Omtale af domshandling i København med deltagelse af Anders Gøye, Erik Krummedige, Mogens Gøye og Henrik Valkendorf.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Ludolphus Rotermunt, klerk fra Slesvig stift, om ny provision på et evigt vikariat ved Skt. Annas alter i Mariekirken i Hamburg i Bremen stift samt om dispensation for hans illegitime fødsel som søn af en præst og en ugift kvinde.

Biskop Ulrik Stygge af Århus udsteder statutter for domkapitlet.

Knud, prior i Dalby kloster, kvitterer hr. Bent (Jonsen) Bille for betaling af lejeafgifter af klostrets gods.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus Tode, evig vikar i Lübeck domkirke, om provision på et evigt vikariat i Mariekirken i Hamburg i Bremen stift, ledigt ved at Nicolaus Wulff, ærkedegn i Slesvig, har opgivet det i anledning af sin opnåelse af kanonikat og præbende i Lübeck domkirke.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Jens Pedersen (Jernskæg) om at få provstiet i Roskilde efter Johannes de Bortzows død ved kurien.Jens Pedersen (Jernskæg) har ført proces om embedet med Johannes de Bortzow ved kurien for Thomas de Brancatiis, kardinalpræst af Skt. Johannes og Paulus og administrator af Tricarico, og han ansøger om at få tildelt al rettighed til embedet, som Johannes de Bortzow måtte have haft, for ikke at kunne blive udfordret af en ny kandidat, og om at få provision derpå.

Jens Konradsen, prior i karmeliterklostret i Landskrona, giver Arild Madsen (Quitzow) til Häckeberga og hans hustru Ingeborg (Nielsdatter (Hak eller Brok)) del i klostrets fromme gerninger og lover dem at holde de samme gudstjenester ved deres død som ved en af munkenes død. Samtidig optager han Niels (Esgesen) Broks sjæl i alle klostrets velgerninger.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Molenbeke, præst fra Bremen stift, om at få bekræftelse på sognekirken i Oldensvort i Slesvig stift, ledig ved den tidligere indehaver Johannes Nienstadts frivillige resignation; Johannes Molenbeke blev præsenteret til embedet af menigheden, som har præsentationsretten, og indsat af Johan (Skondelev), biskop i Slesvig, og han har ukæret besiddet kirken i omkring 6 år; da der imidlertid er opstået tvivl om indsættelsens gyldighed, har Johannes Molenbeke anmodet om pavens bekræftelse.

Klerken Hartwicus Struck fra Lübeck stift er blevet skænket et evigt vikariat i Lübeck. Præsten Mads Been fra Odense stift har imidlertid trængt sig ind i dette, hvorfor der føres en sag for auditøren Bartholomeus Guischardi. Der er imidlertid ikke fundet en løsning, og flere mener, at retten til vikariatet ikke kan afgøres ved en proces, hvorfor Hartwig anmoder paven om at pålægge Bartholomeus med apostolsk myndighed at overdrage ham vikariatet ved provision.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Mads Ben, præst fra Odense stift, om ny provision på et evigt vikariat i Lübeck domkirke.

Klerken Peder Foged fra Odense stift har ført proces ved kurien om evige vikariater i Bremen og Stade. Processen lod sig imidlertid ikke afgøre til hans eller hans modparters fordel; derfor får han vikariaterne ved provision.

Supplik af denne dato, se nr. 1534 (nov. 20)

Paven meddeler kong Erik 7. af Pommern, at han til kamp mod de bøhmiske kættere har pålagt en etårstiende af alle gejstlige indtægter i hele Kristenheden, og han anbefaler sin gesandt, magister Johannes Schallermann, pavelig auditør og kapellan.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Henricus Kalverwisch, evig vikar i Lübeck domkirke, om ny provision på sognekirken i Wilstorf i Verden stift, skønt han i forvejen har bl.a. kanonikat og præbende i Slesvig.

Det pavelige kancellis optegnelser om at abbed Oluf og Ryd kloster er fritaget for at betale annater af sognekirkerne Gelting og Egen i hhv. Slesvig og Odense stifter, hvis årlige indtægter hver er takseret til 4 mark.

Pave Martin 5. pålægger sin kapellan og auditør Johannes de Palena at overdrage et evigt vikariat ved Skt. Hans alter i sognekirken i Hohenaspe i Bremen stift til Johannes Hogenskild, kannik i Slesvig, såfremt den derom verserende proces ved kurien mellem Johannes og Nicolaus Junghe ikke falder ud til fordel for nogen af dem, skønt Johannes i forvejen bl.a. har kanonikat og præbende i Slesvig samt sognekirken i Swartze(?).

Pave Martin 5. pålægger officialen i Lübeck at overdrage provstiet i Barvidsyssel, ledigt ved den tidligere indehaver Tilemannus Kerkhoffs død, til Theodericus Duvel, kannik i Slesvig, hvis han finder denne passende til embedet, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Slesvig. Henricus (von See), biskop i Slesvig, har allerede overdraget ham provstiet, som ifølge nogle er et landprovsti, ifølge andre en dignitet i Slesvig domkapitel, og han har ukæret opnået besiddelsen af det, men der er siden opstået tvivl om overdragelsens gyldighed.

Benedictus (de Guidalottis), pavelig vicekammermester, bemyndiger efter mundtlig befaling af paven biskoppen i Lübeck til under trussel om bandlysning at tvinge kollektorer og andre i bullen af 1. februar 1426 nævnte embedsmænd til at udføre det i bullen udtrykte påbud om at aflevere de i de tre nordiske riger og adskillige tyske stifter indsamlede indtægter til Gerardus de Boeriis og aflægge regnskab til denne, idet Gerardus har klaget over, at de under forskellige påskud hidtil har nægtet at adlyde bullen, fordi han ikke fik tildelt sanktionsmyndighed.Da halvdelen af den i bullen bestemte treårsfrist nu er forløbet, bestemmer han desuden, også efter mundtlig befaling af paven, at fristen med dette brev skal starte forfra, og han lader bullen transsumere i dette brev.

Benedictus de Guidalottis, pavelig vicekammermester, pålægger, efter anmodning af Gerardus de Boeriis, som er bemyndiget til at indsamle det pavelige kammers indtægter fra de tre nordiske riger og flere tyske stifter, og ifølge mundtlig befaling af paven, provsten i Lübeck at undersøge sagsforholdet i Gerardus' klage, ifølge hvilken dennes tjener på sin rejse tilbage til Gerardus med det pavelige kammers indtægter blev berøvet disse penge i Rostock. Hvis det viser sig at være sandt, skal provsten finde de skyldige og med alle til rådighed stående midler, herunder bandlysning, tvinge dem til at betale pengene tilbage.

Paven reserverer et beneficium i Lund for klerken Clemens Nielsen fra Lunde stift, skønt han er præstesøn, og giver ham dispensation til at lade sig indvie til alle gejstlige grader.

Notarialinstrument med en erklæring af den svenske kirkes fuldmægtige, ærkebiskop Johan af Uppsala, biskop Sigge af Skara og biskop Arnold af Strängnäs, hvormed det slås fast, at den pengegave, som den svenske kirke har bevilget, ikke fremover skal være et præjudikat til byrde for kirken. Kongen svarer i sin egenskab af "rex Swecie, Dacie et Norvegie", at han er indforstået hermed.

Notarialinstrument om, at Johan, ærkebiskop af Uppsala, Sigge, biskop af Skara, og Arend, biskop af Strängnäs, over for kong Erik 7. af Pommern har erklæret, at den svenske kirkes og gejstligheds støtte til kongens krigsførelse er ydet af velvilje og ikke på grund af nogen forpligtelse, og at deres støtte derfor ikke kan danne præcedens for fremtidige krav. Hertil svarede kongen, at deres erklæring ikke måtte præjudicere kronens ret.

Den præsteviede dominikanermunk Jens Simonsen ordineres til latinsk og dansk prædikant ved Gavnø nonnekloster, hvilket godkendes af prioren Oluf i Århus.

Kong Erik 7. tilstår Peder Jensen i Ferslev frihed på foranledning af Peder Okse.

Biskop Henricus v. See af Slesvig overdrager skatmesterembedet til en vis Nicolaus. Den samme giver 20 mark til "Hackstedt" for en årtid (formodentlig drejer det sig om det nuværende Nordhackstedt, hvor sognekirken befinder sig).

Biskop Severin "Tranquiliensis" vidimerer pave Alexander 5.s bulle fra 12. oktober 1409 vedrørende Minoriterne.

Notarialinstrument, hvorved Adolf og Gerhard, hertuger af Slesvig og grever af Holsten, bekræfter biskoppen af Lübecks ret til at inddrive skatter fra sine ejendomme i Holsten.

Ærkebiskop Nicolaus af Bremen meddeler biskopperne i Ratzeburg, Slesvig og Lübeck samt kirken i Hamburg en kopi af et brev af Henricus, kardinalpresbyter af Sankt Eusebius, kaldet Kardinalen af England, hvori han opfordrer ærkebiskoppen af Bremen og hans suffraganer til at deltage i kampen mod husitterne i Böhmen og lover aflad for dette.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Theodericus Duvel er blevet fritaget for at betale annater af provstiet i Barvidsyssel i Slesvig stift.

Den offentlige notar Henricus Eybe bevidner, at ambassadører fra Novgorod over for kong Erik 7. af Pommern har erkendt, at købmænd og udsendinge fra hansestæderne har forsøgt at få dem til at gå i krig mod kong Erik og hans riger.

Jens Nielsen (Løvenbalk) af Aunsbjerg, ridder, indgår en lejeaftale med provsten og domkapitlet i Viborg, således at han for sin levetid lejer hovedgården Tjeleris med alt tilliggende, samt Vore Mølle og ødegodset i Flarup og Gammelby marker, og desuden kannikkernes andel af Sønderup mark i Vammen sogn.Når møllen er opført, skal den årlige lejeafgift være seks øre korn af tre forskellige slags efter settingsskæppen; hvis den ikke er opført, skal lejeafgiften være fem øre korn. Lejeafgiften skal hvert år til den 4. søndag i fasten betales til provsten og domkapitlet, eller til den vikar, som holder den daglige messe ved Skt. Augustins alter i Viborg domkirke.Han må ikke udføre overdreven hugst i den tilhørende skov, medmindre tømmeret skal bruges til byggearbejde på godset.Efter hans død skal godset med alt tilhørende uden nogen indsigelse gives tilbage til domkapitlet.

Paven bekræfter cistercienserordenens privilegier.

Pave Martin 5. tillader Hans Krøpelin, væbner i Roskilde stift, at lade holde messe før daggry.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Cristianus Clot, klerk fra Roskilde stift, om at få provision på sognekirken i Bergen på Rügen i Roskilde stift, ledig ved Martinus Butzows død, skønt Johannes Fantz har besiddet den i seks år, og skønt Cristianus Clot i forvejen har ventebrev.

Skolaren Nicolaus Ricardi fra Uppsala stift, som i kong Eriks tjeneste har været med i krige, får dispensation til at lade sig indvie til alle de gejstlige grader.

Jens Hemmingsen, evig vikar ved Vor Frue kirke i København, stifter sammesteds en sjælemesse for sig og sine slægtninge. Messen skal hvert år holdes i Vor Frue kirkes kor for to skilling grot.

Lejebrev på den gård, som hr. Jens Hemmingsen gav til Vor Frue kirke i København for en sjælemesse.Lejeren og hans hustru skal hvert år i afgift til Københavns domkapitel betale to skilling grot for Jens Hemmingsens sjælemesse.Efter deres død skal deres børn have lejemålet mod en årlig afgift på fire skilling grot, hvoraf de to skal være for Jens Hemmingsens sjælemesse og de to for en sjælemesse for lejeren og hans hustru.Efter børnenes død skal gården med bygninger, forbedringer og tilliggender vende tilbage til domkapitlet på den betingelse, at dette hvert år holder den nævnte sjælemesse sammen med Jens Hemmingsens.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Henricus Scriptoris, klerk i Slesvig stift, som i forvejen har dispensation til at blive indviet til alle gejstlige grader og opnå et embede med sjælesorg til trods for sin illegitime fødsel som søn af en præst og en ugift kvinde, om at få dispensation til hermed at forene fire yderligere embeder, med ret til at bytte dem til andre.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Eymerii, præst fra Riga stift, om absolution for den skyld, han havde pådraget sig ved at have del i sin kokkepige Elisabeths død, og dispensation til at virke i sine gejstlige grader; dog er bevilligen indskrænket til, at han ikke må gøre altertjeneste.Mens Johannes Eymerii opholdt sig i København og havde Elisabeth i sin faste tjeneste, afskedigede han hende af forskellige årsager, men da hun gjorde indvendinger, og fulgte efter Johannes ind i hans soveværelse, endte det med, at Johannes angreb hende med en kniv, hvis klinge faldt af skæftet.Da Elisabeth forsøgte at undvige, snublede og faldt hun, og ved et uheld ramte hun knivsbladet med halsen, og fem dage senere døde hun af sine sår. Da Johannes ikke har anden del i hendes død, anmoder han om absolution for en sikkerheds skyld og om at måtte virke i alle sine gejstlige grader og besidde et embede, også med sjælesorg.

Notarialinstrument om Nicolaus Stocks overrækkelse af den romerske konges stævning til de krigsførende stæder.Nicolaus Stock red ud 200 skridt i Øresund nær København i nærheden af 11 orlogsskibe under ledelse af de holstenske høvedsmænd Ditlev Alefeld, Hartwig Split og Joachim Breyde samt Herman Westfal og Johann Bere fra Lübeck, Heinrich Quekel fra Stralsund, Johann Buro fra Rostock og øvrige råder fra Wismar, Lüneburg og Hamburg. Han anmoder om frit lejde for sig selv og for kong Erik 7. af Pommerns forhandlere til et møde i Falsterbo, som han hævder, man på rådhuset i Lübeck den 18. marts havde lovet ham, således at borgmestre og rådmænd ville indfinde sig i de holstenske grevers navn og på egne vegne. Mødet skulle finde sted 11. april eller, hvis man blev forhindret af vind og vejr, 18. april. Mødet, hævdede Stock, var fastsat i henhold til et brev om forhandlinger imellem kong Erik på den ene side og de krigsførende stæder og holstenerne på den anden. Det brev havde Stok overrakt stæderne, hvilket notaren (dvs. Paulus Gumprecht) selv bevidnede, havde fundet sted.Ditlev Alefeld svarede ham, at hverken holstenske grever eller de førnævnte byer vidste noget om et møde, ej heller havde borgmestre og råd i byerne givet dem besked om et sådant møde, men Stock ville altid have frit lejde.Og Ditlev og Johann Ber tilføjede, at de i sandhed vidste, at ingen kom til møde i Falsterbo på vegne af holstenerne eller byerne. Derimod var de givet i opdrag af førnævnte byers borgmestre og rådmænd at modtage et nyt lejdebrev fra kongen af Danmark, når et sådant blev fremlagt, og at befordre dette videre til de nævnte byer.Da overrakte Stock en kopi af førnævnte beseglede brev til rådsudsendingene fra Lübeck. Han hævdede, at det var skrevet med Lübecks byskrivers egen hånd, og at det endda var byerne selv, der havde dikteret det.De svarede ikke noget hertil, og han forlangte brevet tilbage for at kunne bevise sin anklage, når det blev nødvendigt, som han sagde, og tilføjede, at han ikke havde forladt Lübeck uden holstenernes og byernes beseglede breve om mødet, hvis han havde vidst, at de ikke ville overholde, hvad de sagde, og han havde ikke stillet sig tilfreds med ord alene.Ordlyden af brevet på tysk gengives herefter.Stock læste nu ordlyden af kongen af Danmarks beseglede lejdeskrivelse, som han hævdede at have overdraget førnævnte rådsudsendinge og rådmænd i Lübeck.Ordlyden af brevet gengives herefter.Overdragelsen og oplæsningen af disse breve står ganske fast for notaren (dvs. Paulus Gumprecht).Stock tilføjede, hvorledes stæderne selv var blevet enige med ham om tid og sted for mødet, hvilket udtrykkeligt fremgik af ordlyden af den første skrivelse.Atter tilføjede Stock over for råderne og rådsudsendingene, at kongen af Danmark var rede til at adlyde den romerske konges beseglede breve med befaling om at indgå fred i overensstemmelse med det, han selv (dvs. Stock) havde sagt til greverne og stæderne på rådhuset i Lübeck.Ditlev svarede ham i førnævnte byers navn, at byerne selv ville adlyde, men de havde dog sagt til hr. doktoren, at de hverken ville forhandle om lejde til kongen eller til doktoren selv.Stock spurgte, hvordan byerne kunne sige, at de ville adlyde, når han selv i romernes konges navn såvel mundtligt som skriftligt havde befalet de holstenske grever og nævnte byer under rigens band og andre straffe, at de skulle trække deres soldater til lands og til vands tilbage og fuldstændigt afholde sig fra at strides og kæmpe med kongen af Danmark og hans undersåtter og stille sig tilfreds med retten; men Stock havde set det stik modsatte, nemlig at holstenerne og byerne var draget imod Danmarks rige med hele deres krigsmagt, havde forårsaget brand, tilfangetagelse og drab på kongen af Danmarks undersåtter og fremdeles gjorde dette.Stock tilføjede, at ingen af byerne havde nævnt noget yderligere i denne sag til ham, efter de havde modtaget nævnte breve, hvorefter han straks havde forladt Lübeck.Efter ordvekslingen erklærede Stock dem for ulydige og fremrakte romernes konges stævning til byerne repræsenteret ved rådmanden Johann Bere fra Lübeck, som, da han så det kongelige segl, straks ville give den tilbage til Stock, som imidlertid insisterede på, at han skulle beholde den.Derpå sagde Ditlev Alefeld til nævnte Johann Bere, at han skulle smide stævningen i vandet; de omkringstående råbte, at den skulle placeres på ankertovet.På Stocks gentagne opfordring til at læse stævningen nægtede de og forsøgte at få ham til at tage den tilbage.Derpå forkyndte Stock stævningen mundtligt. Han sagde, at den romerske konge stævnede byerne til at komme til sit hof hundrede dage, efter at de havde modtaget stævningen, for at forsvare, hvorfor de ikke adlød hans befaling.Derpå spurgte Hermann Westfal og Johannes Ber, hvorfor Stock ikke havde præsenteret stæderne for stævningen i Lübeck.Stock svarede: Fordi stæderne ved den lejlighed havde sagt at de ville adlyde den romerske konges befaling; men nu havde han erfaret det stik modsatte, hvorfor han gav dem stævningen nu.Derpå erklærede Stock, at han havde opfyldt sin mission og drog bort fra skibene.Ordlyden af stævningen på tysk følger herefter.Stock anmodede om at få udfærdiget et instrument om begivenhederne.Datoformel.Notarerklæring af Paulus Gumprecht.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Kutzen, præst i Odense stift, om provision på sognekirken i Landkirchen på Femern i Odense stift, ledigt ved den tidligere indehaver Johannes Kedings død, skønt han allerede har ventebrev. Johannes Kutzen blev præsenteret til embedet af de lægfolk, der har patronatsretten til kirken, men biskoppen har uden rimelig grund nægtet at indsætte ham i det.

Pave Martin 5. bevilger to supplikker. Den første af Niels Stenwer, kannik i Slesvig, om at få ny provision på provstiet i Ejdersted, ledigt ved den tidligere indehaver Johannes Strannings død, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Slesvig. Den anden af Bartholomeus Markvardsen, klerk i Slesvig stift, om på ny at få provision på Mildsted kirke, ledig ved at Niels Stenwer har opnået det omtalte provsti, som er uforeneligt hermed, skønt Bartholomeus i forvejen har kanonikater og præbender i Slesvig og Haderslev. Begge har opnået embederne ved biskoppens autoritet, men der er siden opstået tvivl om overdragelsernes gyldighed.

Pave Martin 5.s bulle om aflad på kristi legemsfest.

Dronning Filippa forkynder en voldgiftsdom imellem Mogens Gøye og Morten Jensen (Gyrstinge).

Det pavelige kancellis optegnelse om at Johannes Kutzen er fritaget for at betale annater af sognekirken i Landkirchen på Femern i Odense stift.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Niels Stenwer er blevet fritaget for at betale annater af provstiet i Ejdersted i Slesvig stift.

Pave Martin 5. pålægger bl.a. kantoren i Slesvig at skride til eksekution af de domme, der blev fældet i sagen mellem rådet i Hamburg og Wernherus de Harhede, evig vikar ved allehelgensalter i Mariekirken i Hamburg, angående en sum penge.

Pave Martin 5. imødekommer to ansøgninger fra Tvilum kloster. For det første om at forene Søby kloster med Tvilum kloster, og om at overføre den enlige nonne der bor der til et andet nærliggende kloster. Søby kloster var grundlagt da Helene, enke efter Lars Uffesen (Hvide), tilskødede alt sit gods til biskop Oluf i Århus med det formål at grundlægge et nonnekloster til Vor Frue, og på den betingelse at alt godset, såfremt klostret ikke stod færdigt ved hendes død, skulle overgå til Tvilum Kloster. Nu efter Helenes død står Søby kloster endnu ufærdigt, og dets gods og ejendele er i fare for at falde i hænderne på Lars Thomsen (Vesteni) og hans folk, som generer de gejstlige og har slået en præst ihjel, og for at gå over til Helenes kødelige arvinger. For det andet om at forene landsbyen Truust med Tvilum kloster. Landsbyen har hørt til Tvilum klosters moderkirke Ladegård, men beboerne har forladt kirken til fordel for et andet sogn, hvis sognekirke imidlertid allerede er meget rig, og som er meget vanskelig at nå til fra Truust.

Pave Martin 5. imødekommer en ansøgning af Kristian Pedersen, kannik i Århus, om at overdrage ham kanonikat og præbende, ledige ved den tidligere indehaver Anders Silsters frivillige resignation, såvel som sognekirken i Hjortshøj, ledig ved den tidligere indehaver Siberts død. Det hævdes at kanonikatet og præbendet blev ledige ved pave Johannes 23.s udnævnelse af Jens Gerekesen (Lodehat) til ærkebiskop i Uppsala, og at de derfor var hjemfaldne til pavens udnævnelsesret.

Pave Martin 5. bekræfter Tvilum klosters privilegier og besiddelser, bl.a. sognekirkerne Gjern og Ladegård, som blev givet til klostret af biskop Gunner af Ribe ved grundlæggelsen. Klostret er plaget af adskillige der er fjendtligt stemt over for det, og som har bevirket at klostret ikke frit kan nyde sine besiddelser og privilegier vedrørende fyrremarkssager af dets undergivne.

Supplik af denne dato, se nr. 1595.

Pave Martin 5. imødekommer en ansøgning af Poul Jensen, præst i Århus stift, om at få overdraget provstiet i Tvilum kloster, som er ledigt ved den tidligere indehaver Anders Nielsens resignation, idet han er parat til at opgive sognekirken i Vivild samt kanonikater og præbender i Århus og Ribe, som han besidder i forvejen. Kannikerne ved klostret havde ganske vist udpeget Niels Ebbesen Basse til provst, men udpegelsen var ikke blevet bekræftet af paven, hvorfor den erklæres for ugyldig.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Henning Bernhardsen, præst i Slesvig stift, som i forvejen har dispensation for sin illegitime fødsel som søn af en præst og en ugift kvinde, om at få provision på sognekirken Skt. Nikolaj i Flensborg, ledig ved den tidligere indehaver Conradus' død.

Pave Martin 5. bevilger en supplik om at give i opdrag til abbeden i klostret Grobe (Pudagla) på Usedom at forlænge fristen for, at der indgås forlig mellem biskoppen i Cammin og hertug Bugislav af Pommern og hans formynder kong Erik 7. af Pommern i striden om en del af kirkens besiddelser; hvis ikke der inden for fristen bliver indgået forlig, skal de tidligere afsagte domme om bandlysning træde i kraft. Desuden om at tillade biskoppen i Cammin at løse de enkelte besiddelser fra interdikt, hvis de vil indgå forlig uden om kong Erik.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Henricus Scriptoris, klerk fra Slesvig stift, om at få bevilget, at det ventebrev, som han har fået bevilget af paven 28. april 1424, skal være gyldigt, skønt han i sin supplik undlod at oplyse sin illegitime fødsel som søn af en præst og en ugift kvinde, som han ved anden lejlighed har fået dispensation for.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Pave Martin 5. lader Søby nonnekloster forene med Tvilum kloster uden pligt til at betale annater heraf.

Pave Martin 5. overdrager et evigt vikariat i sognekirken i Gadebusch i Ratzeburg stift til Johannes Stocker. Blandt eksekutorerne er provsten i Slesvig.

Pave Martin 5. reserverer et evigt vikariat i Skt. Peter og Pauls kirke i Bardowick i Verden stift for Theodericus Pril, evig vikar i Magdeburg. Blandt eksekutorerne er provsten i Slesvig.

Jens Jensen, kannik i Lund, skænker en kræmmerbod i Malmø, som han har købt af Reineke von Bogel, til sankt Stefans alter, mod at der holdes årtid for ham selv og hans forældre.

Klerken Markvardus Stiten i Lübeck, siden (cf. nr. 5799) provst i Odense, får et evigt vikariat i Mariekirken sammesteds.

Klerken Tidericus Pikkerdes fra Minden stift får et evigt vikariat i St. Petri kirke i Lübeck, ledigt ved Claus Wulfs resignation.

Christina Andersdatter i Sostrup, enke efter hr. Svend Udsen, og hendes søn Anders Svendsen giver hr. Oluf, provst i Århus, fuldmagt til på Sabro herredsting at skøde alt deres gods i Sabro til hr. Markvard, kannik i Århus, der skal modtage det på domkapitlets vegne, eller til en hvilken som helst anden, domkapitlet måtte sende.

Biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) indvier et kapel til jomfru Maria, Skt. Gertrud og andre helgeninder i Nyborg.

Biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) af Odense indvier hovedalteret i Fraugde kirke.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Weghener, klerk fra Bremen stift, om at få provision på et evigt vikariat i sognekirken i Mildsted i Slesvig stift, ledigt ved den tidligere indehaver Bartholomeus Markvardsens resignation; samtidig opgiver Johannes enhver ret til andre beneficier.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Nicolaus Wolf er blevet udnævnt til biskop i Slesvig efter den tidligere biskop Henricus (von Sees) frivillige resignation.

Pave Martin 5. udnævner Nicolaus (Wulf), ærkedegn i Slesvig, til biskop i Slesvig, efter at den tidligere biskop Henricus (von See) gennem sin prokurator Nicolaus Hamborg, kannik i Hamborg, frivilligt har indgivet sin resignation til Jordanus (Orsini), kardinalbiskop i Albano. Samtidig er lignende skrivelser adresseret til kapitlet i Slesvig, gejstligheden i Slesvig stift, menigheden sammesteds, alle Slesvig domkirkes undergivne, ærkebiskoppen i Lund og kong Erik 7. af Pommern.

Pave Martin 5. reserverer kanonikat og præbende i Lübeck for Thomas Rode, skolemester ved Nikolajkirken i Magdeburg; de ventes at blive ledige ved, at den hidtidige indehaver Nicolaus Wulff er blevet udnævnt til biskop i Slesvig.

Pave Martin 5. reserverer embedet som ærkedegn i Slesvig for Bartholomeus Markvardsen, kannik i Slesvig, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Slesvig, et evigt vikariat i sognekirken i Mildsted og provision på kanonikat og præbende i Haderslev, som han imidlertid ikke er i besiddelse af; når han har opnået embedet som ærkedegn, skal han imidlertid opgive det evige vikariat. Embedet ventes at blive ledigt ved, at den hidtidige indehaver Nicolaus (Wulff) er blevet valgt til biskop sammesteds. Lignende skrivelser er blevet sendt til biskoppen i Adria, abbeden i Ryd kloster i Slesvig stift og dekanen i Lübeck.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Hinricus Scriptoris, klerk fra Slesvig stift, om at få provision på et evigt vikariat i sognekirken i Mildsted i Slesvig stift til trods for Hinricus' illegitime fødsel som søn af en præst og en ugift kvinde; vikariatet er ledigt ved at Bartholomeus Markvardsen har opnået embedet som ærkedegn i Slesvig.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Slore, evig vikar i Bremen og pønitentiarskriver, om at få provision på kanonikat og præbende i Slesvig, skønt han i forvejen har evige vikariater i Bremen og i kirken St. Johannis i Lüneburg i Verden stift og ventebrev på et yderligere embede; ved samme lejlighed frasiger han sig enhver ret, han måtte have til noget andet embede. Kanonikat og præbende ventes at blive ledige ved, at den hidtidige indehaver Nicolaus (Wulff) er blevet udnævnt til biskop sammesteds,

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Hinricus Scriptoris, klerk fra Slesvig stift, om at få dispensation for sin alder, idet han glemte at oplyse, at han kun var 21 år gammel, da han søgte om provision på et evigt vikariat i sognekirken i Mildsted i Slesvig stift (); desuden om at få pavebrev om supplikkerne.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Nicolaus (Wulf), udvalgt biskop i Slesvig, har lovet at betale servispenge til det pavelige kammer og til kardinalkollegiet, samt de fem mindre afgifter; halvdelen af pengene skal betales inden for 8 måneder, den anden halvdel inden for de næstfølgende 8 måneder.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af franciskanermunken Jens Ottesen Dykker, på den ene side om at pålægge franciskanerklostret i Osnabrück at lade ham forblive i dér, at behandle ham som enhver anden munk, og på den anden side om den gunst, at kun franciskanerordenens generalminister kan fjerne ham fra klostret.Efter at være indtrådt i ordenen og have opholdt sig i klostret i Ystad er Jens blevet forflyttet til klostret i Osnabrück af ordenens generalminister, hvor guardianen og brødrene imidlertid ikke vil optage ham i deres konvent, fordi han er uægte født.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Makenisse, klerk fra Roskilde stift, om ny provision på kanonikat og præbende samt embedet som skatmester i Güstrow i Cammin stift, som er ledige ved den tidligere indehaver Petrus Bussowes død, og som Johannes Makenisse har ført proces om ved kurien med Johannes Goltsmyt og derved er blevet tildømt.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Nicolaus (Wulf), udvalgt biskop i Slesvig, som har aflagt troskabseden over for Alfonsus (Carrillo de Albornoz), kardinal(diakon) i Sant'Eustachio, om at få tilladelse til at lade sig indvie til de højere gejstlige grader af en hvilken som helst biskop, på søndage og helligdage, under forudsætning af, at han ellers vil være forhindret, og at der bliver udfærdiget en bulle.

Peder (Lykke (Bille)), ærkebiskop i Lund, mageskifter en gård i Västra Mölleberga i Bara herred med domkapitlet for gods i Löddeköping, som ærkebiskop Niels (Jensen (Bild)) testamenterede kapitlet for en årtid; årtiden skal nu afholdes for indtægterne af gården i Västra Mölleberga.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af bl.a. Georgius Brunswick, klerk fra Schwerin stift og evig vikar i Roskilde, om tilladelse til at blive indviet til de gejstlige grader af en hvilken som helst biskop ved kurien.

Pave Martin 5. bevilger to supplikker af hhv. Georgius Brunswik, klerk fra Schwerin stift og evig vikar i Skt. Ibs kirke i Roskilde, og Johannes Zemmelow, klerk fra samme stift og sognepræst i Landow på Rügen i Roskilde stift, om at få tilladelse til at lade sig indvie til de højere gejstlige grader af en biskop ved kurien på søn- og helligdage, skønt det er uden for de lovformelige tidspunkter; udførelsen overdrages til biskoppen af Orense.

Antonius (Casini), kardinalkollegiets skatmester, kvitterer Nicolaus (Wulf), biskop i Slesvig, for betaling af en del af hans servispenge til kardinalkollegiet; betalingen beløber sig til 50 guldfloriner, overdraget af Cosimo og Lorenzo de' Medici.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Nicolaus (Wulf), biskop i Slesvig, har betalt en del af sine servispenge til kardinalkollegiet, beløbende sig til 50 guldfloriner; pengene skal fordeles mellem 15 kardinaler.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Henricus Scriptoris er blevet fritaget for at betale annater af et evigt vikariat i sognekirken i Mildsted i Slesvig stift.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Bartholomeus Markvardsen er blevet fritaget for at betale annater af embedet som ærkedegn i Slesvig.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Johannes Slore er blevet fritaget for at betale annater af kanonikat og præbende i Slesvig.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Nicolaus (Wulf), biskop i Slesvig, har betalt 50 guldfloriner som del af sine servispenge til det pavelige kammer, modtaget af Oddo, pavelig skatmester.

Notarialinstrument, hvorved offentlig notar Bertoldus Lodder bevidner kannik i Ribe, Slesvig og Lübeck og provst i Vardesyssel Otto Bosens præsentation af sit 1. maj 1427 udfærdigede testamente og den sammes erklæring om at dette testamente ved en hvilken som helst ret skal være at anse for hans sidste vilje; samtidig vidimeres testamentet.

Pave Martin 5. pålægger ærkebiskoppen i Uppsala at overdrage provstiet i Västerås til Jens Iversen (Lange), klerk fra Århus stift, på hvis vegne biskop Oluf (Jakobsen (Knop)) i Västerås har ansøgt paven om embedet.

Kong Henry 6. af England meddeler sine sheriffer kong Erik 7. af Pommerns ordre om, at ingen englændere må sejle til Finmarken eller andetsteds i kongens riger for at købe fisk, men kun til Bergen, hvor kong Erik har oprettet en stabelplads. Kong Henry befaler, at dette påbud skal overholdes.

Paven giver aflad til dem, der på Kristi legemsfest besøger kirkerne.

Ærkebiskop Peder Lykke (Bille), biskop Knut (Bosson (Natt och Dag)) af Linköping, biskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde, biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) af Odense, biskop Christian (Hemmingsen (Liljesparre)), biskop Sigge (Udsson (Vinstorp)) af Skara, biskop Oluf (Jacobsen (Knob)) af Västerås, biskop Christian af Ösel, biskop Nils (Ragvaldsson) af Växjö og biskop Severinus Tranquilliensis skænker aflad til Orte kirke.

Paven reserverer provstiet i Strengnäs for kanniken Birgerus Birgeri sammesteds, som er anbefalet dertil af dronning Filippa.

Pave Martin 5. pålægger ærkedegnen i Roskilde at overdrage kanonikat og præbende i Strängnäs til Lars Olofsson, dekan i Västerås, på foranledning af, at kong Erik 7. af Pommern har ansøgt om embedet på vegne af Lars.

Præsten Poul, biskoppens official i Svendborg, vidimerer, sammen med seks andre gejstlige og en armbrøstmager på borgen Ørkil, Erik 7. af Pommerns privilegier for Svendborg af 1409. 8. november.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Markvard Lydersen, munk i Ryd kloster i Slesvig stift, dels om tilladelse til at leve som eremit under samme ordensregel, cistercienserordenen, og til at udvælge en skriftefader af en hvilken som helst grad, som kan meddele ham syndsforladelse, så ofte som det er nødvendigt, dels om at blive løst fra enhver forpligtelse til at holde gudstjeneste og til at forvalte klostret. Ansøgningen er dels begrundet med Markvards ønske om at leve som eremit, dels med den politiske situation: Området omkring Ryd kloster er kommet i en fremmed fyrstes besiddelse, og denne har tidligere flyttet Markvard til Knardrup kloster i Roskilde stift og gjort ham til abbed dér, men kongens mænds modvilje mod Markvard fik ham til at frygte for sit liv, hvorfor han flyttede tilbage til Ryd kloster, og nu ønsker han at fjerne enhver mistanke fra begge sider ved at flytte bort.

Peder (Lykke (Bille)), ærkebiskop i Lund, og otte andre biskopper eftergiver hver især alle, der besøger Keldby kirke på Møn i Roskilde stift og Vor frue alter sammesteds eller rækker kirkens bygningsfond en hjælpende hånd, 40 dage af den dem pålagte kirkebod.

Mikkel Jørgensen Rud skøder på Sjællands landsting Sorø kloster de to gårde i Tingerup, som faderen, hr. Jørgen Mikkelsen Rud af Vedby, havde testamenteret klostret for sjælemesser for sig selv og sine forfædre.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Dedendorp, klerk fra Bremen stift, om at få det overdraget til den pavelige auditør Geminianus de Prato at overdrage ham sognekirken i Wildestorp i Verden stift, såfremt den proces, som han fører derom, hverken falder ud til fordel for ham eller for hans modpart, Henricus Calverwisch, kannik i Slesvig, som har påbegyndt processen.

Det pavelige kancellis optegnelse om at pave Martin 5. har udnævnt Herman Rynkeby, provst i Odense, til biskop i Viborg efter den tidligere biskop Lave (Stigsen (Globs)) død.

Pave Martin 5. udnævner Herman Rynkeby, provst i Odense, til biskop i Viborg efter den tidligere biskop Lave (Stigsen (Globs)) død. Ved samme lejlighed er lignende skrivelser blevet sendt til kapitlet i Viborg, gejstligheden i Viborg by og stift, menigheden i Viborg by og stift, samt alle domkirkens undergivne, ærkebiskoppen i Lund og kong Erik 7. af Pommern.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Marquardus von Stiten, klerk fra Lübeck, om at få provision på kanonikat og større præbende samt provstiet i Odense, som normalt besættes ved valg og omfatter sjælesorg, og som ventes at blive ledigt ved den hidtidige indehaver Herman (Rynkebys) udnævnelse til biskop i Viborg, selvom Odense domkirkes statutter siges at fordre, at man skal gå fra et mindre til et mellemstort præbende, fra et mellemstort til et større præbende, samt at ingen kan opnå en dignitet dér uden i forvejen at have været kannik med større præbende sammesteds for et bestemt tidsrum.

Paven giver biskop Herman (Rynkeby) i Viborg tilladelse til at lade sig indvie af en hvilkensomhelst biskop.

Pave Martin 5. giver Nicolaus Sachow, provst i Slesvig, lov til at bytte sit embede til et andet inden for et tidsrum af to år.

Niels Eriksen (Due (Glob)) i Årslev, væbner, erkender at skylde hr. Peder Andersen Gris, væbner, 24 mark sølv i gode Næstved-sterlinger; gælden skal indløses til næstkommende mortensdag (11. november), og hvis ikke han til den tid har indløst gælden, pantsætter han gods i Gørlev (Løve herred).

Det pavelige kancellis optegnelse om at Herman Rynkeby, biskop i Viborg, gennem sin prokurator Tyge Jensen, kannik i Roskilde, lover at betale halvdelen af sine servispenge til det pavelige kammer og kardinalkollegiet, takseret til 33 ⅓ guldfloriner, inden for seks måneder, den anden halvdel inden for de derpå følgende seks måneder.

Oddo, pavelig skatmester, kvitterer Herman (Rynkeby), biskop i Viborg, for betaling af en del af hans servispenge til det pavelige kammer og en af de mindre afgifter, i alt 8 guldfloriner, 16 solidi og 8 denarer, betalt gennem biskoppens prokurator Tyge Jensen, kannik i Roskilde, og modtaget af Antonius de Piscia, kammerets forvalter.

Det pavelige kancellis optegnelse om, at Herman (Rynkeby), biskop i Viborg, har betalt en del af sine servispenge til det pavelige kammer, i alt 8 guldfloriner, 16 solidi og 8 denarer, betalt gennem Tyge Jensen og modtaget af Antonius (de Piscia), kammerets forvalter, på vegne af Oddo, pavelig skatmester.

Biskop Kristian (Hemmingsen) af Ribe stadfæster Ottos (Bosen), kannik i Ribe og provst i Vardesyssel, testamente.

Iver (Thordsen), ærkedegn i Ribe, og domkapitlet sammesteds stadfæster kannik i Ribe og provst i Vardesyssel Otto Bosens testamente.

Det pavelige kancellis optegnelse om, at Herman (Rynkeby), biskop i Viborg, har betalt en del af sine servispenge til kardinalkollegiet, i alt 8 guldfloriner, 16 solidi og 8 denarer; pengene skal fordeles mellem 14 kardinaler.

Abbed Niels Klementsen i Sorø kloster indløser for 60 mark sølv det til Knud Andersen af Svanholm pantsatte, men af Uffe Pedersen og Ingerd Jensdatter i 1416 til klostret skænkede gods i Gerlev, Tørslev, Tolstrup og Agerup.

Optegnelse om, at paven udnævner Roskildeprovsten Jens Pedersen (Jernskæg) til biskop sammesteds efter biskop Jens Andersens (Lodehat) død.

Abbedisserne og generalkonfessorerne samt konventspersonerne i Vadstena, Paradiso og Maribo klostre anmoder pave Martin 5. om pavelig bekræftelse på birgittinerordenens regel.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Marquardus von Stiten, klerk fra Lübeck, om at få to måneders udsættelse med fristen for at få udstedt provisionsbrev på kanonikat og præbende samt provstiet i Odense, ledige ved den hidtidige indehaver Herman Rynkebys udnævnelse til biskop i Viborg.

Pave Martin 5. pålægger abbeden i Grobe (Pudagla) kloster at overdrage sognekirken Skt. Nikolaj i Greifswald, som kaldes et provsti, til Johannes Westfal, provst i Cammin, skønt denne i forvejen bl.a. har et evigt vikariat uden sjælesorg i sognekirken i Garz på Rügen i Roskilde stift.

Niels Pedersen, præst og evig vikar, skænker sit breviarium til korvikarerne ved Ribe domkirke, mod at der skal holdes en sjælemesse for hans mor, og efter hans død også for ham selv, hvert år dagen før apostlen Matthæus' dag; indtil sin død beholder Niels selv breviariet mod en årlig leje på 7 skilling lybsk.

Peder (Lykke (Bille)), ærkebiskop af Lund, kvitterer Åge Nielsen (Sparre), høvedsmand på Hammershus og over Bornholm, for regnskabet over alle indtægter og udgifter (vedrørende lenet) oppebåret og afholdt til dags dato.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Niels Mogensen, klerk fra Lund stift, om at få ventebrev på et embede med eller uden sjælesorg i domkirken i Lund eller Vor Frue i København.

Paven reserverer et embede (beneficium cum cura vel sine cura) i Lund eller København for klerken Niels Mogensen fra Lund og pålægger biskoppen i Alet, abbeden ved allehelgensklostret i Lund og officialen i Roskilde at indføre ham i embedet (cf. nr. 1579; Dipl. dioc. Lund. nr. 89)

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Hertze, klerk fra Lübeck stift, om at få provision på embedet som kantor (som af nogle hævdes at være et officium, af andre en dignitet) i Slesvig, ledigt ved den tidligere indehaver Nicolaus Butervelts død, skønt Johannes i forvejen har ventebrev på et andet embede, og skønt det hævdes, at ingen kan opnå dignitet, personat eller officium i Slesvig uden i forvejen at være kannik med præbende i kapitlet sammesteds.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Henricus Scriptoris, klerk fra Slesvig stift og sognepræst i Mildsted, om at få dispensation til at beholde sognekirken i Mildsted, skønt han kun er indviet til de lavere gejstlige grader, for et tidsrum af fem år, mens han studerer i udlandet.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Niels Mogensen, klerk fra Lund stift, om at få udfærdiget pavebrev på det allerede tilståede ventebrev på embede i Lund eller København () med tilføjelse af, at kapitlets bestemmelse om opnåelse af større præbender sættes ud af kraft.

Kong Erik 7. af Pommern skriver til pave Martin 5.Han meddeler, at det går ham selv og hans riger godt, men at dronning Filippa er død, og han beder om nyt fra kurien.Han meddeler endvidere, at brevets overbringer, Heinricus, kapellan for biskop Christianus (Koband) i Øsel, har underrettet ham om, at Den Tyske Orden i Livland har indtaget nogle af biskoppens borge i dennes fravær, og han udtrykker sin ærgrelse, dels over, at der er opstået tvedrag mellem kirken en og religiøs orden, dels over, at han ikke tidligere har fået underretning derom, da han ellers ville have kunnet forhindre striden.Han beder derfor paven om at forsøge at mægle mellem parterne, således at biskoppen i Øsel bliver holdt skadesløs.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Marquardus von Stiten, klerk fra Lübeck, om at få ny provision på kanonikat og præbende samt provstiet i Odense, ledige ved den tidligere indehaver Herman (Rynkebys) udnævnelse til biskop i Viborg; på grund af visse forhindringer har han ikke fået udfærdiget paveligt provisionsbrev endnu, og da han frygter, at fristen nu er overskredet, har han søgt om at få provision på ny.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Niels Jensen, sognepræst i Skødstrup og kannik i Århus.Da Niels engang var biskoppens official i åndelige anliggender og havde ansat en lægmand som sin stedfortræder til at rette lægfolks forseelser, pågreb denne stedfortræder to lægfolk og holdt dem fængslet uden Niels' medvidende. Da de fængsledes venner søgte at få dem befriet og stillede sig som garanter, afviste Niels dem.Efter to dage og nætter blev den ene af de fængslede syg, og da Niels fik dette at vide, lod han ham straks gå hjem, men dagen efter døde han alligevel.Flere hævdede derefter, at Niels på denne måde havde pådraget sig en irregularitet, skønt han ikke havde anden del i mandens død. Derfor har han anmodet om pavens erklæring, at han herved ikke har pådraget sig nogen irregularitet, og at han er egnet til at bestride sine embeder.

Pave Martin 5. pålægger kantoren i Lund at give Bo Hagensen, præst fra Lund stift, absolution og pålægge ham bod for det drab, han har begået på en købmand i Lund.Da Bo Hagensen modvilligt var blevet ført til et drikkegilde af tre købmænd, som var hans venner, blev han udfordret til drikkekamp, og da han ikke ville deltage, blev han udfordret til duel; da han heller ikke ville deltage i den, blev han angrebet, og idet han søgte at forsvare sig, kom han ved et uheld til at såre en af købmændene, som døde af sit sår.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Ludolphus Rotermunt, klerk fra Slesvig stift, om dispensation til med sit evige vikariat ved Skt. Annas alter i Mariekirken i Hamburg at måtte forene op til fire andre ellers uforenelige embeder med ret til at bortbytte dem for andre.

Ærkebiskop Peder (Lykke (Bille)), Jens (Andersen (Lodehat)), Biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) af Odense, biskop Thomas (Simonsen) af Strängnäs og biskop Herman af Viborg skænker Hellerup kirke (på Fyn) aflad.

Peder Lykke (Bille), ærkebiskop af Lund, skænker med kapitlets samtykke som bolig for kirketjeneren i Väsby gården Hålagård på gaden lige vest for kirken, syd for ærkebispens hovedgård sammesteds, samt en ørtug jord af marken Hulatoft vest for samme grund.

Dekanerne fra Järrestads, Ingelstads og Albo herreder og sognepræsterne i Östra Herrestad, Onslunda, Stiby og Ravlunda vidimerer privilegier og beskærmelsesbreve for Tommarp kloster udstedte af paverne Hadrian IV. og Honorius III.; de danske konger Valdemar 1. den Store, Christoffer 2., Valdemar 3. og Erik 7. af Pommern; de svenske konger Magnus Eriksson og Erik Magnusson; samt pave Alexander IV.s beskærmelsesbrev til præmonstratenserordenen.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Johannes Slore, kannik i Slesvig, om provision på provstiet i kollegiatskirken Skt. Stefan i Wissembourg i Speyer stift, skønt han i forvejen bl.a. har kanonikat og præbende i Slesvig.

Biskop Herman af Viborg giver Allerup kirke tilladelse til at skænke aflad til dem, der er gavmilde over for kirken.

Biskop Nikolaus af Slesvig pålægger sognepræsterne og deres stedfortrædere i provstiet Strand (dvs. Edoms, Pelworm, Beltring og Viriks herreder) at opfordre deres sognebørn og særligt kirkeværgerne ved Oland kirke til at lade Fedder Gunnesen og hans brødre besidde ageren Harkenkog mod en passende afgift til nævnte kirke.

Biskop Herman af Viborg giver Fraugde kirke aflad til at skænke dem, der er gavmilde over for kirken.

Jakob Pedersen, kantor i Lund, udlejer al sin ejendom i Hässleberga til væbneren Jens Nielsen og hans hustru Helene for 18 skilling grot årligt.

Paven pålægger biskoppen i Adria og provsten og dekanen i Lübeck, at klerken Elias Munter fra Bremen stift, som af kollektoren Joachim Maltzan var udsendt til forskellige fyrster i det ham underlagte område, skal betale 135 gylden som omkostninger i de processer, han uden grund havde ført med nogle præster og lægmænd fra Bremen.

Pave Martin 5. bevilger en supplik af Marquardus von Stiten, klerk fra Lübeck, om at få to måneders udsættelse med fristen for at få udstedt provisionsbrev på kanonikat og præbende samt provstiet i Odense, ledige ved den hidtidige indehaver Herman Rynkebys udnævnelse til biskop i Viborg.

Oddo, pavelig skatmester, kvitterer Herman (Rynkeby), biskop i Viborg, for at have betalt resten af sine servispenge til det pavelige kammer, i alt 8 guldfloriner, 16 solidi og 8 denarer, og for tre af de mindre afgifter, i alt 6 guldfloriner, 9 solidi og 6 denarer, modtaget af skatkammerets forvalter Antonius de Piscia og betalt gennem Cosimo og Lorenzo de' Medici. Desuden absolveres han for enhver bod, han kunne være hjemfalden til ved manglende betaling.

Kong Henry 6. af England udnævner magister og dr. jur. William Sprever og væbneren John Grymesby til sine befuldmægtigede ambassadører med henblik på at forhandle en traktat med kong Erik 7. af Pommern og hans lande, riger og undersåtter.

Privy Council vedtager, at skatkammeret skal udbetale 100 mark til William Sprever til dennes færd til kongen af Danmark.

Biskop Antonius (Casini) af Siena, pavelig skatmester, kvitterer Herman (Rynkeby), biskop i Viborg, for rettidig betaling af resten af hans servispenge til kardinalkollegiet (10 guldfloriner, 20 solidi og 10 denarer), betalt gennem Cosimo og Lorenzo de' Medici.

Kong Erik 7. af Pommern vidimerer på det kongelige retterting et brev af 1418. 31. oktober, hvori Kristine Pedersdatter skøder gods i Lyngerup i Horns herred til Erik Jakobsen (Due); samt et brev af 1423. [17.-21. maj], hvori Erik Jakobsens arvinger opfylder hans testamente og overlader godset til Maribo kloster.

Fortegnelse over borgmester og rådmænd i Odense: Niels Jensen, borgmester i Odense, Tile Aschenberg, Henneke Tygesen (Grott), rådmænd sammesteds, og Ludvig van Metzen, borger sammesteds.

Pave Martin 5. tillader Jens Pedersen, ærkedegn i Roskilde, at vælge en skriftefader, som kan meddele ham fuld syndsforladelse i hans dødsstund.

Pave Martin 5. pålægger, efter supplik af konfessoren og brødrene i Maribo kloster, biskoppen i Roskilde at undersøge indholdet i supplikken, hvoraf det fremgår, at den ritus, man bruger ved domkirken i Odense, ikke egner sig for birgittinerne, idet domkapitlet dér tilhører benediktinerordenen; derfor har de anmodet om tilladelse til at rette sig efter den ritus, man bruger ved Lunds domkirke, skønt birgittinernes regel foreskriver, at de skal følge deres stifts domkirkes ritus. Såfremt det viser sig at forholde sig som beskrevet, skal biskoppen med pavelig myndighed give Maribo kloster tilladelsen.

Oddo, pavelig skatmester, kvitterer Nicolaus (Wulf), biskop i Slesvig, for betaling af en del af hans servispenge til det pavelige kammer, modtaget på vegne af kammeret af Antonius de Piscia fra Firenze, kammerets forvalter; betalingen fandt sted 1429. 30. april.

Pave Martin 5. pålægger abbeden i benediktinerklostret Skt. Michael i Hildesheim at overdrage embedet som ærkedegn i Alfeld i Hildesheim stift til Henricus Langleghen, kannik i Hildesheim. Embedet er ledigt ved den tidligere indehaver Johannes Valkes frivillige resignation, foretaget gennem hans prokurator Johannes Slore, kannik i Slesvig.

Lars Nielsen, dekan i Roskilde, og kapitlet sammesteds udlejer deres gård i Svinninge i Odsherred med alle tilliggender, som er tildelt Jens Øndarsens årtid, til Peder Fæling og hans hustru Cecilie på livstid på følgende vilkår: De skal bygge og vedligeholde gården og løse to pund korn hvert år til Mariæ renselse. Hvis betalingen udebliver, har dekanen og kapitlet ret til at ophæve aftalen. Når Peder Fæling og hans hustru er afgået ved døden, vender gården tilbae til dekanen og kapitlet.

Pave Eugenius 4. tilstår 4 års og 160 dages aflad til alle, der besøger Lund domkirke og rækker en hjælpende hånd til kirkens bygningsfond på følgende helligdage: Skt. Laurentius' dag, Skt. Knuds dag, juledag, Kristi omskærelsesdag, helligtrekongersdag, langfredag, påskedag, Kristi himmelfartsdag, pinsedag, trinitatis, Kristi legemsfest, Mariæ undfangelsesdag, Mariæ føldselsdag, Mariæ bebudelse, Mariæ besøgelse, Mariæ renselse, Mariæ himmelfart, det hellige kors' opdagelses- og ophøjelsesdage, dagen for tornekronen, sankt Hans dag, hver af de tolv apostles dage, hver af de fire evangelisters dage, hver af de fire hellige kirkelæreres dage, Maria Magdalene dag, Elisabeth dag, den hellige Birgittas dag, allehelgensdag, alle sjæles ihukommelsesdag, relikviernes fremviselse, Skt. Nikolaj dag, Mortensdag, Skt. Marinus' dag, Katarinas dag og Eufrosyne og Florentias dag. Desuden tilstår han 200 dages aflad på alle disse dages ottendedage.

Pave Eugenius 4. pålægger efter beslutning af pave Martin 5. () biskoppen i Viborg efter foregående undersøgelse at bekræfte guardianen og brødrene i franciskanerklostret i Flensborg i besiddelsen af et kapel i Klusris, som kong Erik 7. af Pommern havde skænket dem, og at give tilladelse med pavelig autoritet til at opføre et kloster ved det.

Pave Eugenius 4. pålægger efter beslutning af den afdøde pave Martin 5. abbeden i Essenbæk kloster at bekræfte, at Erik Larsen (Blå), ærkedegn i Århus, og domkapitlet samme sted har overdraget en stenbygget kannikegård med alle dens tilliggender til Kristian Pedersen, kannik i Århus, til fri besiddelse på livstid. Gården var tidligere beboet af Jens Mogensen, kannik i Århus.

Adolf og Gerhard, hertuger af Slesvig og grever af Holsten, bekræfter de privilegier, som er givet borgerne i Slesvig af kongerne Abel og Valdemar og disses efterfølgere samt grev Heinrich og hertug Gerhard, vedrørende deres frie handel og toldfrihed i Danmark og deres adgang til samme frihed på Skanør-markedet som andre danske købstæder samt stadfæster deres hidtidige retsregler.

Klerken Marquardus de Stiten fra Lübeck stift, som er prokurator ved kurien, får kanonikat og præbende i Lübeck.

Pave Eugenius 4. opfordrer kong Erik 7. af Pommern til at sørge for, at hans fætter hertug Bugislav 9. af Pommern giver de borge, som dennes far hertug Bugislav 8. havde beslaglagt, tilbage til deres rette ejer, biskoppen og kirken i Cammin.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Jacobus Kotze, klerk fra Odense stift, om provision på kanonikat og præbende i Skt. Alexanders kirke i Wildeshausen.

Barnim, hertug af Stettin, præsenterer en præst til kirken i Rambin på Rügen, Roskilde stift.

Pave Eugenius 4. imødekommer en ansøgning af Niels Pedersen, præst, om at måtte forene sit hidtidige præbende i Ribe, som kaldes de janua, med det præbende, som han efter den tidligere indehaver Hartvig Eplijcks frivillige resignation havde fået overdraget af biskop Kristian af Ribe. Niels Pedersen havde frasagt sig det førstnævnte præbende, da han tvivlede på om disse præbender lovligt kunne forenes. Da det imidlertid ikke vil stride mod domkirkens statutter at besidde dem begge, og hans tidligere præbende er ledigt, har han anmodet paven om at providere ham med dette.

Pave Eugenius 4. imødekommer en ansøgning af Niels Pedersen, præst og evig vikar ved Skt. Jakobs alter i Ribe domkirke, om at overdrage ham kanonikat og præbende, som kaldes de janua, skønt flere andre har besiddet det, hvilke imidlertid er trådt tilbage på biskop Kristians opfordring, og han giver ham lov til at forene det med det vikariat som han i forvejen har.

Pave Eugenius 4. pålægger efter ansøgning af franciskanerordenen i Danmark biskoppen i Viborg at undersøge et brev af pave Alexander 4. udstedt 2. februar 1257, som skal befinde sig i Danmark, og i hvilket han forbød de øvrige gejstlige i Danmark at aftvinge franciskanermunkene en andel af de gaver, de modtog testamentarisk eller på anden måde under påskud af at opkræve den kanoniske andel. Såfremt han finder, at brevet er ægte, skal han bekræfte og stadfæste det.

Peder (Lykke (Bille)), ærkebiskop af Lund, kvitterer Åge Nielsen (Sparre), høvedsmand på Hammershus og over Bornholm, for regnskabet over alle indtægter og udgifter (vedrørende lenet) oppebåret og afholdt til dags dato.

Paven giver Helligåndsklostret i Rom ret til at udsende bud til at indsamle, hvad der skænkes klostret, da der nu er mange, der falskelig indsamler penge i dettes navn, og giver disse sendebud lov til at vælge en skriftefader, der kan give dem syndsforladelse i dødsøjeblikket.

Franciscus (Condulmarus), pavelig protonotar og vicekammermester, kvitterer Herman (Rynkeby), biskop i Viborg, for rettidig betaling af resten af hans servispenge til det pavelige kammer (8 guldfloriner, 16 solidi, 8 denarer), modtaget på vegne af kammeret af Antonius de Piscia, skatkammerets forvalter, betalt gennem Cosimo og Lorenzo de' Medici.

Pave Eugenius 4. pålægger biskoppen i Viborg at overdrage værdigheden som abbed i Essenbæk kloster, ledig ved abbed Jens' død, til Mikkel Jensen, munk samme sted, såfremt han selv eller en stedfortræder finder Mikkel værdig hertil.

Pave Eugenius 4. pålægger biskoppen i Alet, abbeden i Essenbæk kloster og dekanen i Lund at overdrage sognekirken Vor Frue i Randers til Peder Munk, evig vikar ved Skt. Nikolajs alter i samme kirke. Kirken er ledig ved den tidligere indehaver Peder (Andersen) Lyngs frivillige resignation, og kong Erik, der har patronatsretten, har allerede gennem biskop Ulrik i Århus indført Peder Munk i embedet, men siden er der opstået tvivl om overdragelsens gyldighed.

Pave Eugenius 4. pålægger biskoppen i Alet, provsten i Viborg og ærkedegnen i Rostock at overdrage kanonikatet og præbendet Egå i Århus (ledige ved den tidligere indehaver Jens Knudsens død), og sognekirken i Hjortshøj (ledig ved den tidligere indehaver Sibrandts død), til Kristian Pedersen, præst i Århus, som er blevet ordineret til embederne af biskop Ulrik i Århus, men siden er kommet i tvivl om overdragelsens gyldighed.

Pave Eugenius 4. pålægger biskoppen i Adria, kantoren i Ribe og ærkedegnen i Rostock at overdrage provstiet i Århus, ledigt ved den tidligere indehaver Oluf Pedersens frivillige resignation, til Anders Svendsen Udsen, kannik samme sted, skønt han allerede har kanonikat og præbende samme sted. Biskop Ulrik i Århus har allerede indført ham i embedet, men siden er der opstået tvivl om overdragelsens gyldighed.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Herman (Rynkeby), biskop i Viborg, har betalt seglafgiften for kvittering for rettidig betaling af sine servispenge.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Herman (Rynkeby), biskop i Viborg, har betalt det pavelige kammer 1 guldflorin for endelig kvittering.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Mikkel Jensen, abbed i Essenbæk kloster, fritages for at betale annater.

Pave Eugenius 4. tillader ridderen Eske Jensen Brok til Gl. Estrup og hans hustru at have rejsealter.

Franciscus Condulmario, pavelig protonotar og vicekammermester, kvitterer Ulrik Stygge, biskop i Århus for at have opfyldt sin pligt til at besøge kurien hvert tredje år ved sin prokurator Kristian Pedersen, kannik i Århus.

Kirsten Pedersdatter, enke efter Ove Steeg, og hendes søn Peder (Ovesen) Steeg, kannik i Roskilde, indstifter til deres egne, deres forfædre og deres slægtninges sjæles frelse et evigt vikariat til ære for treenigheden, jomfru Maria og apostlen Bartholomæus ved et allerede opført alter i Vor Frue kapel i Roskilde domkirke og skænker gods hertil i Volborg og Faxe herreder; det sker med Kirstens datter Mettes, dennes mand Konrad Massows og hendes anden datter Helenes samtykke, og disse gøres delagtige i de gudstjenester, der skal afholdes ved alteret.De bestemmer desuden, at vikaren skal afholde tre ugentlige messer ved altret, og at kannikkerne efter deres død skal holde årtid i koret for to skilling grot både for Kirsten og Peder, hver på deres respektive dødsdag.Desuden indstiller de præsten Jakob Hemmingsen til det evige vikariat og bestemmer, at kollationsretten fremover tilhører domkapitlet, patronatsretten dem selv og deres arvinger.

Pave Eugenius 4. giver Arnold (Klementsen), udvalgt biskop i Bergen, tilladelse til at beholde sine hidtidige embeder, dekanatet i Linköping og kanonikat og præbende i Roskilde, i tre år efter at være blevet indviet til biskop og til i den periode at oppebære alle tre embeders indtægter, idet bispedømmets indtægter er meget lave.

Pave Eugenius 4. reserverer kanonikat og større præbende i Roskilde, som bliver ledige ved den hidtidige indehaver Arnold Klementsens udnævnelse til biskop i Bergen, for Lars Olufsen, kannik i Roskilde, skønt han i forvejen har kanonikat og mindre præbende sammesteds; disse skal han dog opgive. Samtidig er lignende skrivelser adresseret til biskoppen i Alet, abbeden i Sorø kloster og ærkedegnen i Rostock.

Pave Eugenius 4. pålægger efter supplik af Peder Ågesen, Niels Tuesen og Peder Nielsen, lægfolk fra Børglum stift og præsten Gregers Sparresens arvinger, biskoppen i Alet, abbeden i Essenbæk kloster i Århus stift og provsten i Viborg at indskærpe den dom over Niels Tuesen, provst i Vestervig kloster, som flere pavelige auditører har fældet over ham i processen mellem ham og Gregers Sparresen, og at sørge for, at han yder den fastsatte erstatning og betaler sagsomkostningerne. Niels Tuesen havde berøvet Gregers Sparresen forskelligt løsøre, holdt ham til fange og udsat ham for vold, og efter flere pavelige auditørers samstemmende domme opnåede han pavelig bekræftelse på at Niels skulle yde ham erstatning for det røvede løsøre og for tort samt betale procesomkostningerne. Erstatningen blev fastsat til 13 kvier, 1 læst korn á 24 tønder, 1 hoppe, 18 okser, 80 får, 15 lam samt andet løsøre eller den tilsvarende værdi, fastsat til 700 rhinske gylden, erstatningen for tort fastsat til 200 kammergylden, og procesomkostningerne fastsat til i alt 108 kammergylden. Da imidlertid Gregers døde, inden der blev udstedt paveligt eksekutionsbrev, og hans arvinger ikke tror, at Niels vil efterkomme dommen, har de anmodet om, at paven vil tage hånd om sagen.

Pave Eugenius 4. imødekommer en ansøgning af Erik Larsen (Lunov), præst og kannik i Århus, om at få pavelig provision på embedet som ærkedegn i Århus, som han fik overdraget efter den tidligere indehaver Peder Gyllings død, men som det hævdes er reserveret til pavelig provision, selvom han i forvejen har kanonikater og præbender i Århus og Roskilde. Endvidere imødekommer paven en ansøgning af den samme Erik om dispensation til i tre år frit at forene ærkediakonatet med et evigt vikariat i Århus, som han er blevet præsenteret til af kong Erik 7. af Pommern, som har patronatsretten.

Pave Eugenius 4. pålægger biskoppen i Alet, ærkedegnen i Rostock og kantoren i Ribe at overdrage kanonikatet og præbendet Tved i Århus til Anders Svendsen Udsen, domprovst i Århus, skønt han allerede har domprovstiet tillige med kanonikat og præbende i Århus. Kanonikatet og præbendet er ledige efter den tidligere indehaver Oluf Pedersens frivillige resignation fra sine embeder, og Anders har allerede fået dem overdraget af biskop Ulrik og ukæret opnået besiddelsen af dem, men er siden kommet i tvivl om overdragelsens og provisionens gyldighed.

Pave Eugenius 4. overdrager Gherardus Grotekop, kannik i Lübeck, kanonikat og præbende sammesteds. Blandt eksekutorerne er biskoppen i Slesvig.

Paven reserverer kanonikat og mindre præbende i Roskilde for Anders Svendsen (Udsen), skønt han forud har provsti, kanonikatt og præbende med sognekirken i Tved i Aarhus stift.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Lars Olufsen har lovet at betale annater af kanonikat og større præbende i Roskilde.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Arnold (Klementsen), udvalgt biskop i Bergen, gennem sin prokurator Jens Skomager, klerk fra Odense stift, har lovet at betale servispenge til det pavelige kammer og kardinalkollegiet.

Det pavelige skatkammer kvitterer Kristian Hemmingsen, biskop i Ribe, for betaling af en del af hans servispenge til det apostoliske kammer (15 floriner), betalt gennem Cosimo og Lorenzo de’ Medici på vegne af Laurens Olufsen, kannik i Roskilde. Samtidig løses Oluf Jakobsen, kannik i Roskilde, fra bandlysning, straffen for mened, samt andre straffe, som han har gjort sig hjemfalden til ved ikke at have indløst servispengene til den fastsatte termin. Desuden udsættes fristen for betaling af resten til ni måneder efter udstedelsen af dette brev.

Lucidus de Comitis, kardinaldegn i S. Maria in Cosmedin, kvitterer biskop Kristian Hemmingsen i Ribe for betaling af en del af hans servispenge til kardinalkollegiet (15 floriner) gennem Laurens Olufsen. Samtidig udsættes fristen for betaling af resten til ni måneder efter udstedelsen af dette brev.

Biskop Herman af Viborg bekendtgør for gejstligheden i provinsen Dacia paverne Eugenius IVs og Alexander IVs breve angående minoriterordenens fritagelse for ydelsen af den kanoniske andel af gaver til samme og påbyder en punktlig overholdelse deraf.

Pave Eugenius 4. pålægger efter supplik af Mogens Gødesen, præst fra Lund stift, og ifølge dom afsagt af pavens auditør biskoppen i Alet, abbeden i Esrum kloster og ærkedegnen i Rostock at indføre Mogens Gødesen i kanonikat og præbende i Lund, ledige efter Hans Vilhelmsens død, at forsvare hans besiddelse af dem, at tildele ham plads i domkapitlet i Lund samt sørge for, at han kan oppebære sine indtægter såvel som erstatning som bestemt i dommen, og endelig at føre proces mod dem, der havde indtrængt sig i kanonikat og præbende. Samtidig får de fuldmagt til at stævne dem, de finder nyttige til processen.Efter Hans Vilhelmsens død fik Mogens Gødesen pavelig provision på hans kanonikat og præbende i Lund, men ærkebiskop Peder (Lykke) og kapitlet modsatte sig provisionen og lod Oluf Då og Poul Brun indtrænge sig i Hans Vilhelmsens embeder.Da denne sag kom for pave Martin 5., overlod han dens afgørelse til sin kapellan og auditør Johannes Andree de Caldorniis, skønt sagens natur ikke fordrede, at den skulle føres for eller afgøres af kurien. Efter pave Martins død overlod pave Eugenius 4. sagen til sin kapellan og auditør Antoninus de Sancto Vito, som afgjorde sagen til fordel for Mogens Gødesens fordel, således at han skulle have kanonikat og præbende, og at ærkebiskoppen og kapitlet skulle betale sagens omkostninger, som han fastsatte til 28 guldfloriner.Da imidlertid Mogens Gødesen frygter at andre i mellemtiden har indtrængt sig i kanonikat og præbende, og at han ikke trygt kan opnå besiddelsen af dem, har han anmodet paven om at træffe foranstaltninger til sin fordel.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af kong Erik 7. om at overdrage det til nogle lokale biskopper at overdrage benediktinerklostrene Nørrekloster (Glenstrup) og Vor Frue kloster i Randers, begge i Århus stift, samt deres rettigheder og tilliggender (undtagen Vor Frue klosterkirke, der fungerer som sognekirke) til karteuserordenen, forflytte de tilbageværende benediktinermunke og omdanne Nørrekloster til et karteuserkloster, der skal nyde de samme privilegier som andre karteuserklostre.Supplikken begrundes med, at de tre tilbageværende munke i Nørrekloster og den ene nonne i Vor Frue kloster lever udsvævende liv, at bygningerne er i forfald, at en del gods er blevet (ulovligt) afhændet, og at kong Erik, der har en særlig forkærlighed for karteuserordenen, ønsker at hjælpe med at restaurere klostrene og skaffe godset tilbage.

Brødrene Trued Jensen (Due), kannik i Lund, og Gregers Jensen (Due) forpagter alle domkirkens bygningsfonds ejendomme i Mossheddinge af bygningsfondens prokurator, ærkedegn Jens Povlsen, for en årlig afgift på seks skilling grot. Det stilles som betingelse, at de genopbygger og vedligeholder ejendommene.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Frode og Wilbern Attensen og Herlet Larsen, lægmænd fra Slesvig stift, om at få absolution og blive løst af interdikt, som er tilfaldet dem for drabet på en præst. De pågreb engang en præst og en franciskanermunk, der havde stjålet noget inventar i sognekirken på deres ø, og bragte dem over vandet til Husum, hvor de førte franciskanermunken for hans overordnede, men på grund af fjendtlige hærstyrker var de ikke i stand til at bringe præsten for biskoppen eller dennes official, hvorfor de mente, at han kunne stilles for den sekulære ret, hvor han blev dømt til døden. Da præsten forsøgte at flygte, faldt han i vandet og druknede. Ansøgerne er ikke i stand til personligt at besøge kurien, dels på grund af krigen, dels fordi der er behov for deres arbejdskraft til at beskytte landet imod oversvømmelser ved at bygge diger.

Franciscus (Condulmer), pavelig vicekammermester, kvitterer Nicolaus (Wulf), biskop i Slesvig, for indtil 1429. 30. april at have betalt 38 guldfloriner, 23 solidi og 1 denar som en del af hans servispenge til det pavelige kammer og for én af de mindre afgifter, og desuden for yderligere betaling af 50 guldfloriner til det pavelige kammer på udstedelsesdatoen, modtaget af Daniel (de Rampi), biskop i Poreč, pavelig skatmester, og overdraget af Cosimo og Lorenzo de' Medici; endvidere udsættes fristen for betaling af resten af hans servispenge til to år efter udstedelsen af dette brev.

Franciscus (Condulmer), pavelig vicekammermester, bevidner, at Nicolaus (Wulf), biskop i Slesvig, har opfyldt sin pligt til at besøge kurien hvert fjerde år ved sin prokurator, magister Marquardus von Stiten.

Lucidus (de Comitis), kardinaldiakon i Santa Maria in Cosmedin og kardinalkollegiets kammermester, kvitterer Nicolaus (Wulf), biskop i Slesvig, for betaling af 50 guldfloriner som en del af hans servispenge til kardinalkollegiet, betalt gennem biskoppens tjener Johannes Weghener.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Nicolaus (Wulf), biskop i Slesvig, har betalt 50 guldfloriner som en del af sine servispenge til kardinalkollegiet; pengene skal fordeles mellem 15 kardinaler.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik om tilladelse til at karmeliterklostret (i Helsingør) må nyde alle karmeliterordenens privilegier.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Johannes Weghener, klerk fra Bremen stift, om at få det overdraget til en auditør ved kurien at overdrage ham et evigt vikariat i Petri kirke i Lübeck, såfremt den proces, der bliver ført mellem to andre gejstlige om alteret, ikke falder ud til fordel for nogen af parterne, skønt Johannes i forvejen har et kapel i Kampen sogn i Slesvig stift og ventebrev.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Edvard, sognepræst i Pelvorm i Slesvig stift, om dispensation til at udøve præsteembedet resten af hans levetid og om at modtage syndsforladelse; 26 år forinden var hans tjenestepige blevet voldført af en lægmand, og mens Edvard og nogle af hans venner, som også var lægfolk, bragte hende tilbage, dræbte en af lægfolkene tjenestepigens far uden Edvards medviden; denne fik af biskoppen syndsforladelse for sin medskyldighed i drabet, men misforstod nogle punkter i vilkårene, herunder at det blev ham forbudt at udøve præsteembedet, hvorfor han i den forløbne tid fortsatte sit embede som præst; da han er blevet bekendt med sin fejl, er han selv draget til Rom og har anmodet om dispensation til at fortsætte med at udøve sit embede og om syndsforladelse.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Nicolaus (Wulf), biskop i Slesvig, har betalt seglafgift, 4 guldfloriner og 1 obol, modtaget af Alfonsus (de Camporegali).

Franciscus Condulmer, pavelig vicekammermester, kvitterer biskop Jens i Oslo for gennem sin prokurator Tyge (Jensen), kannik i Roskilde, at have visiteret kurien for en forløbet og for den følgende treårsperiode.

Pave Eugenius 4. reserverer kanonikat og præbende i Roskilde, som hører til "de femten præbender" og ventes ledige ved Jens Pedersen (Jernskægs) udnævnelse til biskop sammesteds, for Jens Tygesen, kannik sammesteds, skønt han i forvejen har kanonikater og præbender i Roskilde og Haderslev, sognekirken i Skælskør og et evigt vikariat ved Skt. Laurentius' alter i Århus domkirke; dog skal han opgive kanonikat og præbende i Roskilde. Samtidig er lignende skrivelser adresseret til biskoppen i Adria og dekanerne i København, Güstrow, Roskilde og Cammin.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Jens Mortensen, kannik i Roskilde, om at få provision på provstiet i Roskilde, ledigt enten ved Johannes de Bortzows død ved kurien eller ved Jens Pedersen (Jernskægs) udnævnelse til biskop sammesteds, skønt han i forvejen har kanonikater og præbender i Roskilde og Ribe.

Et vidnesbyrd om, at Søndre kapel ved Skt. Peders kirke hører under Næstved Skt. Peder kloster.

Pave Eugenius 4. (1431-47) ophæver et brev givet til en munk vedrørende et hospital inden for klosterets (Odense Skt. Knuds kloster) indhegning.

Pave Eugenius 4. annullerer Roskilde domkapitels valg af Jens (Pedersen (Jernskæg)), provst i Roskilde, til biskop i Roskilde og udnævner den samme til biskop i Roskilde. Samtidig er der udstedt lignende skrivelser addresseret til kapitlet i Roskilde, gejstligheden i Roskilde by og stift, menigheden i Roskilde by og stift samt alle domkirkens undergivne, ærkebiskoppen i Lund og kong Erik 7. af Pommern.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Jens Pedersen (Jernskæg), provst i Roskilde, er blevet udnævnt til biskop sammesteds efter biskop Jens (Andersen (Lodehats)) død.

Det pavelige kancellis optegnelse om at pave Eugenius 4. udnævner Jens Pedersen (Jernskæg), provst i Roskilde, til biskop sammesteds efter biskop Jens (Andersen (Lodehats)) død.

Pave Eugenius 4. tillader biskop Jens (Pedersen (Jernskæg)) i Roskilde at lade sig indvie af hvilken som helst biskop, han foretrækker.

Pave Eugenius bevilger en supplik af kong Erik 7. af Pommern om at hans kapellan og bordfælle Erik Pedersen, dekan i Skara, får provision på provstiet og på kanonikat og præbende i Roskilde, som ventes at blive ledige ved den hidtidige indehaver Jens (Pedersen (Jernskægs)) udnævnelse til biskop sammesteds, skønt Erik Pedersen i forvejen har dekanatet i Skara og kanonikater og præbender i Skara og Lund.

Biskop Jens Pedersen (Jernskæg) i Roskilde betaler en del af sine servispenge til det pavelige kammer gennem Roskilde kannikerne Tyge Jensen og Jens Tygesen.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Tyge Jensen og Jens Tygesen, kanniker i Roskilde, som prokuratorer for Jens (Pedersen (Jernskæg)), udvalgt biskop i Roskilde, har lovet at betale servispenge til det pavelige kammer og kardinalkollegiet, takseret til 1000 guldfloriner, samt de fem mindre afgifter; kardinalkollegiets andel skal fordeles mellem 12 kardinaler. Halvdelen af pengene skal betales inden for de førstkommende otte måneder, den anden halvdel inden for de derpå følgende otte måneder.

Lucidus (de Comitibus), kardinaldiakon af Santa Maria in Cosmedin og kardinalkollegiets kammermester, kvitterer Jens (Pedersen (Jernskæg)) for betaling af en del af hans servispenge til kardinalkollegiet, 100 guldfloriner, betalt gennem Nicolaus de Leys, pavelig akolyt.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, har betalt 100 guldfloriner som en del af sine servispenge til kardinalkollegiet; pengene skal fordeles mellem 12 kardinaler.

Franciscus (Condulmarus), pavelig kammermester, kvitterer Jens (Pedersen (Jernskæg)), udvalgt biskop i Roskilde, for at have betalt en del af sine servispenge til det pavelige kammer, 100 guldfloriner, samt en af de mindre afgifter, takseret til 41 guldfloriner, 33 solidi og 4 denarer i romersk mønt, betalt på vegne af Tyge Jensen og Jens Tygesen, kanniker i Roskilde, af Cosimo og Lorenzo de' Medici.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik om at tilstå 2 års og 80 dages aflad til alle, der i de næste 20 år besøger Vor Frue kirke i Vordingborg og rækker en hjælpende hånd til dens genopbyggelse på de sædvanlige helligdage for Kristus og jomfru Maria.

Det pavelige kancellis optegnelser om at Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, har betalt forskellige afgifter i forbindelse med sin udnævnelse til biskop:1) 41 guldfloriner, 33 solidi og 4 denarer for en af de fem mindre afgifter; 2) 50 guldfloriner for afgiften pro sacra; 3) 1 guldflorin for seglafgift; 4) 16 guldfloriner, 33 solidi og 8 denarer for afgiften pro subdiacono.

Optegnelse af den pavelige kammerklerk Pantaleon om at Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, har betalt én af de mindre afgifter, 41 guldfloriner, 33 solidi og 4 denarer.

Anders Strangesen (Gagge), kannik i Lund, opretter testamente til fordel for gejstlige institutioner og enkeltpersoner. Herunder betænkes domkapitlet i Lund med Anders Strangesens hus, som skal finansiere en årtid for ham selv og hans forfædre.

Pave Eugenius 4. bevilger to supplikker.Den første af kong Erik 7. af Pommern om at kongens kapellan Oluf Då, kannik i Roskilde, får provision på provstiet og kanonikat og præbende sammesteds, som ventes ledige ved den hidtidige indehaver Jens (Pedersen (Jernskægs)) udnævnelse til biskop sammesteds, skønt Oluf Då i forvejen har kanonikater og præbender i Roskilde og Lund og sognekirken i Skibby.Den anden af Jens Ulvsen, klerk fra Roskilde, om at få provision på kanonikat og præbende i Roskilde, som vil blive ledige, når Oluf Då får provstiet og nyt kanonikat og præbende sammesteds.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Gobelinus Bolant fra Køln stift, teologisk baccalar og augustinereremit, er blevet udnævnt til biskop i Børglum.

Pave Eugenius 4. udnævner Gobelinus Bolant til biskop i Børglum, idet han tidligere har reserveret sig retten til at tildele embeder i denne kirke. Ved lignende skrivelser bekendtgøres det også for kapitlet, gejstligheden og menigheden i Børglum samt domkirkens undergivne og for ærkebiskoppen i Lund og kong Erik 7. af Pommern.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Gobelinus Bolant, valgt til biskop i Børglum, personligt har lovet at betale servispenge til det pavelige kammer og kardinalkollegiet, takseret til 66 2/3 guldfloriner, såvel som de fem mindre afgifter; halvdelen skal betales inden for otte måneder, resten inden for de derpå følgende otte måneder. Servispengene til kardinalkollegiet skal fordeles mellem 12 kardinaler.

Lucidus de Comitis, kardinaldegn i S. Maria in Cosmedin, kvitterer Gobelinus Bolant, biskop i Børglum, for betaling af en del af hans servispenge og en af de mindre afgifter til kardinalkollegiet.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Gobelinus Bolant, biskop i Børglum, har betalt en del af sine servispenge til kardinalkollegiet; pengene skal fordeles mellem 12 kardinaler.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Jens Tygesen har lovet at betale annater af kanonikat og præbende i Roskilde.

Daniel (Scotto), biskop i Poreč og pavelig skatmester, kvitterer Jens Tygesen, kannik i Roskilde, for at have betalt annater af kanonikat og præbende i Roskilde, takseret til 14 guldfloriner.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Daniel (Scotto), biskop i Poreč og pavelig skatmester, har modtaget 14 guldfloriner af Jens Tygesen, kannik i Roskilde, til fuld betaling af annater af kanonikat og præbende i Roskilde.

Optegnelse af Rosellus, klerk i det pavelige kammer, om at Gobelinus, biskop i Børglum, har betalt: 1) en af de mindre afgifter til det pavelige kammer, takseret til 2 guldfloriner og 43 solidi; 2) for ordinationsgudstjeneste (pro sacra) (3 guldfloriner, 16 solidi og 8 denarer); 3) seglafgiften (1 guldflorin); 4) for subdiakon (1 guldflorin, 5 solidi og 7 denarer).

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik om at tilstå tre års og 120 dages aflad til alle, der på sankt Mauritius' og Margretes helligdage besøger de samme helgeners kapel i Øster Marie kirke på Bornholm, som er grundlagt af Åge Nielsen (Sparre), høvedsmand på Hammershus; tilladelsen gælder for al fremtid.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af magister Knud Mikkelsen, kannik i Århus, om at paven vil udpege en prælat, der skal modtage Jens Tygesens frivillige resignation af kanonikat og præbende i Roskilde, og i stedet overdrage dem til Knud Mikkelsen selv, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i Århus, og skønt kirkens statutter har den bestemmelse, at ingen kan opnå kanonikat og præbende foruden ved valg fra et mindre til et større.

Pave Eugenius 4. tillader ærkebiskoppens foged Åge Nielsen (Sparre) fra Lund stift og hans hustru at vælge en skriftefader, som kan meddele dem fuld syndsforladelse i deres dødsstund.

Pave Eugenius 4. tilstår et års og 40 dages aflad til dem, der på Mariæ himmelfart besøger Vor Frue kapel i Nicolai kirke i Halmstad og rækker en hjælpende hånd til dens bygningsfond.

Paven giver aflad til dem, der på bestemte dage besøger Vor Frues kapel i Sankt Nicolai kirke i Halmstad.

Pave Eugenius 4. imødekommer en ansøgning af Arnold Nielsen, præst i Århus stift, om at få provision på kanonikatet og præbendet Tved, tillige med den med disse forenede sognekirke Skt. Olai i Århus, ledige ved den tidligere indehaver Niels Butzes død, og sognekirken Skt. Martin i Brabrand, ledig ved den tidligere indehaver Niels Pedersens død, og om dispensation til på livstid frit at forene disse kirker og embeder og til at udnævne evige vikarer ved dem uden biskoppens tilladelse.

Pave Eugenius 4. meddeler kong Erik 7. af Pommern, at han tidligere har reserveret sig retten til at besætte ærkebispesædet i Uppsala; derfor har han kasseret Uppsala domkapitels valg af magister Olavus Laurentii, provst sammesteds, til ærkebiskop, men derefter udnævnt denne ved provision; han beder endvidere kongen støtte den nye ærkebiskop i sin gerning.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af abbeden, prioren og konventet i benediktinerklostret i Cismar i Lübeck stift om at få tilstået aflad til alle, der besøger klostret, fordi det lider meget under krigen mellem kong Erik 7. af Pommern og holstenerne, og særlig under kongens sørøveres plyndringer.

Ulrik (Stygge), biskop i Århus, erkender at have foretaget et mageskifte med det af biskop Bo (Mogensen (Lang)) stiftede alter i Århus domkirke, hvorved biskop Ulrik får tre gårde i Vivild i Sønderhald herred med alle rettigheder, og alteret til gengæld får gods i Øster Lisbjerg herred og Sabro herred.

Biskop Nicolaus (Wulf) af Slesvig bekræfter den gældende regel om, at de ældre kanniker i Slesvig domkirke har fortrinsret til at avancere til bedre præbender, når disse bliver ledige, og han indskærper, at reglen gælder, selvom den nogle gange er blevet tilsidesat af hensyn til en yngre kannik.

Kong Henry 6. af England giver sine udsendinge Robert Shotesbrook og William Sprewer fuldmagt til at indgå traktat, evig eller midlertidig, med kong Erik 7. af Pommern.

Nonneklostret i Itzehoe får, efter ansøgning af hertugerne Gerhard og Adolf af Slesvig, bevilget aflad til dem, som på bestemte dage besøger og understøtter klostret.

Optegnelse om, at paven udnævner franciskanermunken Johannes Ørler de Moys fra Meissen stift til biskop i Gardar efter Gobelinus Bolants forflyttelse til Børglum.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Jens Mortensen gennem sin prokurator Arnestus Aurifabri har lovet at betale annater af provstiet i Roskilde.

Notits om, at en ridder og en retslærd skal sendes til Danmark som forhandlere for den engelske konge mhp. at indgå en traktat.

Ærkebiskop Peder (Lykke (Bille)) lægger det af hr. Abraham Brodersen (Båd) stiftede mariaalter i Lunds domkirke til Niels Isaksen (Lodehats) præbende, efter at det er blevet ledigt ved, at præsten Veste Povlsen har givet afkald på det.

Abbed Niels i Sorø kvitterer hr. Peder Oxe for betaling af dette års leje.

Biskop Jens (Pedersen (Jernskæg)) af Roskilde bekræfter alle de privilegier, immuniteter og friheder som tidligere biskopper har tilstået domkirkens præster, kanniker og bygningsfond.

Pave Eugenius 4. imødekommer en ansøgning af Knud Nielsen, kong Erik 7. af Pommerns kapellan og kannik i kollegiatskirken i København, om at få provision på Marias alter i Århus domkirke, ledig ved den tidligere indehaver Jens Nielsens død inden for den romerske kurie, skønt han i forvejen har kanonikat og præbende i København og sognekirken Trinitatis i Lille Lyngby.

Kapitlet i Slesvigs privilegium skænket de ældre prælater og kanniker angående valg af kanoniske indtægtskilder eller præbender indstiftet af biskop Nicolaus.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, har betalt 100 guldfloriner som en del af sine servispenge til kardinalkollegiet; pengene skal fordeles mellem 12 kardinaler.

Notarialvidne hvorved Heinrich Rapesulver, borgmester i Lübeck, garanterer kong Erik af Pommern at ville indgive sig i en retssag, hvis ikke det lykkes at indgå et venskabeligt forlig i Svendborg.

Franciscus (Condulmarus), pavelig kammermester, kvitterer Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, for at have betalt en del af sine servispenge til det pavelige kammer, 100 guldfloriner, modtaget på vegne af kammeret af Angelus (Cavazza), biskop i Arbe og pavelig viceskatmester, betalt gennem Cosimo og Lorenzo de' Medici.Samtidig udsætter han fristen for endelig betaling til otte måneder efter den oprindeligt fastsatte termin.

Lucidus (de Comitibus), kardinaldiakon af Santa Maria in Cosmedin og kardinalkollegiets kammermester, kvitterer Jens (Pedersen (Jernskæg)) for at have betalt 100 guldfloriner som en del af hans servispenge til kardinalkollegiet, betalt gennem Cosimo og Lorenzo de' Medici.Samtidig udsætter han fristen for betaling af resten til otte måneder efter brevets udstedelse.

Ærkebiskoppen og biskopperne i Danmark henvender sig til paven i anledning af, at Uppsala domkapitel har valgt magister Olav Laurentii til ærkebiskop, hævder, at dette valg er ugyldigt, da kongens samtykke er nødvendigt, og at Olav er kommet med falske opgivelser overfor pavestolen og derfor ikke bør have provision, og beder paven om at stadfæste biskop Arnold af Bergen, hvem kongen anbefaler som ærkebiskop.

Det pavelige kancellis optegnelse om at biskoppen i Roskilde (Jens Pedersen (Jernskæg)) har betalt seglafgift for kvittering og for udsættelse.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Ludolphus Rotermunt, klerk fra Slesvig stift, om provision på evigt vikariat ved Skt. Katharinas alter i Mariekirken i Lübeck, hvorom der har været ført proces ved kurien mellem Mathias Sveni og Angelus de Ferentino, og som er ledigt, efter at Angelus er død og Mathias har givet afkald på sin ret. Desuden om dispensation for illegitim fødsel og til at besidde det evige vikariat samtidig med flere andre embeder.

Pave Eugenius 4. pålægger biskoppen i Teramo at træffe afgørelse i processen mellem Mathias Sveni, præst, og Angelus de Ferentino, apostolsk skriver, om evigt vikariat ved Skt. Katharinas alter i Mariekirken i Lübeck, ledigt enten ved Otto Stuctorps død eller ved biskop i Slesvig Nicolaus (Wulfs) frivillige resignation, og at overdrage Ludolphus Rotermunt al Angelus' rettighed til vikariatet samt besiddelsen af det.

Kong Erik 7. af Pommern skriver til pave Eugenius 4. og meddeler ham at det længe og med pavelig velsignelse har været skik, at intet valg af en ærkebiskop eller en biskop kunne være gyldigt uden kongens samtykke, og navnlig i Uppsala; endvidere at man for nylig uden kongens samtykke har valgt Olavus (Laurentii), provst i Uppsala, til ærkebiskop samme sted, skønt kongen sammen med sit råd enstemmigt har udvalgt Arnoldus, biskop i Bergen, til at skulle være ærkebiskop i Uppsala; kongen har sendt sin kapellan Knud Nielsen, kannik i Vor Frue kirke i København, til Rom med sit bønskrift og med biskoppernes vidnesbyrd om sagens forhold, men fra dennes breve har han erfaret at Olavus er kommet i forkøbet og med list og falskhed har indsmigret sig hos paven og er blevet gjort til ærkebiskop i Uppsala. Han beder derfor paven om at overføre biskop Arnoldus fra Bergen til Uppsala, og at indsætte kartheusermunken Goswinus som biskop i Bergen, som kongen tidligere har indkaldt til indføre kartheuserordenen i rigerne

Peder (Lykke), ærkebiskop i Lund, meddeler pave Eugenius 4. at kapitlet i Uppsala har valgt en ærkebiskop uden kongens samtykke og imod hans ønsker, hvilket strider mod sædvanen og er til stor skade for kongen, idet Uppsalas ærkebiskop har den højeste plads i rigsrådet, og han frygter at dette kan bringe kongen i strid med den svenske kirke; i sin egenskab af Sveriges primas beder han derfor paven om at imødekomme hans egne og kongens bønner og trække valget af ærkebiskoppen tilbage

Konciliet i Basel udsender sin generalskatmester, biskop Matthæus af Albenga, byder ham at opkræve pavestolens indtægter og tilgodehavende af alle slags og befaler alle kollektorer at være ham lydige og indbetale til ham alt, hvad de har opkrævet.

Kong Erik 7. af Pommern giver fuldmagt til sine forhandlere til at indgå traktat William Sprewer og Robert Shottesbrook på den engelske konges vegne.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Jens Mortensen. Da der er ført proces mellem Jens Mortensen og Oluf Då om provstiet i Roskilde for Geminianus de Prato, pavelig auditør, men det hævdes, at ingen af dem har rettighed til provstiet, har Jens Mortensen ansøgt om at få provision på det, såfremt sagen falder således ud, skønt han i forvejen har kanonikater og præbender i Roskilde og Ribe.

Notarialinstrument af Theodericus Lukke, klerk fra Schwerin stift, hvorved Johannes Meynesti, ærkedegn i Rostock, kundgør, at han af Mogens Gødesen, kannik i Lund, har modtaget pave Eugenius 4.s bulle (), hvori den pavelige auditør Antoninus de Sancto Vitos dom i processen mellem Mogens Gødesen på den ene side og ærkebiskoppen og kapitlet i Lund på den anden side er indeholdt.Johannes Meynesti bekræftede bestemmelsen om, at Mogens Gødesen skulle indføres i kanonikat og præbende og optages som kannik i domkapitlet, og udfærdigede eksekutionsbrev herom, idet han samtidig fjernede Oluf Då og Poul Brun fra embedet.Efter at indsigelsesfristen for hans eksekutionsbrev var overskredet, mødte Niels Isaksen, kannik i Lund, op som repræsentant for dekanen og kapitlet i Lund og fremstillede og oplæste et klageskrift på papir mod eksekutionsbrevet, Johannes Meynesti selv og Mogens Gødesen, hvorved han søgte at appellere dommen, og skønt Johannes Meynesti ikke var i stand til at få en kopi af dette skrift, lovede han inden for en frist at udfærdige et appelbrev. Ved fristens udløb afviste han dog appellen som grundløs og erklærede, at Niels Isaksen, dekanen og kapitlet i Lund, Oluf Då og Poul Brun derved havde gjort sig hjemfaldne til den straf, som eksekutionsbrevet udviste, og han lod processen mod dem fortsætte.Imidlertid besluttede ærkebiskop Peder, kapitlet og Poul Brun sig for at efterkomme kravet og har nu indført Mogens Gødesen i kanonikat og præbende, optaget ham som kannik og ladet ham oppebære sine indtægter. Derfor kasserer Johannes Meynesti nu processen mod dem, idet dog processen mod ærkedegn Jens Poulsen, Niels Isaksen og Oluf Då består, og han reserverer retten til at absolvere dem for sig selv eller en overordnet.Han pålægger nu Hans Laxmand, dekan i Lund, at agere som sin subdelegat og absolvere ærkebiskop Peder, Poul Brun og de andre, der oprigtigt ønsker det, fjerne interdiktet over dem og pålægge dem hver især en passende kirkebod, efter at de har aflagt en højtidelig troskabsed på evangeliet.

Pave Eugenius 4. imødekommer en ansøgning af Peder fra Urskov, klerk i Århus stift, om på ny at få provision på sognekirken i Tiset, ledig efter den tidligere indehaver Niels fra Tovborgs død, skønt han allerede har et evigt vikariat i Århus. Peder har i forvejen fået kirken overdraget af biskoppen, men der er rejst tvivl om overdragelsens gyldighed.

Pave Eugenius 4. pålægger biskoppen i Odense at overdrage embedet som ærkedegn i Ribe, som er ledigt efter Iver Tordsens død, til Klaus Kristiansen (Frille), selvom han i forvejen har kanonikat og præbende i Ribe og provstiet i Jellingsyssel. Når han har overtaget embedet som ærkedegn, skal han imidlertid opgive provstiet i Jellingsyssel.

Klerken Peder fra Urskov fra Aarhus stift får ny provision på sognekirken i Tiset i samme stift, skønt han forud har et evigt vikariat i Aarhus.

Pave Eugenius 4. giver ridderen Ejler Rønnov til Ejsbøl i Slesvig stift lov til at have rejsealter.

Traktat mellem Danmark, Norge og Sverige på den ene side og England på den anden. Efter indledningen og redegørelsen for forhandlernes mandater falder traktaten i syv artikler.1. Kongen af England skal sørge for at retsforfølge dem, der sidste år havde overfaldet biskop Audun af Stavanger, ridderen Endrid Erlandsson og øvrige af Norges rigsråder, da de var på vej til forhandlinger i København. Kongen af Englands undersåtter skal yderligere anstille undersøgelse af, hvor overfaldsmændene holder til, og hvilke havne de benytter, hvem de var, og hvor de boede og bor. Således skal kongen af England udvirke erstatning til de berørte rigsråder.2. Hvad angår de skader, der blev forvoldt af engelske købmænd i Norges rige, særligt på Island, Finmarken og Hålogaland og i særdeleshed på biskop Johannes af Skálholt, skal disse straffes; ellers vil det være til skade for traktaten.3. De, der er blevet bortført fra Danmark, Norge og Sverige, skal frigives, og de skal have en kompensation for deres arbejde og tjeneste. 4. Hvad angår arvingerne til dem, der blev myrdet af englænderne i Norges rige, skal de have en retfærdig arv. Hvad angår de skader, der er blevet forvoldt mod Norges riges fiscus, skal kongen af Danmark, Norge og Sverige skrive venskabeligt til kongen af England.5. Hvis engelske handelsfolk har lidt skade siden William Sprewer og John Grymesby var i København, skal den danske konge udrede erstatning herfor.6. De fem artikler skal stadfæstes, og kongen af Danmark, Sverige og Norge og dennes efterfølgere på den ene side og kongen af England og dennes efterfølgere på den anden skal fortfarende elske hinanden. Kongen af England vil ikke tillade nogen af sine undersåtter at skade kongen af Danmark. Hvis dette sker, vil det blive betragtet som majestætsfornærmelse. Hvis kongen af England bliver klar over at noget er under opsejling, vil han advisere kongen af Danmark, Sverige og Norge så hurtigt som muligt. Denne skal forholde sig på samme måde over for kongen af England. Traktaten skal ikke være til hinder for kongen af Danmarks, Sveriges og Norges støtte til paven, den romerske, ungarske og polske konge og Den tyske Orden. Kongen af England skal på sin side kunne støtte paven og romernes og Portugals konger, uden det skader traktaten. Kongen af Danmarks, Sveriges og Norges og kongen af Englands undersåtter skal frit kunne handle på hinandens riger, dog for kongen af Englands undersåtters vedkommende ikke på Island, Finmarken og Hålogaland og andre forbudte havne. Ligeledes må danske købmænd ikke handle på forbudte havne i England; de må dog godt søge ind til dem, hvis de er i havsnød.7. Hvis det alligevel skulle ske, at nogen går imod traktatens bestemmelser, skal traktaten ikke være brudt hermed. Går nogen imod traktatens bestemmelser, skal de straffes; hvis de respektive konger ikke vil gøre dette, kan man med rette bebrejde dem. Traktaten skal bekræftes med et kongebrev udstedt af hver af kongerne. Selv om dette ikke skulle ske, skal traktaten gælde alligevel. Særligt den engelske konge skal sørge for, at der ikke sker skade på Norges riges undersåtter. Der skal på ingen måde lægges skjul på eventuelle krænkelser af traktaten.

Pave Eugenius 4. tillader ridderen Erik Nielsen ((Gyldenstjerne) til Tim) og hans hustru at vælge en skriftefader, som kan meddele dem fuld syndsforladelse i deres dødsstund.

Lydeke Bæversten skænker alle sine bygninger i Ribe til Løgum kloster mod afholdelse af årtider for sig selv og sin bror Tidemand.

Vidisse af brev vedrørende Tybjerg herred.

Biskoppen og kapitlet i Roskilde appellerer til konciliet i Basel angående den verserende sag mellem Oluf Då og Jens Mortensen om provstiet.

Pave Eugenius 4. pålægger biskopperne i Alet og Lübeck og ærkedegnen i Rostock at overdrage provstiet i Roskilde til Jens Mortensen.Jens Mortensen har ført proces ved kurien om provstiet (ledigt ved Johannes de Bortzows død) mod Oluf Då, klerk fra Roskilde stift, for den pavelige auditør Geminianus de Prato, som afgjorde sagen til fordel for Jens Mortensen og dømte Oluf Då til at opgive provstiet, til evig tavshed desangående og til tilbagebetaling af alle oppebørsler derfra siden processens begyndelse; da Jens Mortensen imidlertid frygter, at han ikke kan eksekvere dommen, har han anmodet om, at paven vil træffe afgørelse.

Hertugerne Adolf og Gerhard stadfæster deres afdøde bror hertug Heinrichs donation af et kapel viet til Maria beliggende i Klusris i Hanved sogn i Slesvig stift samt alt dets tilliggende til Ryd kloster.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Ludolphus Rotermunt, klerk fra Slesvig stift, om at få det overdraget til en auditør at give ham provision på evigt vikariat ved Skt. Katharinas alter i Mariekirken i Lübeck, hvis den verserende sag derom mellem Mathias Sveni og Angelus de Ferentino ikke falder ud til fordel for nogen af parterne, og at overdrage vikariatet til ham; desuden om tilladelse til at beholde vikariatet trods hans illegitime fødsel og flere andre embeder.

Pave Eugenius 4. tillader adelsmanden Peder Skram til Voldbjerg i Ribe stift og hans hustru at have rejsealter.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Mads Larsen, præst i Børglum stift, om at få bekræftelse på sin provision på sognekirken i Skallerup og det dermed forenede provsti i Vendsyssel, ledige ved den tidligere indehaver Niels Morsings død; Mads har allerede fået overdraget embederne af biskoppen, men siden er der opstået tvivl om overdragelsens gyldighed.

Pave Eugenius 4. bevilger to supplikker af kapitlet i Lund: Den første om tilladelse til straks efter matutinen at holde to på hinanden følgende messer, som kapitlet betvivler lovligheden af, fordi solen endnu ikke er stået op til den tid om vinteren.Den anden om at måtte tilstå samme aflad som på Kristi legemsfest til dem, som besøger kirken og deltager i gudstjenesten på Mariæ himmelfart, sankt Laurentius' og sankt Knuds helligdage og ved relikviernes fremvisning.

Pave Eugenius 4. tilstår samme aflad som på Kristi legemsfest til dem, som på Mariæ himmelfart, sankt Laurentius' og sankt Knuds helligdage og ved relikviernes fremvisning besøger Lund domkirke og rækker en hjælpende hånd til kirken.Samtidig tillader han, at kapitlet mellem begyndelsen af oktober og begyndelsen af april må holde to på hinanden følgende messer straks efter matutinen før daggry.

Pave Eugenius 4. imødekommer en ansøgning fra dominikanerklostret Skt. Katharina i Ribe om at bevilge 7 års og 280 dages aflad til dem, der besøger klostret og rækker en hjælpende hånd til kirkens og klostrets genopbygning og istandsættelse på følgende dage: mandag efter påske, mandag efter pinse og anden juledag. Klostret er brændt ned, og en stor del af deres udstyr med tiden blevet stjålet, således at brødrene ikke har husly og ikke er i stand til at passe gudstjenesten.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af prioren og konventet i dominikanerklostret Sankt Katharine i Ribe om at gentage den indulgens, som pave Bonifacius 9. tilstod klosterkirken 1. juli 1401, hvorved han eftergav alle, der på trinitatis søndag og den følgende uge besøgte klosterkirken og rakte en hjælpende hånd til dens bevarelse, lige så meget af deres kirkebod som dem, der besøger sankt Marcus' kirke i Venezia Kristi Himmelfartsdag, og bemyndigede prioren sammen med otte præster at meddele syndsforladelserne.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Poul Bryning, kannik i Lund, om tilladelse til på livstid at forene besiddelsen af en sognekirke eller et evigt vikariat med hans kanonikat og præbende, som ikke i sig selv yder en tilstrækkelig indtægt til hans underhold.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af kong Erik 7. af Pommern om, at der til dem, der besøger Vor Frue kirke i København på Mariæ fødselsdag og de 8 derpå følgende dage og rækker en hjælpende hånd til kirkens bygningsfond, må bevilges samme aflad som til dem, der besøger Skt. Petri ad vincula i Rom på dens helligdag (1. august), idet Vor Frue kirke er brændt ned fire gange og for nylig er blevet genopbygget med store udgifter til følge.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Jens Pedersen, kannik i København, som har været i besiddelse af sognekirken Skt. Michael i Nyköping i Strängnäs stift i mere end et år, om dispensation til ikke at lade sig vie til de højere gejstlige grader i fem år, mens han studerer i udlandet.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Oluf Nielsen Birting, klerk fra Viborg stift, om at få provision på kanonikat og præbende i Lund, ledige enten ved Hans Vilhelmsens død, eller ved, at det er frataget Mogens Gødesen, eller ved andres nedlæggelse af embedet for en offentlig notar.

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Mads Larsen om at få bekræftelse på sin provision på provstiet i Vendsyssel og den dermed forenede sognekirke i Skallerup, ledige enten ved Niels Morsings død eller ved Oluf Nielsens, klerk i Viborg stift, frivillige resignation, skønt han i forvejen har prioratet i Hundslund kloster, som han beholder på biskoppens ønske; han har allerede fået overdraget sognekirken og provstiet af biskoppen, men siden er der opstået tvivl om overdragelsens gyldighed.

Pave Eugenius 4. pålægger biskopperne i Teramo og Lübeck og abbeden i Doberan kloster i Schwerin stift at overdrage kanonikat og præbende i Lund, ledige ved den tidligere indehaver Hans Vilhelmsens død, til Oluf Nielsen Birting, klerk fra Viborg stift.

Den offentlige notar Bartolomeus de la Porta, kannik i Novara, vidimerer på vegne af Olavus (Laurentii), ærkebiskop i Uppsala, og på forlangende af Ardicinus (della Porta), kardinaldiakon af skt. Kosmas og Damian, tre breve til pave Eugenius 4. angående kongens patronatsret over bispestolene i rigerne: 1) fra kong Erik 7. af Pommern, ; 2) fra Peder Lykke, ærkebiskop i Lund, ; 3) fra ærkebiskoppen og biskopperne i den danske kirkeprovins, . Vidimationen er bevidnet af Georgius de la Porta, pavelig protonotar, og Johannes Loher, kantor i Tréguier

Se bullen af 4. marts (nr. 1683)

Se supplik af 28. febr. (nr. 1681)

Kapitlet i Lund udlejer alt sit gods i "Filuarp" eller "Siluarp" (muligvis en fejl for Steglarp) i Fuglie sogn (Skytts herred) til dets dekan hr. Hans Laxmand mod en årlig afgift på seks mark sølv i gangbar mønt, der forfalder 2. februar. Ingen må uden kapitlets tilladelse opgrave flere brudsten på dets jord, end det selv plejer at gøre til dets og domkirkens behov. Godset skal vende tilbage til kapitlets bestemmelse, når Hans Laxmand afgår ved døden eller i overensstemmelse med kirkeretten flyttes fra sit embede som dekan.

Det pavelige kancellis optegnelse om, at biskop Gert (Pedersen (Gyldenstierne)) i Børglum har betalt en del af sine servispenge til kardinalkollegiet, 15 guldfloriner, som skal fordeles mellem otte kardinaler.

Pave Eugenius 4. tillader adelsmanden Otto Snafs (til Kjærgård) i Ribe stift og hans hustru Henrike van Hermskere at vælge en skriftefader, som kan meddele dem fuld syndsforladelse i deres dødsstund.

Det pavelige kancellis optegnelse om at Gert Pedersen (Gyldenstierne), biskop i Børglum, gennem sin kapellan og prokurator Mads (Larsen) har lovet at betale sine servispenge til det pavelige kammer og til kardinalkollegiet, takseret til 66 2/3 guldfloriner, idet halvdelen skal betales inden for otte måneder, den anden halvdel inden for de derpå følgende otte måneder. Servispengene til kardinalkollegiet skal fordeles mellem otte kardinaler.

Lucidus de Comitis, kardinalkollegiets kammermester, kvitterer Gert (Pedersen (Gyldenstierne)) for betaling af en del af hans servispenge og en af de mindre afgifter, i alt 15 guldfloriner, til kardinalkollegiet, betalt gennem Cosimo og Lorenzo de' Medici.

Franciscus (Condulmer), pavelig kammermester, kvitterer Gert (Pedersen (Gyldenstierne)), biskop i Børglum, for betaling af en del af hans servispenge til det pavelige kammer, 15 guldfloriner, modtaget af Angelus (Cavazza), biskop i Poreč og stedfortrædende pavelig skatmester, såvel som en af de mindre afgifter til kammeret, 4 guldfloriner, 8 solidi og 4 denarer i romersk mønt, modtaget af kammerklerkene, betalt gennem Cosimo og Lorenzo de' Medici.

Franciscus (Condulmarus), ærkebiskop i Narbonne og pavelig kammermester, kvitterer Jens (Pedersen (Jernskæg)), biskop i Roskilde, for at have betalt 40 guldfloriner som del af sine servispenge til det pavelige kammer og 10 guldfloriner som del af de mindre afgifter. Pengene er modtaget på vegne af kammeret af Daniel (Scotto), biskop i Concordia og pavelig skatmester, og betalt gennem Cosimo og Lorenzo de' Medici.Samtidig udsætter han fristen for betaling af resten til otte måneder efter brevets udstedelse.

Det pavelige kancellis optegnelser om at Gert (Pedersen (Gyldenstierne)), biskop i Børglum, har betalt forskellige afgifter: (1) 4 guldfloriner, 8 solidi og 4 denarer for én af de mindre afgifter, (2) 1 guldflorin, 41 solidi og 4 denarer for afgiften "pro sacra", (3) samme beløb til "servientes armorum", (4) 1 guldflorin for seglafgift, (5) 1 guldfloring, 5 solidi og 7 denarer for afgiften "pro subdiacono".

Pave Eugenius 4. bevilger en supplik af Peder Oxe til Asserbo, væbner, dels om tilladelse til at have rejsealter, dels om tilladelse til, at han og hans hustru Mette (Johansdatter (Godov)) må vælge en skriftefader, der kan meddele dem fuld syndsforladelse i deres dødsstund.

Biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) af Odense, biskop Ulrik (Stygge) af Århus, biskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde, biskop Sigge (Udsson (Vinstorp)) af Skara, biskop Nils (Ragvaldsson) af Växjö og biskop Nicolaus (Wulf) af Slesvig skænker aflad til Dalby og andre kirker.

Abbed Oluf og hele konventet i Ryd Kloster lover til gengæld for deres velgerninger at holde årlige messer og vigilier i Vor Frue Kirke i Flensborg og på Ryd Kloster til ære for hertugerne Adolf og Gerhard af Slesvig og til minde om afdøde hertuger.

Biskop Navne (Jensen (Gyrstinge)) af Odense, biskop Ulrik (Stygge) af Århus, biskop Jens (Andersen (Lodehat)) af Roskilde, biskop Sigge (Udsson (Vinstorp)), biskop Nils (Ragvaldsson) af Växjö og biskop Nicolaus (Wulf) af Slesvig skænker aflad til Kølstrup, Kærum, Allerup og Hårby kirker.

Jens Esbensen pantsætter en grund i Læderstræde til kapitlet i København for 16 gamle "Edderwardske" guldnobler.