Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af magister Bernardus de Zutvelde om at få udstedt bulle motu proprio om provision på dekanatet samt kanonikat og præbende i Lund, ledigt ved Hans Laxmands udnævnelse til ærkebiskop sammesteds, skønt han i forvejen har provision på dekanatet i Roskilde, som han dog er rede til at opgive, og ventebrev på et andet embede; bullen skal ekspederes inden for en måned.

Pave Eugenius 4. overdrager kanonikat og præbende i Roskilde, ledige ved den tidligere indehaver Hans (Laxmands) udnævnelse til ærkebiskop i Lund, til magister Bernardus de Zutvelde, skønt han forud har kanonikat og præbende samt dekanatet i Lund. Lignende skrivelser er adresseret til biskopperne i Teramo, Schwerin og Slesvig.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Martinus Sander, klerk fra Schwerin stift, om at få provision på kanonikat og præbende og dekanatet i Roskilde, ledige ved Lars (Nielsen (Juuls)) død.

Pave Eugenius 4. pålægger efter supplik af Peder Jensen, præst i Odense, abbeden i Holme kloster i Odense stift at undersøge sagsforholdet i Peder Jensens supplik. Af denne fremgår det, at Peder Jensen, efter at det gamle hospital er blevet ødelagt og jævnet med jorden, har grundlagt et nyt hospital i Odense med kapel og kirkegård og anskaffet det en del indbo for egne midler og for troendes donationer, at han hertil har fået biskop Navne (Jensen (Gyrstings)) tilladelse til grundlæggelsen, og at biskoppen desuden har indviet hospitalet; Peder Jensen har anmodet om pavelig bekræftelse på grundlæggelsen, indvielsen og anskaffelsen af indbo, og om at paven vil tilstå det nye hospital det gamle hospitals grund og øvrige gods.Såfremt abbeden ved sin undersøgelse finder, at det forholder sig som beskrevet, skal han med pavelig myndighed bekræfte hospitalets grundlæggelse, indvielse og anskaffelsen af indbo og tilstå det det gamle hospitals grund og øvrige gods, så længe andre kirker holdes skadesløse.

Pave Eugenius 4. giver 5 års og 200 dages aflad til dem, der besøger Ribe domkirke, som er brændt ned og på grund af krige og andre ulykker endnu ikke er genopbygget, og som rækker en hjælpende hånd til kirkens bygningsfond på hver og en af følgende helligdage: juledag, Jesu omskærelsesdag, helligtrekongersdag, påskedag, Kristi himmelfart, Kristi legemsfest, pinsedag, Mariæ fødselsdag, Mariæ bebudelse, Mariæ renselsesdag (kyndelmisse), Mariæ himmelfart, Johannes Døberens fødselsdag, apostlene Peter og Paulus’ festdag, Ribe domkirkes indvielsesdag og allehelgensdag; desuden gives 100 dages aflad til dem der besøger domkirken og rækker en hjælpende hånd til kirkens bygningsfond på hver og en af de førnævnte helligdages ottendedag (undtaget Jesu omskærelse, pinse, Mariæ bebudelse og renselse, domkirkens indvielse og allehelgensdag) og de seks dage, der følger pinsen; brevet gælder i 20 år.

Pave Eugenius 4. imødekommer en ansøgning af Henrik Stangeberg, kannik i Ribe, om at overdrage ham provstiet i Vardesyssel; dog skal han afhænde provstiet i Jellingsyssel, som han hidtil har besiddet. Samtidig imødekommer han en ansøgning af Jens Nielsen, kannik i Ribe, om at overdrage ham et evigt vikariat ved Skt. Jakobs alter i Ribe. Begge embeder står ledige fordi Niels Pedersen, der nu besidder dem, ikke lovligt kan forene dem.

Pave Eugenius 4. imødekommer to ansøgninger af Henneke Hemmingsen, præst i Viborg stift, angående Helligåndshuset i Ålborg, som blev grundlagt af rådet og borgerne i Ålborg, heriblandt Henneke Hemmingsens far, med tilladelse og på opfordring af biskoppen og kong Erik. Den første om at få stadfæstelse på dets grundlæggelse, og om at der må gælde samme rite og beklædning som for Helligåndshuset i Lübeck. Den anden om at der må gives 7 år og 280 dages aflad til dem, der besøger Helligåndshuset og rækker det en hjælpende hånd eller på anden måde giver almisser.

Det pavelige kancellis optegnelse om at magister Bernardus de Zutvelde har lovet at betale annater af dekanat, kanonikat og præbende i Lund.

Heinrich Gripeshorn og Heino Bolze vedkender sig en gæld til Gerardus de Boeris på 305 mark og 3 skilling lybsk i forbindelse med Hans Laxmands indsættelse som ærkebiskop i Lund. Derudover lover de samme at ville holde Gerardus de Boeris skadesløs i forbindelse med sammme ærkebiskops pallium, som Gerardus har skrevet til sin venner ved kurien i Rom om, op til en pris på 100 dukater, plus minus 10.

Konciliet i Basel bekræfter efter ansøgning af provsten og konventkapitlet i Viborg alle privilegier, som paver, konger og andre har givet konventet i Viborg, uden hensyntagen til hvad der måtte være af pavebreve, hvorved ordensreglen i konventet kunne undertrykkes.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Bernardus de Zutvelde gennem sin prokurator Godske Rixtorp, ærkedegn i Slesvig, har lovet at betale annater af kanonikat og præbende i Roskilde.

Christian (Hemmingsen), biskop i Ribe, eftergiver alle, der besøger Agnete kloster i Roskilde og deltager i forskellige gudstjenester eller rækker det en hjælpende hånd, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Herman Rynkeby, biskop i Viborg, og samme kirkes sekulære kannikker, og overdrager udførelsen til ærkebiskoppen i Lund. Selvom sekulariseringen af kapitlet er forløbet regelmæssigt, og der er oprettet to prælaturer og ti kanonikater og præbender og indsat personer i embederne, har Morten Spurv forsøgt atter at afskaffe den sekulære organisation for som provst selv alene at modtage alle kirkens indtægter sammen med to eller tre ordensbrødre, som han har i sin magt; dette har han gjort ved på falsk grundlag at få både pavebreve og brev fra Baselkonciliet. Alt dette er til skade og vanære for kirken og gudsdyrkelsen, og derfor ansøger biskoppen og kapitlet om at lade pave Martin 5.s brev stå ved magt (), at kassere tidligere breve i sagen, udstedt af paven selv og af konciliet i Basel (, og ), og at føre kapitlet tilbage til den sekulære tilstand. Sagens udførelse skal overdrages til ærkebiskoppen i Lund.

Pave Eugenius 4. pålægger efter supplik af Herman Rynkeby, biskop i Viborg, og de sekulære kannikker i Viborg kapitel ærkebiskoppen i Lund at kassere brevet af 9. april samme år (), som pålagde abbeden i Øm kloster og kantoren i Århus at omstøde sekulariseringen af Viborg domkapitel, og at sørge for, at kapitlets sekulære ordning bliver bevaret. Det tidligere brev blev udstedt på grundlag af falsk vidnesbyrd fra Morten Spurv, provst i Viborg, som han afgav med den hensigt at tilrane sig kapitlets gods og indtægter.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik om at tilstå rigelig aflad til alle, der i al fremtid besøger kapellet i Skt. Mikkels kirke i johanitterklostret i Odense på de sædvanlige helligdage og disses oktaver, tillige med en eventuel særligt valgt helligdag, og rækker en hjælpende hånd til det og beder for ridder Bjørn Olufsen (Bjørns) sjæl, idet indtægterne af det gods, som Bjørn Olufsen (Bjørn) skænkede alteret ved dets indstiftelse, ikke er tilstrækkelige til at opretholde de messer, der skal afholdes.

Pave Eugenius 4. skriver til biskoppen i Børglum. Helligåndshuset i Ålborg blev grundlagt efter opfordring af Herman (Rynkeby), biskop i Viborg, og rådet og menigheden i Ålborg på en grund og i en bygning, som Hemming Pedersen havde givet med det formål, at der dér skulle oprettes et hospital eller helligåndshus, ligesom også rådet og menigheden gav en grund med visse rettigheder, og biskoppen bekræftede, under hensyntagen til at der ikke fandtes et lignende hospital i omegnen, donationen og funktionen, og han indviede hospitalets kirke til Sankt Hans, Morten og Lucia, og han ønskede, at de personer, der tjente i hospitalet, skulle rette sig efter den rite og klædning, som brugtes i Helligåndshuset i Lübeck; mindre end tre år senere brændte hospitalet ned, men det er siden blevet genopbygget, således at det nu igen fungerer. Henneke Hemmingsen, søn af grundlæggeren, har anmodet om at få bekræftelse på donationen, funktionen, bekræftelsen, indvielsen og ønsket om at rette sig efter det lybske helligåndshus; idet paven ikke selv har sikkert kendskab til forholdene, pålægger han brevets modtager at foretage undersøgelse og i givet fald give den ønskede bekræftelse med pavelig autoritet.

Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, stadfæster Niels Esbernsen Billes grundlæggelse og dotering af Sankt Katarinas alter og vikarie i Roskilde domkirke.

Morten Jensen, kannik i Roskilde og deputeret eksekutor af afladen til fordel for grækerne i Roskilde stift, tillader de nuværende nonner i Sankt Clara kloster i Roskilde, at deres udvalgte skriftefader én gang i hver nonnes livstid og én gang i døden kan meddele dem den samme fulde syndsforladelse, som der meddeles pilgrimme i Rom i et jubelår.

Jens Nielsen, borger i København, lejer af Københavns kapitel en grund nord for ærkebispens gård. Lejemålet skal gælde for Jens Nielsens, hans hustru Kristine Nielsdatters og deres fælles børns levetid. Den årlige leje på seks skilling grot skal betales til to terminer, halvdelen før mikkelsdag og halvdelen til påske. Lejer skal holde grund og bygninger i god stand og ikke afhænde bygningerne til nogen uden domkapitlets samtykke. Skatter og andre ydelser til kongen eller byen som måtte blive pålagt ejendommen, skal lejer betale uden erstatning fra domkapitlet. Hvis ovennævnte betingelser ikke overholdes af lejer, skal lejebrevet være ugyldigt og ude af kraft.Efter Jens Nielsens, hans hustrus og deres børns død skal grunden vende tilbage til domkapitlet uden indsigelser eller krav fra arvingerne.

På befaling af biskop Nils (Ragvaldsson) af Växjö, der handler på baselerkoncilets myndighed, skænker roskildekanniken Morten Jensen aflad til Gavnø Skt. Agnete kloster.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Markvard Lydersen, munk fra Ryd kloster i Slesvig stift, om at få tildelt et eremitbo kaldet Clus nær Groningen i Utrecht stift, hvor eremitboets stifter Michael tidligere boede, som siden blev narret til at opgive ejerskabet, således at kirkeværgerne nu ejer det og tillader, at der drives værtshus der.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Simon Techel, klerk fra Roskilde stift, om provision på et evigt vikariat ved Mariekirken i Greifswald i Cammin stift.

Henneke Mule testamenterer bl.a. en gård i Roskilde til gråbrødreklostret i Roskilde og en gård i Særløse samt gården Jonstrup til sin hustru Christine Nielsdatter i hendes levetid, derefter til skt. Catharinas alter i Roskilde Domkirke.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Hans (Laxmand), ærkebiskop i Lund, har betalt 100 guldfloriner af sine servispenge til kardinalkollegiet; pengene skal fordeles mellem 11 kardinaler, således at hver modtager 9 fl., mens der til kammerklerkene går 1 fl.

Johannes Weidernepel, vicedekan, og domkapitlet i Lübeck overdrager hertug Adolf af Slesvig fuld patronatsret over et vikarie.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Jens Andersen, munk i Æbelholt kloster, som konventet sammesteds har valgt til abbed efter den tidligere abbed Mads Mortensens død, og som biskoppen har bekræftet i stillingen, om at få ny provision på embedet som abbed.

Pave Eugenius 4. indsætter for en periode på 10 år biskopperne i Lübeck og Växjö og ærkedegnen i Rostock til værneherrer for Hans (Laxmand), ærkebiskop i Lund.

Optegnelse om, at ærkebiskop Hans Laxmand i Lund betaler servispenge til kardinalkollegiet.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Martinus Dalmari, klerk fra Roskilde stift, om provision på et evigt vikariat i Schwerin domkirke, som er ledigt ved, at Simon Techel, klerk fra Roskilde stift, har fået pavelig provision på det, men ikke i tide fået udfærdiget pavebrev.

Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, mageskifter en gård i Reerslev i Tune herred, der hører til bispebordet, til Jens Tyresen på vegne af vikariet ved sankt Nikolaj alter i Roskilde domkirke, hvor han er evig vikar, til gengæld for landsbyen Skovrød i Lynge herred.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af magister Bernardus de Zutvelde, klerk fra Schwerin stift, om provision på provstiet samt kanonikat og præbende i Strängnäs, ledige ved den tidligere indehaver Birgers død, skønt han i forvejen har dekanatet samt kanonikat og præbende i Lund og præbende i Roskilde.

Pave Eugenius 4. pålægger efter supplik af ærkebiskop Hans (Laxmand), ifølge hvilken nogle munke i Lund stift fører et forbryderisk og letsindigt liv til skade for klostrene og deres omegne, og eftersom ærkebiskoppen ikke selv er i stand til at få bugt med uordenen, biskoppen i Växjö sammen med nogle egnede mænd inden for et år at besøge de pågældende klostre og reformere de ting, der trænger til det, under trussel om kirkestraf.

Pave Eugenius 4. pålægger ærkebiskoppen i Lund, abbeden i Allehelgenskloster ved Lund og kantoren i Lund at undersøge og behandle den klage, som Peder Axelsen (Thott) har indgivet imod Hagen Friis, prior i Dalby kloster i Lund stift, hvorved han anklager denne for at have øvet vold mod en præst og frataget klostret dets ejendom.Hvis Peder vil indgive en skriftlig anklage, skal de undersøge sagsforholdet, og såfremt beskyldningerne passer, skal de afsætte Hagen Friis som prior og i hans sted indsætte Peder, der studerer i Bologna, og han skal have lov at beholde sine hidtidige embeder (provstiet i Lund, forenet med vor frue alter sammesteds, samt kanonikat og præbende sammesteds, og provision på kanonikat og præbende i Roskilde), forudsat at klostret ikke derved lider nogen skade.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, har betalt resten af sine servispenge til det pavelige kammer, 50 guldfloriner.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Hans (Laxmand), ærkebiskop i Lund, har betalt 250 guldfloriner som en del af sine servispenge til det pavelige kammer.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af prioren og kapitlet i Odense om at få bekræftelse på alle deres tidligere privilegier samt pave Innocens 4.s stadfæstelse af dem (DD 1. rk. VII nr. 164), tillige med tilladelse til at holde en festdag for kirkens relikvier søndagen før Kristi legemsfest, tilladelse til, at brødrene må bære ordensdragt uden for gudstjenester, at alt kirkens gods forbliver kirkens evindeligt, og forbud mod at nogen bygger nogen gejstlig bygning inden for domkirkens sogne til skade for domkirken.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Michael Makenisse, klerk fra Roskilde stift, som er notar ved kurien, om tilladelse til at nyde kuriens privilegier, skønt han har været på en rejse hjem i kuriens tjeneste.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, har betalt en del af sine servispenge til kardinalkollegiet, 60 guldfloriner, 16 solidi og 8 denarer; pengene skal fordeles mellem 12 kardinaler.

Angelottus (de Fuschis), kardinalpresbyter af Skt. Marcus og kardinalkollegiets kammermester, kvitterer Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, for at have betalt halvdelen af resten af sine servispenge til kardinalkollegiet (60 guldfloriner, 16 solidi og 8 denarer), betalt gennem Cosimo og Lorenzo de' Medici.Samtidig eftergiver kardinalkollegiet ham resten af servispengene.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Simon Techel, klerk fra Roskilde stift, om en måneds udsættelse med udstedelsen af provisionsbrevet på Skt. Jakobs kirke i Greifswald i Cammin stift.

Den offentlige notar Peder Iversen vidimerer efter anmodning fra Hans Laxmand, ærkebiskop i Lund, den skriftlige aftale, som Thorlav Olufsen, provst i Bergen, har indgået med Hans Laxmand, ærkebiskop i Lund, om, at ærkebiskoppen, hans efterfølgere og hans bispesæde skal holdes skadesløse for alle afgifter til det pavelige skatkammer i forbindelse med Thorlavs udnævnelse til biskop i Viborg, som er sket med ærkebiskoppens autoritet, og han bevidner, at aftalen er blevet læst op i nærværelse af kapitlet, Peder Iversen selv og 4 vidner.

Pave Eugenius 4. pålægger prioren i Dalum kloster at undersøge sagsforholdet i en supplik af prioren og kapitlet i Odense, hvoraf det fremgår, at Odenses gamle hospitals grund og øvrige gods tilhører domkirkens kapitelsbord; af den grund vil det være til stor skade for kirken og kapitelsbordet, hvis dette gods bliver tilstået det nye hospital i Odense, som Peder Jensen, præst sammesteds, har fået bevilget af paven (), og derfor har de anmodet om, at paven vil træffe afgørelse.Såfremt prioren i Dalum kloster efter at have stævnet sagens parter finder, at klagen er berettiget, skal han kassere den del af det tidligere pavebrev, der er til skade for kirken og kapitelsbordet, og såfremt brevet er blevet eksekveret, skal han annullere udførelsen og bringe det gamle hospitals grund og gods tilbage til prioren, kapitlet, kirken og kapitelsbordet.

Pave Eugenius 4. pålægger abbeden i Holme kloster i Odense stift at undersøge indholdet af en supplik af prioren og kapitlet i Odense, hvoraf det fremgår, at ærkebiskop Peder af Lund engang tog Odensekirkens gejstlige under sin beskyttelse og bekræftede alle kirkens privilegier; nu har prioren og kapitlet anmodet om pavelig bekræftelse herpå.Såfremt abbeden efter at have foretaget undersøgelse finder, at det forholder sig som beskrevet, skal han med pavelig autoritet bekræfte ærkebiskoppens beskyttelse, bekræftelse og alt, hvad der er fulgt deraf.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af prioren og kapitlet i Odense om pavelig bekræftelse på, at tidligere ærkebiskop i Lund Mogens (Nielsen) tog Odense domkirke og dens personer under sin beskyttelse, bekræftede alle kirkens hidtidige privilegier og forbød enhver at krænke kirkens rettigheder under trussel om bandlysning.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Conradus fra Kiel, kannik i Slesvig og licentiat i kanonisk ret, om dispensation til at modtage og beholde to med hinanden uforenelige embeder med ret til at bytte dem til andre; dog skal dispensationen kun gælde for fem år.

Petrus Lamandi, johanniterordenens generalskatmester, kvitterer broder Benedikt, leder af det danske ballivat, for 280 rhinske gylden.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Simon Techel, klerk fra Roskilde stift, om endnu en måneds udsættelse med udstedelsen af provisionsbrevet på Skt. Jakobs kirke i Greifswald i Cammin stift.

Biskop Christian af Ribe bevidner, at Eggert Christensen Frille, væbner, har solgt hovedgården Vedstedgård og tre mindre gårde, som var tilfaldet ham som fædrenearv, til domkapitlet i Ribe og skødet godset til ærkedegnens hånd.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Conradus Cordes, kannik i Slesvig og licentiat i kanonisk ret, om at få udstedt pavebrev på sin pavelige provision på kanonikat og præbende i Lübeck med den tilføjelse, at han i forvejen har sognekirken i Lebrade samt evige vikariater uden sjælesorg i Oldenborg, Rendsborg og Flemhude.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Martinus Dalmari, klerk fra Roskilde stift, om at få det ventebrev, som han fik tildelt 11. marts 1437, udstrakt til at gælde for to beneficier, idet han ikke venter at kunne få tilstrækkelig indtægt af ét beneficium.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Johannes Wyse, klerk fra Cammin stift, om at få provision på kanonikat og præbende i Cammin. Embedet er ledigt ved den tidligere indehaver Erasmus Wollyns frivillige resignation, foretaget ved kurien i nærværelse af den offentlige notar Michael Makenisse, klerk fra Roskilde stift.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Martinus Dalmari, klerk fra Roskilde stift, om at få udfærdiget ventebrev, som han fik bevilget 11. marts året forinden, med den forandring, at det også skal gælde et embede med sjælesorg, når han har nået den lovlige alder.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Nicolaus de Bucken, klerk fra Bremen stift, om at få udvidet et tidligere udstedt ventebrev gældende i Bremen stift til også at gælde kanonikater og præbender i Slesvig domkirke.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Jakob Olufsen, kannik i Oslo, om at udstede pavebrev om hans provision på dekanatet i Roskilde; han er valgt af kapitlet og har fået pavelig provision, men har ikke overholdt fristen for udstedelse af pavebrev på seks måneder.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Simon Techel, klerk fra Roskilde stift, om at overdrage det til den pavelige auditør Geminianus de Prato at overdrage Skt. Jakobs kirke i Greifswald i Cammin stift til Simon Techel og give ham ny provision derpå, såfremt den verserende proces ved kurien om kirken mellem Simon Techel, Johannes Nyenkerke, Bernardus Droghe og Henricus Padisen ikke falder ud til nogens fordel.

Christian (Hemmingsen), biskop i Ribe, grundlægger et alter for skt. Lucius under det store tårn i Ribe domkirke og skænker det en del gods, imod at der efter hans død skal holdes en årtid for ham og hans forfædre på hans dødsdag.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Joar Eskilssøn, klerk fra Oslo stift, om dispensation til at måtte bestride et højere gejstligt embede ved en kollegiatskirke i Danmarks, Sveriges og Norges riger på trods af hans illegitime fødsel; desuden om dispensation til at forene flere ellers uforenelige embeder. Supplikken er begrundet med, at de nordiske riger ligger ved verdens ende og derfor ikke fordrer lige så kvalificerede gejstlige som andre steder.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Joar Eskilssøn, klerk fra Oslo stift, om dispensation til at måtte besidde kanonikat og præbende ved en af domkirkerne i Danmarks, Norges eller Sveriges riger på trods af hans illegitime fødsel; supplikken er begrundet med, at de gejstlige embeder i disse riger er meget fattige og ofte mangler uddannede personer.

Tingsvidne af Roskilde byting om Katarina Henriksdatters afhændelse af en gård i sankt Pauls sogn i Roskilde.

Anders Brok, generalofficial for biskoppen af Ribe, bevidner, at Abele Albertsdatter (Everstein), enke efter Otto (Ottesen) Snafs, har ratificeret sin tidligere sjælegave for sine forfædre, sig selv og sine arvinger til Ribe domkapitel af det livlandske gods, som hun havde arvet efter sin fader, Albert Andersen (Everstein) og sin broder, Henning Albertsen (Everstein).

Paven pålægger en dansk biskop at stadfæste kong Eriks grundlæggelse af Maribo kloster, dets forening med sognekirken i Skimminge, dets besiddelser, som kongen og dronning Margrete havde skænket det, samt alle klostrets rettigheder og privilegier.

Pave Eugenius 4. giver, efter deres supplik herom, generalkonfessoren og brødrene i Maribo kloster tilladelse til at afholde nadver samt at høre skriftemål og give syndsforladelse til dem, der besøger klostret og dets annekskirke Skimminge; på grund af klostrets afsides beliggenhed på en ø må de også give syndsforladelse i tilfælde, der ellers er reserveret biskoppen.

Litteras tomi ii, no. 1519 etiam repperimus Reg. Lat. 359 fol. 139v - 140r (cum taxa: A.L. de Adria). Linea 11 legendum est: domino (non 'divino')

Kong Erik fritages for at betale annater for en pavelig bekræftelse på oprettelsen af (et kloster i Vadstena?)

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af abbedissen og nonnerne samt generalkonfessoren og brødrene i Maribo kloster om tilladelse til, at deres generalkonfessor og andre præsteviede brødre kan:1) tilstå munkene og nonnerne fuld syndsforladelse og absolution for ekskommunikationsdomme og andre straffe én gang i livet, også i tilfælde, som ellers er reserveret pavestolen, og pålægge dem bod herfor; 2) give dispensation for irregularitet og inhabilitet af enhver art, dog undtaget i tilfælde af drab, bigami og lemlæstelse; 3) tilstå aflad for enhver straf eller dom, som er pådraget i uvidenhed, inklusive fejringen af gudstjeneste under en sådan dom, også i tilfælde, som ellers er reserveret biskoppen; 4) tilstå fuld syndsforladelse i deres dødsøjeblik med apostolisk autoritet.Desuden om at munkene og nonnerne i de uger, hvor de efter deres ordensregel skal faste, skal pålægges at fremsige syv bodssalmer, hvilket generalkonfessoren skønsmæssigt efter den enkelte munk eller nonnes tilstand kan forandre til andre fromme gerninger.Desuden tilstås det, at tilladelsen er gyldig uden udfærdigelse af pavebulle.

Notarialinstrument, hvorved biskop Johannes Schele af Lübeck meddeler hertug Adolf af Slesvig hans forlening med grevskabet Holsten.

Konciliet i Basel opfordrer adelen i Sverige, Danmark og Norge til at anerkende valget af den nye ærkebiskop i Uppsala Nils (Ragvaldsson) og til at støtte ham i hans embedsførelse.

Biskop Nicolaus af Slesvig vidimerer fredsslutningen mellem landet Ditmarsken og grev Gerhard 3. af Holsten af 21. juli 1323, ditmarskernes forsvarsforbund med grev Gerhard 1. af Holsten af 10. januar 1283, gavebrevet af 14. november 1298, hvori Giselbert, ærkebiskop af Bremen, skænker grev Heinrich 1. af Holsten alt det ved Ejderen liggende ditmarske gods, som han har købt af hr. Otto af Plön, ridder; og fredsslutningen mellem landet Ditmarsken og greverne Johann 3., Heinrich 2., og Klaus af Holsten af 4. juli 1345.

Poul Nielsen, generalofficial for biskoppen af Odense, tildømmer sognepræsten og kirken i Ringe tienden af den jord, som indbyggerne i Lørup i Ryslinge sogn dyrker i Ringe sogn, tillige med halvdelen af tienden af det kvæg, de om sommeren lader græsse i Ringe sogn.

Biskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde, biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) af Odense, biskop Christian af Ribe, biskop Ulrik (Stygge) af Århus, biskop Gert (Gyldenstjerne) af Børglum og biskop Torlav af Viborg skænker aflad til Skt. Jodokus' alter i Odense Skt. Knuds kirke.

Albrecht (2.), romersk konge, bekræfter hertug Adolf af Slesvigs forlening med grevskabet Holsten og Stormarn.

Christoffer af Bayern skriver til det svenske rigsråd.

Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, mageskifter mensalgods, nemlig en gård på Sankt Ols Gade i Sankt Olai sogn i Roskilde, til Lars Nielsen på vegne af vikariet ved sankt Annes alter i Roskilde domkirke, som han er i besiddelse af, til gengæld for en grund øst for Sankt Olai kirkegård i Roskilde.

Notaren Tymmo Reymar, gejstlig i Bremen, udfærdiger notarialvidne om at hertug Adolf 8. overdrager rådet i Slesvig patronatsret til Trinitatis Kirke i Slesvig.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Hagen Friis, prior i Dalby kloster i Lund stift, om at få få udpeget dommere, der kan genindsætte Hagen i embedet som prior, indtil sagen mellem Hagen og Peder Axelsen (Thott) er blevet afgjort.Peder fik 2. dec. 1437 udstedt en pavebulle, iflg. hvilken nogle dommere skulle undersøge indholdet af Peders beskyldninger mod Hagen og i tilfælde af, at disse var sande, fjerne Hagen fra priorembedet og i hans sted indsætte Peder; imidlertid har Peder ikke foranstaltet undersøgelsen, men ulovligt indtrængt sig i priorembedet.

Christian (Hemmingsen), biskop i Ribe, mageskifter en grund i Ribe vest for domkirken, der tilhører bispebordet, med gods i Seem sogn, som han tidligere har skænket til det af ham selv oprettede skt. Lucius' alter i domkirken, og indstifter en daglig messe for sig selv, sine forfædre, alterets nuværende vikar Niels Bomgard og dennes forfædre.

Niels Bomgard, sognepræst i Seem, skænker til det af biskop Christian (Hemmingsen) af Ribe grundlagte skt. Lucius' alter i Ribe domkirke alle de bygninger, han har bygget og i fremtiden vil bygge på alterets grund vest for domkirken, hvor han selv bor, med det vilkår, at vikaren ved alteret skal bevare hans og hans forfædres erindring ved hver messe.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Hagen Friis, prior i Dalby kloster i Lund stift. om at annullere provst i Lund Peder Axelsen (Thotts) krav på priorembedet i Dalby kloster samt alle følger deraf, at stadfæste Hagen Friis' biskoppeligt bevilgede besiddelse af priorembedet, og at give Hagen Friis ny provision på priorembedet, skønt han i forvejen har rettighed til provstiet i Vestervig kloster i Børglum stift.I 1428 resignerede Dalby klosters prior Knud Jensen, og den daværende ærkebiskop Peder (Lykke) udnævnte efter subprior og konventets ønske Hagen Friis til ny prior; som prior skaffede han flere ejendomme tilbage til klostret, som ulovligt var blevet afhændet. I 1437 fik Peder Axelsen (Thott) imidlertid bevilget en bulle, hvorved han fik retten til priorembedet, idet han hævdede, at Hagen Friis havde pådraget sig bandlysning otte år tidligere ved at have øvet vold og ved at have frataget klostret en del ejendomme.Denne anklage var Hagen Friis ikke bekendt med, da han i egenskab af kong Erik 7. af Pommerns kapellan var på vej til kurien, og han blev først bekendt med den, da han var i Nürnberg.For ikke at fjerne nogen fra deres ellers ukærede embedsbesiddelse, for ikke at Hagen Friis i sin høje alder af 60 år skal tvinges til at tigge, og fordi Peder Axelsen (Thott) på den ene side er verdensgejstlig og på den anden side har flere andre kirkelige embeder, har Hagen Friis nu indgivet denne supplik.

Paven meddeler kong Erik, at han på grund af pesten i Ferrara har måttet flytte koncilet til tilvejebringelsen af unionen med grækerne til Firenze, hvortil han samme dag er ankommen. Han opfordrer derfor kongen til at sende sine udsendinge til Firenze

Henrik Stangbjerg skal i leje for alle ejendomme i Vardesyssel og Jellingsyssel samt kantoriets ejendomme med undtagelse af af dem som ærkedegnen og kantoren har, samt de ejendomme, som Niels af Pugdal har, betale tre mark korn. Kantoren skal betale to mark og to øre korn og en tredje til Henrik Stangjerg, og for sit arbejde skal Henrik Stangbjerg modtage otte skilling grot i penge.

Hans Laxmand, ærkebiskop i Lund, skriver til konciliet i Basel. Idet der i Danmark er et stift ledet af en norsk biskop, og i Norge et stift ledet af en dansk biskop, og begge disse er sat ud af stand til at varetage deres embeder på grund af det fjendskab, der er opstået imellem det danske og det norske folk, har de to biskopper i nærværelse af det danske rigsråd og rådsherrer indtrængende bedt ærkebiskoppen i Lund om på deres vegne at bede om tilladelse til at bytte stifter, således at de hver især kan virke i deres fædreland og blandt mere venligt stemte folk.

Peder Jakobsen lejer gården Lundsgård af Ribe domkapitel for seks skilling sterling årligt. Ved hans død skal bygningerne frit gå tilbage til kapitlet.

Biskop Jens (Pedersen Jernskæg) af Roskilde udsteder en stadfæstelse.

Biskop Jens (Pedersen Jernskæg) af Roskilde lægger Gunderslev kirke under Næstved Skt. Peder kloster.

Henrik Stangeberg, generalofficial for biskoppen af Ribe, bevidner, at Esger Holst, borger i Ribe, har solgt sin grund i Badstuegade til ribekanikkerne Matthias Rusk og Niels Pedersen, provst i Vardesyssel, for 100 mark lybsk.

Pave Eugenius 4. meddeler kong Erik 7. af Pommern, at han på grund af en pestepidemi i Ferrara har flyttet det økumeniske koncil til Firenze, hvor han håber, at bestræbelserne på at forene den østlige og den vestlige kirke vil bære frugt, og han opfordrer kong Erik til at sende sine gesandter dertil.

Kong Henrik 6. af England beder kong Erik 7. af Pommern om tilladelse for købmanden Robert Chapman fra York til at købe rug og hvede i Danmark, idet sidste års høst slog fejl på grund af uvejr og nedbør.

Tingsvidne af Roskilde byting om roskildeborgeren Anders Eskilsens skødning af sin gård i sankt Budolfi sogn i Roskilde til Niels Asgotsen, ligeledes borger i Roskilde.

Biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) af Odense indvier altre i Hårby kirke.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Søren Iversen, kannik i Vestervig kloster, om på ny at få provision på provstiet i Vestervig kloster, som blev ledigt ved den tidligere indehaver Niels Tuesens frivillige resignation; Søren er blevet valgt til embedet af kapitlet i Vestervig, Gert (Pedersen (Gyldenstierne)), biskop i Børglum har bekræftet valget, og Søren har nu besiddet provstiet i et halvt år. Imidlertid er der opstået tvivl om gyldigheden af resignationen og valget, hvorfor Søren nu anmoder om fornyet provision.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Nicholaus de Bucken, klerk fra Bremen stift, om at få ny provision på Skt. Laurentiuskapellet i Slesvig domkirke, ledigt ved den tidligere indehaver Conradus Valuatoris' død, skønt han i forvejen har et evigt vikariat i sognekirken i Lunden i Bremen stift, som han ikke har i sikker besiddelse.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Hagen Friis har lovet at betale annater af embedet som prior i Dalby kloster i Lund stift.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Søren Iversen, provst i Vestervig kloster, gennem sin prokurator Erik Torgersen har lovet at betale annater af provstiet i Vestervig.

Angelus Cavazza, biskop i Poreč og stedfortrædende pavelig skatmester, kvitterer Søren Iversen for gennem Erik Torgersen, kannik i Vestervig kloster, at have betalt annater af provstiet i Vestervig kloster, takseret til 32 guldfloriner, modtaget på vegne af det pavelige kammer af Franciscus de Padua.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Søren Iversen, provst i Vestervig kloster, gennem Erik Torgersen og Cosimo og Lorenzo de' Medici har betalt annater af provstiet i Vestervig kloster til det pavelige kammer, takseret til 32 guldfloriner, modtaget af Angelus Cavazza, biskop i Poreč og stedfortrædende pavelig skatmester, og Franciscus de Padua.

Niels Klementsen, abbed i Sorø kloster, køber en andel af Hjemdal Ore skov af Hårslev kirke.

Pave Eugenius 4. pålægger abbederne i Kołbacz og Belbuck og provsten i Güstrow at overdrage Johannes Wise, evig vikar i Cammin, kanonikat og større præbende i Cammin domkirke, ledige ved den tidligere indehaver Erasmus Wollins frivillige resignation, foretaget i nærværelse af den offentlige notar Michael Makenisse, klerk fra Roskilde stift.

Notarialinstrument, at en dansk biskop i henhold til pave Eugenius 4.s befaling af 1438. 5. sep. () og på opfordring af Niels (Jakobsen, generalkonfessor i Maribo kloster?) stadfæster kong Eriks grundlæggelse af Maribo kloster, dets forening med sognekirken i Skimminge, dets besiddelser og dets privilegier.

Afgørelse om at en gård i Skæggerød med tilliggender tilhører de slesvigske vikarers treenighedskalente og hidtil har været indehavet af Erik Bunde fra Slesvig.

Kanniken Jakob Olufsen i Oslo får dekanatet i Roskilde (indtægt 20 mark), ledigt ved Laurens Nielsens død og forud tildelt ham af biskoppen i Roskilde, skønt han forud har kanonikater og præbende og et alter i Oslo.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Simon Techel, klerk fra Roskilde stift, om at få provision på dekanatet i København, som er den højeste dignitet dér, og som er ledigt ved den tidligere indehaver Simon Prips død ved pavens hof i Bologna.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Jakob Olufsen, kannik i Oslo, om at få provision på dekanatet i Roskilde, som er ledigt ved Lars Nielsens død eller Jens Nielsens frivillige resignation, og tidligere er tildelt ham af biskoppen i Roskilde, skønt han i forvejen har kanonikater og præbende i domkirken og Mariakirken og et alter i domkirken i Oslo.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Jens Pedersen, kong Erik 7. af Pommerns kapellan, om at få provision på dekanatet i København, som er den højeste dignitet dér, som kongen har patronatsret til, og som er ledigt efter Simon Prips død i Bologna, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i København.

Pave Eugenius 4. imødekommer en ansøgning af Peder Poulsen, klerk i Roskilde stift, om at få provision på kanonikat og præbende i Århus, ledige ved den tidligere indehaver Simon Prips død i Bologna.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Peder Poulsen, klerk fra Roskilde stift, om provision på kanonikat og præbende i Lund, skønt han i forvejen hævder at have retten til kanonikat og præbende i Århus, som han har fået pavelig provision på. Kanonikat og præbende i Lund er ledige ved den hidtidige indehaver, præsten Simon Prips død,

Franciscus (Condulmarus), pavelig kammermester, kvitterer Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, for at have opfyldt sin pligt til at besøge kurien hvert tredje år; besøget er foretaget gennem Peder Poulsen, klerk fra Roskilde stift og biskoppens tjener, og gælder dels for de to treårsperioder, der går forud for 19. januar 1438, dels for de treårsperioder, der følger denne dato.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Nicholaus de Bucken, klerk fra Bremen stift, om ny provision på et kapel (Skt. Laurentius) i Slesvig domkirke, som er ledigt ved den tidligere indehaver Conradus Valuatoris' død, og som Nicholaus tidligere har fået pavelig provision på; Nicholaus har ført proces om kapellet med Oluf Fris, også kaldet Horneboghe, som hævder at være præst, og det hævdes af nogle, at ingen af dem har retten til kapellet. Derfor har Nicholaus anmodet om, at paven vil pålægge den pavelige auditør at overdrage ham kapellet, skønt han i forvejen har provision på sognekirken i Lunden i Bremen stift.

Anders Brok lejer af kapitlet i Ribe gods hidrørende fra Lage Urne, gods i Holstebro og andre øde steder for 11 øre korn. Tillige lejer han gods i Velling og Brejning for syv skilling grot.

N(iels Christensen), ærkedegn i Ribe, lejer alle de ejendomme, som Ribe domkapitel har efter fru Ingegerd, med undtagelse af ejendommene i Gårslev for otte mark sølv til betaling årligt på mortensdag. Ligeledes lejer han alle kapitlets ejendomme i Æreshøj, Vedelby med undtagelse af en gård, hvor Jens Timmessen bor, samt ejendommenne i Herslev og Elmetang for otte mark sølv også til betaling mortensdag. Opsigelse skal ske med et års varsel.

Pave Eugenius 4. pålægger biskoppen i Roskilde efter forudgående undersøgelse at overdrage Trued Has (Due), kannik i Lund, dekanatet sammesteds, ledigt ved Bernardus de Zutveldes frivillige resignation; denne havde fået provision på det, men ikke opnået besiddelsen af det, efter at den tidligere indehaver Hans Laxmand var blevet udnævnt til ærkebiskop sammesteds.

Ærkebiskop Hans Laxmand stadfæster en dom afsagt af biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) af Odense vedrørende Ryslinge og Ringe.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Simon Techel, klerk fra Roskilde stift, om at få udstedt pavebrev på sin provision på dekanatet i København () med den forandring i forhold til den oprindelige supplik, at indtægten skal rettes fra 7 til 10 mark.

Ribe byting vidimerer hr. Morten Jensens brev af 14. februar 1436 om salg af gods i Emmelev, Højer og Abild sogne til ærkedegnen og kapitlet i Ribe.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Jakob Olufsen gennem sin prokurator Johannes Slore, pønitentiarskriver, har lovet at betale annater af dekanatet i Roskilde.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Bernardus de Zutvelde, klerk fra Schwerin stift, om provision på provstiet i Cammin med tilhørende kanonikat og præbende, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Lund.

Daniel Scotto de Rampi, biskop i Concordia og pavelig skatmester, kvitterer Jakob Olufsen for at have betalt annater af dekanatet i Roskilde, betalt på hans vegne af Cosimo og Lorenzo de' Medici.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Simon Techel, klerk fra Roskilde stift, om at få udfærdiget pavebrev på sin provision på dekanatet i København () med den tilføjelse, at kirkens bestemmelse om, at ingen kan opnå en dignitet uden først at besidde et større præbende, skal sættes ud af kraft.

Ærkebiskop Hans (Laxmand) i Lund och biskop Jens (Pedersen (Jernskæg)) i Roskilde giver 40 dages aflad til alle, der besøger sjælekapellet i sognekirken i Jönköping.

Ærkebiskop Hans (Laxmand) i Lund och biskop Jens (Pedersen (Jernskæg)) i Roskilde giver 40 dages aflad til alle, der besøger skt. Maria og skt. Nicolai kirke i Jönköping.

Paven stadfæster efter opfrodring af franciskanernes generalminister Guillelmus de Casati et privilegiebrev, udstedt 21. juli 1265 af pave Clemens 4.

(Slesvigkanniken) Claus Sachow får på ny 14 dages udsættelse med udstedelsen af provisionsbrevet på Hans udnævnelse til biskop i Lübeck foruden de 4 måneders udsættelse, han allerede far fået bevilget.

(Slesvigkanniken) Johannes Slore, kannik i Hamburg, får på ny en måneds udsættelse med udstedelsen af provisionsbrevet på skolastriet i Lübeck foruden de 4 måneders udsættelse, han allerede har fået bevilget.

Tingsvidne af Roskilde byting om roskildeborgeren Jens Myres skødning af sin brandskadede toft i sankt Budolfi sogn til Jakob Tygesen, borger i Roskilde.

Notarialinstrument udfærdiget af Nicolaus Rose, gejstlig fra Slesvig stift, hvorved Nicolaus (Wulf), biskop i Slesvig, over for domkapitlet og prælaterne erklærer, at han, efter at have fået bemyndigelse hertil af domkapitlet, har overdraget det store domprovsti i Slesvig til Gotskalk Rixtorp, hidtil ærkedegn sammesteds, og han pålægger Johannes Wegener, kantor sammesteds, at tilstå Gotskalk domprovstens korstol og plads i kapitlet.

Laurentius Lewen den yngre overdrager sin nevø Hans Lewen et vikariat han har oprettet ved Helligkorskirken i Slesvig.

Tingsvidne af Flakkebjerg herredsting om, at Ingerd Jensdatter erklærer et forsvundet brev, udstedt af Sorø kloster, for ugyldigt, såfremt det bliver fundet.

Trud Has (Due) lover at betale annater af dekanatet i Lund.

Optegnelse om, at Jens Nielsen, evig vikar i Lund, indvies til subdiakon.

Klerken Godske Rixstorp fra Lübeck stift får provstiet i Slesvig, hvortil kapitlet havde valgt ham, skønt han forud har kanonikat og præbende i Slesvig og evige vikariater i Itzehoe, Borsfleth og Bornhøved i Bremen og Lübeck stifter.

Klerken Simon Techel fra Roskilde stift får på ny 1 måneds udsættelse med udstedelsen af provisionsbrevet på dekanatet og et præbende i København.

Optegnelse om, at Jens Nielsen, evig vikar i Lund, indvies til diakon.

Paven reserverer kanonikat og præbende i Slesvig for klerken Martinus silchow fra Schwerin stift, skønt han forud har adskillige andre (nordtyske) embeder.

Lundekanniken Trud Has (Due) får kanonikat og præbende i Roskilde, som Bernardus de Zutvelde, der havde fået dem ved Hans Laxmands udnævnelse til ærkebiskop, resignerer.

Klerken Simon Techel fra Roskilde stift får på ny en måneds udsættelse med udstedelsen af provisionsbrevet på dekanat og præbende i København (jf. nr. 1847)

Baselerkonciliet befaler biskopperne i Slesvig og Aarhus at undersøge og påkende en klage fra kapitlet i Ribe mod ridderen Erik Nielsen (Gyldenstjerne) til tim, hans søn væbneren Erik Eriksen og andre lægmænd fra Ribe stift, som vil berøve kapitlet nogle grundejendommei Reval stift samt penge m.m. og som dette ikke kan få ret overfor i Ribe by og stift på grund af deres store indflydelse.

Klerken Martinus Silkhow fra Schwerin stift får en måneds udsættelse med udstedelsen af provisionsbrevet på kanonikat og præbende i Slesvig (jf. nr. 1850)

Ærkebisp Hans Laxmand af Lund stævner Frederik Wardenberg, væbner, for sig i anledning af en strid med hr. Niels Christensen, evig vikar i Vor Frue kirke i København, om gods tilhørende dennes alter.

Klerken Simon Techel fra Roskilde stift, som havde ført proces ved kurien om Sankt Jakobskirken i Greifswald i Kammin stift, får det overdraget til auditøren i denne proces at give ham ny provision derpå i formen si neutri.

Bernardus de Zutvelde får på ny en måneds udsættelse med udstedelsen af provisionsbrevet på kanonikat og præbende i Lund (jf. nr. 1840)

Klerken Simon Techel fra Roskilde stift får dekanatet og et præbende i København, skønt han forud fører proces ved kurien om Sankt Jakobskirken i Greifswald.

Bernardus de Zutvelde får ny provision på kanonikat og præbende i Lübeck, skønt han forud har kanonikat og præbende i Lund.

Optegnelse om rebningen af to af Sorø klosters gårde i Næstved.

Klerken Martinus Silchow fra Schwerin stift får en måneds udsættelse med udstedelsen af provisionssbrevet på kanonikat of præbende i Slesvig (jf. nr. 1854)

Generalvikaren for ærkebiskoppen i Lund pålægger gejstligheden i Roskilde stift at erklære væbneren Frederik Wardenberg for bandlyst for trodsig udeblivelse fra den gejstlige domstol i Lund.

Bernardus de Zutvelde får kanonikat og præbende i Schwerin og erkedegneembedet i Trubnitz i Schwerin stift, skønt han forud har kanonikater og præbender i Lund og Lübeck (jf. nr. 1856 og 1858)

Tingsvidne af Ålborg byting om deres medborger Niels Hågensens salg af sin toft i sankt Budolfi sogn til Niels Fogelsen, ligeledes borger i Ålborg.

Ærkebiskop Hans Laxmand af Lund pålægger biskop Henneke af Odense at undersøge en sag om et økonomisk mellemværende mellem biskop Christian af Ribe, Roskilde domkapitel og arvingerne efter hr. Jakob Hegle, ridder, og afgøre sagen på passende vis.

Paven overdrager magister Bernardus Zutvelde, som er abbreviator ved kurien, kanonikat og præbende i Schwerin og ærkedegneembedet i Trubnitz, skønt han forud har kanonikater og præbender i Lund og Lübeck.

Ærkebiskop Hans Laxmand af Lund pålægger domkapitlet i Lund at stævne domprovsten Peder Akselsen (Thott) i de sager, der søges rejst mod ham fra flere sider, og giver det bemyndigelse til at afsige dom over ham og om fornødent fratage ham hans embede.

Optegnelse om opmålingen af Sorø klosters gård, Skagemands Gård, i Malmø

Kong Christoffer 3. af Bayern og ærkebiskop Hans Laxmand af Lund afgør i fællesskab ved dom striden om tiendens rette betaling i stifterne Ribe, Århus, Børglum, Viborg og Odense. Tienden skal fremover betales fuldt ud, som en tiendedel af produktionen, og deles i tre lige store dele til biskoppen, sognepræsten og sognekirken.

Kong Christoffer 3. af Bayern og ærkebiskop Hans Laxmand af Lund udsteder i fællesskab en forordning om klostrenes reformering.

Biskop Christian af Ribe bevidner en skødning foretaget af Jens Olufsen af Lihmskov af en gård i St. Klemens sogn til Knud Pedersen, evig vikar ved Ribe domkirke.

Paven giver franciskanermunkene Jens Laurensen og Jens Mus i Ribe tilladelse til at vælge en skriftefader, som kan give dem syndsforladelse ved deres død.

Sognepræsten Jens Stenveld i Garding får, skønt præstesøn, ny provision på et evigt vikariat i Hamburg (jf. nr. 1762)

Henrik Stangeberg, generalvikar for biskoppen af Ribe, bevidner, at Valborg, enke efter ribeborgeren Sorte Jens, for 40 mark lybsk har pantsat en toft i St. Nikolaj sogn til Ribe domkapitel for afholdelse af hendes årtid.

Paven pålægger biskoppen af Venedig (!), som på vej til Danmark og Norge var standset i Venedig, at fortsætte rejsen og udføre, hvad der var pålagt ham, eftersom pavens hensigter ikke, som det var bleven sagt, var forandrede.

Den pavelige abbreviator, dr. jur. Bernardus de Zutvelde får ærkedegneembedet og kanonikat og præbende i Trubnitz i Schwerin stift (indtægt 4 mr.) efter proces med præsten Henricus Vos, skønt han fornt har fået provision på kanonikater og præbender i Lund og Lübeck (indtægt 10 mr.)

Bernardus de Zutvelde får sognekirken i Vogedehagen i Schwerin stift, skønt han forud har kanonikater og præbender i Lund, Lübeck og Schwerin og ærkedegneembedet i Trubnitz (indtægt i alt 16 mark) (cf. nr. 5844)

Niels Isaksen (Lodehat), ærkedegn i Lund, og Lunds domkapitel tildømmer på stiftssynoden i sagen mellem St. Jørgens hospital i Tommarp og Tommarp kloster ærkebispetienderne i Gladsax og Karlaby til klostret.

Bernardus de Zutvelde, som ved en formfejl i suppliken ikke havde anført, at ærkedegneembedet i Trubnitz havde sjælesorg, får provisionen på embedet (nr. 5844) erklæret gyldig alligevel.

Henrik Stangeberg, generalvikar for biskoppen af Ribe, vidimerer ærkebiskop Hans Laxmands brev af 1443. 7. januar.

Paven befaler biskoppen i Ribe at overdrage lundekanniken Trud Has (Due) det kanonikat og præbende i Lund, som efter Hans Laxmands valg til ærkebiskop var tildelt Bernardus de Zutvelde, men som denne nu giver afkald på. Trud Has har i forvejen dekanatet (indtægt 14 mark)

Paven udsender franciskanermunken Antonius de Troja som nuntius til Danmark, provinsen Sachsen og andre dele af Tyskland for at indsamle penge til at dække de store udgifter, han har haft for at hjælpe Konstantinopel, Ungarn, Cypern og Rhodos mod tyrkerne.

Paven udsteder pas og anbefalingsskrivelse for Antonius de Troja med nogle andre franciskanere og to verdslige ledsagere. Brevet gælder på ubestemt tid.

Bernardus (de la Planche) "kardinalpresbyter af SS. Quatuor Coronati" befaler under "kardinal" Nicolaus (de Tudiscos) fraværelse biskop Antonius (de Roterham) i Bamberg at give kong Christoffer og Dorothea, datter af markgreve Johan af Brandenburg, der er beslægtet i tredje grad tilladelse til at indgå ægteskab. Det anføres som grund, at de nordiske riger stadig angribes af de vantro.

Paven befaler abbeden i Øm kloster at bekræfte ridderen Henrik Knudsen (Gyldenstjerne) til Boller i Aarhus stift som patron for Sønderholm og Frejlev kirker i Viborg stift, da det oprindelige privilegium er gået tabt.

Præceptoren og brødrene i Dueholm kloster får bekræftelse på biskop Svend i Børglums gave af Sankt Clemens kirke i Nykøbing på Mors og tilladelse til at indlemme det påbegyndte helligaandshus i Nykøbing under klostret.

Paven befaler abbeden i Sorø kloster at give brødrene i Dueholm kloster lov at fuldføre bygningen af helligåndshuset i Nykøbing på Mors og indlemme det under klostret.

Dueholm kloster får brevet om indlemmelsen af sognekirken i Nykøbing på Mors under klostret udstedt med tilføjelse af kirkens og klostrets årsindtægt.

Paven befaler abbeden i Sorø kloster at bekræfte indlemmelsen af sognekirken i Nykøbing på Mors under Dueholm kloster.

Paven giver sin udsending til de nordiske riger, Nicolaus Bruckmann, pas og anbefalingsskrivelse, gældende eet år for ham selv og fire ledsagere.

Paven udnævner ærkedegnen Christoffer i Uppsala, kantoren Simon i Linköping og Nicolaus Bruckmann, vicedominus i Kammin, til nuntier og kollektorer i Danmark, Sverige og Norge, især for at indsamle peterspenge og skatter til grækernes omvendelse.

Paven befaler biskopperne i Ribe of Odense samt provsten i Lübeck at overdrage Glenstrup kloster og Vor Frue kloster i Randers, som tidligere (jf. nr. 1623) var forandrede fra benediktiner- til kartheuser-klostre, men hvor kartheuserne ikke befandt sig vel, til birgittinerne i Maribo kloster, og give det ny kloster navnet Mariager.

Paven bekræfter den allerede i nogen tid forsøgte foranstaltning med beskikkelse af to generalvikarer for observanterne af franciskanerordenen (en nord og en syd for alperne), samt give nøjagtige bestemmelser om deres valg og virkemåde.

Kardinalerne Johannes (de Tagliacotio) Nicolaus (de Acciapaccio), Georgius (de Flisco), Bessarion, Alphonsus (Borgia), Prosper (de Columnis) og Petrus (Barbus) giver aflad til dem, der på bestemte dage besøger Maribo klosterkirke, som er påbegyndt med stort arbejde af sten, men savner midler til at fuldføres. Brevet gælder for al fremtid.

Den tidligere ærkebiskop i Bremen Nicolaus (af Delmenhorst) og grev Christiern af Oldenburg og Delmenhorst får tilladelse til at vælge en skriftefader, der kan give dem plenaraflad i deres dødsøjeblik, og til at have et rejsealter.

Paven giver alfad til dem, der på bestemte dage besøger Nicolai kirke i Køge; brevet gælder for al fremtid.

Kardinalerne Georgius (de Flisco), Prosper (de Columnis) og Petrus (Barbus) giver aflad til dem, der på bestemte dage besøger Sankt Gertruds Kapel i Køge.

Paven indstifter et broderskab, knyttet til helligåndsklostret i Rom.

Paven tillader provincialministeren og diffinitorerne i dominikanerprovinsen Dacia, at de ved provinskapitlet, hvortil der plejer at strømme en mængde mennesker, må udnævne 12 præster af ordenen til at høre skriftemål og meddele aflad; brevet gælder for al fremtid.

Optegnelser vedrørende Sorø klosters mellemværende med Æbelholt kloster om dettes ret til bispetiende af Sorø klosters jord.

Den offentlige notar Conradus Frederici vidimerer efter anmodning fra hr. Niels Isaksen, ærkedegn i Lund, to breve af hr. Aksel Pedersen: en kvittering til hr. Niels for modtagelsen af 54 lødige mark, for hvilke hr. Aksel havde indløst Lockarp, og et brev, hvori hr. Aksel meddelte sine sønner, hr. Stig Olufsen og hr. Iver Akselsen, betalingen og bad dem om at udlevere det brev, de i givet fald måtte have modtaget af hr. Niels på alteret, til denne.

Paven pålægger den højere gejslighed at være dominikanerne og franciskanerne behjælpelig i bekæmpelsen af de påny opdukkede vildfarende meninger angående nødvendigheden af skriftemålets aflæggelse for sognepræsten, hvilke magister Johannes de Poliaco i sin tid fremsatte, men senere måtte kalde tilbage.

Paven stadfæster efter ansøgning fra cistercienserordenen en forordning af 30. april 1418 af Martin 5. om hurtigere eksekution af pavelige buller og ophævelse af en forordning af Urban 6.

Optegnelse om, at biskop Claus (Wulf) i Slesvig visiterer ved kantoren Johan Wegener i Slesvig.

Pavebrev til bisperne af Aarhus og Børglum om at sørge for at skaffe helligåndshusets gods tilbage.

Paven befaler biskoppen i Spoleto, dekanen i København og officialen i Lund at indsætte Jens Brostrup som kannik i Roskilde og sørge for, at han får et større præbende tillige med et embede (dignitas, personatus vel officium) der. Paven har tidligere givet Jens Brostrup ventebrev på et præbende i Lund.

Paven tildeler motu proprio kong Karl Knutssons sendebud ved kurien, magister Petrus Mathei fra Dalarne, magister Jacobus Vesman, Ludikinus Abel, Nicolaus Nicolai fra Berkarna (Barkarö), kongens kapellan Franciscus Nicolai, magister Laurentius Water, magister Michael Gamal og Johannes Heruerde hver to kanonikater med ventebreve på to præbender og et eller to beneficier i provinserne Uppsala, Lund og Bremen.

Paven giver lægmanden Niels Clemensen fra Odense stift og hans hustru Katarina lov til at vælge en skriftefader, som kan give dem plenaraflad én gang foruden i dødsøjeblikket.

Paven giver lægmanden Jakob Clemensen fra Odense stift og hans hustru Birgitte samme tilladelse til at vælge en skriftefader, som kan give dem plenaraflad en gang foruden i dødsøjeblikket.

Paven giver biskop Henneke (Torkilsen Ulfeld) i Odense samme tilladelse til at vælge en skriftefader, som kan give ham plenaraflad en gang foruden i dødsøjeblikket.

Paven stadfæster alle de privilegier, der er tilståede Løgum kloster og den dermed forenede Spandet kirke i Ribe stift.

Paven giver abbed Åge (Jensen) i Øm kloster lov til at vælge en skriftefader, som kan give ham plenaraflad i hans dødsøjeblik.

Abbeden Åge Jensen i Øm kloster får tilladelse til at vælge en skriftefader, der kan give ham aflad én gang foruden ved hans død.

Paven giver 7 års aflad til dem, der på kong Knuds helgendag (10. juli) besøger Lund domkirke, og tillader ærkebiskop Tuve Nielsen (Juul) at udvælge fire præster til skriftefædre, der kan give de besøgende aflad i tilfælde, der ikke er forbeholdte pavestolen.

Ærkebiskop Tuve Nielsen (Juul) i Lund får bevilget 7 års aflad til dem, der på kong Knuds helgensdag (10. juli) besøger Lund domkirke. Han havde søgt om fornyelse af et afladsbrev af Bonifacius 9. som tilstod Lund domkirke den aflad, der tilkom besøgende i Portiuncula-kirken ved Assisi.

Nr. 1920, nunc etiam repperimus Oblig. 72 fol. 35v.

Paven udnævner dekanen i Verden Otto Berlin til kollektor i Bremen og Riga provinser og Kammin, Verden, hildesheim og Slesvig stifter.

Optegnelse om, at dekanen i Verden Otto Berlin antages til at være kollektor bl.a. i Slesvig stift og aflægger ed.