Roskilde, som studerer i Padua, om provision på dekanat, kanonikat og præbende i Lund, ledige ved Hans Laxmands valg til ærkebiskop sammesteds, skønt han kun er atten år gammel og i forvejen har kanonikat og præbende i Roskilde.
Notarialinstrument, hvorved Conrad Godebus, klerk i Roskilde og Baselsynodens nuntius og prokurator med henblik på indsamling af peterspenge og andre apostoliske indtægter i Norge, overdrager opkrævningen til Sven Jönsson, klerk i Linköping og notar hos biskop Audun af Stavanger.
Ingerd Hermansdatter (Pennow) af Højgård, enke efter Niels Vognsen (Jul af Sønderjylland), skænker gods i Brusk herred til domkapitlet i Ribe til gengæld for en daglig sjælemesse for hende selv, hendes forældre, hendes mand og hendes sønner, der skal afholdes i kapellet ved siden af sankt Jakobs kapel i domkirkens vestside.
Optegnelse om at Jens Andersen, klerk fra Viborg stift, er blevet ordineret til præst i kirken San Francesco i Bologna af Valentinus, biskop af Orte og Montefiascone.
Sveriges rigsråd bekræfter i overensstemmelse med forligsbrevet mellem dem og kong Erik 7. af Pommern, udstedt i Kalmar 1. september samme år, Baselkonsiliets vedtagelser, særligt hvad angår kirkens privilegier i Sverige.
Henrik Stangeberg, generalofficial for biskoppen af Ribe, bevidner, at Elisabeth Svends har ratificeret sin tidligere skødning af en gård i Rejsby sogn til Ribe domkapitel og skødet den til kannikken hr. Jon på domkapitlets vegne. Den oprindelige skødning var foretaget over højalteret i Ribe domkirke.
Johannes Nosseke, provst, Johannes Wegener, kantor, og domkapitlet i Slesvig erklærer, at biskop Nicolaus (Wulf) af Slesvig har betalt dem 200 mark lybsk, for hvilke penge biskoppen i kapitlets navn og til kapitlets nytte har købt herregården Gammelbygård (Sørup sogn, Ny h.).Biskoppen har derefter mageskiftet med kapitlet, således at han har fået Gammelbygård, og kapitlet til gengæld 10 mark i årlig indtægt fra landsbyen Brodersby (Svans sogn, Risby h.), der skal finansiere tre årlige messer i domkirken.Hvis hertug Adolf 1. af Slesvig eller hans arvinger indløser det pant, de har i Gammelbygård, går de 10 mark årlig indtægt fra Brodersby tilbage til bispebordet, og de 200 mark skal investeres i anden ejendom, der kan opretholde de tre årlige messer.
Johannes Nosseke, provst, Johannes Wegener, kantor, og kapitlet og gejstligheden i Slesvig domkirke giver for livstid biskop Nicolaus (Wulf) jurisdiktion, indtægter og fælles besiddelse af deres landsbyer og landboer i Vinderød, Satrupholm, Gammelby og Fladsby i Sørup sogn, med samt andre landboer, som biskoppen købte af Anders Iversen (Rosenkrantz) og hans hustru Oda (Klausdatter (Krummedige)), på følgende betingelser:1) Biskop Nicolaus får Vinderøds fulde tjenesteydelser og de penge, der skyldes for dem, idet de øvrige landsbyer og landboers tjenesteydelser og penge går til kapitlet.2) Biskop Nicolaus får alle gæs og høns samt bøder på 18 skilling eller derunder fra alle landsbyer og landboer; i tilfælde af bøder, der overstiger 18 skilling, går halvdelen til biskoppen, halvdelen til kapitlet.3) Biskop Nicolaus får halvdelen af alle frivillige tjenesteydelser, hvad end de gives i svin eller penge eller andet; den anden halvdel går til kapitlet.4) Biskop Nicolaus får halvdelen af den pris, der betales for at opfede svin i skoven, og for træ og tømmer, nedfaldet og ikke nedfaldet; den anden halvdel går til kapitlet.5) Biskop Nicolaus får tilstået jagt og fiskeri til brug for hans eget og hans folks bord; hvis fiskene bliver solgt, skal halvdelen af prisen gå til biskoppen, halvdelen til kapitlet.
Johannes Nosseke, provst, Johannes Wegener, kantor, og domkapitlet i Slesvig erklærer at ville holde biskop Nicolaus (Wulf) og hans efterfølgere skadesløse for al udgift som følge af, at biskoppen til domkapitlets nytte købte Gammelbygård med landsbyerne Gammelby og Vinderød samt fæstegårdene Satrupholm, Fladsby, Oksager, Kalleby og Stenbjerg i Angel af Anders Iversen (Rosenkrantz) og hans hustru Oda (Klausdatter (Krummedige)). En sjettedel af udgiften skal biskoppen og hans efterfølgere selv dække. En sjettedel af godset, nemlig gården Gammelbygård med tilliggende, skal tilfalde biskoppen og hans efterfølgere for de 10 mark i årlig afgift af landsbyen Brodersby, som domkapitlet har fået til gengæld.Domkapitlet giver sit samtykke til, at biskoppen i overensstemmelse med tidligere løfter udsteder et beseglet brev, som giver hertug Adolf af Slesvig og dennes efterfølgere ret til at indløse godset for værdien af bygningerne. I givet fald skal de 1400 mark betales til domkapitlet, ikke til biskoppen eller hans efterfølgere, eftersom de 10 marks indtægt af Brodersby da vender tilbage til bispebordet. Byggeudgifter på Gammelbygård skal afholdes af biskoppen eller hans efterfølger.
Lübeckkanniken Matheus Ditmari får "skolastriet" i Lübeck, som er ledigt ved, at Claus Sachow har resigneret det mod at få dekanatet sammesteds (cf. nr. 5826)
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Simon Techel, klerk fra Roskilde stift, om at få det overdraget til en prælat at tage imod Bernardus Droghes resignation af Skt. Jakobs kirke i Greifswald og derpå overdrage den til Simon Techel.
Pave Eugenius 4. pålægger bl.a. provsten i Slesvig at overdrage sognekirken i Bergedorf i Ratzeburg stift til Theodericus Coepeken ifølge flere auditørers domme i processen om kirken mellem Theodericus og Johannes Prol, kannik i Ratzeburg.
Lübeckkanniken Matheus Ditmari får "scolastriet" i Lübeck, som Claus Sachow har resigneret mod at få provstiet sammesteds (cf. nr. 5823)
Synodalstatutter udstedt af ærkebiskop Hans (Laxmand) af Lund. Enhver sognepræst skal under skrifte og i prædikener opfordre til betaling af alle former for tiende. Enhver præst skal til nadver have frisk vin, opbevaret i en ren beholder, ikke i horn eller lignende, og ligeledes rene oblater og alterklæder; bod 3 mark. Sognepræsterne skal holde nadverbrødet og den hellige olie bag lås under trussel om kanonisk straf. Enhver sognepræst, der bestyrer nadverens sakramente, skal mindst en gang ugentlig skrifte over for en nabopræst. Ingen præst må nærme sig alteret med snavset fodtøj eller våde klæder; bod 1 mark skånsk. Ingen præst må tilføje noget til eller fratage noget fra kanonens ord. Visse præster har det med at puste korsets tegn når de fremsiger kanonens ord under en indvielse; dette forbydes. Ingen præst må overlade det til en uindviet at forberede alterkalken; bod 1 mark skånsk. Enhver præst skal mindst en gang månedlig forny indholdet i hostiegemmet, så det ikke bliver fordærvet, eller der kommer orm i hostiegemmet; bod 3 mark. Hvis der findes orm i hostiegemmet, skal de fordærvede dele fjernes og ormene knuses til støv, der skal gemmes i alteret eller sakristiet, og sognepræsten skal suspenderes i et år og straffes efter (biskoppens) valg.Enhver sognepræst skal ufortøvet komme for at yde skrifte og sakramenter, når et sygt medlem af menigheden kalder, ellers skal han miste sit beneficium og embede. Når han bringer nadveren eller den hellige olie til en syg, må han hverken samtale på vejen eller rejse uden overtøj eller spise på vejen eller i den syges hus, før sakramenterne er bragt tilbage til kirken, bod 3 mark pr. gang. Når han rejser uden for byen, skal han ride. Når der er marked på en søn- eller helligdag, må der ikke handles før messen i hovedkirken er afsluttet; bod 3 mark. Ingen præst må bringe kirkens bøger til sit hjem om natten for at bruge dem der, og hvis bøgerne går tabt i hans hjem, skal den der har fjernet dem fra kirken, erstatte den fulde pris og betale en bod på 3 mark til biskoppen. Enhver præst skal have en bolig ved sin kirke, især hvis kirken ligger en mil fra byen.Ingen sognepræst må uden biskoppens tilladelse afhænde ejendom fra sit bord eller udleje det til andre end de bønder, der bor på jorden; bod: fratagelse af beneficium. For at hindre dette skal enhver sognepræst udfærdige en fortegnelse over kirkens faste ejendom og den ejendom, der hører til hans bord, under hver bondes navn. Ligeledes skal det noteres, hvis ejendom på dispensation fra biskoppen er fri eller besat af andre riddere eller riddersmænd, hvilket biskoppens kældermester skal notere ved sin næste visitation; bod 3 mark skånsk. En tilsvarende fortegnelse, som skal meddeles kældermesteren, skal føres over bispetienden; samme bod. Enhver sognepræst skal udføre biskoppens ordrer og have et segl hvormed han kan besegle at ordren er udført; bod 3 mark. Ingen sognepræst må lade ekskommunikerede deltage i messen, før de kan vise på skrift, at de har fået syndsforladelse, under trussel om kanonisk straf. Alle sognepræster og deres vikarer skal se til, at deres tjenere ringer tre gange med klokken morgen og aften, og at menigheden knæler for den hellige jomfru med englehilsen; bod 3 mark, med mindre de er lovligt undskyldt.Ingen præst må offentligt gå i rødt, grønt eller gult tøj eller tøj kortere end midt på skinnebenene. Ligeledes skal de have tonsur; bod 3 mark. Enhver præst skal afholde sig fra drukkenskab i sit eget hus under trussel om kanonisk straf. Ingen præst må åbent have en samleverske i sit hus under trussel om kanonisk straf. Ligeledes må ingen præst tage sin samleverske eller børn med sig til gilder; bod 4 mark sølv. Ingen præst må lade sine børn blive født i sit hus. Præster skal oprette deres testamente på skrift, beseglet af dem selv og gode mænd, og de skal ikke betro denne opgave til lægfolk, men til gejstlige under trussel om at miste den den testamenterede ejendom. Ingen sognepræst må indsætte en kapellan i sit sogn, med mindre han har fået sjælesorg af biskoppen eller provsten; bod 3 mark sølv. Til synoder, der varer 2 dage, skal hvert herred sende en dekan og to præster. Dekanen skal oplyse de hjemmeblivende præster om, hvad der er talt om og besluttet på synoden; bod 3 mark. De fremmødte er forpligtede til at holde messe for kirkens velfærd i domkirken i Lund. Enhver præst skal have synodalbestemmelser om tidebønnerne; bod 1 skilling grot. Tilsvarende skal han have statutter på skrift; bod 3 mark. Eftersom mange gifte folk kommer til stiftet udefra for fiskeriets skyld, er det forbudt for præsterne at vie nogen udefrakommende uden dokumentation for deres ugifte stand under trussel om at miste deres embede. Der er klaget over at visse præster drister sig til at holde messe, selv om de er suspenderede. Sådanne skal miste deres beneficier og embede og sendes til den apostolske fader for at søge absolution. Præsterne skal være omhyggelige med at døbe børnene, og de skal lære lægfolk at foretage nøddåb på dansk. Sognepræsterne skal holde prædiken på alle søndage og på de vigtigste helligdage med opfordring til at overholde kirkens forskrifter, give almisser og betale tiende. Ligeledes skal fremvisningen i templet fejres hvert år ligesom andre fester for den hellige jomfru. Præster må ikke give dispensation for løfter om faste eller andet, det tilkommer biskoppen. Gejstlige må ikke uden særlig tilladelse blande sig i sager, der hører under biskoppen. Sognepræsterne skal opfordre deres sognebørn til at skrifte mindst en gang om året og modtage nadveren til påske. Hvis ikke skal de som levende forbydes adgang til kirken og som døde nægtes en kristen begravelse. Ligeledes må en præst hverken med ord eller fagter afsløre indholdet i skriftemålet eller presse den skriftende til at afsløre, med hvem han har begået en synd, under trussel om afsættelse fra embedet. Ingen gejstlig må deltage i spådomskunst. Ingen præst må vidende begrave en ekskommunikeret eller forrette messe med deltagelse af en sådan. Ingen præst må lade ukendte præster eller præster fra andre stifter holde messe i sin kirke uden skriftlig dokumentation for, at de er ordinerede og uberygtede; bod 3 mark. Ingen præst må tillade almissesamlere i sin kirke eller sit sogn uden et åbent brev fra biskoppen, dog er tiggermunke undtaget. Præster må ikke gå på kro eller i berygtede huse og ikke bære våben, med mindre de er nødsaget til det på rejse; under trussel om kanonisk straf. Hvis en lægmand lægger hånd på en gejstlig, skal repressalier overlades til biskoppen eller hans vikar. Sognepræster skal formane folk, der lever sammen i synd, om at skilles eller blive gift. Hvis de nægter, skal de efter et år udelukkes fra nadveren. Sognepræsterne skal forhindre at det festes på hedensk vis på visse helligdage, især sankthans og Budolfs dag. Sognepræsten skal lyse et ægteskabs indgåelse tre søndage for at undgå bigami; under trussel om kanonisk straf. Primære menedere, der har fået andre til at begå mened skal angre i fem år og betale 9 mark penge. De der har vidnet for dem i god tro, skal betale 3 mark og angre i højst fem år. Alle dekaner og sognepræster i Lunde stift skal have denne synodes bestemmelser på skrift og adlyde dem.
Notarialvidne af Jens Hartvigsøn, gejstlig i Odense stift, om fire dokumenter vedr. svenske forhold.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Antonio della Casa har fremstillet ærkebiskop Hans Laxmands bekræftelsesbrev, bevidnet i notarialinstrument udstedt af Jens Nielsen, offentlig notar og klerk fra Roskilde stift.
Biskop Navne af Odense bevidner, at Niels Pedersen, ærkedegn i Ribe, og Henrik Stangeberg, kannik sammesteds, førte vidner på, at Tue Gummesen havde testamenteret to gårde i Vejlby og Erritsø til Ribe domkapitel.
Pave Eugenius 4. pålægger biskoppen, provsten og dekanen i Cammin at overdrage Skt. Jakobs kirke i Greifswald i samme stift til Simon Techel, klerk fra Roskilde stift.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af magister Bernardus de Zutvelde om tre måneders udsættelse med terminen for udfærdigelsen af pavebrev på dekanatet i Lund, som han har fået provision på efter den tidligere indehaver Hans Laxmands udnævnelse til ærkebiskop sammesteds; bevillingen gælder dog kun for én måned.
Eugenius 4. bevilger en supplik af magister Bernardus de Zutvelde om provision på kanonikat og præbende i Lund, skønt han allerede har provision på dekanaterne i Roskilde og Lund. Kanonikat og præbende er ledige ved at den hidtidige indehaver Erik Axelsen (Thott) har fået provision på kanonikat og præbende sammesteds, ledige ved Hans Laxmands udnævnelse til ærkebiskop sammesteds, og derfor ventes at resignere de første.
Biskop Nicolaus af Slesvig vidimerer hertug Erik 1. Abelsen af Sønderjyllands beskyttelsesbrev til Slesvig kapitel af 12. juli 1261 og erklærer seglet for ægte.
Biskop Nicolaus af Slesvig vidimerer hertug Erik 2. Valdemarsen af Sønderjyllands stadfæstelse af Slesvig kapitels privilegier af 24. april 1313 og erklærer seglet for ægte.
Biskop Nicolaus af Slesvig, vidimerer kong Valdemar 3.s brev af 16. august 1326, hvori denne stadfæster og udvider Slesvig kapitels privilegier, og erklærer seglet for ægte.
Biskop Nicolaus af Slesvig vidimerer kong Valdemar 3.s brev af 14. december 1326, hvori denne stadfæster og udvider Slesvig kapitels privilegier, og erklærer seglet for ægte.
Biskop Nicolaus af Slesvig vidimerer kong Olufs brev af 1. maj 1386 og hertug Valdemar 5. Eriksen af Sønderjyllands brev af 10. januar 1339, hvori disse stadfæster Slesvig kapitels privilegier, og erklærer seglene for ægte.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af magister Bernardus de Zutvelde om at få provision på kanonikat og præbende i Lund, som er ledige ved, at Erik Axelsen (Thott), kannik i Roskilde, der efter Hans Laxmands udnævnelse til ærkebiskop sammesteds havde opnået provision derpå, ikke af den udpegede dommer blev bedømt til at være egnet til at kunne opnå dem.
Det pavelige kancellis optegnelse om at Hans (Laxmand), ærkebiskop i Lund, har betalt 380 guldfloriner af sine servispenge til kardinalkollegiet; heraf går 4 fl. og 40 solidi til klerkene, og resten af pengene fordeles mellem elleve kardinaler, som hver får 34 fl. og 10 solidi.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Simon Techel, klerk fra Roskilde stift, om provision på et evigt vikariat i Schwerin domkirke.
Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, eftergiver alle, der går rundt om Agnete kloster i Roskilde og beder for de afdøde eller fremsiger andre bønner, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.
Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Mogens Madsen, sognepræst i Fjaltring i Ribe stift, om at få tilføjet i det ham allerede tilståede brev om provision på landprovstiet Sallingsyssel i Viborg stift, at sognekirken i Tøndering er forenet dermed, og om at hans uvidenhed om dette forhold ikke skal have nogen indflydelse på provisionens gyldighed.
Hans (Klausen) Grubendal af Egholm skøder på Møns landsting to gårde i Svensmarke til Sorø kloster.
Pave Eugenius 4. pålægger efter supplik af provsten og kapitlet i Viborg abbeden i Øm kloster og kantoren i Århus at undersøge indholdet af provstens og kapitlets supplik, hvoraf det fremgår, at sekulariseringen af Viborg domkapitel havde fundet sted uden kong Eriks vilje og uden kapitlets samtykke, og at det forhold, der var blevet lagt til grund for sekulariseringen, nemlig at der ikke var et passende antal kannikker eller nogen, der ønskede at blive optaget i kapitlet, ikke passede; hvis de efter at have stævnet biskop Herman (Rynkeby) og andre, der bør stævnes, finder klagen begrundet, skal de med pavelig autoritet annullere alle verserende sager, kassere sekulariseringen og alt, hvad deraf er fulgt, og føre kapitlet tilbage til sin tidligere form; desuden skal de annullere eventuelle afgørelser, der er truffet mod provsten eller andre personer i kapitlet.